Heller ikke Nikolaj Coster-Waldau har tjent en formue på ny bitcoin-finte

Skuespilleren Nikolaj Coster-Waldaus gode navn og rygte misbruges i en svindel-artikel, der særligt deles på Facebook.

Som Jaime Lannister trækker sit sværd fra skeden, trækker Nikolaj Coster-Waldau sin telefon ud af lommeforet for at vise den målløse Go' Morgen Danmark-vært, Ida Wohlert, hvor mange penge han tjener på bitcoin. Det sker for rullende kameraer, og end ikke Danske Bank kan få stoppet udsendelsen. Nu ved hele Danmark, at Nikolaj Coster-Waldau tjener penge på en speciel bitcoin-handel, der hedder Bitcoin Code.

Kun fantasien sætter grænser, når svindlere forsøger at få folk til at hoppe på et svindelnummer. For det eneste, du som privatperson skal gøre, er at klikke på et link og her skrive dine kreditkortoplysninger, og så kan du blive lige så rig som Nikolaj Coster-Waldau – og det helt uden at kunne spille skuespil.

Det lover en artikel fra en falsk nyhedsside i hvert fald. Den falske artikel bliver lige nu delt på Facebook.

TjekDet har kontaktet Nikolaj Coster-Waldaus manager, Anne Lindberg, der på hans vegne pure afviser, at påstandene i artiklen skulle have noget på sig.

Og så er artiklen faktisk alligevel ikke helt så fantasifuldt igen. Artiklen er en tro kopi af denne, som TjekDet tidligere har omtalt, hvor LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen misbruges på nøjagtig samme vis. Det eneste, svindlerne har gjort, er at ændre navn og billeder.

"ANSVARSFRASKRIVELSE"

I den falske artikel om Nikolaj Coster-Waldaus bitcoin-eventyr står, at historien er set i flere medier, blandt andre B.T. og Finans. Men hvis man ser sig for, er der faktisk flere tydelige tegn på, at artiklen er ren fup. I artiklens URL-adresse står der, at domænet skulle være ripious.com. Ved en hurtig Google-søgning bliver man mødt af "ansvarsfraskrivelse" skrevet med versaler efterfulgt af beskeden:

"Ripious er ikke en registreret investeringsrådgiver, mægler/forhandler, finansanalytiker, finansbank, værdipapirmægler eller finansiel planlægger."

Desuden ser det ud til, at billedet af Nikolaj Coster-Waldau i den røde sofa hos Go' Morgen Danmark er forfalsket. Det er i hvert fald påfaldende, at han medvirker i Go' Morgen Danmark på præcis samme tidspunkt om morgenen som Kjeld Kirk Kristiansen, og at værten, Ida Wohlert, i øvrigt sidder på nøjagtigt samme måde og er iklædt nøjagtig det samme tøj under begge interview.

Artiklen fortsætter efter billedet.


Sommerens store misbrug af kendisser

"Artiklen" om Nikolaj Coster-Waldau er desværre kun den seneste i en perlerække af fabrikerede historier, hvor kendte personer mod deres vidende og vilje misbruges i bitcoin-svindel. Disse historier har redaktionen på TjekDet forsøgt at afkræfte hele sommeren, men de dukker op igen med et nyt kendt ansigt og ikke mindst fra en ny hjemmeside.

Blandt de kendte, der over de seneste par måneder fejlagtigt har været sat i forbindelse med bitcoin-handel, er Jørgen Leth, Lars Larsen, Anders Matthesen og Michael Laudrup. Listen er desværre længere.

Svindelnumrene har haft forskellige navne undervejs – for eksempel Crypto Boom, Bitcoin Revolution, Bitcoin Compass og nu altså Bitcoin Code. Men hver gang er historien den samme: Handelsplatformene lokker dig i fælden med falske artikler, hvor alt, du skal gøre, er at oplyse dine kreditkortoplysninger og investere et mindre beløb.

Hver gang har det vist sig at være fup og svindel. Har du allerede oplyst dine kreditkortoplysninger til de nævnte eller lignende svindlere, bør du omgående kontakte din bank.

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og TrygFondens gratis app, der hjælper én med at være sikker online og holder én opdateret om digitale trusler.

Forrige artikel Nej, Julie Berthelsen har heller ikke gennemgået Nej, Julie Berthelsen har heller ikke gennemgået "drastisk vægttab" med slankepille Næste artikel Svindelmail i omløb: “Apoteket Danmark” udlover gratis slankeprodukter  Svindelmail i omløb: “Apoteket Danmark” udlover gratis slankeprodukter
Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre. 

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det er altså stadig tilladt at klappe på Oxford University

Det britiske Oxford University forbyder de studerende at klappe for ikke at genere studerende, der bruger høreapparat eller har en angstlidelse, beretter flere medier. Men det er forkert. Det anerkendte universitet tillader fortsat klapsalver. 

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Får danske svin mindre antibiotika end svin i andre lande?

Danske grise får mindre antibiotika end grise i andre europæiske lande, hævder Landbrug & Fødevarer og henviser til en opgørelse over antibiotikaforbrug på dyr i Europa. Men man kan slet ikke drage den konklusion på baggrund af opgørelsen, siger forskere.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Nej, gin og tonic er ikke en mirakelkur mod forkølelse

Hvis du døjer med lidt vintersnue, er det bare i gang med at drikke gin og tonic. Det påstår en populær artikel, som har tusindvis af interaktioner på Facebook. Men påstanden er noget sludder, fastslår forskere. 

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

Mennesket er det bedste værn mod bots og lumske algoritmer

BLOGINDLÆG: Kampen mod falske nyheder – og deres negative indvirkning på samfundsdebatten og demokratiet – handler til syvende og sidst om dig og mig, og hvordan vi reagerer på de historier og påstande, der konstant dukker op i vores feeds og kalder på vores opmærksomhed.

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

Vaccineskeptikere vildleder om dansk HPV-forskning: “Deres studie viser det modsatte”

En gruppe danske forskere konkluderer, HPV-vaccinen virker. Men en kritisk artikel på en vaccineskeptisk hjemmeside hævder, at studiet benytter sig af en helt forkert metode, og at studiet faktisk dokumenterer, at vaccinen slet ikke virker. Kritikken er dog helt forfejlet, og vaccinen er ret effektiv, slår både forskere og myndigheder fast. 

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.