Er forskellen i levealder mellem de højt- og lavtuddannede steget eller faldet?

Forskellen i levealder mellem de højest og de lavest uddannede danskere er intet mindre end fordoblet over de seneste tyve år, siger SF’s Karsten Hønge. Det er lodret forkert, siger Joachim B. Olsen (LA), og hævder at forskellen er blevet mindre. Og ifølge forskere kan begge politikere faktisk have ret.

Karsten Hønge: Forskellen i levealder mellem dem, der har korte uddannelser, og dem, der har lange uddannelser, er fordoblet på 20 år.

Joachim B. Olsen: Det er forkert. Forskellen mindskes. 

Kilde: Karsten Hønge (SF) og Joachim B. Olsen (LA) i Slotsholmen på P1 den 31. januar.


Hvis man kigger på den lavest og højest uddannede fjerdedel af befolkningen, så har Karsten Hønge ret i, at forskellen i levealder mellem de to grupper næsten er fordoblet på 20 år. Men udviklingen er sket fra år 1989 til år 2009 og altså ikke i de seneste 20 år. Derudover er forskellen i levealder ikke helt fordoblet, men derimod gået fra 3,6 til 6 år for mændene og 2,7 til 4,5 år for kvinderne. 

Ser vi bort fra dem, der kun har en grundskoleuddannelse, og derimod kigger på mænd, der har erhvervsfaglige eller korte videregående uddannelser, så har Joachim B. Olsen ret i, at de haler ind på mænd med længere videregående uddannelser. Men det gælder altså kun bestemte uddannelsesgrupper, og det gælder kun mænd.

Det var ikke ligefrem enighed, der prægede stemningen i radiostudiet, da SF’s beskæftigelsesordfører, Karsten Hønge, og Liberal Alliances skatteordfører, Joachim B. Olsen, den 31. januar gæstede radioprogrammet Slotsholmen på DR P1 til en debat om pensionsalderen. 

For da diskussionen faldt på forskellen i levealder mellem højt- og lavtuddannede, gik debatten i hårdknude. Ifølge Karsten Hønge er forskellen i levealder mellem de højt- og lavtuddannede stigende. Men det er forkert, protesterede Joachim B. Olsen. Faktisk er forskellene blevet mindre, sagde han. 

Pensionsalderen er igen blevet en politisk slagmark, efter at Socialdemokratiet i sidste måned lancerede et udspil om tidligere pensionsalder til nedslidte lønmodtagere. Og at højtuddannede generelt lever længere end andre bliver brugt som argument for netop at ændre i pensionsalderen.

Men er det Karsten Hønge eller Joachim B. Olsen, der har bedst styr på fakta om uddannelse og levetid?

Det viser sig, at begge politikere har ret på hver sin måde. Alt efter hvordan man definerer lavtuddannede, kan man nemlig få forskellige resultater. 

Højtuddannede trækker fra

Vi begynder med Karsten Hønges påstand om, at forskellen i levealder er fordoblet. 

“Hvis man sammenligner den lavest uddannede fjerdedel af befolkningen med den højest uddannede fjerdedel, så stiger forskellen i levetid,” siger Knud Juel, der er professor i sundhedsstatistik ved Syddansk Universitet og medforfatter til undersøgelsen “Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år.”  

Undersøgelsen viser, at forskellen i levealder mellem højt- og lavtuddannede mænd er steget fra 3,6 år i 1989 til 6 år i 2009. For kvinder er forskellen steget fra 2,7 år til 4,5 år.

I eksemplet herunder (figur 1) har vi taget udgangspunkt i Per, der er lavtuddannet. Hvis han var 30 år gammel i 1989, ville han gennemsnitligt dø i en alder af 71,7 år. Det er 3,6 år tidligere end den højtuddannede Knud, der ville dø i en alder af 75,3 år.

Hvis Per og Knud derimod havde været 30 år i 2009, ville de dø henholdsvis som 74- og 80-årige. Altså en forskel på 6 år. Dermed er forskellen i deres levealder næsten fordoblet i løbet af de 20 år, og det samme mønster ser vi hos kvinderne, Sofie og Mie.

 Lavtuddannet betyder i denne sammenhæng den fjerdedel af befolkningen, der har de korteste uddannelser. På samme måde betyder højtuddannet den højest uddannede fjerdedel af befolkningen.

Kilde: Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

 “Stigningen i uligheden skyldes primært, at de højtuddannede i højere grad end de lavtuddannede er holdt op med at drikke for meget og med at ryge. Men det ændrer altså ikke ved, at uligheden i levealder stiger,” siger Knud Juel. 

Henrik Brønnum-Hansen, der er lektor på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, konkluderer på baggrund af sin egen forskning det samme. 

“Trenden er klar, den sociale ulighed i levealder stiger stadig,” siger han. 

Billedet ser anderledes ud mellem uddannelsesgrupper  

Men uligheden mellem den lavest uddannede fjerdedel og den højest uddannede fjerdedel er ikke hele billedet. Ifølge Jens Bjerre, der er specialkonsulent hos Danmark Statistik, kan man også se på forskelle i levealderen mellem forskellige uddannelsesniveauer, og på den måde finder vi opbakning til Joachim B. Olsens påstand om, at forskellene i levetid mindskes over tid.  

