Grøn tænketank overdriver vælgernes syn på klimapolitik

Klimapolitik er det vigtigste valgtema for danskerne forud for næste folketingsvalg. Det hævder den grønne tænketank Concito på baggrund af deres egen meningsmåling. Men målingens resultater er tvivlsomme, siger forskere.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

“Klimapolitik er danskernes foretrukne valgtema.”

Sådan lyder overskriften på en pressemeddelse fra Concito, der kalder sig Danmarks grønne tænketank.

Også på de sociale medier gør Concito opmærksom på, at lige præcis klima, som er tænketankens fokus, nu er det tema, som vælgerne synes er det absolut vigtigste at få på den politiske dagsorden forud for folketingsvalget, der skal afholdes senest juni næste år.

Andre undersøgelser fra i år viser ellers, at det er udlændingepolitik og sundhedspolitik, som er vigtigst for vælgerne. Men de temaer har klimapolitik nu vippet af pinden, lyder konklusionen i den meningsmåling, som analyseinstituttet Analyse Danmark har foretaget for netop Concito.

Og nyheden har fået flere prominente navne til at glæde sig over klimaets rolle i toppen af de vigtigste temaer i valgdebatten. Blandt andre har Ida Auken (Rad.V), psykologiprofessor og radiovært Svend Brinkmann og partiet Alternativet stemt i og delte Concitos meningsmåling på sociale medier.

Men er det nu også rigtigt, at klimapolitik har overhalet flere store politiske emner og nu er det emne, der er vigtigst at få prioriteret i den politiske debat, som Concito hævder?

Det er næppe tilfældet, siger tre forskere til TjekDet. I Concitos undersøgelse har en metodisk bommert nemlig pustet klimapolitik op, så det ser vigtigere ud, end det i virkeligheden er.

Spørgeskemaet fremhævede vigtigheden af klima

I undersøgelsen har 1.076 respondenter fra hele landet svaret på følgende spørgsmål:

“Hvilke af følgende temaer, mener du, er vigtigst at få prioriteret i valgdebatten forud for det kommende folketingsvalg?”

Og her har dem, der har udfyldt spørgeskemaet, haft mulighed for at vælge op til fem politiske emner. Det er for eksempel sundhedspolitik, udlændingepolitik og klimapolitik.

Concito vil ikke udlevere spørgeskemaet til TjekDet. Vi har derfor ikke haft mulighed for at gå det efter i sømmene. Men Michael Minter, der er programleder hos Concito fortæller, at tænketanken først bad svarpersonerne svare på flere spørgsmål om klima - blandt andet hvor bekymrede de er for klimaudfordringerne, og hvad de selv gør for at bekæmpe klimaudfordringer. Og herefter blev svarpersonerne bedt om at svare på, hvilke politiske emner, de mener, er vigtigst at få prioriteret.

At stille spørgsmålene op i den rækkefølge går ikke, siger Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. For på den måde farver de indledende klimaspørgsmål svarpersonerne til at svare, at klimapolitik er vigtigere, end de ellers ville have svaret.

Kasper Møller Hansen

"Concitos måling kommer til at vise, at klimaspørgsmålet er mere centralt for vælgerne, end det faktisk er," siger Kasper Møller Hansen til TjekDet.

I stedet for at indlede med spørgsmål om klimaudfordringer, burde Concito have stillet spørgsmålet om vælgernes prioritering af politiske emner som det første. 

"Det første spørgsmål skal være om dagsorden, for det er meget påvirkeligt. Hvis man først stiller en masse klimaspørgsmål, så får man også klima højere på dagsordenen," siger Kasper Møller Hansen.

Og fordi målingen netop begyndte med klimaspørgsmål og derefter stiller spørgsmål til vælgernes vigtigste politiske temaer, kan man ifølge ham ikke bruge målingen til at sige, hvad danske vælgere gerne vil have prioriteret i den politiske debat. Det, målingen viser, er derimod, at man kan påvirke svarpersonerne i en meningsmåling ved at stille spørgsmål til et bestemt tema lige inden.

"Concito pakker kortene til egen fordel. Spørgeskemaundersøgelsen er vinklet på klimapolitik fra begyndelsen," siger han.

Den pointe bakker Erik Gahner Larsen op om. Han forsker og underviser i politik ved University of Kent. Han peger også på, at rækkefølgen af spørgsmålene får svarpersonerne til at prioritere klimapolitik højere, end de ellers ville have gjort.

