BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

Videnskaben producerer forskning til en befolkning, som ikke længere blot er modtagere af viden, men også er kritiske forbrugere, som kræver dialog og forklaringer. Og den dialog skal danske forskere i højere grad tage del i, mener dekan på Aarhus Universitet.

Om Lars Bo Nielsen

Af Lars Bo Nielsen, sundhedsvidenskabelig dekan, Aarhus Universitet

Signalerer det mistro over for den etablerede lægevidenskab, når tusinder af piger og deres forældre fravælger vaccination mod HPV-virus? Og det er den samme mistro, der får forældre til at droppe MFR-vaccine sammen med komælk og gluten? Eller er det i virkeligheden forskerne, som ikke kommunikerer klart nok?

Vi lever i en postmoderne tidsalder, hvor fakta og videnskab ikke nødvendigvis trumfer.

Alligevel skal vi stå ved, at den forskningsviden vi fremlægger er den mest sandsynlige – men ikke absolutte – sandhed.

Fejlkilder er der rigeligt af

Vi har som forskere ikke længere et ophøjet patent på sandheden. I befolkningens øjne. Forskerne selv har nemlig altid vidst, at videnskab kun sjældent giver ultimative sandheder. Forskningens natur er at udfordre og efterprøve gamle ’sandheder’ og nye vilde ideer. Fejlkilder er der rigeligt af i denne proces.

Det ved alle forskere, og der findes næppe den forsker, som ikke har prøvet at tage fejl. Oveni kommer kravet om at publicere resultater hurtigt og ofte, som også øger risikoen for fejl. Tilmed er forskningens kvalitetssikringssystem, hvor anonyme eksperter vurderer studierne og resultaterne før publicering, under pres.

Der er opstået en myriade af nye elektroniske tidsskifter, som mod betaling tilbyder publicering, hvor incitamentet snarere er profit end videnskabelig kvalitetssikring. Derfor er forskere nok mere end nogensinde forsigtige med at udtale sig om ’sandheden’, som vi ofte kun kender konturerne af.

Grøntsager mod autisme

Den brede befolkning har – hjulpet godt på vej af informationsteknologien – adgang til mængder af alternativ viden, der udfordrer videnskaben. Den antiautoritære bevægelse, der får befolkningen til at sætte spørgsmålstegn ved tingenes traditionelle orden, rammer naturligvis også sundhedsvidenskaben.

Det får dele af befolkningen til at fravælge evidensbaserede budskaber fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen og i stedet vælge de – nogle gange mere sexede og simple – budskaber fra selvudnævnte sundhedsguruer, der mener at kunne helbrede autisme med grøntsager eller kræft med numerologi.

Problemet med videnskabelig evidens er, at den meget sjældent er fuldstændig. Evidensbaserede budskaber har derfor som grundvilkår et element af tvivl og baserer sig på sandsynligheder snarere end absolutte sandheder.

Vi har en opgave

Både informationsteknologien og skepsissen er kommet for at blive, og vi forskere ændrer intet ved at isolere os i et elfenbenstårn. Der er heller ikke noget quickfix, kun det lange seje træk, hvor vi vedholdende producerer solid forskning, som både er bæredygtig og langtidsholdbar. Vi skal også erkende, at vi er en del af samfundet og skal deltage i debatten på en seriøs måde, hvor vi konstant gør rede for, hvorfor vi siger, som vi gør.

Forskningens essens er netop, at den udfordrer og afviser gamle sandheder. Vi skal stå ved, at det vi forstår som sandheden, ikke er den absolutte, men den mest sandsynlige, og at dagens sandhed derfor kan være modificeret i morgen. Men vi skal også kigge indad og alvorligt forholde os til, om publiceringspres og for mange foreløbige forskningsresultater, der skaber sensationelle overskrifter, hvor tvivl og forbehold er fraværende, er med til at udhule videnskabens troværdighed.

De sundhedsvidenskabelige forskeres pligt er at skabe viden til gavn for uddannelse, borgernes sundhed og samfundets velfærd. I takt med informationssamfundets udvikling producerer vi forskning til en befolkning, som ikke længere blot er modtagere af viden, men også er kritiske forbrugere, som kræver dialog og forklaringer.

Derfor skal vi øve os i at fortælle omverdenen, at vi forbeholder os ret til forbehold – og til at udfordre den sandhed, som vi kender og selv tror på i dag. Også selv når vi oplever vores faglighed blive overhalet af kampagnejournalistik og populistiske meningsdannere, når det kommer til spørgsmål om konkrete behandlingsmetoder eller medicin.. Kun på den måde kan vi medvirke til, at folk vælger videnskab over tro, og fx får deres døtre HPV-vaccineret.

Blotindlægget blev første gang bragt hos forskningsmediet sciencereport.dk.

LÆS OGSÅ: “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

LÆS OGSÅ: Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere

LÆS OGSÅ: Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’

LÆS OGSÅ: Tesen om ’det postfaktuelle samfund’ er postfaktuel

LÆS OGSÅ: Da sandheden blev disruptet

Forrige artikel BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit Næste artikel DEBAT: Forsker: Regeringens syn på menneskerettighederne er hyklerisk DEBAT: Forsker: Regeringens syn på menneskerettighederne er hyklerisk
  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    Videnskabelig dokumentation mangler.

    (citat): Både informationsteknologien og skepsissen er kommet for at blive, og vi forskere ændrer intet ved at isolere os i et elfenbenstårn. Der er heller ikke noget quickfix, kun det lange seje træk, hvor vi vedholdende producerer solid forskning, som både er bæredygtig og langtidsholdbar. " (citat slut).
    Dette er tomme ord fra Lars Bo Nielsen.
    Hvor er helt konkret den videnskabelige dokumentation for sikkerheden af HPV-vaccinerne, forstået ved undersøgelse ved den dobbelt-blindede randomiserede placebokontrollerede forsøgsmetode?

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.