Facebook må gerne bruge dine billeder og tekster - om du vil det eller ej

Facebook-brugere opfordres til hurtigt at dele en juridisk tekst på deres Facebookside. Ellers vil det sociale medie i morgen gøre alle billeder tilgængelige for hele verden. Men påstanden er noget pjat. I øvrigt er den juridiske tekst intet værd.

”Alt hvad du nogensinde har slået op, bliver offentligt fra og med i morgen. Sågar meddelelser, som du har fjernet og alle billeder.”

Sådan lyder indledningen i et opslag, der i den forløbne uges tid er blevet delt igen og igen på Facebook. Men budskabet er uden hold i virkeligheden. Og du kan slet ikke stille krav til Facebook om, hvad de ikke må bruge dit indhold til.

Påstanden opstod første gang i 2012, hvor et viralt rygte antydede, at Facebook ville ændre brugernes rettigheder til deres indhold, så for eksempel dine billeder ikke længere kun kunne ses af vennerne. Dengang meddelte Facebook officielt, at rygtet ikke havde noget på sig. Og det sociale medies afvisning kan stadig læses på en Facebookside.

"Du har måske set et opslag, der beder dig kopiere og indsætte en meddelelse for at bevare kontrollen over de ting, du deler på Facebook. Tro ikke på det. I vores vilkår står der tydeligt følgende: Du ejer alt det indhold og alle de oplysninger, du slår op på Facebook, og du kan bestemme, hvordan indholdet og oplysningerne skal deles, gennem dine privatindstillinger og applikationsindstillinger. Det er sådan, det fungerer, og det har ikke ændret sig," skriver Facebook.

Til gengæld vil Facebook fortsat bruge alt, hvad du skriver og lægger op på din profilside, til at lære dig bedre at kende. På den måde kan Facebook vise dig reklamer, som formodes at have din interesse.

Paragraffer handler om krigsforbrydelser

Det nyeste opslag indeholder – ligesom de tidligere versioner – en lang ’juridisk’ tekst. Hvis man deler den tekst på sin Facebookside, så må det sociale medie ikke dele ud af for eksempel brugerens billeder, tekster og chatbeskeder, hævder opslaget.

Den juridiske del af opslaget henviser blandt andet til ”Rom-statutten”, som angiveligt indeholder paragraffer, der sikrer brugernes privatliv på Facebook. Men statutten kan slet ikke bruges i denne forbindelse. Den er i virkeligheden det juridiske fundament for Den Internationale Straffedomstol, nemlig at stille personer, der har begået alvorlige forbrydelser, såsom folkedrab, krigsforbrydelser og lignende, til ansvar. Og meget kan man mene om Facebook, men krigsforbrydelser kan man næppe beskylde mediet for at stå bag.

Faktum er altså, at du ikke kan bruge den juridiske tekst i opslaget til at forhindre Facebook i at bruge dine data til for eksempel kommercielle formål.

“Det er bare en pseudo-tekst og en gimmick," siger Anette Høyrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet.

Hele teksten i det falske opslag

| Forstør   Luk


Kan du ikke lide lugten i bageriet, så må du gå

Når man opretter en profil på Facebook, skal man acceptere en lang række af betingelser, som Facebook stiller, og det er disse betingelser – og kun dem – der gælder. Og de betingelser er meget vidtgående. Bryder man sig ikke om dem, så må man lade være med at bruge Facebook.

“Facebook har jo den her meget brede adgang til at bruge, hvad som helst fra den enkelte bruger til hvad som helst. Og det er jo ikke bare, hvad du selv lægger op af tekst og billeder, men også hvad du ’liker’, hvad du skriver i chatbeskeder, og hvem du er venner med. Også alle de fodspor, du sætter uden for Facebook, giver brugerne det sociale medie lov til at bruge," siger Anette Høyrup og henviser til, at Facebook placerer en cookie-fil på brugernes PC. Og den fil indsamler oplysninger om, hvad brugeren søger på i for eksempel Google, og hvilke hjemmesider - uden for Facebook - som brugeren klikker sig ind på. Og det er grunden til, at reklamerne på Facebook ofte vedrører noget, som brugeren tidligere har søgt oplysninger om på internettet.

Anette Høyrup kan dog alligevel godt se et enkelt formål med at dele opslaget massivt. Budskabet kan fortælle Facebook, hvad brugerne ikke vil finde sig.

"Facebook er jo lydhør over for oprør og forbrugere, der stemmer med fødderne, så selv om den juridisk ikke kan beskytte en bruger, så kan sådanne opslag alt andet lige sende nogle signaler til Facebook," siger Anette Høyrup.

Flere ting viser at opslaget er fup

Den aktuelle tekst, der er gået viralt igen, forsøger at øge sin troværdighed ved at tilføje, at Facebooks påståede initiativ har været omtalt i en nyhedsudsendelse på den svenske tv-station Kanal 13. Men den kanal har TjekDets redaktion ikke kunnet finde frem til. Og redaktionen på det svenske faktatjek-medie Viralgranskaren oplyser til TjekDet, at de heller ikke har hørt om en tv-kanal med det navn i Sverige.

Den engelske udgave af opslaget henviser også til tv-stationen ”Channel 13”. Her efterlades brugeren med det indtryk, at der er tale om en tv-kanal i enten USA eller Storbritannien – alt efter hvor læseren af opslaget nu måtte befinde sig.

Der er også en anden ting i opslaget, som nærmest gør påstanden komisk. Teksten indledes med ”Deadline i morgen!” Altså, skal du dele opslaget i dag, hvis du vil forbyde Facebook at udstille dit privatliv for hele verden. Men da opslaget har cirkuleret længe, så må deadline logisk nok være overskredet ind til flere gange. Alligevel er intet sket.

Opslaget slutter med at opfordre til, at man ikke bruger Facebooks dele-knap til at sprede budskabet, men i stedet kopierer teksten med musen, og indsætter den på sin egen Facebookside. Hvorfor mange lignende opslag slutter med ordene ”Kopier – del ikke”, har vi tidligere skrevet om. Det korte af det lange er, at ser du et opslag, hvor du opfordres til at kopiere teksten og ikke bruge deleknappen, så skal dine alarmklokker ringe. Du kan være i gang med at sprede et falsk budskab. Læs også: Hvorfor skriver de altid ”KOPIER – DEL IKKE!!”?

Sådan beskytter du bedst dit privatliv på Facebook

1. Pas på med at acceptere invitationer fra venner til spil, quizzer og lignende. Ofte tvinges du til at dele flere oplysninger, end du måske har lyst til.

2. Få styr på dine privatindstillinger, så kan Google ikke finde dig, og dine opslag kun kan ses af dine venner.

3. Overvej at oprette grupper af venner, så du måske kun deler familiebilleder og lignende med din nærmeste venner – og ikke din arbejdsgiver.

4. Udlevér aldrig din adgangskoder til nogen – uanset hvem der spørger. Og skift kodeordet jævnligt.

5. Er du utilfreds med vilkårene på Facebook, så klag. Du skrive til Facebook på denne adresse privacy@facebook.com eller til Datatilsynet, der overvåger, at Facebook overholder danske regler.

Kilde: Forbrugerrådet

Forrige artikel Overfortolker Anders Vistisen Parlamentets ønsker for EU’s fremtid? Overfortolker Anders Vistisen Parlamentets ønsker for EU’s fremtid? Næste artikel Danskerne tror, der er tre gange så mange på kontanthjælp, som der reelt er