"Det er ikke det samme som, at et repræsentativt udsnit af danskerne ville sige, at klimaet er det vigtigste emne," siger han om undersøgelsens resultat.

Metode puster klimaet op

Også Rune Slothuus, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, vurderer, at de indledende spørgsmål om klima påvirker svarpersonerne til at prioritere klima højere, end de ellers ville have gjort.

Rune Slothuus

“Når svarpersonerne inden har fået en række spørgsmål om klima, så gør konteksten i meningsmålingen, at flere svarpersoner vælger klimapolitik,” siger Rune Slothuus til TjekDet.

I spørgeskemaet er svarpersonerne blevet bedt om at krydse op til fem politiske temaer af. I en lignende undersøgelse, som Gallup har udført for Berlingske, blev svarpersonerne bedt om kun at vælge tre politiske temaer. Ifølge Rune Slothuus er det dog ikke forkert, at Concito beder om op til fem svar. Men det forhøjer muligheden for, at svarpersonerne vælger lige netop klimapolitik, især når de lige har fået en række spørgsmål om klima.

“Jo flere politiske temaer man skal vælge, des mere vil svarpersonernes valg blive påvirket af konteksten. Skal man kun nævne et tema, vælger svarpersonerne nok det, vedkommende er optaget af. Men er det hele fem temaer, bliver de i højere grad påvirket af de temaer, som de lige kunne komme i tanke om i situation,” siger han.

Metoden i Concitos undersøgelse præger altså svarpersonernes holdning til vigtige politiske emner, vurderer også Rune Slothuus. I Concitos pressemeddelelse og opslag på de sociale medier lader klimapolitik derfor til at ligge befolkningen mere på sinde, end der er belæg for.

“Undersøgelsen tyder på, at mange vælgere faktisk synes, at klima er et vigtigt emne. Men konteksten og spørgsmålets formulering trækker i retning af at få klimapolitik til at se vigtigere ud,” siger Rune Slothuus.

Concito: Undersøgelsen er helt fin, men kunne være bedre

Michael Minter, programleder i Concito, mener på en og samme tid, at Concitos spørgeskema kunne være udført mere korrekt, og at der ikke er noget i vejen med Concitos konklusion.

"Det havde selvfølgelig været optimalt - i forhold til hvor korrekt undersøgelsen er - kun at stille det ene spørgsmål. Men vi har lavet en undersøgelse af borgernes holdninger til klimaudfordringer, og her ligger spørgsmålet tilfældigvis inde i spørgeskemaet," siger han til TjekDet.

I stiller vel spørgsmålet for at få et brugbart svar. Var I ikke kommet tættere på det ved at stille spørgsmålet som det første?

"Jo, helt sikkert. Men spørgsmålet er led i en større undersøgelse, hvor vi også spørger til en masse andre emner. Og det gør den ikke ugyldig, men det er klart, at det har en effekt."


Michael Minter, programleder, Concito. Foto: Concito.dk.


Hvis det har en effekt, hvorfor stiller I så ikke spørgsmålet som det første?

"Man kunne jo sige om alle spørgsmålene, at de vil være biased (påvirkede, red.) af, at vi stiller flere spørgsmål om klima på en gang."

Er det ikke vigtigere at lave en brugbar undersøgelse end en, der får klimapolitik til at se vigtigst ud?

"Vi mener, at svarene på samtlige spørgsmål er så sandfærdige, som de nu kan blive i den slags meningsmålinger. Jeg anerkender, at det havde været en fordel at spørge isoleret, og det havde givet et mere korrekt billede. Men jeg mener, at undersøgelsen giver et brugbart billede af danskernes holdning."


(Følgende grafik kan i nogle tilfælde ikke ses i fuld størrelse på for eksempel mobiltelefon. Vend telefonen så skærmen bliver bredest mulig)

LÆS OGSÅ: Betyder klimaforandringer palmer på danske strande?

LÆS OGSÅ: Ikke al global opvarmning er menneskeskabt

LÆS OGSÅ: V-politiker mangler fakta, når han kalder regeringen grønnest

LÆS OGSÅ: Når undersøgelser er noget kommercielt bullshit

Forrige artikel Hjælper nålestik mod myggestik? Hjælper nålestik mod myggestik? Næste artikel Vasker broccoli hjernen ren for affaldsstoffer? Vasker broccoli hjernen ren for affaldsstoffer?
Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark? Det spørgsmål er ofte genstand for debat på de sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske statistikker om det.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.