Der er noget galt med fakta om bederum

Kun få uddannelsesinstitutioner har bederum, konkluderer ny undersøgelse fra Undervisningsministeriet. Marie Krarup (DF) er kritisk over for undersøgelsen, og det er flere eksperter også. Men de er ikke enige med Marie Krarup om, hvad der egentlig er galt med undersøgelsen.

 


tjekdet tjek det påstand

"Der er noget galt med fakta"

Citat: Marie Krarup (DF), gymnasieordfører, i en kommentar til dr.dk om opgørelse over bederum på skoler.

tjekdet tjek det sandt

Flere eksperter langer ud efter undersøgelsen, fordi den er baseret på et tvetydigt spørgsmål, og undervisningsminister Merete Riisager (LA) medgiver, at undersøgelsen er upræcis.

”Der er noget galt med fakta.”

Sådan sagde Dansk Folkepartis gymnasieordfører, Marie Krarup, 12. juli i år i en artikel på dr.dk. Anledningen var en ny opgørelse fra Undervisningsministeriet over, hvor mange offentlige uddannelsesinstitutioner der har bederum. Samme dag postede Marie Krarup et indlæg på Facebook, hvor hun skrev, at “den undersøgelse skal gennemgås meget grundigt. For det giver ikke mening.”

TjekDet har fået aktindsigt i Undervisningsministeriets undersøgelse og forelagt dens metode og resultater for flere eksperter på området for at finde ud af, om der vitterlig er noget galt med fakta, som Marie Krarup påstår.

Tilbage i januar stillede Marie Krarup og Dansk Folkeparti et beslutningsforslag i Folketinget om et forbud mod bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner. Socialdemokratiet var i udgangspunktet tændt på ideen, men partiet ønskede først at vide, hvor mange bederum der reelt er på landets uddannelsesinstitutioner, inden de ville stemme for et eventuelt forbud.

Derfor blev Undervisningsministeriet bedt om at undersøge omfanget af bederum på landets offentlige uddannelsesinstitutioner. I april udsendte ministeriet et spørgeskema til 1.774 folkeskoler, gymnasieskoler, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre for at kortlægge antallet af bederum. Af dem svarede 1.261 på spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 71 procent.

Den 14. juni sender ministeriet så sin konklusion til Folketingets Undervisningsudvalg, og den viser, at i alt 27 af de uddannelsesinstitutioner, der besvarede undersøgelsen, har et bederum. Det svarer til ca. 2 procent af samtlige offentlige skoler. Ifølge ministeriet fremgår det desuden af svarene fra skolelederne, at bederummene primært bliver brugt af kristne elever. Det er tilfældet for 15 af de 27 bederum.

Upræcist spørgsmål

Men selv om forholdsvis mange skoler har taget sig tid til at respondere, er der alligevel problemer med svarene. Det lader nemlig til, at flere skoler har misforstået undersøgelsens spørgsmål.

Egentlig er det et såre enkelt spørgsmål, ministeriet har stillet. Skolerne er blevet bedt om at svare ‘ja’ eller ‘nej’ til, om de har ”bederum eller lignende faciliteter, der blandt andet kan bruges til praktisering af religion, til rådighed for elever og kursister?” Skolerne har også haft mulighed for at uddybe med en kommentar.

Blandt de 27 skoler, der har svaret ‘ja’, har 4 skoler et permanent lokale dedikeret til bøn. Om et lokale er dedikeret eller ej, har Undervisningsministeriet defineret ud fra, hvad skolerne selv har oplyst i kommentarfeltet. Derudover er der 11 skoler, der har svaret ‘ja’ til, at de har et bederum, hvor der dog ikke er tale om en fast ordning. De stiller et lokale til rådighed, når behovet opstår, oplyser skolerne. 12 ud af de 27 skoler, der har et bederum, har ikke uddybet med en kommentar.

Opgørelse mangler mindst 15 bederum

Antal bederum på offentlige uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet | Forstør   Luk

Mindst 42 offentlige folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler og VUC stiller faciliteter til rådighed til bøn. Dermed mangler der mindst 15 bederum i Undervisningsministeriets opgørelse og formentlig flere endnu.
Kilde — Undervisningsministeriet og TjekDets egen opgørelse


Men noget går tilsyneladende galt for flere af de skoler, der har svaret ‘nej’ til, at de har et bederum, og det er her forvirringen opstår. Det viser TjekDets gennemgang af skolernes svar. For mindst 15 skoler, der i første omgang har svaret, at de ikke har et bederum, oplyser alligevel i kommentarfeltet, at de stiller lokaler til rådighed, når elever efterspørger det. Netop det at stille et lokale til rådighed efter behov er præcis, hvad der får andre skoler til at svare ‘ja’ til, at de har et bederum.

Dermed er der flere skoler, der stiller et lokale til rådighed efter behov, end undersøgelsen konkluderer. Nogle skoler har altså svaret ‘nej’, selv om de faktisk har et sådant rum. Det betyder, at antallet af skoler med bederum – dedikerede eller ej – nu er oppe på mindst 42.

