Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er en politisk varm kartoffel i det nuværende regeringssamarbejde. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.


521.304 kroner - eller 479.600 kroner, når arbejdsmarkedsbidraget er betalt. Krydser du den grænse, skal du betale topskat af alt, hvad du tjener ud over det beløb.

Topskatten fylder meget i den politiske debat, men det gør den også i regnskabet hos de mennesker, der får lov at betale den. De mennesker findes der cirka en halv million af i Danmark. Men hvem er de?

TjekDet har kigget tallene efter med en dugfrisk beregning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Det fremgår, at rigtig mange forskellige faggrupper er repræsenteret i statistikkerne - men selvfølgelig med varierende repræsentation.

80 procent af lægerne - 8 procent af mekanikerne

Eksempelvis har fire ud af fem danske læger en så høj årsløn, at de skal betale topskat, hvilket betyder 13.400 topskattebetalende læger. Sammenligner man med andre grupper, tjener 5.100 sygeplejersker en løn, så de skal betale topskat. Det svarer til 8,5 procent af alle sygeplejersker.

Blandt gymnasielærerne befinder to ud af fem sig på den højeste skattesats. Det svarer til 40 procent eller 6.000 personer. Blandt personer med kort videregående uddannelse betaler 2.400 SOSU’er topskat svarende til 2 procent af faggruppen.

Se flere tal herunder.

 


Analysechef: “Ingen almindelige lønmodtagere betaler topskat”

Typisk vil det være chefer og højt specialiseret arbejdskraft såsom læger, advokater, økonomer og ingeniører, der tjener nok til at skulle slippe de yderligere 15 procent, som topskatten udgør.

Ifølge analysechef fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Jonas Schytz Juul, som står bag beregningerne, så er der intet underligt i, at der dog også optræder nogle personer med mellemlange og korte videregående uddannelser i statistikken.

“Der er ingen almindelige lønmodtagere, der betaler topskat. Den lille gruppe af eksempelvis sygeplejersker, elektrikere og pædagoger, der betaler topskat er meget atypiske. I forhold til deres kollegaer har de en meget højere løn, højere kapitalindkomst, har oftere selvstændig virksomhed og flere bijob end deres kollegaer,” siger han til TjekDet og tilføjer, at "uanset hvilket job man har, så skal man kun betale topskat, hvis man tjener mere end 500.000 kroner årligt.”

Endnu færre topskatteydere i fremtiden

Ifølge Jonas Schytz Juul er der i dag er der rekordfå, der betaler topskat i Danmark.

“I 2008 var det cirka én million mennesker, der betalte topskat, og i dag er det under en halv million. Blandt LO-arbejdere er andelen, der betaler topskat, faldet fra knap hver fjerde, til det nu er omkring hver 20., der betaler topskat,” skriver han.

Andre nye beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet tegner samme billede som Arbejderbevægelsens Erhvervsråds tal. Som følge af skattereformen fra 2012 vil vi se endnu færre topskatteydere i Danmark, når reformen er fuldt indfaset på den anden side af 2022.

Ifølge Økonomi- og indenrigsministeriet vil antallet af topskatteydere falde fra cirka 500.000 beskæftigede i dag til cirka 360.000 beskæftigede efter reformen.

Spørger man Jonas Schytz Juul, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, får man nogle lidt andre tal, men billedet er det samme. Ifølge deres skattemodel vil det samlede antal af danske topskatteydere i 2022 være faldet til 435.000. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd inkluderer således personer udenfor arbejdsstyrken, hvor ministeriet specifikt fremskriver for gruppen af beskæftigede.

 

Forrige artikel Er østers elskovens vidundermiddel? Er østers elskovens vidundermiddel? Næste artikel Statsministeren snubler i beskæftigelsestal Statsministeren snubler i beskæftigelsestal
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Ny dom forbyder dig ikke at håne islam

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har givet Østrig ret i, at landets domstole kan straffe en kvinde for at kalde profeten Muhammed for pædofil. Et knæfald for islamister, lyder det fra islamkritikere. Men den udlægning er fuldstændig misforstået, siger forskere. 

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.