Når du googler kan din søgning nu udløse et faktatjek

Google har i weekenden lanceret et værktøj verden over, der fremhæver en faktatjekartikel, hvis brugerne søger på noget, der tidligere er blevet faktatjekket. Et redskab, der er tænkt som en hjælp for brugerne til at opdage falske nyheder,

 


Google har klikket på startknappen og aktiveret en funktion, der fremhæver faktatjekartikler, der handler om det emne, som brugeren har søgt på. Initiativet er en del af søgemaskinens erklærede mål om at rydde op i strømmen af halve og hele løse påstande på nettet.

Google begyndte for nogle måneder siden at teste det digitale redskab blandt amerikanske og britiske brugere, men nu er det rullet ud i hele verden – også i den danske udgave af søgemaskinen, oplyser Google.

Efter det amerikanske præsidentvalg har især Facebook og Google været under et massivt pres, hvor de fra flere sider er blevet beskyldt for uhindret og ukritisk at videreformidle rygter, konspirationer og falske historier. Begge virksomheder har fremlagt initiativer, som reaktion på kritikken.

Når en bruger laver en søgning, hvor søgeresultatet kan indeholde påstande, som tidligere er blevet undersøgt af faktatjekmedier, vil netop de faktatjekartikler blive fremhævet i søgeresultatoversigten. Man vil blandt andet kunne læse kort om påstanden - eller påstandene - hvem der har fremført dem, hvem der har faktatjekket, og hvad konklusionen er på tjekket.

eksempler

Det er naturligvis langt fra alt, der bliver faktatjekket, og samtidig er der tale om et helt nyt initiativ. Derfor kan der gå langt tid i mellem, at brugerne ser hjælperedskabet, når de laver søgninger. Andre gange er der flere faktatjekmedier, der har vurderet de samme påstande. Og her kan det ske, at de enkelte medier ikke er ubetinget enige i, hvorvidt – eller i hvor høj grad – en påstand er sand eller falsk. I de tilfælde har Google valgt at vise brugerne, hvad flere faktatjekmedier har konkluderet. Dermed får man som bruger et bredere perspektiv på en påstand og kan drage en mere oplyst konklusion på en påstand.

“Selv om der kan være forskellige konklusioner, mener vi stadig, at det hjælper folk til at forstå i hvor høj grad, der er enighed om holdbarheden af en påstand,” mener Google.

Samtidig med lanceringen af værktøjet har Google inviteret medier verden over til at bidrage med deres faktatjekartikler. En invitation, som TjekDet har taget imod. For at kunne blive en del af værktøjet skal vi - og andre medier - tilføje nogle bestemte oplysninger til vores artikler, så Googles database forstår, at der er tale om et faktatjek, hvad det handler om, samt hvad konklusionen er.

Man kan dog ikke uden videre etablere sin egen hjemmeside og slå sig ned som faktatjekker. Søgemaskinens algoritmer vil ud fra sine erfaringer automatisk konkludere, hvorvidt en hjemmeside - og dermed et faktatjek - er troværdig. Derfor vil det i princippet være lettere at blive ”godkendt” af Google, hvis en faktatjekartikel kommer fra et etableret medie med flere år på bagen.

I december inviterede Facebook sine brugere til at hjælpe med at sætte en stopper for udbredelsen af falske nyheder på det sociale medie. Ser man en nyhed, som man tror er falsk, kan man anmelde den via en særlig knap på Facebook. Tippet sendes herefter til de organisationer, som det sociale medie har indgået samarbejde med. De vil så faktatjekke en historie. Hvis en historie bliver konstateret falsk, vil det blive markeret på historien. Og Facebookbrugerne har herefter mulighed for at læse mere om, hvorfor historien er erklæret utroværdig.

Facebooks sandhedstjekker er foreløbig rullet ud i en håndfuld lande, hvor Danmark endnu er ikke er i blandt.

 

Forrige artikel Guide: Sådan faktatjekker du politikerne Guide: Sådan faktatjekker du politikerne Næste artikel FORÆLDREGUIDE: Børn bør lære om kildekritik fra en tidlig alder FORÆLDREGUIDE: Børn bør lære om kildekritik fra en tidlig alder
Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

Er de fattigstes indkomst fordoblet eller faldet?

De fattigstes indkomst er mere end fordoblet siden 2008, mens de rigestes kun er steget med én procent, ifølge Anders Samuelsen. Men Mellemfolkeligt Samvirke mener, at uligheden mellem top og bund er steget. To forskere forklarer, hvorfor begge dele er sandt.  

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Danske forældre er europamestre i at parkere børn i vuggestue

Debatten om daginstitutionerne fylder i medierne op til det kommende folketingsvalg. Og ikke alle forældre køber, at børn trives i vuggestuer. Men danske forældre indtager faktisk den europæiske førsteplads i at få de mindste passet i daginstitution, fortæller EU-tal. 

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook lukker for indvandrerkritisk netmedie

Facebook har givet sparket til det alternative netmedie 24NYT uden at forklare hvorfor. 24NYT har vildledt læsere og angiveligt købt sig til medvind på det sociale medie, skriver DR. 

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

Radioen var mellemkrigstidens store propagandaplatform

BLOGINDLÆG: I dag er det blandt andet de sociale medier og andre digitale platforme, der bruges til at formidle mis- og desinformation. Men begreberne har længe været en del af verdenshistorien. I 30'erne blev radioen et vigtigt redskab til at sprede propaganda. 

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

EU-Parlamentet sløjfer egne meningsmålinger

Europa-Parlamentets ledelse har besluttet at aflyse valgprognoser, de selv har bestilt. Det sker efter kritik både udefra og indefra - og i erkendelse af, at det kan ses som upassende, at målingerne kommer fra parlamentet selv.

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?

Danskerne er blandt de mest kriminelle indvandrere i Norge. Det viser kreativ brug af statistik i en populær video på Facebook. Videoen handler i virkeligheden om, at kultur og religion ikke har noget med kriminalitet at gøre, men det er der blandet opbakning til fra forskere. 

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Europas politikere er trætte af uafhængige journalister

Det tyske parti AfD er ved at oprette sit eget mediemæssige war room, hvorfra 20 journalister skal lave partiets egen 'dækning' af livet i Forbundsdagen. I Spanien kan journalisterne ikke længere stille spørgsmål til premierministeren. Uafhængige medier har det svært i mange EU-lande.

Politikere er blevet deres egne massemedier

Politikere er blevet deres egne massemedier

Højere partistøtte giver nye kommunikationsmuligheder hos danske politikere, som søsætter egne medier som aldrig før. Det har ændret nyhedernes fødekæde og vil give mere støj ved det kommende folketingsvalg. Måske bliver 2019 valgåret, hvor de traditionelle medier mister magten over dagsordenen.

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om.