Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Under to procent af pædagogerne og næsten 70 procent af lægerne gør det. Betaler topskat.

Det viser en ny analyse af, hvem de danske topskattebetalere er, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har lavet for TjekDet.

Topskatten fylder meget i den politiske debat, og det gør den også i regnskabet hos de mennesker, der får lov til at betale den. Det samlede antal topskattebetalere ligger stabilt omkring en halv million mennesker, men over de seneste 10 år er antallet af topskattebetalere halveret. Det er sket som led i politiske tiltag og reformer, der ad flere omgange har hævet topskattegrænsen.

I 2019 skal man have en årlig indkomst på mere end 513.000 kroner, fremgår det af den seneste opgørelse over beløbsgrænser i skattelovgivningen, som Skatteministeriet har offentliggjort. Indtil 2009 lå beløbsgrænsen stabilt på 430.000 kroner.

Hver tiende lastbilschauffør betaler topskat

Når man kigger på de faggrupper, der betaler topskat, er det ikke overraskende læger, jurister og ingeniører, der ligger i top. Mere overraskende er det måske, at mere end hver tiende lastbilchauffør betaler topskat.

Blandt læger er det omkring 70 procent – svarende til 11.300 læger - der betaler topskat, for ingeniører er det 56 procent – eller 27.000 personer - og for advokater og andre med juridisk arbejde er det 42 procent. Der er altså væsentligt flere med disse job, der betaler topskat, end blandt personer i job, der typisk kræver en kort videregående, mellemlang videregående eller faglært uddannelse.

Artiklen fortsætter under grafikken


For en række faglærte job er andelen af topskattebetalere imidlertid lidt højere. Blandt andet lastbilchauffører, VVS’ere og smede, hvor det er hver 10., der betaler topskat. Der kan dog være tale om personer med stillinger, der adskiller sig fra deres kolleger, for eksempel fordi de har ledelsesansvar. 

Bijobber sig til topskat

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds opgørelse viser også, at topskattebetalere i langt højere grad har bibeskæftigelse end dem, der ikke betaler topskat. Altså at de bestrider et ekstra job, laver honoraraflønnet arbejde eller driver selvstændig virksomhed ved siden af deres lønmodtagerjob. 

Ifølge direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, får man da heller ikke det fulde billede af topskattebetalere, hvis man kun kigger på hovedindkomsten.

“Det kan give et fortegnet billede af, hvor mange der betaler topskat, og hvem, de er, hvis man blot slår op i et register og ser, hvad forskellige faggrupper tjener. For det er ikke kun i kraft af deres hovedbeskæftigelse, at de betaler topskat,” siger han. 

Artiklen fortsætter under grafikken


Rådets opgørelse viser, at cirka 57 procent af de pædagoger, der betaler topskat, har et bijob. De tjener i gennemsnit 146.000 kroner om året på deres bibeskæftigelse. 

For skolelærere er indkomsten fra bibeskæftigelse en smule mindre, om end stadig betydelig, blandt topskattebetalerne på cirka 81.000 kroner mod knap 10.000 kroner for de skolelærere, der ikke betaler topskat.

CEPOS: ‘Der mangler en nuance' 

TjekDet har vist Arbejderbevægelsens Erhvervsråds opgørelse til cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank, CEPOS, Mads Lundby Hansen. Han vurderer, at opgørelsen over antallet af topskatteydere fordelt på udvalgte jobtyper er korrekt. Men han mener, at der mangler en yderligere nuance. 

“Ifølge Økonomiministeriet er der flere ufaglærte og faglærte i Danmark, der betaler topskat, end akademikere. 37 procent af topskatteyderne er ufaglærte og faglærte, mens 34 procent er akademikere,” siger han og tilføjer, at det hører med til regnestykket, at der er flere faglærte og ufaglærte end akademikere i arbejdsstyrken.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Rundt om topskatten

I 2018 og 2019 er grænsen for betaling af topskat hævet til 513.000 kroner eller 498.900 kroner efter arbejdsmarkedsbidrag.

Det er ensbetydende med, at hvis du tjener mere end 45.190 kr. om måneden, så vil du skulle betale topskat i 2019.

Topskatten blev indført ved skattereformen 1994 og afløste et tidligere system af progressiv statsskat.

