Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

“EU vil forbyde lakridspiber.”

Sådan skrev Altinget i august 2013, og både Berlingske, Politiken, DR og BT fulgte trop. En række kendte danskere meldte sig også ind i kampen for lakridspibens overlevelse.

Men som du måske har lagt mærke til, når du er nede og handle, så kan du stadigvæk købe den søde pibeformede lakrids med det farvestrålende krymmel.

Og det har du kunnet, siden den blev solgt i danske butikker første gang i 1920’erne. For der har aldrig været noget forbud.

Omtalen i medierne gav i stedet lakridspiberne en rygende fremgang, så salget af lakridspiber i Danmark steg til det dobbelte.

Et forslag går op i røg

Lakridspiberne kom i søgelyset, da det såkaldte tobaksdirektiv, som fastsætter regler for fremstilling, præsentation og salg af tobak, var til forhandling i Europa-Parlamentet i 2013.

Her fik udvalget for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) til opgave at komme med det første udkast til Europa-Parlamentets holdning til forslaget, som var blevet fremlagt af Kommissionen. 

Et af deres forslag (der oprindeligt kom fra udvalget for Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (AGRI)) var, at reglerne også skulle forbyde “tobaksimiterede produkter”, det vil sige slik, snacks og legetøj, der efterligner tobak og kunne appellere til mindreårige. 

Det var dét forslag, som de danske medier fik et nys om og som udrullede den store debat om lakridspibe-forbuddet. 

Spørgsmålet var derfor, om lakridspiben overhovedet ville høre under forbuddet – for ingen steder i forslaget var “lakridspibe” nævnt. Der var forskellige udmeldinger i medierne dengang.

Bendt Bendtsen var på det tidspunkt de Konservatives europa-parlamentariker, og sagde til Altinget, at han "har spurgt de folk i den konservative gruppe, der sidder og arbejder med det her. Og de siger, at det (lakridspiber, red.) bliver forbudt."

Jens Ring var presse- og informationschef på Europa-Kommissionens kontor og sagde derimod til Berlingske, at "der står intet om lakridspiber i det omdiskuterede direktiv."

I dag er det fuldstændig lige meget, hvorvidt lakridspiben kunne blive forbudt efter tobaksdirektivets regler. For da forslaget fra ENVI blev sendt til afstemning i Europa-Parlamentet, blev det specifikke ændringsforslag om "tobaksimiterede produkter" stemt ned.

Tobaksdirektivet trådte i kraft den 19. maj 2014 og fik virkning i EU den 20. maj 2016 – uden nogen som helst regler for salg af lakridspiber.

Kæmpe succes for lakridspiben

Lakridspiben undgik et forbud og satte efterfølgende en tyk streg under ordsproget: der er intet så skidt, at det ikke er godt for noget.

På få uger blev salget af lakridspiber fordoblet, og i dag sælger Cloetta – producenten bag – omkring 25 millioner lakridspiber årligt i Danmark. Det er cirka dobbelt så mange, som før historien om forbuddet ramte mediernes forsider, fortæller Christian Boas Linde, som er CEO i Cloetta Danmark.

“Det er den bedste omtale, man kunne drømme om at få. Jeg tror ikke, der var en dansker i august 2013, der ikke kendte til denne her sag og havde en holdning til den.”

Forrige artikel Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier Næste artikel Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket
Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Flygtninge eller folkepensionister: Hvem får flest penge af staten?

Folkepensionister, der har knoklet for fædrelandet i en menneskealder, får det samme beløb i ydelse som flygtninge, der lige er kommet til landet. Det påstår et flittigt delt og forarget opslag på Facebook. Men virkeligheden er noget mere nuanceret, fastslår to forskere.

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Opfinder Morten Messerschmidt egne tal til klimakritik?

Mere end halvdelen af verdens klimaforskere mener, at menneskets bidrag til den globale opvarmning er meget begrænset, siger Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti. Men hans dokumentation underbygger ikke hans påstand.

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.