Mangelfuld undersøgelse

TjekDet har forelagt undersøgelsen for flere eksperter, der mener, at den er upræcis og derfor fører til forkerte konklusioner. En af dem er Troels Bøggild, ph.d. ved Institut for statskundskab på Aarhus Universitet. Ifølge ham er det tydeligt, at spørgsmålet har voldt skolerne problemer.

”Når man læser undersøgelsen, slår det én, at spørgsmålet ikke er entydigt. Det fremgår helt tydeligt af svarene fra skolelederne, at de opfatter bederum forskelligt.” - Carina Saxlund Bischoff, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC.

“Jeg er nervøs for, at estimatet er for lavt. Der bliver ikke spurgt præcist nok, og der er højst sandsynligt flere (skoler med bederum, red.).” - Troels Bøggild, ph.d. ved Institut for statskundskab, Aarhus Universitet.

“Problemet er, at undersøgelsen ikke har udtømt svaruniverset. Der er plads til andre svar.” - Peter Birkelund Andersen, lektor i Religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

"Kun meget få skoler har dedikerede bederum, men det er uklart, hvor mange der alligevel stiller lokaler til rådighed ved forespørgsel." - Kresten Roland Johansen, ekspert i kvantitativ metode og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

“Jeg er nervøs for, at estimatet er for lavt. Der bliver ikke spurgt præcist nok, og der er højst sandsynligt flere (skoler med bederum, red.),” siger Troels Bøggild.

Ministeriets rundspørge risikerer dermed at ramme skævt på antallet. Der kan sagtens være flere skoler med bederum, fordi nogle skoler har misforstået spørgeskemaet, da undersøgelsen er baseret på et tvetydigt spørgsmål, mener han.

“Spørgsmålet kan forstås på flere måder. Nogle institutioner ser det som et spørgsmål om et dedikeret rum. Andre ser det som et spørgsmål om et rum, der kan anvendes efter behov. Og det er et problem ved undersøgelsen, at nogle institutioner har lokaler til rådighed, men alligevel svarer nej,” siger Troels Bøggild.

Carina Saxlund Bischoff, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, er enig i, at der sagtens kan være flere bederum på de offentlige uddannelsesinstitutioner, end undersøgelsen når frem til. Hun mener, det er afgørende for undersøgelsens kvalitet, at respondenterne forstår spørgsmålet på samme måde.

Sådan siger eksperter om Undervisnings-ministeriets opgørelse

”Når man læser undersøgelsen, slår det én, at spørgsmålet ikke er entydigt. Det fremgår helt tydeligt af svarene fra skolelederne, at de opfatter bederum forskelligt.” - Carina Saxlund Bischoff, lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC.

“Jeg er nervøs for, at estimatet er for lavt. Der bliver ikke spurgt præcist nok, og der er højst sandsynligt flere (skoler med bederum, red.).” - Troels Bøggild, ph.d. ved Institut for statskundskab, Aarhus Universitet.

“Problemet er, at undersøgelsen ikke har udtømt svaruniverset. Der er plads til andre svar.” - Peter Birkelund Andersen, lektor i Religionssociologi ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Københavns Universitet.

"Kun meget få skoler har dedikerede bederum, men det er uklart, hvor mange der alligevel stiller lokaler til rådighed ved forespørgsel." - Kresten Roland Johansen, ekspert i kvantitativ metode og underviser ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

”Når man læser undersøgelsen, slår det én, at spørgsmålet ikke er entydigt. Det fremgår helt tydeligt af svarene fra skolelederne, at de opfatter bederum forskelligt,” siger Carina Saxlund Bischoff.

Der kan også være et andet problem med undersøgelsen. Ifølge Troels Bøggild kan det ikke udelukkes, at nogle skoleledere har undladt at svare af politisk-ideologiske årsager, selv om skolen rent faktisk har et bederum, fordi man måske har en holdning, der strider mod Dansk Folkepartis beslutningsforslag.

“30 procent af uddannelsesinstitutionerne har ikke besvaret spørgeskemaet, og det er ikke usandsynligt, at det særligt er institutioner med bederum, som har valgt ikke at deltage,” siger Troels Bøggild, der mener, at det på den baggrund er rimeligt at diskutere, om undersøgelsen er repræsentativ.

Det er selvsagt umuligt at vide, hvor mange skoleledere der har ignoreret ministeriets spørgeskema af den årsag. Og i et svar til Undervisningsudvalget 14. juni medgiver undervisningsminister Merete Riisager (LA) da også, at omfanget af bederum er svært at opgøre præcist.

På trods af de metodemæssige mangler vil Troels Bøggild dog ikke fuldstændig dumpe undersøgelsen.

“Undersøgelsen skulle have været længere og mere uddybende, og der er nogle fodfejl, som man burde have undgået, for så havde vi fået et mere præcist estimat af omfanget af bederum,” siger han.

