Hvad koster udflytningen af statslige arbejdspladser?

Udflytning vil koste staten flere millioner årligt, skriver flere medier. Nej, udflytningen er en økonomisk succes, siger regeringen. Hvem, der har ret, er svært at afgøre.

Udflytningen af statslige arbejdspladser fra København til andre byer i landet, som regeringen fremlagde en plan for tilbage i efteråret 2015, er i fuld gang, og flere medier har allerede skrevet, at flytningen bliver mange millioner dyrere end først forventet. Alligevel har daværende erhvervs- og vækstminister, nu beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen (V) for nyligt udtalt til Djøfbladet, at udflytningerne har vist sig at være en økonomisk succes.

"Vi sparer 150 mio. kr. om året på lokaleleje hvert år, når alle knap 4.000 medarbejdere er udflyttet, og de dyre lokaler i indre by er frigjort. Om fem-seks år er de 900 mio. kr. tjent ind, og så sparer vi på udflytningerne," sagde ministeren til djøfernes fagblad.

Hvordan hænger disse modsatrettede meldinger sammen? Det har DR2-programmet Detektor sat sig for at finde ud af. Detektors redaktion oplyser, at de har forsøgt at få fat i beregningerne bag ministerens positive udmelding, men ikke har haft held med at få dem udleveret.

Hverken Erhvervsministeriet, Skatteministeriet, Beskæftigelsesministeriet eller Bygningsstyrelsen har kunnet give et konkret svar på, hvor regnestykket kommer fra.

Detektor har derfor tyet til eksperter for at få hjælp til at gennemskue regnestykket. Og meldingen herfra er, at en sådan beregning er yderst kompliceret, fordi der er udgifter og besparelser på både kort og lang sigt.

De midlertidige udgifter er dem, regeringen selv har estimeret til en milliard kroner. Det er udgifter, der kun skal betales én gang, og det gælder eksempelvis udgifter forbundet med selve flytningen, renovering af nye lokaler, fratrædelsesordninger og rekruttering af nye medarbejdere. Men oven i dem kommer de varige udgifter, som regeringen ikke på samme måde har gjort op. Flere ministerier har dog opgjort dem til at koste staten flere millioner kroner årligt fremover. Det er eksempelvis de udgifter, der kommer, når kun dele af en styrelse bliver flyttet til en anden by. Det kan kræve to direktører, husleje to steder og så videre.

Derudover er der da også potentielle varige besparelser forbundet med udflytningen. Det er blandt andet forventet lavere husleje uden for København. Regeringen regner med at spare 100-150 millioner kroner årligt i den forbindelse.

Udover alt det kommer udgifter og besparelser, der er svære at gøre op. Det kan eksempelvis være udgifter i forbindelse med kompetencetab, hvis erfarne medarbejdere ikke rykker med til provinsen, og på den anden side kan udflytninger også bidrage til øget vækst i det omkringliggende yderområde.

Ifølge professor i offentlig forvaltning ved Roskilde Universitet Jacob Torfing, som Detektor har været i kontakt med, lader det til, at regeringen har undladt en del af de potentielle udgifter i deres regnestykke.

"For mig at se foreligger der i øjeblikket kun et temmelig optimistisk skøn over udgifter og besparelser på kort sigt - altså flytteudgifter minus huslejebesparelser. Der er meget svært at sige, om det her bliver en økonomisk succes, fordi der på det her tidspunkt ikke er nogen, der har lavet det her ganske omfattende regnestykke," siger han til Detektor.

Du kan læse hele Detektors forsøg på at finde rundt i tallene her.

Forrige artikel S-politiker skrev falsk nyhed om kastrerede drenge for at få opmærksomhed S-politiker skrev falsk nyhed om kastrerede drenge for at få opmærksomhed Næste artikel Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper? Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper?
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.