Hvad koster udflytningen af statslige arbejdspladser?

Udflytning vil koste staten flere millioner årligt, skriver flere medier. Nej, udflytningen er en økonomisk succes, siger regeringen. Hvem, der har ret, er svært at afgøre.

Udflytningen af statslige arbejdspladser fra København til andre byer i landet, som regeringen fremlagde en plan for tilbage i efteråret 2015, er i fuld gang, og flere medier har allerede skrevet, at flytningen bliver mange millioner dyrere end først forventet. Alligevel har daværende erhvervs- og vækstminister, nu beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V) for nyligt udtalt til Djøfbladet, at udflytningerne har vist sig at være en økonomisk succes.

"Vi sparer 150 mio. kr. om året på lokaleleje hvert år, når alle knap 4.000 medarbejdere er udflyttet, og de dyre lokaler i indre by er frigjort. Om fem-seks år er de 900 mio. kr. tjent ind, og så sparer vi på udflytningerne," sagde ministeren til djøfernes fagblad.

Hvordan hænger disse modsatrettede meldinger sammen? Det har DR2-programmet Detektor sat sig for at finde ud af. Detektors redaktion oplyser, at de har forsøgt at få fat i beregningerne bag ministerens positive udmelding, men ikke har haft held med at få dem udleveret.

Hverken Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet eller Bygningsstyrelsen har kunnet give et konkret svar på, hvor regnestykket kommer fra.

Detektor har derfor tyet til eksperter for at få hjælp til at gennemskue regnestykket. Og meldingen herfra er, at en sådan beregning er yderst kompliceret, fordi der er udgifter og besparelser på både kort og lang sigt.

De midlertidige udgifter er dem, regeringen selv har estimeret til en milliard kroner. Det er udgifter, der kun skal betales én gang, og det gælder eksempelvis udgifter forbundet med selve flytningen, renovering af nye lokaler, fratrædelsesordninger og rekruttering af nye medarbejdere. Men oven i dem kommer de varige udgifter, som regeringen ikke på samme måde har gjort op. Flere ministerier har dog opgjort dem til at koste staten flere millioner kroner årligt fremover. Det er eksempelvis de udgifter, der kommer, når kun dele af en styrelse bliver flyttet til en anden by. Det kan kræve to direktører, husleje to steder og så videre.

Derudover er der da også potentielle varige besparelser forbundet med udflytningen. Det er blandt andet forventet lavere husleje uden for København. Regeringen regner med at spare 100-150 millioner kroner årligt i den forbindelse.

Udover alt det kommer udgifter og besparelser, der er svære at gøre op. Det kan eksempelvis være udgifter i forbindelse med kompetencetab, hvis erfarne medarbejdere ikke rykker med til provinsen, og på den anden side kan udflytninger også bidrage til øget vækst i det omkringliggende yderområde.

Ifølge professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet Jacob Torfing, som Detektor har været i kontakt med, lader det til, at regeringen har undladt en del af de potentielle udgifter i deres regnestykke.

"For mig at se foreligger der i øjeblikket kun et temmelig optimistisk skøn over udgifter og besparelser på kort sigt - altså flytteudgifter minus huslejebesparelser. Der er meget svært at sige, om det her bliver en økonomisk succes, fordi der på det her tidspunkt ikke er nogen, der har lavet det her ganske omfattende regnestykke," siger han til Detektor.

Du kan læse hele Detektors forsøg på at finde rundt i tallene her.

Forrige artikel S-politiker skrev falsk nyhed om kastrerede drenge for at få opmærksomhed S-politiker skrev falsk nyhed om kastrerede drenge for at få opmærksomhed Næste artikel Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper? Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper?
Ny prognose for EU-valget er

Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.