“Klimapolitik er danskernes foretrukne valgtema.”

Sådan lyder overskriften på en pressemeddelse fra Concito, der kalder sig Danmarks grønne tænketank.

Også på de sociale medier gør Concito opmærksom på, at lige præcis klima, som er tænketankens fokus, nu er det tema, som vælgerne synes er det absolut vigtigste at få på den politiske dagsorden forud for folketingsvalget, der skal afholdes senest juni næste år.

Andre undersøgelser fra i år viser ellers, at det er udlændingepolitik og sundhedspolitik, som er vigtigst for vælgerne. Men de temaer har klimapolitik nu vippet af pinden, lyder konklusionen i den meningsmåling, som analyseinstituttet Analyse Danmark har foretaget for netop Concito.

Og nyheden har fået flere prominente navne til at glæde sig over klimaets rolle i toppen af de vigtigste temaer i valgdebatten. Blandt andre har Ida Auken (Rad.V), psykologiprofessor og radiovært Svend Brinkmann og partiet Alternativet stemt i og delte Concitos meningsmåling på sociale medier.

Men er det nu også rigtigt, at klimapolitik har overhalet flere store politiske emner og nu er det emne, der er vigtigst at få prioriteret i den politiske debat, som Concito hævder?

Det er næppe tilfældet, siger tre forskere til TjekDet. I Concitos undersøgelse har en metodisk bommert nemlig pustet klimapolitik op, så det ser vigtigere ud, end det i virkeligheden er.

Spørgeskemaet fremhævede vigtigheden af klima

I undersøgelsen har 1.076 respondenter fra hele landet svaret på følgende spørgsmål:

“Hvilke af følgende temaer, mener du, er vigtigst at få prioriteret i valgdebatten forud for det kommende folketingsvalg?”

Og her har dem, der har udfyldt spørgeskemaet, haft mulighed for at vælge op til fem politiske emner. Det er for eksempel sundhedspolitik, udlændingepolitik og klimapolitik.

Concito vil ikke udlevere spørgeskemaet til TjekDet. Vi har derfor ikke haft mulighed for at gå det efter i sømmene. Men Michael Minter, der er programleder hos Concito fortæller, at tænketanken først bad svarpersonerne svare på flere spørgsmål om klima - blandt andet hvor bekymrede de er for klimaudfordringerne, og hvad de selv gør for at bekæmpe klimaudfordringer. Og herefter blev svarpersonerne bedt om at svare på, hvilke politiske emner, de mener, er vigtigst at få prioriteret.

At stille spørgsmålene op i den rækkefølge går ikke, siger Kasper Møller Hansen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. For på den måde farver de indledende klimaspørgsmål svarpersonerne til at svare, at klimapolitik er vigtigere, end de ellers ville have svaret.

Kasper Møller Hansen

Professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

"Concitos måling kommer til at vise, at klimaspørgsmålet er mere centralt for vælgerne, end det faktisk er," siger Kasper Møller Hansen til TjekDet.

I stedet for at indlede med spørgsmål om klimaudfordringer, burde Concito have stillet spørgsmålet om vælgernes prioritering af politiske emner som det første. 

"Det første spørgsmål skal være om dagsorden, for det er meget påvirkeligt. Hvis man først stiller en masse klimaspørgsmål, så får man også klima højere på dagsordenen," siger Kasper Møller Hansen.

Og fordi målingen netop begyndte med klimaspørgsmål og derefter stiller spørgsmål til vælgernes vigtigste politiske temaer, kan man ifølge ham ikke bruge målingen til at sige, hvad danske vælgere gerne vil have prioriteret i den politiske debat. Det, målingen viser, er derimod, at man kan påvirke svarpersonerne i en meningsmåling ved at stille spørgsmål til et bestemt tema lige inden.

"Concito pakker kortene til egen fordel. Spørgeskemaundersøgelsen er vinklet på klimapolitik fra begyndelsen," siger han.

