Forskere afliver absurd påstand: Cyklister bidrager ikke med 513 mia. euro

Europas cyklister bidrager til samfundsøkonomien med mere end 500 milliarder euro, fortæller direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam i en kampagnevideo for Europabevægelsen. Det beløb er skudt langt over målet, fastslår to professorer i sundhedsøkonomi.

Europas cyklister bidrager til samfundsøkonomien med mere end 500 milliarder euro

Kilde: Direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam i en kampagnevideo fra Europabevægelsen.


Tallet har Klaus Bondam fundet i en rapport fra ECF, det Europæiske Cyklistforbund. Men det enorme milliardbeløb er alt for godt til at være sandt. Cyklisternes bidrag skal nedjusteres med flere hundrede milliarder euro. ECF har simpelthen regnet både meget usikre gevinster med og glemt at trække relevante beløb fra. Forskere stiller dog alligevel spørgsmåltegn ved regnestykkets logik.

“Europas cyklister bidrager med over 500 milliarder euro om året i blandt andet forbedret folkesundhed.”

Sådan lyder budskabet fra direktør for Cyklistforbundet Klaus Bondam i en kampagnevideo fra Europabevægelsen.

Tallet har Klaus Bondam fundet i en rapport fra ECF, det Europæiske Cyklistforbund, oplyser han i videoen. Rapporten er fra 2016 og hævder, at cyklister i Europa bidrager med svimlende 513.000.000.000 euro om året til de europæiske økonomier. Omregnet til kroner er det godt 3.800 milliarder.

513 milliarder euro svarer til...

... væsentligt mere end det danske bruttonationalprodukt (BNP) på godt og vel 2.200 milliarder kroner i 2018. For gevinsten fra Europas cyklister ville man kunne bygge omkring 100 Storebæltsbroer (den kostede 39 milliarder i 2018-priser).

Men det enorme milliardbeløb er alt for godt til at være sandt. Det vurderer to professorer i sundhedsøkonomi, der har gransket ECF’s rapport.

“Jeg mener simpelthen, at de (ECF, red.) har forsøgt at skrabe så meget sammen som muligt for at få så stort et tal som muligt. Spørgsmålet er så, hvor meget mening det (regnestykket, red.) giver. Jeg synes ikke, det giver voldsomt meget mening,” lyder kritikken fra Kjeld Møller Pedersen, professor på Syddansk Universitet.

Også Jakob Kjelberg, professor på VIVE, mener, at ECF overdriver gevinsten ved cyklisme.

Efter at have gennemgået rapporten peger de to professorer på, at cyklisternes bidrag skal nedjusteres med flere hundrede milliarder euro. ECF har simpelthen regnet både meget usikre gevinster med og glemt at trække relevante beløb fra.

“Det er noget, vi ofte ser, når man gerne vil lave en økonomisk analyse af noget, der ligger ens hjerte nært. Så går man nemt galt i byen med, hvad man skal regne med, og hvad man ikke skal regne med. Rapporten er udtryk for, at man ikke har økonomifagligheden i orden,” siger Jakob Kjellberg.

Artiklen fortsætter under videoen

Uddrag af Europabevægelsens kampagnevideo, hvor direktør i Cyklistforbundet Klaus Bondam præsenterer det alt for høje tal. Europabevægelsen vil fjerne videoen fra deres kampagne.

Halvdelen af gevinsten skal ud af regnestykket

Det Europæiske Cyklistforbund når frem til de godt 500 milliarder euro ved at udregne gevinsten ved cyklisme på ni forskellige områder som blandt andet sundhed, økonomi og klima. Men ikke alle gevinsterne er lige sikre.

ECF's regnestykke baserer sig på tre forskellige kategorier af tal. Men kun den ene af kategorierne er baseret på egentlig dokumentation. De to andre hviler på den bedst tilgængelige data og de bedste tilgængelige indikationer, står der i rapporten.

Kjeld Møller Pedersen

Men de sidste to kategorier bør man afholde sig fra at bruge, hvis man gerne vil præsentere et seriøst tal, mener professorerne.

