Analyse afdækker prisen for en smædekampagne med falske nyheder

For omkring 2,5 mio. kr. kan du købe en et år lang smædekampagne af falske nyheder mod for eksempel en politiker. Det konkluderer et sikkerhedsfirma efter et ’pristjek’ i en ny rapport.

En gennemgang af prislister på hjemmesider, der beskæftiger sig med spredning af misinformation, viser, at man for omkring 2,5 mio. kr. kan erhverve sig en et år lang strøm af falske nyheder om for eksempel en person eller en virksomhed, fremgår det af rapporten ’The Fake News Machine’ fra det globale cybersikkerhedsfirma Trend Micro.

Firmaet, der lever af at udvikle og sælge internet- og datasikkerhedsprogrammer, har indsamlet priser for blandt andet oprettelse af falske brugerprofiler på sociale medier, skrive de falske historier og sprede dem via fiktive ’venner’ på sociale medier.

Hent rapporten her

"Denne rapport giver et indblik i, hvordan det cyberkriminelle økosystem producerer, markedsfører sig og tjener penge på falske nyheder på et undergrundsmarked. Med fremkomsten af falske nyheder som en serviceydelse, har det aldrig være lettere at lave manipulation via de sociale medier og andre digitale platforme, som dermed kan ramme og påvirke den offentlige debat,” siger Bharat Mistry, der er ledende sikkerhedsanalytiker hos Trend Micro, ifølge den britiske radio- og tv-station BBC.

Rapporten slår fast, at nøglen til at skabe en effektiv falsk nyhedskampagne er at lave historier, opslag og debatter, der udfordrer den valgte målgruppes holdninger.

Gadeuorden for 1,3 mio. kr.

Virksomheden har fokuseret på udbydere, der umiddelbart tilbyder falske nyheder på russisk, kinesisk, arabisk og engelsk, og som angiveligt arbejder med manipulation på sociale medier, søgemaskiner og påvirkning af etablerede nyhedsmedier.

Og produkterne spænder vidt. For eksempel miskreditering af journalister, påvirkning af valg og politiske partier. Og for 1,3 mio. kr. er det også muligt at købe sig til "social uro og gadeuorden". Der er dog regionale forskelle på, hvilke ydelser, de enkelte hjemmesider tilbyder, og i hvilke lande de opererer, fremgår det af den 81 sider lange rapport.

En fire uger lang strøm af falske nyheder, der kan miskreditere en journalist, koster i omegnen af 18.000 kr. og indebærer blandt andet nyheder, der modsiger den udvalgte journalists artikler. Og i prisen er inkluderet spredning af historierne på de sociale medier. På Twitter gøres det blandt andet af robotter, der agerer levende mennesker, som i øvrigt også kan spamme journalistens Twitterprofil med falske påstande og kritik – hvis han eller hun altså har en sådan.

De manipulerende tjenester har også mere ’simple produkter’ på hylderne. Det kan for eksempel være ekstraordinær eksponering af en video på YouTube, få et utal af venner på Facebook og følgere på Twitter, et hav af likes på ’kundens’ profiler på sociale medier eller robotter, der kan påvirke onlineafstemninger og så videre.

Også danske eksempler

Danmark nævnes ikke i rapporten, men en dansk it-ekspert har tidligere givet eksempler på danske tilfælde, hvor unge bagmænd er lykkedes med at sprede falske nyheder på Facebook, hvilket samtidig banede vejen for et decideret netværk af annoncesalg. Og det kan være en indbringende forretning.

"Det er et område i kraftig vækst. Især i udlandet, hvor tingene lige nu går rigtig stærkt. Men vi har også haft sager i Danmark, og de viser, at der faktisk er gode og lettjente penge at hente her," sagde it-ekspert Peter Kruse fra sikkerhedsfirmaet CSIS til Jyllands-Posten i december.

I artiklen anslog han, at bagmændene kan have tjent op mod 50.000 kr. om måneden.

Forrige artikel Nu vil Facebook forklare, hvorfor de gør, som de gør Nu vil Facebook forklare, hvorfor de gør, som de gør Næste artikel Nu vil Søren Pape jagte de falske nyheder i Danmark Nu vil Søren Pape jagte de falske nyheder i Danmark
Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.