Den pointe bakker Erik Gahner Larsen op om. Han forsker og underviser i politik ved University of Kent. Han peger også på, at rækkefølgen af spørgsmålene får svarpersonerne til at prioritere klimapolitik højere, end de ellers ville have gjort.

"Det er ikke det samme som, at et repræsentativt udsnit af danskerne ville sige, at klimaet er det vigtigste emne," siger han om undersøgelsens resultat.

Metode puster klimaet op

Også Rune Slothuus, der er professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, vurderer, at de indledende spørgsmål om klima påvirker svarpersonerne til at prioritere klima højere, end de ellers ville have gjort.

Rune Slothuus

Professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

I spørgeskemaet er svarpersonerne blevet bedt om at krydse op til fem politiske temaer af. I en lignende undersøgelse, som Gallup har udført for Berlingske, blev svarpersonerne bedt om kun at vælge tre politiske temaer. Ifølge Rune Slothuus er det dog ikke forkert, at Concito beder om op til fem svar. Men det forhøjer muligheden for, at svarpersonerne vælger lige netop klimapolitik, især når de lige har fået en række spørgsmål om klima.

“Jo flere politiske temaer man skal vælge, des mere vil svarpersonernes valg blive påvirket af konteksten. Skal man kun nævne et tema, vælger svarpersonerne nok det, vedkommende er optaget af. Men er det hele fem temaer, bliver de i højere grad påvirket af de temaer, som de lige kunne komme i tanke om i situation,” siger han.

Metoden i Concitos undersøgelse præger altså svarpersonernes holdning til vigtige politiske emner, vurderer også Rune Slothuus. I Concitos pressemeddelelse og opslag på de sociale medier lader klimapolitik derfor til at ligge befolkningen mere på sinde, end der er belæg for.

“Undersøgelsen tyder på, at mange vælgere faktisk synes, at klima er et vigtigt emne. Men konteksten og spørgsmålets formulering trækker i retning af at få klimapolitik til at se vigtigere ud,” siger Rune Slothuus.

Concito: Undersøgelsen er helt fin, men kunne være bedre

Michael Minter, programleder i Concito, mener på en og samme tid, at Concitos spørgeskema kunne være udført mere korrekt, og at der ikke er noget i vejen med Concitos konklusion.

"Det havde selvfølgelig været optimalt - i forhold til hvor korrekt undersøgelsen er - kun at stille det ene spørgsmål. Men vi har lavet en undersøgelse af borgernes holdninger til klimaudfordringer, og her ligger spørgsmålet tilfældigvis inde i spørgeskemaet," siger han til TjekDet.

I stiller vel spørgsmålet for at få et brugbart svar. Var I ikke kommet tættere på det ved at stille spørgsmålet som det første?

"Jo, helt sikkert. Men spørgsmålet er led i en større undersøgelse, hvor vi også spørger til en masse andre emner. Og det gør den ikke ugyldig, men det er klart, at det har en effekt."

Michael Minter, programleder, Concito. Foto: Concito.dk.

Hvis det har en effekt, hvorfor stiller I så ikke spørgsmålet som det første?

"Man kunne jo sige om alle spørgsmålene, at de vil være biased (påvirkede, red.) af, at vi stiller flere spørgsmål om klima på en gang."

Er det ikke vigtigere at lave en brugbar undersøgelse end en, der får klimapolitik til at se vigtigst ud?

"Vi mener, at svarene på samtlige spørgsmål er så sandfærdige, som de nu kan blive i den slags meningsmålinger. Jeg anerkender, at det havde været en fordel at spørge isoleret, og det havde givet et mere korrekt billede. Men jeg mener, at undersøgelsen giver et brugbart billede af danskernes holdning."

(Følgende grafik kan i nogle tilfælde ikke ses i fuld størrelse på for eksempel mobiltelefon. Vend telefonen så skærmen bliver bredest mulig)