“Sådan noget ville jeg normalt ikke tage med. I stedet ville jeg nok i en slutkommentar skrive, at der i øvrigt er det her, men jeg ville ikke trække det frem som et tal. Jeg mener, at den mest regelrette måde er at holde sig til det, der er konkret evidens,” siger Kjeld Møller Pedersen.

Jakob Kjellberg er helt enig. I sundhedsøkonomien skal “barren sættes højere” for, hvilken type dokumentation man baserer sine udregninger på. Det duer ikke at have ‘bedste tilgængelige indikatorer’ med, siger Jakob Kjellberg og slår fast:

“Det kan man ikke regne på.”

Tilsammen udgør de to ‘usikre’ kategorier hele 273 af de 513 milliarder euro. Altså godt og vel halvdelen af den påståede gevinst ved cyklisme.

Også problemer med den gode data

Men forskernes kritik af cykel-regnestykket stopper ikke her. For også på flere af de områder, hvor der faktisk ligger god dokumentation, laver ECF nogle banale fejl.

For eksempel medregner ECF produktion, salg og vedligeholdelse af cykler. Dermed kommer for eksempel cykelhandleren og cykelmekanikeren til at bidrage til samfundsøkonomien med tilsammen 16 af de 500 milliarder euro.

Jakob Kjellberg

Men den slags “regner man normalt ikke med i sådanne opgørelser,” lyder det fra Kjeld Møller Pedersen. Og Jakob Kjellberg er helt enig. ECF tæller eksempelvis 6,6 milliarder i cykelsalg med i gevinsten, men den går ikke.

For når du bruger 800 kroner på at få sat nye dæk på din cykel, kan du jo ikke samtidig bruge de 800 kroner på nye løbesko. Men de nye løbesko ville have gavnet samfundsøkonomien omtrent ligeså meget som de nye dæk. Derfor er ECF nødt til at tage højde for, at de penge, der bliver brugt på cykler, ellers ville være brugt på noget andet.

“Penge bliver jo brugt på et eller andet, så hvis de ikke bruges på cykler, bruges de på noget andet,” siger Jakob Kjellberg. Han uddyber, at man ikke kan regne cykelsalget med uden samtidig at tage højde for, at købet af andre varer, jo så må falde.

Man behøver ikke cykle for at bruge penge

Desuden finder ECF en gevinst på hele 111 milliarder euro ved at undersøge, hvor mange penge europæerne bruger, når de tager cyklen ned til supermarkedet eller triller ud og shopper tøj på den tohjulede.

Men selv hvis det er rigtigt, at europæerne i løbet af et år gør indkøb for 111 milliarder euro fra cyklen, er det ikke nødvendigvis en gevinst ved cyklismen, for størstedelen af beløbet ville sandsynligvis blive brugt alligevel – uanset om man er på cykel eller ej.

“Det beløb kan ikke tilskrives cyklister så skråsikkert, da folk som udgangspunkt altid køber ting. Og de kan hverken forventes at handle mere eller mindre, hvad enten det foregår på cykel, i bil eller på en helt tredje måde,” siger Jakob Kjellberg.

Med de mange usikre tal og beregninger bærer rapporten stærkt præg af at være lavet af en organisation med en klar agenda, mener Kjeld Møller Pedersen.

“Det er en interesseorganisations beregninger, og det er så helt i orden, for der er tricket jo hele tiden at få så stort et beløb som muligt. Men jeg savner simpelthen en generel redegørelse for, hvilken metodik der bliver brugt, og hvad man præcis vil gøre op,” siger han.

ECF nedjusterer gevinsten til 150 milliarder euro

Da TjekDet forelægger forskernes kritik for ECF, viser det sig, at interesseorganisationen netop har udgivet en ny rapport om den økonomiske gevinst ved cykling.

Og det nye cyklist-regnestykke gemmer på drastiske ændringer. I stedet for at gentage et beløb i størrelsesordenen 513 milliarder, er gevinsten svundet kraftigt ind. Cykling bidrager nu ‘blot’ med 150 milliarder euro, lyder det fra Holger Haubold, der er økonomikonsulent i ECF og manden bag udregningerne.

