Har du også set opvasketabs ætse stanniol? Bare rolig, de ødelægger ikke miljøet

Opvasketabs er så giftige, at de ødelægger vandmiljøet og brænder dit spiserør væk, hævder landmand i populær facebookvideo. "Vrøvl,” siger forskere. Men du skal selvfølgelig hverken spise opvasketabs eller smide dem i naturen.

Landmand mener at vide, at opvasketabs er værre for miljøet end Roundup. Men hans påstande om opvasketabs holder ikke vand, siger forskere.
Landmand mener at vide, at opvasketabs er værre for miljøet end Roundup. Men hans påstande om opvasketabs holder ikke vand, siger forskere.Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Rasmus Kerrn-JespersenAndreas Oved Askjær Rasmussen

“Man skulle forbyde opvaskemiddel 100 år før, man skulle forbyde Roundup, hvis man vil gøre noget godt for miljøet.”

Bag den klare opfordring står landmand og debattør Knud Jeppesen. I en video, der er vist mere end 800.000 gange på Facebook, raser han mod opvasketabs, som han mener er skadelige for miljøet og meget farlige at spise.

“Det er faktisk så farligt, at hvis der er børn eller andre, der kommer til at spise af det, så brænder spiserøret væk,” forklarer landmanden i videoen, der er filmet hjemme i hans eget køkken.

Budskabet i videoen lyder, at politikere og miljøorganisationer bør fokusere på opvasketabs i stedet for den “harmløse” Roundup, som landmændene bruger på deres marker.

Knud Jeppesen demonstrerer endda med et eksperiment hjemme i sit køkken, hvor farlige opvasketabs egentlig er.

Artiklen fortsætter under videoen.

Landmand Knud Jeppesen undersøger, hvor giftige opvasketabs er. 

 “For lige at illustrere, hvor stærk sådan en er, så prøvede jeg lige i går og i dag at lægge nogle opvasketabs på noget sølvpapir − stanniol, som vi ved er noget af det stærkeste, vi har – og der er ikke meget tilbage af det. Det forsvinder bare lige ned igennem. Den er ikke engang opløst endnu. Se her! Så stærkt er det. Og jeg har bare puttet varmt vand i,” siger Knud Jeppesen om resultatet af sit eksperiment og konkluderer:

“Det (opvasketabs, red.) er giftigt og går ud og ødelægger vores vandmiljø.”

Men opvasketabsene ødelægger ikke vandmiljøet, ligesom langt de fleste tabs heller ikke brænder dit spiserør væk, siger en række forskere og eksperter.

Og så er der endda en fuldstændig ufarlig forklaring på, at tabsene opløser sølvpapiret i Knud Jeppesens køkken.

Skader ikke vandmiljøet

Knud Jeppesens video er sendt ud på Facebook af landbrugsnetmediet Effektivt Landbrug, der omtaler sig selv som et “uundværligt medie for landbrugets professionelle udøvere”.

I skrivende stund er videoen delt mere end 13.000 gange på Facebook. Blandt dem, der har delt videoen, finder man lobbyorganisationen Bæredygtigt Landbrug, og videoen findes også på Youtube.

Men videoens hovedbudskab er dog skrupforkert. Opvasketabs ødelægger nemlig ikke vores vandmiljø.

"Nej, overhovedet ikke. Tabsene er rengøringsprodukter, som netop er lavet sådan, at man kan hælde dem ud bagefter. De er helt ugiftige,” siger Per Halkjær Nielsen, der er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet. Her forsker han blandt andet i biologisk spildevandsrensning.

Faktisk kalder Per Halkjær Nielsen slet og ret Knud Jeppesens påstand for “noget vrøvl”.

For når opvaskemaskinen i køkkenet har opløst vasketabsen, ryger den med resten af vandet i kloakken og videre på renseanlæg. Undervejs bliver den koncentrerede opvasketabs fortyndet i litervis af vand. Og sådan bliver tabsene altså fuldkommen ufarlige.

Artiklen fortsætter under billedet.

Per Halkjær Nielsen er professor ved Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet.

“Tabsene er lavet af natriumcarbonat (soda, red.) og andre ting, som der er masser af i naturen i forvejen. Så snart det bliver fortyndet i vand, er det fuldstændig uskadeligt,” siger Per Halkjær Nielsen efter at have nærstuderet indholdet i Neophos Powerball-tabs. De samme opvasketabs, som Knud Jeppesen bruger i sit forsøg.