“Hvis vi ser på den gruppe, der kun har afsluttet grundskolen og sammenligner med dem, der har enten en gymnasial, erhvervsfaglig, kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse, så tegner der sig et rimelig klart mønster. Den gennemsnitlige levealder stiger ikke lige så meget for dem med grundskoleuddannelse, som for alle de andre grupper”, siger Jens Bjerre. 

Det betyder altså, at uligheden i levealder stiger mellem dem, der kun har gennemført for eksempel folkeskolen, og så alle andre grupper. 

Figur 2 tager udgangspunkt i 30-årige Hans, der har en erhvervsfaglig uddannelse, og 30-årige Jens, der har en lang videregående uddannelse. I år 2000 ville Hans dø i en alder af 75,2 år, mens Jens lever 3,1 år længere. Hvis Hans og Jens derimod er 30 år i 2015, er forskellen i deres levetid skrumpet lidt til 2,8 år. 

Ud fra tallene kan vi sige noget specifikt om murerens eller lægens levealder. Professionerne er valgt som eksempler på jobs man kan bestride med en erhvervsfaglig eller en lang videregående uddannelse.

Kilde: Befolkningens udvikling 2015, Danmarks Statistik

“Levealderen for mænd med en erhvervsfaglig uddannelse er steget med 4,0 år på 15 år, mens den er steget med 3,6 år for mænd med en lang videregående uddannelse,” siger Jens Bjerre og fortsætter: 

“Mænd, der har en erhvervsfaglig uddannelse, har altså hentet ind på mænd, der har en lang videregående uddannelse med 0,4 år fra 2000 til 2015, under de forudsætninger som vi har lagt til grund for vores beregning.” 

Sat på spidsen kan man sige, at murerens gennemsnitlige levealder altså er steget mere end gymnasielærerens de seneste 15 år. 

Både Karsten Hønge og Joachim B. Olsen har altså ret på hver sin måde. Forskellen i levealder mellem den lavest uddannede fjerdedel og den højest uddannede fjerdedel stiger, men uligheden i levealder mellem danskere med lange uddannelser og dem med korte uddannelser, er faldet. 

Hvad betyder de forskellige uddannelsesgrupper?

Grundskolen består af børnehaveklasse til og med 10. Klasse.

De gymnasiale uddannelser er studiekompetencegivende og dækker studentereksamen, HF-eksamen, studenterkursus, højere handelseksamen (HHX) og højere teknisk eksamen (HTX).

En erhvervsuddannelse er en faglig uddannelse som giver erhvervskompetence. En erhvervsfaglig uddannelse består typisk af et eller to grundforløb og et hovedforløb. Den typiske varighed af en erhvervsuddannelse er cirka 4 år. Erhvervsfaglige uddannelser er eksempelvis murer, tømrer og elektriker.

Korte videregående uddannelser varer typisk 1 til 2 år og bygger oven på en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Korte videregående uddannelser er typisk akademi- eller erhvervsakademiuddannelser, for eksempel finansøkonom eller datamatiker.

Mellemlange videregående uddannelser varer typisk 2 til 4 år og bygger oven på en almengymnasial eller erhvervsgymnasial uddannelse. Mellemlange videregående uddannelser er for eksempel sygeplejerske, folkeskolelærer og diplomingeniør.

Lange videregående uddannelser varer samlet 5 år og er typisk delt op i en 3-årig bachelorgrad og en 2-årig kandidatgrad. En lang videregående uddannelse er for eksempel antropolog, læge og teolog.

Kilde: Danmarks Statistik

Forrige artikel Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen Næste artikel Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder? Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?
Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Facebook er sølet til af falske politiske budskaber, der er forklædt som partiernes egen kommunikation. Blandt andet bliver Radikale Venstres politiske leder taget til indtægt for at gå ind for barnebrude.

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

I Danmark smider vi mere i skraldespanden end noget andet sted i EU, skriver EU’s statistikkontor, Eurostat, i en nyhed som flere medier videregiver. Men kontorets opgørelse kan slet ikke bruges som belæg for at placere Danmark øverst på EU’s skraldetrone, viser faktatjek.

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

“Hvem vil gerne skrive med mig?” spørger Rasmus Seebach i et facebookopslag til stor glæde for flere fans. Men det er slet ikke popstjernen, der står bag. Både dette og flere lignende opslag stammer nemlig fra en falsk profil. 

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Host op med godt 5.000 kroner, eller vi sender yderst private billeder af dig til familie, venner og kolleger. Sådan lyder budskabet i en afpresningsmail, som er tikket ind i tusinder af danskeres indbakke den seneste tid. Men du kan roligt slette mailen, for den er nemlig ren bluf.

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

KOMMENTAR: Astrid Haug tager fejl, når hun spår, at de klassiske medier bliver valgkampens tabere. De vil være politikernes foretrukne kanal, og befolkningens tillid til de klassiske medier ligger langt over tilliden til blandt andet Facebook, skriver Lisbeth Knudsen.

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer fra Danmark, lyder budskabet fra Dansk Folkeparti i en video på Facebook, og sidste år skulle hele 17.867 udlændinge ifølge partiet være flyttet til ikke-vestlige lande. Men det tal er slet ikke retvisende, siger Danmarks Statistik, der står bag tallet.