Flyvende flåter? Titusindvis af danskere advarer på sociale medier mod et dyr, der ikke findes

Der er heller ikke grund til at bekymre sig for hjortelusen, som netmedier fejlagtigt kalder en flyvende flåt.

Andreas Oved Askjær Rasmussen

Det danske sommerland er tilsyneladende ikke helt uden farer, for i øjeblikket slår en advarsel an på Facebook.

Brugere i tusindvis deler nemlig korte artikler om, at danske skove skulle være spækkede med flyvende flåter, hvis bid kan give mennesker sygdommen borreliose, som er den sygdom, man kan få fra bakterien borrelia

“Pas på flyvende flåter - deres bid kan være ubehageligt, men også føre til borreliose,” lyder overskriften fra netmediet visdom.dk.

Og deldette.dk skriver i overskriften til en artikel med samme budskab “Vær opmærksom på flyvende flåter”.

Artiklerne lader til at have mindst to år på bagen, men bliver delt hastigt på Facebook. I løbet af de seneste par måneder er artiklen fra visdom.dk delt flere end 28.000 gange, og flere end en halv million brugere er stødt på artiklen på Facebooks platform.

Ifølge forskere er der dog op til flere problemer med artiklerne, der lige nu spreder sig på Facebook. Et af dem er, at der slet ikke eksisterer flyvende flåter.

Artiklen fortsætter under billedet

Artiklen lader tro, at flåter kan flyve. Det kan de ikke. (Skærmbillede)

Flåter kan ikke flyve

Det lille dyr i artiklerne er nemlig en hjortelus. Det kan man også læse, hvis man klikker ind på artiklen.

Men “det er ikke flåter, men et insekt,” siger René Bødker, der seniorforsker ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet.

Det samme siger Karen Angeliki Krogfeldt, professor mso ved Institut for Naturvidenskab og Miljø på Roskilde Universitet

“Der er ikke noget, der hedder en flyvende flåt. Flåter hører til edderkoppefamilien og har 8 ben. De er ikke insekter og kan ikke flyve,” siger hun.

Ikke et sundhedsproblem

Desuden er der heller ikke grund til at være bekymret for hjortelus, når man færdes i danske skove, siger forskerne.

“Der er ikke testet for borrelia i lus i Danmark. Men vi har heller ikke haft mistanke om, at patienter er bidt af andet end flåter,” siger Karen Angeliki Krogfeldt.

Artiklen fortsætter under billedet

Sådan ser en flåt ud, og den kan hverken hoppe eller flyve. (Foto: Rigshospitalet)

Flåter suger typisk blod på små fugle og mus, og det får flåterne ofte borrelia af. Senere finder flåterne en ny vært - for eksempel et menneske - som de så kan smitte med den borrelia, de fik fra musen.

Men hjortelus springer ikke sådan rundt mellem værterne, fordi de taber vingerne, når de suger blod første gang, og derfor har svært ved at bevæge sig videre til den næste vært. Af samme årsag kan de normalt heller ikke sprede sygdomme, siger René Bødker.

I USA har forskere ganske vist fundet borrelia i hjortelus, der har suget blod fra virginiahjorte.

“Men det betyder ikke, at de kan overføre den borrelia, de indeholder, til en ny vært, og det betyder slet ikke, at de rent faktisk overfører borrelia i praksis. Der er ingen som helst grund til at tro, at det reelt er et sundhedsproblem,” siger han.

Hverken Visdom.dk eller DelDette.dk har reageret på TjekDets henvendelse.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu