De rige tjener mere og mere... eller er det de fattige?

Det er de rigeste, der har oplevet størst indkomstfremgang gennem de seneste 15 år, har AE-rådet regnet sig frem til. Nej, det er folk i den tunge ende af indkomstskalaen, der er steget mest, argumenterer CEPOS. Men hvem har ret?

 


Fakta

"Både de lavestlønnede og almindelige mennesker med gennemsnitlige indkomster har en større årlig fremgang i indkomsten end de højestlønnede”, konkluderede Martin Ågerup, der er direktør i den liberale tænketank CEPOS 17. maj i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af notatet ’Størst velstandsfremgang til lave indkomster’. Det udtaler han i forbindelse med en ny analyse fra tænketanken, der undersøger indkomstfremgangen i perioden fra 1987 til 2015 for forskellige indkomstgrupper.

Notatet undersøger indkomstfremgangen i perioden fra 1987 til 2015 for forskellige indkomstgrupper. Samtidig fastslog Ågerup, at analysen ”dementerer den populære påstand, at velstandsfremgangen er forbeholdt de rigeste.”

Godt en måned tidligere, den 6. april, havde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjort en tilsvarende analyse, ’Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang’, men nu konklusionen den stik modsatte: at det var den rigeste procent, der har oplevede rekordhøj indkomstfremgang, særligt i årene fra 2005 og frem, mens alle andre indkomstgrupper, særligt de lavestlønnede, oplevede rekordlav fremgang.

De to konklusioner virker umiddelbart modstridende, så hvem skal man stole på? Selv for ikkeøkonomer virker det usandsynligt, at det på en og samme tid kan lade sig gøre, at både den rigeste ene procent og den fattigste tiendedel har oplevet den største indkomstfremgang.

grafik1-2

Svaret er selvfølgelig, at det kan det heller ikke. I virkeligheden omhandler de to analyser ikke helt det samme, selvom ordlyden er besnærende ens i de to konklusioner, blot med modsat fortegn. Og ser man nærmere på analyserne, er det pludselig alligevel ikke så mystisk, at resultaterne virker modstridende.

TjekDet har spurgt to økonomer, hvordan de to rapporter kan komme med så forskellige konklusioner.

"Den afgørende forskel er, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser på forskellen mellem rig og fattig år for år, mens CEPOS ser på forskellen år for år mellem personer, der i et bestemt historisk år var henholdsvis rige og fattige,” forklarer postdoc i økonomi ved Københavns Universitet Simon Halphen Boserup.

Dermed er det to forskellige ting, der bliver undersøgt i de to analyser. Mens CEPOS har set på indkomstfrem- eller -tilbagegangen for konkrete personer, har AE set på indkomstudviklingen for en bestemt samfundsgruppe.

”CEPOS medtager altså det forhold, at der er mobilitet i fordelingen, så dem, der engang var fattige, senere kan rykke op i en højere indkomstgruppe. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse har man ikke med i betragtningen, om det er samme person, der er fattig år for år, eller om det skifter hen ad vejen," siger Simon Halphen Boserup.

Den ene analyse ikke bedre end den anden

Arbejderbevægelsens analyse viser, at for den fattigste tiendedel er den relative vækst i indkomst på 3,3 procent fra 2000 til 2015, mens væksten for den rigeste procent er markant højere i samme periode, nemlig 47,2 procent. Det betyder ikke - nødvendigvis - at indkomsten for lige præcis de personer, der tilhørte den rigeste procent i 2000, er steget. Nogle af dem, der var rigest i 2000 kan sagtens være faldet i indkomst siden.

CEPOS’ analyse ser derimod på den samme gruppe menneskers indkomstudvikling over givne perioder. Det vil sige, at de eksempelvis ser på, hvor meget de ti procent fattigste tjente i 1987, og hvor meget de samme personer tjener i 2015. Man følger altså den samme gruppe menneskers indkomst over tid. Og her vil der helt naturligt være en udvikling i indkomsten, fordi nogle går fra at være studerende til lønmodtagere og dermed stiger i indkomst, mens andre går fra lønmodtagere til pensionister og dermed falder i indkomst.

Den analyse viser, at ti procent, der havde den laveste indkomst i 1987, har oplevet den største indkomstfremgang frem til 2015 af alle indkomstgrupper. Det samme gælder dem, der havde den laveste indkomst i henholdsvis 1994 og 2004.

"De folk som ligger i den nederste indkomstdecil (de nederste ti procent, red.), ligger ikke nødvendigvis i samme indkomstdecil i 2015. Formodentlig gør de fleste af dem det ikke. Så i virkeligheden går man her ind og ser på livsforløbet for den enkelte, og hvordan indkomstforholdene typisk varierer," forklarer Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

At CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruger forskellige opgørelsesmetoder betyder ifølge økonomiprofessoren ikke, at nogen af dem gør noget forkert.

"Man kan ikke sige, at den ene er bedre end den anden, for de kigger på noget forskelligt. Så det er ikke sådan, at nogen af dem snyder. Det er bare to forskellige måder at anskue sammenhængene på," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Hvis man læser CEPOS’ notat, skriver tænketanken da også, at de ikke præsenterer opgørelsen over indkomstudvikling på den måde, der ellers er tradition for at gøre det - og som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør. Altså, hvor man ser på, hvordan indkomsten har udviklet sig over tid for en given indkomstgruppe, og ikke hvordan individers indkomst har udviklet sig. CEPOS har dog også lavet denne opgørelse, og her kommer de frem til nogenlunde samme konklusion som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, nemlig at den største indkomstfremgang tilfalder den højeste indkomstgruppe. CEPOS selv mener dog, at det er mere relevant at se på konkrete individers indkomstudvikling, fordi de færreste bliver i den samme indkomstgruppe hele livet. Fokus for analysen her er altså den enkelte persons indkomstudvikling, mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråds ærinde er at se på økonomisk ulighed mellem indkomstgrupper.

 

Forrige artikel EU kan ikke tvinge Danmark med i euroen EU kan ikke tvinge Danmark med i euroen Næste artikel Vi ved ikke, om der er 5, 117 eller 320 rige med formuer i skattely Vi ved ikke, om der er 5, 117 eller 320 rige med formuer i skattely
Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Gammelt pakkefupnummer i nye klæder vil flå din bankkonto

Mange danskere modtager i øjeblikket en sms, hvor det hævdes, at der ligger en pakke og venter. Modtageren skal bare lige betale et par kroner, så kommer pakken. Men det hele er et svindelnummer, advarer Forbrugerrådet. Og det er langt fra første gang, at fupmagere forsøger at lokke med mystiske pakker.