Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.


Mens vi har et folketingsvalg lige foran næsen på os, var vores svenske naboer til rigsdagsvalg i efteråret. Erfaringerne herfra tyder på, at vi godt kan ruste os til at støde på falske eller fordrejede budskaber, der i højere eller lavere grad bliver forklædt som partiernes egne annoncer og spredes på de sociale medier.

Johan Wikén

“Jeg har ingen statistik på det, men min oplevelse er, at der var højere aktivitet i ugerne op til rigsdagsvalget på sider og grupper på Facebook, hvor de politiske memer ofte spredes,” fortæller Johan Wikén, der er journalist på det svenske faktatjekmedie Viralgranskaren og fulgte valgkampen tæt.

Eksemplerne fra Sverige er mange, men særligt to gjorde indtryk på faktatjekjournalisten.

“Før valget blev der blandt andet spredt et facebookopslag, der påstod, at Socialdemokraterne ville indføre muslimske helligdage i Sverige. Det blev kombineret med et falsk citat fra daværende beskæftigelsesminister Ylva Johansson. På trods af, at hverken forslaget eller citatet var korrekt, fik facebookopslaget flere tusinde delinger,” siger Johan Wikén.

Det falske citat, som kan ses herunder, opnåede langt over 2.500 delinger forud for det svenske rigsdagsvalg i 2018.

Selv den tidligere svenske statsminister Olof Palme, der blev skudt og dræbt tilbage i 1986, misbruges af aktivister på det sociale medier.

“Nogen fandt endda et gammelt citat fra Olof Palme for at understrege en pointe (om at flygtninges kultur er meget anderledes end den svenske, red). Men der eksisterer intet belæg for, at han nogensinde skulle have sagt det, som citatet påstod,” siger Johan Wikén, der selv faktatjekkede begge påstande op til valget.

Og det var næppe tilfældigt, at de falske budskaber fik luft under vingerne op til valget. Der er nemlig mennesker, der arbejder målrettet og benhårdt på at sprede fordrejede eller decideret falske budskaber for at præge valget.

“Efter valget skrev en velkendt spreder af vildledende oplysninger åbent, at han fortjente lidt fridage efter en hård valgkampagne. Det tyder jo på, at det for nogen næsten er et fuldtidsjob at påvirke politikken på uærlig vis,” siger Johan Wikén.

Forsker: Forvent mere misinformation

Aske Kammer

Metoden med at producere falske budskaber, der minder om partiernes egne annoncer og sprede dem via Facebook har allerede ramt de danske partier også. Og fremgangsmåden er så nem og effektiv, at vi godt kan forvente, at det vil gribe om sig i de kommende valgkampe til Folketinget og Europa-Parlamentet.

“Jeg forventer, at vi kommer til at støde på flere af den slags memer, for det er meget nem kommunikation at producere og distribuere. Det behøver ikke være store kampagner, men kan blot være med formål om at nedgøre et bestemt parti eller underminere dets troværdighed,” siger Aske Kammer, der er lektor på IT-Universitetet og forsker i sociale medier.

Forrige artikel Det er faktisk slet ikke ualmindeligt at erklære USA i nødretstilstand   Det er faktisk slet ikke ualmindeligt at erklære USA i nødretstilstand   Næste artikel Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.