Jo, du må gerne koge vandet flere gange

På de sociale medier bliver der for tiden advaret mod at koge vand mere end en gang. Men der er intet farligt i at koge vandet flere gange, skriver Videnskab.dk

 



Skal man tro et rygte, der for tiden går sin livlige gang på de sociale medier, har de fleste af os fået en omgang skadelige stoffer med de gange, når vi lige har skullet have os en ekstra kop kaffe eller te. Rygtet siger nemlig, at det er skadeligt at drikke vand, der er blevet kogt i kedlen ad flere omgange.

Men ifølge forskere kan du sagtens koge vandet en gang til uden at bekymre dig. Det skriver det danske medie for videnskabsjournalistik, Videnskab.dk.

Rygtet stammer angiveligt fra en artikel på siden deldette.dk, der dog ser ud til at have fjernet artiklen igen. En artikel med tilsvarende budskab fra siden "Viralt idag" har også floreret hos vores svenske naboer. Det skriver den svenske avis Metro, der også dementerer, at det skulle være farligt at genkoge vandet.

Faren ved at koge vandet flere gange, skulle ifølge Deldette.dk være, at ilt-indholdet ændrer sig og dermed frigiver skadelige stoffer som arsenik, fluorid og nitrat i vandet. Men ifølge de forskere, Videnskab.dk har forhørt sig hos, er det noget vrøvl. Der kan ikke pludselig opstå skadelige stoffer i vandet, som ikke er der i forvejen, bare fordi man koger det.

"Vi var alle sammen døde, hvis det var sådan," siger professor Søren Rud Keiding endda til Videnskab.dk.

Den oprindelige kilde til artiklen er tilsyneladende en artikel i den britiske tabloidavis The Sun, hvor en person ved navn Julie Harrison udtaler sig om, at opløste gasser og mineraler "undergår en kemisk forvandling og bliver mere giftige, når de genopvarmes." Videnskab.dk har besøgt denne Harrions hjemmeside og vurderet, at hendes ekspertise er noget tvivlsom.

 

Forrige artikel Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder Rød talgymnastik skaffer S flere varme hænder Næste artikel V-minister snupper æren for SR-regeringens kræftplan V-minister snupper æren for SR-regeringens kræftplan
Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.