Udviklet til at blive nedbrudt

Dog sniger en smule af spildevandet sig uden om rensningsanlæggene i det, man kalder overløb. Og det er især sådan, at opvasketabsene ødelægger vandmiljøet, hævder Knud Jeppesen i videoen.

Det afviser Henrik Rasmus Andersen, professor i vandteknologi ved DTU. Han kan heller ikke få øje på, at opvasketabs skulle ødelægge vandmiljøet. Før i tiden var opvasketabs “noget forfærdeligt noget, men nu ser de meget fornuftige ud,” siger han. Blandt andet indeholder tabsene nu kun meget lidt fosfor.

"Der er heller ikke klor i, som der var før i tiden. Det er meget tydeligt, at opvasketabsene er blevet lavet om, så de indeholder ting, der passer sammen med spildevandsbehandling, og som også er bionedbrydelige i naturen. Så selv om maskinopvaskevandet kommer med i overløbet, indeholder det ikke giftige ting," siger han.

Artiklen fortsætter under billedet.

Hans Sanderson, seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.

Hans Sanderson, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet, affejer også, at opvasketabs ødelægger vandmiljøet.

“Opvasketabs og andre rengøringsmidler, der er helt afgørende for vores hygiejne og sundhed, er udviklet til at blive nedbrudt hurtigt både i rensningsanlæg og ude i naturen. Men man skal ikke smide opvasketabs i søer og vandløb. Man skal bruge dem efter anvisningerne, og når man gør det, er de sikre at anvende og ødelægger ikke vores miljø," siger Hans Sanderson.

Også Henrik Rasmus Andersen og Hans Sanderson har undersøgt indholdet af tabsene.

Renseanlægget har helt styr på fosfor

På renseanlæggene foregår en såkaldt fosforfældning, hvor fosforen i spildevandet bliver spist af enten bakterier eller jern. I begge tilfælde ender omtrent 95 procent af fosforen på landmandens mark som gødning, og kun en ubetydelig del bliver i vandet.

Haraldskjær Renseanlæg i Vejle afviser at have problemer med at få vandet rengjort, efter at husholdninger har skyllet vand fra opvaskemaskiner ud i afløbet. Renseanlægget er ellers Knud Jeppesen lokale, og det er her, spildevandet fra områdets beboere ender.

"Vi har en rensningsprocent på omkring 95 af den fosfor, der kommer ind," siger Anne Daugård, der er teamkoordinator og ansvarlig for laboratoriedelen af Vejle Spildevand.

Artiklen fortsætter under billedet.

Anne Daugård, teamkoordinator og ansvarlig for laboratoriet på Vejle renseanlæg.

Hun fortæller, at fosfor er et af de områder, som Vejle Spildevand har fokus på og afkræfter samtidig, at der skulle være særlige udfordringer med opvasketabs på rensningsanlægget.

Brænder ikke spiserøret væk − men skal ikke spises

Skulle man komme til at spise en opvasketabs i stedet for at putte den i opvaskemaskinen, er man ifølge landmand Knud Jeppesen så ilde stedt, at spiserøret brænder væk.

Men det er nu ikke hele sandheden, siger Niels Ebbehøj, der er overlæge på Giftlinjen.

Når lægerne vurderer, hvor giftigt det er at spise en opvasketablet, er det særligt stoffet natriummetasilikat, de hæfter sig ved.

"En opvasketablet med natriummetasilikat ætser dit spiserør indefra, og derefter fortsætter den med mavesækken," siger Niels Ebbehøj.

For 15 år siden var der natriummetasilikat at finde i de fleste opvasketabletter. I dag findes det stærke basiske stof dog i de færreste. Spiser du sådan en − altså en opvasketablet uden natriummetasilikat − er konsekvenserne ikke helt så voldsomme.

"Man får ondt i maven, og det vil svie og brænde i munden, så man kan godt blive syg af det, men man dør ikke af det. Og man skal ikke have et nyt spiserør," siger Niels Ebbehøj, der i sine 25 år på Giftlinjen aldrig har oplevet et dødsfald som følge af opvasketabletter.

Indeholder en type tabs stoffet natriummetasilikat, skal det fremgå af emballagen. Niels Ebbehøj begriber ikke, at stoffet fra tid til anden anvendes i tabsene, da der er ufarlige alternativer.

Neophos’ Powerball-tabs, som Knud Jeppesen udfører forsøg med i videoen, indeholder imidlertid ikke det barske stof. Derfor kan lige netop den opvasketab heller ikke “brænde spiserøret væk”, som landmanden ellers hævder i sin video.

