Falske nyheder gør østrigsk valgkamp til 'den mest beskidte nogensinde'

På søndag skal østrigerne stemme om, hvem de ønsker som deres nye kansler. Men det er ikke politik, der har fyldt mest i mediernes dækning, men derimod falske Facebook-profiler, en israelsk spindoktor og nu også lækket af en fortrolig SMS-korrespondance.

På søndag går østrigerne til valg for at vælge landets næste statsleder. Valget står mellem den siddende socialdemokratiske regeringsleder Christian Kern fra Sozialdemokratische Partei Österreichs (SPÖ) og  Sebastian Kurz, der er ny formand for det konservative Österreichische Volkspartei (ÖVP).

Men det er ikke de to kandidater, der har fyldt mest i mediernes dækning af valget. Hovedrollen er i stedet gået til den israelsk spindoktor, Tal Silberstein, der angiveligt har arbejdet for begge partier, og som står bag flere falske Facebook-profiler, der har skrevet om den konservative kandidat.

Kilde: Oe24.at

Selv de politiske kommentatorer er nærmest i chok. Eva Linsinger, der er politisk redaktør på det østrigske nyhedsmagasin Profil, sagde i sidste uge, at det, vi ser, er “den mest beskidte valgkamp nogensinde”. Og den østrigske professor Peter Filzmaier, der forsker i demokrati og politik, har ligefrem erklæret demokratiet for valgets største taber.

Spindoktor laver negativ kampagne for 500.000 euro

Den beskidte del af valgkampen begyndte, da SPÖ - ifølge magasinet Profil - ansatte spindoktoren Tal Silberstein. Han skulle angiveligt have fået 500.000 euro (svarende til 3.7 millioner i danske kroner, red.) til at oprette en specialenhed, der skulle lave en smædekampagne mod den konservative partileder Sebastian Kurz. Og det er langt fra første gang, at Tal Silberstein kædes sammen med sådanne politiske tiltag. Han har angiveligt en lang historik af beskidte kampagner i bagagen i både Israel, Bolivia og Rumænien.

Det første tiltag i Silbersteins kampagne for socialdemokratiske SPÖ var en online quiz, hvor vælgerne skulle svare på, om et slogan stammede fra møbelkæden IKEA eller fra Sebastian Kurz. Et andet element i kampagnen var spredning af en lind strøm af falske nyheder om kanslerkandidaten.

To Facebook-profiler med falsk indhold

På Facebook blev to falske profiler hurtigt populære: “Os for Sebastian Kurz” og “Sandheden om Sebastian Kurz”. Den sidste nåede at få 16.000 følgere.

Den første skulle ligne en officiel profil for den konservative kandidat, men præsenterede ham mere højreorienteret, end han egentlig er. Den anden Facebookside stillede skarpt på Sebastian Kurz' politik med flere fremmedfjendske konspirationsteorier. På siden kunne man også læse, at han er meget venlig stemt over for migranter.

Socialdemokratiske Christian Kern stod ved flere lejligheder frem i medierne, og sagde, at han ingen relation havde til de to Facebook-profiler eller de rygter, de satte i gang.

Det bekræftede Tal Silberstein sidenhen. Alligevel valgte kampagnelederen for SPÖ, Georg Niedermühlbichler, at trække sig fra sin stilling kort tid efter. Han udtalte i den forbindelse, at partiet hverken har finansieret eller bestilt Facebooksiderne, men da en af hans ansatte var involveret, følte han sig nødsaget til at kvitte sin stilling. 

Begge Facebooksider er nu slettet.

En dobbeltagent?

Men det stopper ikke her. I sidste uge kom det så frem, at Tal Silberstein angiveligt også har haft kontakt med konservative ÖVP. Partiet skulle have forsøgt at få en af hans medarbejdere over på deres side og tilbudt ham 100.000 euro for at lække informationer om SPÖs kampagne.

Men ÖVP nægter at have talt med Silberstein eller andre fra hans stab.  

Det fik Tal Silbersteins medarbejder til at offentliggøre en SMS-korrespondance mellem ham og en medarbejder fra ÖVP, som tilsyneladende underbygger kontakt mellem de to parter.  

Det har nu fået det tyske tidsskrift Der Spiegel til at omtale Silberstein som en slags dobbeltagent.

Demokratiet er det egentlige offer

Dobbeltagent, SMS’er og falske Facebook-profiler. Ifølge de østrigske medier vil vælgerne næppe nå at finde hoved og hale i sagen inden valgdagen på søndag.

Derfor vurderer DR’s korrespondent i Tyskland Michael Reiter heller ikke, at de falske nyheder vil ændre på valgresultatet. Sebastian Kurz bliver stadigvæk Østrigs kansler, mener Michael Reiter.

“Han vil formentlig danne regering med det indvandrerkritiske frihedsparti FPÖ, og det vil blandt andet betyde en skrappere udlændingepolitik, og vi vil se et Østrig, der vil være mindre tilbøjelig til at hjælpe immigranter,” siger Michael Reiter til DR.

På trods af, at DR’s Michael Reiter forudser en vinder og en taber i valget, peger den østrigske professor Peter Filzmaier på, at der er en endnu større taber. Det største offer i valget bliver ikke et parti, men derimod “hele demokratiets troværdighed”, mener han.

Forrige artikel Google har fundet russisk-støttede politiske reklamer rettet mod USA Google har fundet russisk-støttede politiske reklamer rettet mod USA Næste artikel Det ligner verdens mest fortravlede gadekryds, men er det ikke Det ligner verdens mest fortravlede gadekryds, men er det ikke
Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.