BLOG: Forskerne har (heller) ikke patent på den absolutte sandhed

Videnskaben producerer forskning til en befolkning, som ikke længere blot er modtagere af viden, men også er kritiske forbrugere, som kræver dialog og forklaringer. Og den dialog skal danske forskere i højere grad tage del i, mener dekan på Aarhus Universitet.

Om Lars Bo Nielsen

Af Lars Bo Nielsen, sundhedsvidenskabelig dekan, Aarhus Universitet

Signalerer det mistro over for den etablerede lægevidenskab, når tusinder af piger og deres forældre fravælger vaccination mod HPV-virus? Og det er den samme mistro, der får forældre til at droppe MFR-vaccine sammen med komælk og gluten? Eller er det i virkeligheden forskerne, som ikke kommunikerer klart nok?

Vi lever i en postmoderne tidsalder, hvor fakta og videnskab ikke nødvendigvis trumfer.

Alligevel skal vi stå ved, at den forskningsviden vi fremlægger er den mest sandsynlige – men ikke absolutte – sandhed.

Fejlkilder er der rigeligt af

Vi har som forskere ikke længere et ophøjet patent på sandheden. I befolkningens øjne. Forskerne selv har nemlig altid vidst, at videnskab kun sjældent giver ultimative sandheder. Forskningens natur er at udfordre og efterprøve gamle ’sandheder’ og nye vilde ideer. Fejlkilder er der rigeligt af i denne proces.

Det ved alle forskere, og der findes næppe den forsker, som ikke har prøvet at tage fejl. Oveni kommer kravet om at publicere resultater hurtigt og ofte, som også øger risikoen for fejl. Tilmed er forskningens kvalitetssikringssystem, hvor anonyme eksperter vurderer studierne og resultaterne før publicering, under pres.

Der er opstået en myriade af nye elektroniske tidsskifter, som mod betaling tilbyder publicering, hvor incitamentet snarere er profit end videnskabelig kvalitetssikring. Derfor er forskere nok mere end nogensinde forsigtige med at udtale sig om ’sandheden’, som vi ofte kun kender konturerne af.

Grøntsager mod autisme

Den brede befolkning har – hjulpet godt på vej af informationsteknologien – adgang til mængder af alternativ viden, der udfordrer videnskaben. Den antiautoritære bevægelse, der får befolkningen til at sætte spørgsmålstegn ved tingenes traditionelle orden, rammer naturligvis også sundhedsvidenskaben.

Det får dele af befolkningen til at fravælge evidensbaserede budskaber fra eksempelvis Sundhedsstyrelsen og i stedet vælge de – nogle gange mere sexede og simple – budskaber fra selvudnævnte sundhedsguruer, der mener at kunne helbrede autisme med grøntsager eller kræft med numerologi.

Problemet med videnskabelig evidens er, at den meget sjældent er fuldstændig. Evidensbaserede budskaber har derfor som grundvilkår et element af tvivl og baserer sig på sandsynligheder snarere end absolutte sandheder.

Vi har en opgave

Både informationsteknologien og skepsissen er kommet for at blive, og vi forskere ændrer intet ved at isolere os i et elfenbenstårn. Der er heller ikke noget quickfix, kun det lange seje træk, hvor vi vedholdende producerer solid forskning, som både er bæredygtig og langtidsholdbar. Vi skal også erkende, at vi er en del af samfundet og skal deltage i debatten på en seriøs måde, hvor vi konstant gør rede for, hvorfor vi siger, som vi gør.

Forskningens essens er netop, at den udfordrer og afviser gamle sandheder. Vi skal stå ved, at det vi forstår som sandheden, ikke er den absolutte, men den mest sandsynlige, og at dagens sandhed derfor kan være modificeret i morgen. Men vi skal også kigge indad og alvorligt forholde os til, om publiceringspres og for mange foreløbige forskningsresultater, der skaber sensationelle overskrifter, hvor tvivl og forbehold er fraværende, er med til at udhule videnskabens troværdighed.

De sundhedsvidenskabelige forskeres pligt er at skabe viden til gavn for uddannelse, borgernes sundhed og samfundets velfærd. I takt med informationssamfundets udvikling producerer vi forskning til en befolkning, som ikke længere blot er modtagere af viden, men også er kritiske forbrugere, som kræver dialog og forklaringer.

Derfor skal vi øve os i at fortælle omverdenen, at vi forbeholder os ret til forbehold – og til at udfordre den sandhed, som vi kender og selv tror på i dag. Også selv når vi oplever vores faglighed blive overhalet af kampagnejournalistik og populistiske meningsdannere, når det kommer til spørgsmål om konkrete behandlingsmetoder eller medicin.. Kun på den måde kan vi medvirke til, at folk vælger videnskab over tro, og fx får deres døtre HPV-vaccineret.

Blotindlægget blev første gang bragt hos forskningsmediet sciencereport.dk.

LÆS OGSÅ: “Folk søger den nemme information, der passer med deres syn på verden. Det bekymrer mig.”

LÆS OGSÅ: Videnskabens autoritet i den offentlige debat er begyndt at krakelere

LÆS OGSÅ: Elite-bashing baner vejen for ’alternative fakta’

LÆS OGSÅ: Tesen om ’det postfaktuelle samfund’ er postfaktuel

LÆS OGSÅ: Da sandheden blev disruptet

Forrige artikel BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit BLOG: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit Næste artikel DEBAT: Forsker: Regeringens syn på menneskerettighederne er hyklerisk DEBAT: Forsker: Regeringens syn på menneskerettighederne er hyklerisk
  • Anmeld

    Hanne Koplev · dyrlæge

    Videnskabelig dokumentation mangler.

    (citat): Både informationsteknologien og skepsissen er kommet for at blive, og vi forskere ændrer intet ved at isolere os i et elfenbenstårn. Der er heller ikke noget quickfix, kun det lange seje træk, hvor vi vedholdende producerer solid forskning, som både er bæredygtig og langtidsholdbar. " (citat slut).
    Dette er tomme ord fra Lars Bo Nielsen.
    Hvor er helt konkret den videnskabelige dokumentation for sikkerheden af HPV-vaccinerne, forstået ved undersøgelse ved den dobbelt-blindede randomiserede placebokontrollerede forsøgsmetode?

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.