De rige tjener mere og mere... eller er det de fattige?

Det er de rigeste, der har oplevet størst indkomstfremgang gennem de seneste 15 år, har AE-rådet regnet sig frem til. Nej, det er folk i den tunge ende af indkomstskalaen, der er steget mest, argumenterer CEPOS. Men hvem har ret?

 


Fakta

"Både de lavestlønnede og almindelige mennesker med gennemsnitlige indkomster har en større årlig fremgang i indkomsten end de højestlønnede”, konkluderede Martin Ågerup, der er direktør i den liberale tænketank CEPOS 17. maj i en pressemeddelelse i forbindelse med offentliggørelsen af notatet ’Størst velstandsfremgang til lave indkomster’. Det udtaler han i forbindelse med en ny analyse fra tænketanken, der undersøger indkomstfremgangen i perioden fra 1987 til 2015 for forskellige indkomstgrupper.

Notatet undersøger indkomstfremgangen i perioden fra 1987 til 2015 for forskellige indkomstgrupper. Samtidig fastslog Ågerup, at analysen ”dementerer den populære påstand, at velstandsfremgangen er forbeholdt de rigeste.”

Godt en måned tidligere, den 6. april, havde Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjort en tilsvarende analyse, ’Den rigeste procent oplever rekordhøj indkomstfremgang’, men nu konklusionen den stik modsatte: at det var den rigeste procent, der har oplevede rekordhøj indkomstfremgang, særligt i årene fra 2005 og frem, mens alle andre indkomstgrupper, særligt de lavestlønnede, oplevede rekordlav fremgang.

De to konklusioner virker umiddelbart modstridende, så hvem skal man stole på? Selv for ikkeøkonomer virker det usandsynligt, at det på en og samme tid kan lade sig gøre, at både den rigeste ene procent og den fattigste tiendedel har oplevet den største indkomstfremgang.

grafik1-2

Svaret er selvfølgelig, at det kan det heller ikke. I virkeligheden omhandler de to analyser ikke helt det samme, selvom ordlyden er besnærende ens i de to konklusioner, blot med modsat fortegn. Og ser man nærmere på analyserne, er det pludselig alligevel ikke så mystisk, at resultaterne virker modstridende.

TjekDet har spurgt to økonomer, hvordan de to rapporter kan komme med så forskellige konklusioner.

"Den afgørende forskel er, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ser på forskellen mellem rig og fattig år for år, mens CEPOS ser på forskellen år for år mellem personer, der i et bestemt historisk år var henholdsvis rige og fattige,” forklarer postdoc i økonomi ved Københavns Universitet Simon Halphen Boserup.

Dermed er det to forskellige ting, der bliver undersøgt i de to analyser. Mens CEPOS har set på indkomstfrem- eller -tilbagegangen for konkrete personer, har AE set på indkomstudviklingen for en bestemt samfundsgruppe.

”CEPOS medtager altså det forhold, at der er mobilitet i fordelingen, så dem, der engang var fattige, senere kan rykke op i en højere indkomstgruppe. I Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse har man ikke med i betragtningen, om det er samme person, der er fattig år for år, eller om det skifter hen ad vejen," siger Simon Halphen Boserup.

Den ene analyse ikke bedre end den anden

Arbejderbevægelsens analyse viser, at for den fattigste tiendedel er den relative vækst i indkomst på 3,3 procent fra 2000 til 2015, mens væksten for den rigeste procent er markant højere i samme periode, nemlig 47,2 procent. Det betyder ikke - nødvendigvis - at indkomsten for lige præcis de personer, der tilhørte den rigeste procent i 2000, er steget. Nogle af dem, der var rigest i 2000 kan sagtens være faldet i indkomst siden.

CEPOS’ analyse ser derimod på den samme gruppe menneskers indkomstudvikling over givne perioder. Det vil sige, at de eksempelvis ser på, hvor meget de ti procent fattigste tjente i 1987, og hvor meget de samme personer tjener i 2015. Man følger altså den samme gruppe menneskers indkomst over tid. Og her vil der helt naturligt være en udvikling i indkomsten, fordi nogle går fra at være studerende til lønmodtagere og dermed stiger i indkomst, mens andre går fra lønmodtagere til pensionister og dermed falder i indkomst.

Den analyse viser, at ti procent, der havde den laveste indkomst i 1987, har oplevet den største indkomstfremgang frem til 2015 af alle indkomstgrupper. Det samme gælder dem, der havde den laveste indkomst i henholdsvis 1994 og 2004.

"De folk som ligger i den nederste indkomstdecil (de nederste ti procent, red.), ligger ikke nødvendigvis i samme indkomstdecil i 2015. Formodentlig gør de fleste af dem det ikke. Så i virkeligheden går man her ind og ser på livsforløbet for den enkelte, og hvordan indkomstforholdene typisk varierer," forklarer Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i økonomi ved Aarhus Universitet.

At CEPOS og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd bruger forskellige opgørelsesmetoder betyder ifølge økonomiprofessoren ikke, at nogen af dem gør noget forkert.

"Man kan ikke sige, at den ene er bedre end den anden, for de kigger på noget forskelligt. Så det er ikke sådan, at nogen af dem snyder. Det er bare to forskellige måder at anskue sammenhængene på," siger Bo Sandemann Rasmussen.

Hvis man læser CEPOS’ notat, skriver tænketanken da også, at de ikke præsenterer opgørelsen over indkomstudvikling på den måde, der ellers er tradition for at gøre det - og som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gør. Altså, hvor man ser på, hvordan indkomsten har udviklet sig over tid for en given indkomstgruppe, og ikke hvordan individers indkomst har udviklet sig. CEPOS har dog også lavet denne opgørelse, og her kommer de frem til nogenlunde samme konklusion som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, nemlig at den største indkomstfremgang tilfalder den højeste indkomstgruppe. CEPOS selv mener dog, at det er mere relevant at se på konkrete individers indkomstudvikling, fordi de færreste bliver i den samme indkomstgruppe hele livet. Fokus for analysen her er altså den enkelte persons indkomstudvikling, mens Arbejderbevægelsens Erhvervsråds ærinde er at se på økonomisk ulighed mellem indkomstgrupper.

 

Forrige artikel EU kan ikke tvinge Danmark med i euroen EU kan ikke tvinge Danmark med i euroen Næste artikel Vi ved ikke, om der er 5, 117 eller 320 rige med formuer i skattely Vi ved ikke, om der er 5, 117 eller 320 rige med formuer i skattely