Facebook og Google skal tage ansvar for spredning af falske nyheder - er der en løsning?

Facebook, Google og Twitter er under pres fra det amerikanske senat. Politikerne kræver, at teknologi-giganterne skal deltage aktivt i at modarbejde fake news. Men IT-virksomheder er tøvende. Tre danske mediepersoner ser på løsninger.

Efter pres fra politikerne i det amerikanske senat skal Facebook, Google og Twitter aktivt være med til at sortere i mængden af information, som deles via deres platforme og dermed bekæmpe falske nyheder og misinformation.

De mange udfordringer i den forbindelse blev diskuteret i Deadline på DR2 onsdag aften af direktør og chefredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen og TjekDet, Lisbeth Knudsen, digital rådgiver Astrid Haug og lektor fra IT-Universitetet Aske Kammer.

Siden præsidentvalgkampen i USA i 2016, har teknologi-giganterne Facebook, Google og Twitter været under beskyldning for ukritisk og ansvarsløst at hjælpe fremmede magter til at underminere de vestlige demokratier. Facebook har for eksempel erkendt, at i tiden op til valget, er det lykkes russisk kontrollerede profiler at sprede 80.000 opslag og reklamer, som er blevet set af mere end 100 millioner amerikanere.

Twitter har ligeledes fremlagt en 65 sider lang liste med navne på tusindvis af propagandakonti. Det amerikanske senat er derfor ikke i tvivl om, at der blandt de mange opslag og reklamer har været politisk propaganda, falske nyheder og misinformation.

Da Facebook, Google og Twitter i en høring blev spurgt, om de har har et fuldstændigt overblik over Ruslands aktiviteter på deres platforme, lød svarene nogenlunde ens.

Facebook siger, at deres undersøgelse er i gang, og at de ikke ved det med sikkerhed. Twitter meddeler, at de arbejder på sagen og Google har endnu ikke undersøgt det til bunds men er fortsat i gang.  

De svar har ikke gjort et godt indtryk på senatets medlemmer.

“I står med et stort problem, og USA bliver det første land der påpeger det. Andre vil garanteret følge trop, for I står med ansvaret. I har skabt de her platforme,” siger den demokratiske senator i Californien, Dianne Feinstein.

Giganterne retter ind

Og nu tyder det på, at de tre nettjenester agter at acceptere deres ansvar og tage politikernes klare udmelding til efterretning.

“Det politiske pres er så enormt. Det er første gang, at de virkelig er i en ‘shitstorm’, for nu at bruge et udtryk fra deres egen verden, og det er så voldsomt nu i USA, at de er nødt til at komme ud på en scene, de ikke føler sig særlig komfortable ved,” mener Lisbeth Knudsen og fortsætter:

“Jeg tror virkelig, der er kommet et gennembrud for en forståelse af, hvor sårbart det er, når store internationale selskaber i den grad ejer vores digitale infrastruktur”.

Digital rådgiver Astrid Haug mener, at problemet indtil videre er, at de store teknologiplatforme ikke opfatter sig selv som en del af nyhedsmedierne.

“Når de bliver spurgt, om de er nyhedsmedier eller en teknologiplatform, så siger de, at de i den grad er en teknologiplatform, fordi en teknologiplatform som udgangspunkt er neutral. De producerer ikke noget indhold, og det er det, de har sagt igennem rigtig mange år.”

Fake news og mangel på regler eroderer demokratiet

Ruslands angivelige mange kampagner i tiden op til valget menes at have været et forsøg på at erodere den tillid, vi som borgere har til institutioner, pressen og det politiske system.

Lektor Aske Kammer mener, at tech-giganterne gør klogt i at træde ind i kampen og samarbejde. Ellers kan de miste deres troværdighed.

“Hvis vi som mediebrugere begynder at være i tvivl om de ting vi ser på Facebook, for eksempel begivenheder eller invitationer som vores venner inviterer os til, bliver der sået mistillid, og det er gift for demokratiet.”

Men det er vanskeligt helt at få greb om hvad der egentlig kan betegnes som falske nyheder.  

“Fake news er lidt et misbrugt begreb. Der er decideret falske hjemmesider, hvor nogle tjener penge på at lave sensationelle historier, der får en masse trafik, der så kan sælge en masse annoncer. Derudover er der misinformation, hvor noget er taget ud af en kontekst og sat ind i en anden sammenhæng, og hvor måske en lille bitte smule godt kan være rigtigt, men resten er så enten opfundet eller forkert,” siger Lisbeth Knudsen.

Astrid Haug tilføjer, at årsagen også skyldes manglende etiske regler for publicering på sociale medier, som man kender det fra den journalistiske verden. De nationale grænser, som før gjorde, at man kunne have sin valgkamp nogenlunde i fred, er nu ophævet:  

“I USA må du ikke donere penge hvis du ikke er amerikaner. Der er også en masse regler om hvad du må på TV [...], men på facebook er der ingen regler”.

Algoritmer er lig med censur - samarbejde er løsningen

Men kan man løse problemet med censur? Både Aske Kammer og Lisbeth Knudsen mener, at algoritmerne allerede udøver en form for censur.

“Algoritmerne er ikke neutrale, der er lagt vurderinger ind af, hvad det er for nogle parametre der gør, at noget ligger højt og noget som ligger lavt,” siger Aske Kammer.

Og netop den digitale censur øger synligheden for misinformation.

“I virkeligheden er algoritmerne også en form for censur. Algoritmerne styrer jo netop hvad der er populært og oppe i toppen af søgefeltet og de færreste sidder og bladrer otte søgeskærme ned for at kigge på indhold, så det er det, der ligger øverst, der får en kæmpestor betydning”.

Derfor skal vi genoverveje måden, vi forholder os til de magtfulde nettjenester.

“Vi skal prøve at se dem som de virksomheder, de er, og ikke prøve at tilskrive dem nogen medieetiske eller publicistiske dagsordener, det har de ikke, desværre kunne man sige, men det er så det ansvar, der er et pres for at de påtager sig,” siger Astrid Haug.  

Det er altså ikke en løsning at censurere eller aktivt nedprioritere indhold i søgeresultaterne, mener de tre. Til gengæld er det nye, at tech-branchen i Silicon Valley er begyndt at tænke over, om de kan styre algoritme-teknologierne.

“Der ser vi de her store tech-virksomheder gå sammen og prøve at lægge nogle etiske retningslinjer for kunstig intelligens. Vi er der ikke endnu, men der er nogle tiltag i den retning,” siger Astrid Haug.

Lisbeth Knudsen ser et effektivt samarbejde mellem platformene og den journalistiske verden som en god og konstruktiv løsning.  

“Det som i virkeligheden har vist sig mest effektivt, det er der, hvor man har lavet et samarbejde mellem teknologi giganterne og så de professionelle medier. Tech-selskaberne kan til en vis grad udpege, hvad der muligvis er fake news, og hvad der er misinformation, og så sender man det videre til professionelle journalister på medierne, som så undersøger i dybden, om det er falsk, om det er falske hjemmesider, eller hvad det er for noget. Den type af samarbejde tror jeg på har en effekt,” mener Lisbeth Knudsen.

Hele debatten kan ses i Deadline på DR.dk.

LÆS OGSÅ: BLOG: Kan vi overhovedet udrydde ”fake news”?

Forrige artikel EU afsætter op mod 40 mio. kr. mod russisk propaganda EU afsætter op mod 40 mio. kr. mod russisk propaganda Næste artikel Sociale mediers ‘censur’ kan bringe demokratiet i fare Sociale mediers ‘censur’ kan bringe demokratiet i fare
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.