Cyklisterne bidrager altså kun med, hvad der svarer til cirka 28 Storebæltsbroer, mener ECF.

Da TjekDet spørger, hvorfor cyklisterne nu pludselig er blevet en langt mindre gevinst for samfundet, lyder svaret:

“Det handler grundlæggende om, at vi i denne version af rapporten gerne vil fokusere på de økonomiske gevinster, som vi har nok data og metoder til rådighed til, at vi kan lave udregninger på,” lyder forklaringen fra Holger Haubold.

“Som vi også gjorde opmærksom på i den tidligere rapport, inkluderede de 513 milliarder euro nogle usikre udregninger for gevinsterne på en række områder. Selv om vi stadig synes, at disse gevinster er vigtige, besluttede vi at præsentere tallet 150 milliarder euro, som også er et væsentligt beløb, men som ikke inkluderer de mest usikre tal.”

Og de 150 milliarder skal hurtigst muligt skubbe de oprindelige 513 milliarder ud i glemslen.

“Fremover vil vi bruge de 150 milliarder euro som gevinsten ved cyklisme,” skriver han.

Artiklen fortsætter under billedet

Cyklen var også i 1958 et yndet transportmiddel. Billedet er taget på Rådhuspladsen i København. Foto: John Hartmann/Ritzau Scanpix.

Europabevægelsen trækker videoen

Både Europabevægelsen og Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet, er lydhør over for forskernes kritik. Europabevægelsen fortæller til TjekDet, at de trækker videoen tilbage. Og fremover vil Klaus Bondam benytte det nye tal, der er langt lavere.

Synes du ikke, at 513 milliarder euro i gevinst ved cyklisme lyder for godt til at være sandt?

“Det er et rigtig stort tal, men du skal huske på, at det er et tal, der dækker hele Europa, og som også dækker andre områder end blot sundhed. Så det er klart, at tallet må være stort. Samtidig gør ECF tydeligt opmærksom på de forskellige forbehold i rapporten,” siger Klaus Bondam og fortsætter:

“Nu er der så kommet nogle opdaterede tal. Det er rigtig fint. Og vi er sådan set rigtig glade for, at der er kommet et opdateret tal, som er mere præcist, men når det er sagt, synes jeg sådan set også, at 150 milliarder euro er rigtig, rigtig mange penge, som stadig viser, at det er en rigtig god forretning at investere i cykelfremme,” siger han og slår fast, at han ikke vil bruge de 500 milliarder euro mere.

“Selvfølgelig bruger jeg i fremtiden de opdaterede tal.”

Europabevægelsen oplyser til TjekDet, at de har valgt at trække videoen ud af deres kampagne op til europaparlamentsvalget efter udgivelsen af de nye tal fra ECF. Det sker ifølge organisationen, fordi de vil sikre sig, at det er de nyeste og mest troværdige tal, der bliver brugt i kampagnen.

Ikke muligt at vurdere nyt estimat

TjekDet har bedt både Jakob Kjellberg og Kjeld Møller Pedersen vurdere, om ECF’s nye estimat på 150 milliarder euro i gevinst ved cyklisme holder vand.

Fra Jakob Kjellberg lyder svaret, at rapporten ikke er god nok til at beskrive den videnskabelige metode bag. Så han kan ikke vurdere, om tallet holder. Han tilføjer dog, at det nye bud er “lidt mere ædrueligt end tidligere”.

Kjeld Møller Pedersen mener, at det er “godt, at der er blevet luget ud i tallene.” Han savner dog stadig, at det fremgår af rapporten, hvordan den store økonomiske gevinst ved cykling er regnet ud.

“Overordnet er det stadig en dårlig analyse set med økonom-øjne,” siger han.

Forrige artikel Flere end 11.000 borgere er bekymrede, men 5G fører næppe til komplet sterilitet Flere end 11.000 borgere er bekymrede, men 5G fører næppe til komplet sterilitet
Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.