Derfor ætser opvasketabs stanniol

Selvom flere forskere og eksperter med indsigt i opvasketabs og rensning af spildevand vurderer, at der ikke er grund til at frygte opvasketabs, demonstrerer Knud Jeppesen jo i sin video, hvordan de opløser stanniol på ganske få timer.

Men heller ikke det bør give os grund til at frygte de opvasketabs.

"Aluminium er opløseligt i baser, så der er ikke noget overraskende og ikke noget farligt i det. Der sker simpelthen bare det, man rent kemisk vil forvente, når man har et basisk stof og putter det sammen med aluminium − det opløser aluminiummet," siger Peter Hald, der er ph.d. og sikkerheds- og laboratorieleder på Institut for Kemi på Aarhus Universitet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Peter Hald, sikkerhedsleder ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet. På billedet demonstrerer han forbrændingen af nitrocellulose under et foredrag om eksplosivstoffer for Ungdommens Naturvidenskabelige Forening i Aarhus. (Foto: Steffen Strunge Mathiesen, UNF Aarhus).

"Basen bryder den overflade, der er på aluminium. Så reagerer aluminiummet med basen og vandet og går i opløsning. Det er ikke, fordi opvasketabs er specielt stygge, men de er basiske for at kunne opløse fedt," forklarer han.

Mens vi snakker med Peter Hald, måler han pH-værdien på en opvasketabs, han har liggende. PH-værdien angiver, om opvasketabs er syre eller basiske.

"Ja, ganske rigtigt. Mit indikatorpapir reagerer fint basisk. Det viser en pH-værdi på mellem 10 og 11," siger han om konklusionen på pH-målingen.

Effektivt Landbrug: Video er ikke videnskab

Netmediet Effektivt Landbrug har lagt Knud Jeppesens video ud på både Facebook og Youtube, og mediet har også haft en journalist til at skrive en artikel om Knud Jeppesens video.

Men chefredaktør Jacob Lund-Larsen kan ikke svare entydigt på, om han mener, mediet har et ansvar for, om det, der bliver sagt i videoen, er korrekt.

Jacob Lund-Larsen insisterer desuden på at svare på forskernes kritik af videoen via mail:

“Hverken han (Knud Jeppesen, red.) eller vores medie forsøger på nogen måde at give indtryk af, at her er tale om en dokumentar eller videnskabelighed. Knud blander sig via vores medie i den offentlige debat om et emne, der optager mange danskere, og som er et stort politisk emne i ind- og udland,” skriver Jacob Lund-Larsen.

“Set i lyset af den store opmærksomhed, som vores video har fået, kunne vi måske tydeligere have deklareret, at her er tale om en kommentar til samfundsdebatten,” skriver han også i mailen.

I mailen klynger chefredaktøren sig også til, at et sikkerhedsdatablad skulle demonstrere, at opvasketabsene er ren gift for vandmiljøet. Også selvom forskerne har slået fast, at stofferne i tabsene ikke gør skade i opløst og fortyndet form.

Landmand lykkes ikke med dokumentation

TjekDet har i to omgange interviewet landmand Knud Jeppesen. I første omgang ønsker Knud Jeppesen sig mere tid til at finde dokumentation for, at opvasketabs ødelægger vandmiljøet.

Adspurgt om det ikke havde været bedre at kunne dokumentere påstanden, inden videoen blev lagt ud på sociale medier, svarer Knud Jeppesen:

"Nej, det er det da ikke. Ud fra de oplysninger, jeg havde, er det min vurdering (at opvasketabs ødelægger vandmiljøet, red.). Jeg skal så bare lige have kontrolleret de oplysninger."

Artiklen fortsætter under billedet

Landmand og debattør, Knud Jeppesen. (Foto: Privat)

Herefter sender Knud Jeppesen redaktionen en mail, hvor han henviser til et sikkerhedsdatablad for opvasketabs og en miljøvurdering for industrirengøring. Men ingen af delene dokumenterer, at opvasketabs ødelægger vandmiljøet, understreger Hans Sanderson og Henrik Rasmus Andersen, der har kigget Knud Jeppesens mail igennem.

Så længe opvasketabs bliver puttet i opvaskemaskinen og fortyndet i spildevandet, er de ikke til skade for vandmiljøet.

I anden omgang medgiver Knud Jeppesen, at opvasketabs ikke ødelægger miljøet. Han holder dog fast i, at de i et eller andet omfang påvirker miljøet.

“Hvor meget det så er, det kan diskuteres,” siger han.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu