BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

Videnskaben producerer forskning til en befolkning, som ikke længere blot er modtagere af viden, men også er kritiske forbrugere, som kræver dialog og forklaringer. Og den dialog skal danske forskere i højere grad tage del i, mener dekan på Aarhus Universitet.

Om Lars Bo Nielsen

Af Lars Bo Nielsen, sundhedsvidenskabelig dekan, Aarhus Universitet

Signalerer det mistro over for den etablerede lægevidenskab, når tusinder af piger og deres forældre fravælger vaccination mod HPV-virus? Og det er den samme mistro, der får forældre til at droppe MFR-vaccine sammen med komælk og gluten? Eller er det i virkeligheden forskerne, som ikke kommunikerer klart nok?

Vi lever i en postmoderne tidsalder, hvor fakta og videnskab ikke nødvendigvis trumfer.

Alligevel skal vi stå ved, at den forskningsviden vi fremlægger er den mest sandsynlige – men ikke absolutte – sandhed.

Fejlkilder er der rigeligt af

Vi har som forskere ikke længere et ophøjet patent på sandheden. I befolkningens øjne. Forskerne selv har nemlig altid vidst, at videnskab kun sjældent giver ultimative sandheder. Forskningens natur er at udfordre og efterprøve gamle ’sandheder’ og nye vilde ideer. Fejlkilder er der rigeligt af i denne proces.

Det ved alle forskere, og der findes næppe den forsker, som ikke har prøvet at tage fejl. Oveni kommer kravet om at publicere resultater hurtigt og ofte, som også øger risikoen for fejl. Tilmed er forskningens kvalitetssikringssystem, hvor anonyme eksperter vurderer studierne og resultaterne før publicering, under pres.

Der er opstået en myriade af nye elektroniske tidsskifter, som mod betaling tilbyder publicering, hvor incitamentet snarere er profit end videnskabelig kvalitetssikring. Derfor er forskere nok mere end nogensinde forsigtige med at udtale sig om ’sandheden’, som vi ofte kun kender konturerne af.

Grøntsager mod autisme

Den brede befolkning har – hjulpet godt på vej af informationsteknologien – adgang til mængder af alternativ viden, der udfordrer videnskaben. Den antiautoritære bevægelse, der får befolkningen til at sætte spørgsmålstegn ved tingenes traditionelle orden, rammer naturligvis også sundhedsvidenskaben.

Det får dele af befolkningen til at fravælge evidensbaserede budskaber fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen og i stedet vælge de – nogle gange mere sexede og simple – budskaber fra selvudnævnte sundhedsguruer, der mener at kunne helbrede autisme med grøntsager eller kræft med numerologi.

Problemet med videnskabelig evidens er, at den meget sjældent er fuldstændig. Evidensbaserede budskaber har derfor som grundvilkår et element af tvivl og baserer sig på sandsynligheder snarere end absolutte sandheder.

Vi har en opgave

Både informationsteknologien og skepsissen er kommet for at blive, og vi forskere ændrer intet ved at isolere os i et elfenbenstårn. Der er heller ikke noget quickfix, kun det lange seje træk, hvor vi vedholdende producerer solid forskning, som både er bæredygtig og langtidsholdbar. Vi skal også erkende, at vi er en del af samfundet og skal deltage i debatten på en seriøs måde, hvor vi konstant gør rede for, hvorfor vi siger, som vi gør.

Forskningens essens er netop, at den udfordrer og afviser gamle sandheder. Vi skal stå ved, at det vi forstår som sandheden, ikke er den absolutte, men den mest sandsynlige, og at dagens sandhed derfor kan være modificeret i morgen. Men vi skal også kigge indad og alvorligt forholde os til, om publiceringspres og for mange foreløbige forskningsresultater, der skaber sensationelle overskrifter, hvor tvivl og forbehold er fraværende, er med til at udhule videnskabens troværdighed.

De sundhedsvidenskabelige forskeres pligt er at skabe viden til gavn for uddannelse, borgernes sundhed og samfundets velfærd. I takt med informationssamfundets udvikling producerer vi forskning til en befolkning, som ikke længere blot er modtagere af viden, men også er kritiske forbrugere, som kræver dialog og forklaringer.

Derfor skal vi øve os i at fortælle omverdenen, at vi forbeholder os ret til forbehold – og til at udfordre den sandhed, som vi kender og selv tror på i dag. Også selv når vi oplever vores faglighed blive overhalet af kampagnejournalistik og populistiske meningsdannere, når det kommer til spørgsmål om konkrete behandlingsmetoder eller medicin.. Kun på den måde kan vi medvirke til, at folk vælger videnskab over tro, og fx får deres døtre HPV-vaccineret.

Blotindlægget blev første gang bragt hos forskningsmediet sciencereport.dk.

LÆS OGSÅ: “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

LÆS OGSÅ: Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere

LÆS OGSÅ: Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’

LÆS OGSÅ: Tesen om ’det postfaktuelle samfund’ er postfaktuel

LÆS OGSÅ: Da sandheden blev disruptet

Forrige artikel BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit Næste artikel DEBAT: Forsker: Regeringens syn på menneskerettighederne er hyklerisk DEBAT: Forsker: Regeringens syn på menneskerettighederne er hyklerisk
  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    Videnskabelig dokumentation mangler.

    (citat): Både informationsteknologien og skepsissen er kommet for at blive, og vi forskere ændrer intet ved at isolere os i et elfenbenstårn. Der er heller ikke noget quickfix, kun det lange seje træk, hvor vi vedholdende producerer solid forskning, som både er bæredygtig og langtidsholdbar. " (citat slut).
    Dette er tomme ord fra Lars Bo Nielsen.
    Hvor er helt konkret den videnskabelige dokumentation for sikkerheden af HPV-vaccinerne, forstået ved undersøgelse ved den dobbelt-blindede randomiserede placebokontrollerede forsøgsmetode?

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.