Hvad blev der af EU’s forbud mod kanelsneglen?

Et giftigt stof i kanel fik for seks år siden danskerne til at frygte et EU-forbud mod kanelsnegle. Men året efter blev den søde snegls overlevelse sikret.

I november 2013 fik danske bagere måske kanelen galt i halsen.    

Flere medier kunne berette, at den danske kanelsnegl var et truet stykke wienerbrød, da en ny EU-forordning nu bestemte mængden af kanel i de europæiske landes bagværk.  

Forordningen blev til, fordi kanel indeholder små mængder af giftstoffet kumarin, som kan give leverskader. 

Det var Fødevarestyrelsen, som stod for at klassificere de danske kanelsnegle på en måde, som truede deres overlevelse.

Men selv samme styrelse ændrede året efter deres beslutning, så wienerbrødet med den hvide glasur i dag lever i bedste velgående i de danske bagerforretninger.

“Fint” eller “traditionelt” bagværk? 

Danske bagere bruger normalt ikke kanel i sin sande form i deres produktion af kanelsnegle. De bruger i stedet en billigere type, der hedder kassiakanel. Den smager af kanel, men indeholder meget større mængder af det giftige stof kuramin. 

Det var blandt andet derfor, EU i 2013 satte regler for, hvor meget kumarin mennesker må indtage, nemlig maks 0,1 milligram per kilo kropsvægt om dagen. For at blive herunder var der også sat grænser for bagværk og herunder for den kanelsnegl, du ser bag bagerens glasrude.  

Men det var ikke entydigt, hvor grænsen for brugen af det giftige stof gik. Maks-mængden af kumarin hænger nemlig sammen med, hvilken klassifikation bagværket har.  

Hverdagsbag eller “fint bagværk”, som EU kalder det, må have 15 milligram kuramin per kilo, hvorimod “traditionelt bagværk”, som typisk er sæsonbetonet, for eksempel brunkager, der kun bliver solgt til jul, må have hele 50 milligram per kilo. 

Det var Fødevarestyrelsen, som i november 2013 stemplede kanelsneglen som fint bagværk, fordi man i de fleste bagerforretninger kan købe en kanelsnegl året rundt.   

Og her kom problemet. Flere stikprøver fra Fødevarestyrelsen viste nemlig, at danske kanelsnegle indeholder mere kuramin end de 15 millimeter, som EU-forordningen bestemte.   

Svenskernes kanelbullar får særstatus 

En trigger for de danske kanelsnegle-fans var, at i Sverige fik den svenske kanelbullar status som traditionelt bagværk med det samme. Svenskernes pendant til en kanelsnegl var altså aldrig i fare. 

Mange danske bagere udviste deres vrede over forbuddet, når nu svenskerne kom så let til .

Det endte med, at Fødevarestyrelsen, DI Fødevarer, Bager- og Konditormestre i Danmark (BKD), Coop og De Samvirkende Købmænd  i 2014 sammen om at finde ud af, hvordan vi kunne beholde kanel i dansk bagværk. 

Konklusionen blev, at de i juni 2014 endte med at kategorisere kanelsneglen som traditionelt bagværk. Sneglen må derfor alligevel indeholde en forholdsvis høj mængde af det giftige stof.

I den forbindelse er virksomheder, som bruger meget kanel i deres produktion, blevet pålagt at rapportere, hvor meget kanel de bruger. Det skal de gøre som del af virksomhedens risikoanalyse. 

Samtidig anbefaler Fødevarestyrelsen, at man ikke spiser for meget kanel - det gælder især for børn. 

Forrige artikel Da EU ødelagde internettet eller sikrede, at kunstnere fik den betaling, de har krav på Da EU ødelagde internettet eller sikrede, at kunstnere fik den betaling, de har krav på Næste artikel Det er ikke kun Danmark, der har EU-forbehold Det er ikke kun Danmark, der har EU-forbehold
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.