Satsen blev fastsat til 12.5 procent men steg senere til 15 procent i 1996.

Kilde: Skatteministeriet 

Billedet ville dog ændre sig, hvis man hævede topskattegrænsen, vurderer Mads Lundby Hansen.

“Flere faglærte og ufaglærte end akademikere ville ryge ud af topskatten, hvis topskattegrænsen øges,” siger han. 

Endnu færre topskatteydere i fremtiden

I 2008 var der cirka én million danskere, der betalte topskat - et tal, der i dag altså er noget nær halveret. Og antallet vil faldet yderligere i de kommende år.

Beregninger fra Økonomi- og Indenrigsministeriet viser, at som følge af skattereformen fra 2012 vil vi se endnu færre topskatteydere i Danmark, når reformen er fuldt indfaset på den anden side af år 2022.

Ifølge ministeriets beregninger vil antallet falde fra cirka 500.000 beskæftigede i dag til cirka 360.000 beskæftigede efter reformen.

Om Opgørelsen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds datagrundlag er fremskrevet fra 2016 til 2019 på baggrund af den forventede indkomstudvikling for perioden.

Opgørelsen tager udgangspunkt i beskæftigede lønmodtagere i alderen 18 til 64 år i november måned. De er opdelt efter den indberettede jobfunktion, de beskæftiger sig med.

Hvis en person har A-indkomst fra mere end en virksomhed (CVR-nummer) i november måned klassificeres vedkommende som havende et bijob. Honorarindtægter (B-indkomst) i løbet af året eller registreret indkomst vedr. selvstændig virksomhed benyttes yderligere til at identificere personer med beskæftigelse udover det primære job.

Indkomst fra bibeskæftigelse er summen af indkomst fra bijob, honorarindkomst og resultat af selvstændig virksomhed.

Indkomst fra bijob opgøres som den A-indkomst, der i november måned udbetales af andre virksomheder end den, hvor den primære beskæftigelse finder sted. Herefter ganges denne indkomst med 12 for at imputere beløbet på årsbasis, før den lægges sammen med honorarindkomsten og resultatet af selvstændig virksomhed.

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

OPDATERING 06-08-2019: Denne artikel blev første gang udgivet den 17. august 2017, men er nu opdateret med nye tal.

Forrige artikel Er det livsfarligt at give sin hund isterninger i varmt vejr? Er det livsfarligt at give sin hund isterninger i varmt vejr? Næste artikel Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs? Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?
Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.

Er du en klimaduks eller en af dem, der udleder allermest?

Er du en klimaduks eller en af dem, der udleder allermest?

Klimaet er havnet i toppen af politiske dagsordener, og den nye regering har som ambition at reducere Danmarks udledninger af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men hvor meget drivhusgas udleder danskerne egentlig i forhold til folk i andre lande?  

TV 2's single-tal har intet med singler at gøre

TV 2's single-tal har intet med singler at gøre

Antallet af danskere uden en partner er steget over de seneste 20 år, hævder TV 2 News, der mener at have fundet tal over singler hos Danmarks Statistik. Men sådan nogle tal har Danmarks Statistik aldrig haft. 

Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

Du kommer ikke i bedre form af at se fodbold

At se fodbold er lige så sundt for helbredet som at gå i halvanden time. Sådan lyder konklusionen på et nyt studie ifølge flere danske og udenlandske medier. Men det er noget vås, fastslår flere forskere. Og heller ikke forskeren bag studiet vil stå inde for den udlægning.  

Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage

Nej, øl er ikke en genvej til færre sygedage

Drikker du øl, har du færre sygedage end, hvis du holder dig på ædruelighedens smalle sti. Sådan konkluderer et finsk studie ifølge en lang række artikler i ind- og udland. Men det er totalt misforstået, siger forskeren bag studiet. 

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Jyske biografer advarer: Deltag endelig ikke i denne konkurrence!

Rækken af biografer landet over, der ufrivilligt lægger navn til falske konkurrencer på Facebook, er blevet endnu længere. Denne gang er det Biografcenter Fotorama Viborg, Kinorama i Aabenraa og Bio Silkeborg, der er ofre for konkurrencer, som de slet ikke står bag.