Vil en kommune spare på at hjælpe de ældre ud af sengen?

Er det virkelig rigtigt, at der findes en kommune et sted i Danmark, hvor det står så sløjt til på ældreområdet, at det eneste spareforslag, som kommunens socialudvalg kan komme i tanke om, er at lade de ældre komme ud af sengen kun én gang i døgnet? Det påstår Socialdemokratiets partiformand.

 


”Så hørte jeg jo om en kommune, der var blevet bedt om at spare på ældreområdet. Igen. Og så sidder der et udvalg, der så skulle komme med nye forslag til, hvor de nye besparelser skulle være. Og det eneste forslag de kunne finde frem, var, at dem, der ikke selv kan komme ud af sengen, kun skal ud af sengen én gang om dagen nu”. Sådan lyder budskabet fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, i en kampagnevideo forud for kommunalvalget i november i år.

Men er det virkelig rigtigt, at dét er det eneste spareforslag, som en kommunes lokalpolitikere kunne komme i tanke om?

Den påstand har redaktionen på DR-programmet Detektor undret sig over, og de har derfor kontaktet Socialdemokratiets pressetjeneste, for at få opklaret, hvilken kommune det drejer sig om.

Men pressetjenesten afviser at svare spørgsmålet og henviser til, at Mette Frederiksen har fået det at vide i fortrolighed.

Pilen peger mod Gåsetårnets by

Detektor går derfor på jagt på nettet og finder da også frem til, hvilken kommune, det drejer sig om, nemlig Vordingborg på Sydsjælland. Her har socialudvalget den 8. august i år fremlagt fem forslag til besparelser. Et af forslagene går rigtig nok på, at borgerne maksimalt kan forvente hjælp til at komme ud af sengen én gang om dagen.

Men forslaget er altså ikke det eneste, som udvalget er nået frem til, som Mette Frederiksen ellers påstår i Socialdemokratiets kampagnevideo. De øvrige forslag handler om ”reduktion af tid til rengøring på fritvalgsområdet, ”fravær i Afdeling for Pleje og Omsorg reduceres så der opnås gevinst på 1 mio. kr.” og ”reduktion af tid til rengøring på plejecentre”.

Samtidig med at forslaget rent faktisk indgår i kataloget af fem spareforslag, så fremgår det også af udvalgets indstilling, at man ikke anbefaler det.

Faktatjekket er irrelevant

Detektor kontakter igen Socialdemokratiets pressetjeneste for en kommentar. Denne gang bekræfter partiet, at det er Vordingborg Kommune, som Mette Frederiksen henviser til i sin tale. Og det er medlem af Folketinget Magnus Heunicke (S), der har fortalt Mette Frederiksen om spareforslaget. Han er opstillet i Sydsjælland, så han har fulgt sagen tæt.

Han anerkender, at kommunens politikere ikke håber, at netop det forslag bliver vedtaget, men at det er væsentligt at nævne, at forslaget rent faktisk indgår i de lokalpolitiske overvejelser.

”De foreslår, at man dropper det med, at man bliver flyttet fra sengen til stolen to til tre gange om dagen til kun én gang i døgnet. Og de skriver endda, at det vil få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser -  inden for kort tid vil de ældre få liggesår – og forskellige ting, der skal gøres, for at man kan holde sådan en tilværelse ud. Så det er et fuldkomment og reelt forslag,” siger Magnus Heunicke til Detektor.

Magnus Heunicke vil i programmet ikke tage stilling til, om Mette Frederiksen taler sandt, når hun siger, at der var ét forslag på kommunens liste. Han mener, at Detektors spørgsmål er irrelevant.

”I gør jer til dommere over den politiske debat og hvad der er relevant i den politiske debat,” siger Magnus Heunicke og fremhæver, at det relevante er, at der vitterlig er tale om et ægte forslag.

 

Forrige artikel Kritikere af lange skoledage jublede på forkert grundlag Kritikere af lange skoledage jublede på forkert grundlag Næste artikel Dropper studerende ud, hvis ikke de drikker alkohol? Dropper studerende ud, hvis ikke de drikker alkohol?
Ny prognose for EU-valget er

Ny prognose for EU-valget er "på grænsen til at være direkte ubrugelig"

Socialdemokratiet ser ud til at få et fremragende resultat, når vi 26. maj i år skal stemme til europaparlamentsvalget, viser en ny prognose fra Europa-Parlamentet. Men prognosen er baseret på målinger af, hvad danskerne vil stemme ved et folketingsvalg, og kan derfor ikke bruges til at spå om det kommende europaparlamentsvalg.

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Er enigheden blandt verdens klimaforskere en stor løgn?

Når medier og klimaforskere fortæller befolkningen, at 97 procent af alle klimaforskere er enige om, at klimaforandringerne er menneskeskabte, er det en løgnehistorie, skriver geolog og byrådsmedlem Jens Morten Hansen i et debatindlæg. Flere klimaforskere fra både ind- og udland er enige i kritikken af 97 procents-påstanden, men samtidig understreger de, at der i forskningsmiljøet er bred enighed om menneskets rolle i klimaforandringerne.

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Video lover dig “sandheden om Brexit” - men den kender vi ikke endnu

Historiske lønforhøjelser, den laveste arbejdsløshed i 40 år og et boom i udenlandske investeringer. Det er sandheden om Brexit, lyder budskabet i en viral video. Men det er “absurd” at tale om konsekvenserne af Brexit, før skilsmissen overhovedet er en realitet, siger to økonomiprofessorer. 

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

De har fået nok af fup! Her er Italiens initiativer mod desinformation

Fake news og desinformation er et betændt emne i Italien. Der er langt fra enighed om problemets størrelse, ej heller løsningsmodellerne. Myndighederne har indført initiativer mod desinformation, der spænder fra uddannelse af elever til en ”rød-knap-tjeneste”, der giver borgere adgang til at indberette falske nyheder til en online-politi-enhed.

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Sådan har techgiganterne håndteret fake news

Fire store techvirksomheder har aflagt rapport til EU om deres indsats mod desinformation. Fint, men der skal mere til, lyder svaret fra EU-Kommissionen, der mandag fik besøg af Facebook.

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Ny dansk forskning skal rense onlinedebatten for hadtale

Med næsten 16 millioner kroner i ryggen skal et nyt dansk forskningscenter undersøge årsagerne til og konsekvenserne af hadefulde ytringer på internettet. I sidste ende er målet at præsentere strategier, der kan dæmme op for fjendtlige politiske debatter.

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Falske facebooksider med VM-håndboldhelte snyder 100.000 danskere

Ukendte bagmænd har oprettet falske facebooksider, hvor de misbruger navnene på flere af de nykårede danske verdensmeste i håndbold. Til sammen har siderne allerede nu langt over 100.000 følgere. I sidste ende kan de falske sider bruges til at lokke penge ud af dig.

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Forskning: Højt betalte job tiltrækker løgnere og svindlere

Ifølge nyt studie er Britta Nielsens formodede svindel for millioner i Socialstyrelsen en statistisk undtagelse, og forskernes nye fund kan være med til at forklare svindelnumrene blandt mandlige topfolk i finansverdenen. Høj løn og løgnagtighed følges ad. Og så er mænd – statistisk set – større løgnere end kvinder.

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook skærper krav til politiske annoncer

Facebook vil gøre op med påvirkningskampagner. Derfor skal nye regler gøre det mere besværligt at indrykke politiske annoncer på det sociale medie. Reglerne vil også gælde i forbindelse med europaparlamentsvalg den 26. maj og folketingsvalget, der skal finde sted senest den 17. juni i år.

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.