Det største problem er dog, hvis undersøgelsens resultater bliver brugt til at lave ny lovgivning.

“Når ministerierne laver de her undersøgelser, som er upræcise, så kan det jo betyde, at der bliver truffet beslutninger på et forkert grundlag,” siger Troels Bøggild.

Krarup: Kun dedikerede bederum tæller

15. juli, tre dage efter at Marie Krarup har sagt til dr.dk, at der er noget galt med fakta, er hun igen på Facebook med et opslag om undersøgelsen. Nu med en mere håndfast kritik møntet specielt på, at det er kristne elever, der primært benytter bederummene.

“Det lyder jo mærkeligt. For hvornår søren har kristne nogensinde brugt bederum? Hvis man så går ind og ser på selve undersøgelsen, så er det jo skoler, der svarer, at de lader Foreningen for Kristne Studerende bruge et almindeligt klasselokale af og til til at spise madpakker sammen og synge en salme og bede fadervor. Er det så et bederum? Efter undersøgelsen ja, efter min mening nej,” skriver hun.

Over for TjekDet uddyber Marie Krarup sin definition på et bederum.

“Et bederum er et rum, som man kan bede i, og som er fast afsat til det, også selv om det kaldes retræterum, stillerum eller andet. Og det er de rum, der skal lukkes,” siger hun.

At kristne elever benytter sig af bederum, er en misforståelse, mener Marie Krarup, fordi kristne ikke har brug for et rum til at bede, og den forvirring er undersøgelsens vage definition skyld i. Hendes kritik går derfor på noget andet end eksperternes. Mens eksperternes indvendinger handler om undersøgelsens metode, klandrer hun undersøgelsen for at foregive, at Dansk Folkepartis beslutningsforslag skulle vedrøre kristen aktivitet på skolerne.

Marie Krarup lægger ikke skjul på, at grunden til, at hun er så optaget af definitionen på et bederum, er, at hun med et forbud mod dedikerede bederum vil ramme muslimske elever og studerende, der overholder islams påbud om fem daglige bønner, uden at ramme kristne.

“Jeg mener selvfølgelig, at kristendommen skal have plads, men det mener jeg ikke, at islam skal,” siger hun.

Problem på højere læreanstalter

I sit opslag på Facebook den 15. juli henviser Marie Krarup også til en anden undersøgelse. I behandlingen af samme beslutningsforslag har Uddannelses- og Forskningsministeriet lavet den samme opgørelse på de uddannelsesinstitutioner, der sorterer under dem – herunder landets universiteter.

“Når vi kommer til de højere læreanstalter, er der til gengæld mange bederum. 27 procent af institutionerne har et bederum,” skriver Marie Krarup på Facebook om resultaterne af den undersøgelse.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har spurgt 37 videregående uddannelsesinstitutioner, om de ”stiller bederum eller lignende faciliteter, der blandt andet kan benyttes til praktisering af religion, til rådighed for de studerende.”

Det svarer 10 af dem ‘ja’ til – svarende til 27 procent. Men dykker man ned i kommentarerne, angiver kun 1 af de 10 institutioner, at de har et bederum, der er ’dedikeret’ til religiøs udøvelse. Den ene institution udgør knap 3 procent, hvilket er langt fra de 27 procent, som Marie Krarup ønsker at lovgive mod. De øvrige 9 bederum er ifølge ministeriet tiltænkt en bredere anvendelse end blot religiøs. Alligevel vil hun lukke dem.

“Det lyder, som om de (Uddannelses- og Forskningsministeriet, red.) har samme definition af bederum, som jeg har. Altså et rum, der er sat af hver dag året rundt til semireligiøs aktivitet, og det er dem, der skal lukkes, efter min mening,” siger hun.

Men lige præcis her siger Marie Krarup modstridende ting. For mens den ene undersøgelse er god nok – dvs. den fra Uddannelses- og Forskningsministeriet – er den anden noget rod, mener hun. Men det er samme undersøgelse med præcis det samme spørgsmål.

Mens det på folkeskoler, gymnasier, erhvervsskoler og voksenuddannelsescentre ifølge Marie Krarup bør være op til den enkelte skoleledelse at beslutte, om de vil forbyde, at lokaler også bliver brugt til bøn, bør der ifølge hende gælde andre regler på de videregående uddannelser. Her ønsker hun at forbyde de rum, der bliver brugt til andet end religiøs aktivitet.

“Det kan godt være, at de (de videregående uddannelser, red.) siger, at rummene bliver brugt til retræte, meditation og yoga. Men i realiteten bliver de brugt til islamisk bøn, og det er derfor, jeg siger ‘luk dem’,” forklarer Marie Krarup til TjekDet og tilføjer, at hun har besøgt flere af dem.

 

Forrige artikel Medier misforstår dansk topplacering i international rapport Medier misforstår dansk topplacering i international rapport Næste artikel Ikke al global opvarmning er menneskeskabt Ikke al global opvarmning er menneskeskabt