Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er en politisk varm kartoffel i det nuværende regeringssamarbejde. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.


521.304 kroner - eller 479.600 kroner, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt. Krydser du den grænse, skal du betale topskat af alt, hvad du tjener ud over det beløb.

Topskatten fylder meget i den politiske debat, men det gør den også i regnskabet hos de mennesker, der får lov at betale den. De mennesker findes der cirka en halv million af i Danmark. Men hvem er de?

TjekDet har kigget tallene efter med en dugfrisk beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det fremgår, at rigtig mange forskellige faggrupper er repræsenteret i statistikkerne - men selvfølgelig med varierende repræsentation.

80 procent af lægerne - 8 procent af mekanikerne

Eksempelvis har fire ud af fem danske læger en så høj årsløn, at de skal betale topskat, hvilket betyder 13.400 topskattebetalende læger. Sammenligner man med andre grupper, tjener 5.100 sygeplejersker en løn, så de skal betale topskat. Det svarer til 8,5 procent af alle sygeplejersker.

Blandt gymnasielærerne befinder to ud af fem sig på den højeste skattesats. Det svarer til 40 procent eller 6.000 personer. Blandt personer med kort videregående uddannelse betaler 2.400 SOSU’er topskat svarende til 2 procent af faggruppen.

Se flere tal herunder.

 


Analysechef: “Ingen almindelige lønmodtagere betaler topskat”

Typisk vil det være chefer og højt specialiseret arbejdskraft såsom læger, advokater, økonomer og ingeniører, der tjener nok til at skulle slippe de yderligere 15 procent, som topskatten udgør.

Ifølge analysechef fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, som står bag beregningerne, så er der intet underligt i, at der dog også optræder nogle personer med mellemlange og korte videregående uddannelser i statistikken.

“Der er ingen almindelige lønmodtagere, der betaler topskat. Den lille gruppe af eksempelvis sygeplejersker, elektrikere og pædagoger, der betaler topskat er meget atypiske. I forhold til deres kollegaer har de en meget højere løn, højere kapitalindkomst, har oftere selvstændig virksomhed og flere bijob end deres kollegaer,” siger han til TjekDet og tilføjer, at "uanset hvilket job man har, så skal man kun betale topskat, hvis man tjener mere end 500.000 kroner årligt.”

Endnu færre topskatteydere i fremtiden

Ifølge Jonas Schytz Juul er der i dag er der rekordfå, der betaler topskat i Danmark.

“I 2008 var det cirka én million mennesker, der betalte topskat, og i dag er det under en halv million. Blandt LO-arbejdere er andelen, der betaler topskat, faldet fra knap hver fjerde, til det nu er omkring hver 20., der betaler topskat,” skriver han.

Andre nye beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet tegner samme billede som Arbejderbevægelsens Erhvervsråds tal. Som følge af skattereformen fra 2012 vil vi se endnu færre topskatteydere i Danmark, når reformen er fuldt indfaset på den anden side af 2022.

Ifølge Økonomi- og indenrigsministeriet vil antallet af topskatteydere falde fra cirka 500.000 beskæftigede i dag til cirka 360.000 beskæftigede efter reformen.

Spørger man Jonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, får man nogle lidt andre tal, men billedet er det samme. Ifølge deres skattemodel vil det samlede antal af danske topskatteydere i 2022 være faldet til 435.000. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd inkluderer således personer udenfor arbejdsstyrken, hvor ministeriet specifikt fremskriver for gruppen af beskæftigede.

 

Forrige artikel Er østers elskovens vidundermiddel? Er østers elskovens vidundermiddel? Næste artikel Statsministeren snubler i beskæftigelsestal Statsministeren snubler i beskæftigelsestal