Hvad koster udflytningen af statslige arbejdspladser?

Udflytning vil koste staten flere millioner årligt, skriver flere medier. Nej, udflytningen er en økonomisk succes, siger regeringen. Hvem, der har ret, er svært at afgøre.

Udflytningen af statslige arbejdspladser fra København til andre byer i landet, som regeringen fremlagde en plan for tilbage i efteråret 2015, er i fuld gang, og flere medier har allerede skrevet, at flytningen bliver mange millioner dyrere end først forventet. Alligevel har daværende erhvervs- og vækstminister, nu beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V) for nyligt udtalt til Djøfbladet, at udflytningerne har vist sig at være en økonomisk succes.

"Vi sparer 150 mio. kr. om året på lokaleleje hvert år, når alle knap 4.000 medarbejdere er udflyttet, og de dyre lokaler i indre by er frigjort. Om fem-seks år er de 900 mio. kr. tjent ind, og så sparer vi på udflytningerne," sagde ministeren til djøfernes fagblad.

Hvordan hænger disse modsatrettede meldinger sammen? Det har DR2-programmet Detektor sat sig for at finde ud af. Detektors redaktion oplyser, at de har forsøgt at få fat i beregningerne bag ministerens positive udmelding, men ikke har haft held med at få dem udleveret.

Hverken Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet eller Bygningsstyrelsen har kunnet give et konkret svar på, hvor regnestykket kommer fra.

Detektor har derfor tyet til eksperter for at få hjælp til at gennemskue regnestykket. Og meldingen herfra er, at en sådan beregning er yderst kompliceret, fordi der er udgifter og besparelser på både kort og lang sigt.

De midlertidige udgifter er dem, regeringen selv har estimeret til en milliard kroner. Det er udgifter, der kun skal betales én gang, og det gælder eksempelvis udgifter forbundet med selve flytningen, renovering af nye lokaler, fratrædelsesordninger og rekruttering af nye medarbejdere. Men oven i dem kommer de varige udgifter, som regeringen ikke på samme måde har gjort op. Flere ministerier har dog opgjort dem til at koste staten flere millioner kroner årligt fremover. Det er eksempelvis de udgifter, der kommer, når kun dele af en styrelse bliver flyttet til en anden by. Det kan kræve to direktører, husleje to steder og så videre.

Derudover er der da også potentielle varige besparelser forbundet med udflytningen. Det er blandt andet forventet lavere husleje uden for København. Regeringen regner med at spare 100-150 millioner kroner årligt i den forbindelse.

Udover alt det kommer udgifter og besparelser, der er svære at gøre op. Det kan eksempelvis være udgifter i forbindelse med kompetencetab, hvis erfarne medarbejdere ikke rykker med til provinsen, og på den anden side kan udflytninger også bidrage til øget vækst i det omkringliggende yderområde.

Ifølge professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet Jacob Torfing, som Detektor har været i kontakt med, lader det til, at regeringen har undladt en del af de potentielle udgifter i deres regnestykke.

"For mig at se foreligger der i øjeblikket kun et temmelig optimistisk skøn over udgifter og besparelser på kort sigt - altså flytteudgifter minus huslejebesparelser. Der er meget svært at sige, om det her bliver en økonomisk succes, fordi der på det her tidspunkt ikke er nogen, der har lavet det her ganske omfattende regnestykke," siger han til Detektor.

Du kan læse hele Detektors forsøg på at finde rundt i tallene her.

Forrige artikel S-politiker skrev falsk nyhed om kastrerede drenge for at få opmærksomhed S-politiker skrev falsk nyhed om kastrerede drenge for at få opmærksomhed Næste artikel Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper? Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper?