Facebook og Google skal tage ansvar for spredning af falske nyheder - er der en løsning?

Facebook, Google og Twitter er under pres fra det amerikanske senat. Politikerne kræver, at teknologi-giganterne skal deltage aktivt i at modarbejde fake news. Men IT-virksomheder er tøvende. Tre danske mediepersoner ser på løsninger.

Efter pres fra politikerne i det amerikanske senat skal Facebook, Google og Twitter aktivt være med til at sortere i mængden af information, som deles via deres platforme og dermed bekæmpe falske nyheder og misinformation.

De mange udfordringer i den forbindelse blev diskuteret i Deadline på DR2 onsdag aften af direktør og chefredaktør for Ugebrevet Mandag Morgen og TjekDet, Lisbeth Knudsen, digital rådgiver Astrid Haug og lektor fra IT-Universitetet Aske Kammer.

Siden præsidentvalgkampen i USA i 2016, har teknologi-giganterne Facebook, Google og Twitter været under beskyldning for ukritisk og ansvarsløst at hjælpe fremmede magter til at underminere de vestlige demokratier. Facebook har for eksempel erkendt, at i tiden op til valget, er det lykkes russisk kontrollerede profiler at sprede 80.000 opslag og reklamer, som er blevet set af mere end 100 millioner amerikanere.

Twitter har ligeledes fremlagt en 65 sider lang liste med navne på tusindvis af propagandakonti. Det amerikanske senat er derfor ikke i tvivl om, at der blandt de mange opslag og reklamer har været politisk propaganda, falske nyheder og misinformation.

Da Facebook, Google og Twitter i en høring blev spurgt, om de har har et fuldstændigt overblik over Ruslands aktiviteter på deres platforme, lød svarene nogenlunde ens.

Facebook siger, at deres undersøgelse er i gang, og at de ikke ved det med sikkerhed. Twitter meddeler, at de arbejder på sagen og Google har endnu ikke undersøgt det til bunds men er fortsat i gang.  

De svar har ikke gjort et godt indtryk på senatets medlemmer.

“I står med et stort problem, og USA bliver det første land der påpeger det. Andre vil garanteret følge trop, for I står med ansvaret. I har skabt de her platforme,” siger den demokratiske senator i Californien, Dianne Feinstein.

Giganterne retter ind

Og nu tyder det på, at de tre nettjenester agter at acceptere deres ansvar og tage politikernes klare udmelding til efterretning.

“Det politiske pres er så enormt. Det er første gang, at de virkelig er i en ‘shitstorm’, for nu at bruge et udtryk fra deres egen verden, og det er så voldsomt nu i USA, at de er nødt til at komme ud på en scene, de ikke føler sig særlig komfortable ved,” mener Lisbeth Knudsen og fortsætter:

“Jeg tror virkelig, der er kommet et gennembrud for en forståelse af, hvor sårbart det er, når store internationale selskaber i den grad ejer vores digitale infrastruktur”.

Digital rådgiver Astrid Haug mener, at problemet indtil videre er, at de store teknologiplatforme ikke opfatter sig selv som en del af nyhedsmedierne.

“Når de bliver spurgt, om de er nyhedsmedier eller en teknologiplatform, så siger de, at de i den grad er en teknologiplatform, fordi en teknologiplatform som udgangspunkt er neutral. De producerer ikke noget indhold, og det er det, de har sagt igennem rigtig mange år.”

Fake news og mangel på regler eroderer demokratiet

Ruslands angivelige mange kampagner i tiden op til valget menes at have været et forsøg på at erodere den tillid, vi som borgere har til institutioner, pressen og det politiske system.

Lektor Aske Kammer mener, at tech-giganterne gør klogt i at træde ind i kampen og samarbejde. Ellers kan de miste deres troværdighed.

“Hvis vi som mediebrugere begynder at være i tvivl om de ting vi ser på Facebook, for eksempel begivenheder eller invitationer som vores venner inviterer os til, bliver der sået mistillid, og det er gift for demokratiet.”

Men det er vanskeligt helt at få greb om hvad der egentlig kan betegnes som falske nyheder.  

“Fake news er lidt et misbrugt begreb. Der er decideret falske hjemmesider, hvor nogle tjener penge på at lave sensationelle historier, der får en masse trafik, der så kan sælge en masse annoncer. Derudover er der misinformation, hvor noget er taget ud af en kontekst og sat ind i en anden sammenhæng, og hvor måske en lille bitte smule godt kan være rigtigt, men resten er så enten opfundet eller forkert,” siger Lisbeth Knudsen.

Astrid Haug tilføjer, at årsagen også skyldes manglende etiske regler for publicering på sociale medier, som man kender det fra den journalistiske verden. De nationale grænser, som før gjorde, at man kunne have sin valgkamp nogenlunde i fred, er nu ophævet:  

“I USA må du ikke donere penge hvis du ikke er amerikaner. Der er også en masse regler om hvad du må på TV [...], men på facebook er der ingen regler”.

Algoritmer er lig med censur - samarbejde er løsningen

Men kan man løse problemet med censur? Både Aske Kammer og Lisbeth Knudsen mener, at algoritmerne allerede udøver en form for censur.

“Algoritmerne er ikke neutrale, der er lagt vurderinger ind af, hvad det er for nogle parametre der gør, at noget ligger højt og noget som ligger lavt,” siger Aske Kammer.

Og netop den digitale censur øger synligheden for misinformation.

“I virkeligheden er algoritmerne også en form for censur. Algoritmerne styrer jo netop hvad der er populært og oppe i toppen af søgefeltet og de færreste sidder og bladrer otte søgeskærme ned for at kigge på indhold, så det er det, der ligger øverst, der får en kæmpestor betydning”.

Derfor skal vi genoverveje måden, vi forholder os til de magtfulde nettjenester.

“Vi skal prøve at se dem som de virksomheder, de er, og ikke prøve at tilskrive dem nogen medieetiske eller publicistiske dagsordener, det har de ikke, desværre kunne man sige, men det er så det ansvar, der er et pres for at de påtager sig,” siger Astrid Haug.  

Det er altså ikke en løsning at censurere eller aktivt nedprioritere indhold i søgeresultaterne, mener de tre. Til gengæld er det nye, at tech-branchen i Silicon Valley er begyndt at tænke over, om de kan styre algoritme-teknologierne.

“Der ser vi de her store tech-virksomheder gå sammen og prøve at lægge nogle etiske retningslinjer for kunstig intelligens. Vi er der ikke endnu, men der er nogle tiltag i den retning,” siger Astrid Haug.

Lisbeth Knudsen ser et effektivt samarbejde mellem platformene og den journalistiske verden som en god og konstruktiv løsning.  

“Det som i virkeligheden har vist sig mest effektivt, det er der, hvor man har lavet et samarbejde mellem teknologi giganterne og så de professionelle medier. Tech-selskaberne kan til en vis grad udpege, hvad der muligvis er fake news, og hvad der er misinformation, og så sender man det videre til professionelle journalister på medierne, som så undersøger i dybden, om det er falsk, om det er falske hjemmesider, eller hvad det er for noget. Den type af samarbejde tror jeg på har en effekt,” mener Lisbeth Knudsen.

Hele debatten kan ses i Deadline på DR.dk.

LÆS OGSÅ: BLOG: Kan vi overhovedet udrydde ”fake news”?

Forrige artikel EU afsætter op mod 40 mio. kr. mod russisk propaganda EU afsætter op mod 40 mio. kr. mod russisk propaganda Næste artikel Sociale mediers ‘censur’ kan bringe demokratiet i fare Sociale mediers ‘censur’ kan bringe demokratiet i fare