Lever 76.400 i et parallelsamfund i Danmark? Det ved vi (stadigvæk) ikke

Hele 76.400 personer med ikke-vestlig baggrund er reelt ikke en del af det danske samfund. De lever i parallelsamfund hvor de følger egne normer og regler, har man kunnet læse i adskillige medier. Men den konklusion er meget tvivlsom. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“76.400 skønnes at leve i parallelsamfund i dag” 

Kilde: Overskrift i artikel fra Ritzau bragt i flere danske medier


Tallet på 76.400 personer er hentet i Økonomi- og Indenrigsministeriets nyeste ”Redegørelse om Parallelsamfund,” hvor tallet dækker over personer, der er i risiko for at leve i parallelsamfund, hvor man aktivt har fravalgt det danske samfund.

Men ministeriet oplyser i redegørelsen, at tallet 76.400 er usikkert. Antallet ligger et sted mellem 45.400 og 112.000. 

Og faktisk kan vi slet ikke vide, om de her mennesker aktivt har fravalgt det danske samfund - og dermed lever i parallelsamfund - eller blot er ramt af for eksempel langvarig arbejdsløshed.

“76.400 skønnes at leve i parallelsamfund i dag”. 

Sådan lød overskriften hos flere danske medier, der valgte at viderebringe en artikel fra det danske nyhedsbureau Ritzau. Tallet 76.400 har Ritzau hentet i Økonomi- og Indenrigsministeriets nyeste ”Redegørelse om Parallelsamfund”.

Men selv om et ministerium står bag, kan der være gode grunde til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad vi egentlig kan bruge tallet til, siger Brian Arly Jacobsen, der er lektor hos Institut for Tværkulturelle og Regionale studier ved Københavns Universitet.

“På baggrund af ministeriets undersøgelse kan jeg ikke få øje på, at 76.400 personer i Danmark skulle leve i parallelsamfund,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

De 76.400 står i rapporten. Men reelt kan tallet være både langt højere eller væsentligt lavere. Og faktisk kan vi slet ikke vide, om de her mennesker aktivt har fravalgt det danske samfund – og dermed lever i parallelsamfund – eller blot er ramt af langvarig arbejdsløshed, lyder kritikken fra to forskere.

Personer i “parallelsamfund” er måske bare arbejdsløse

I ministeriets redegørelse kan man læse, at et parallelsamfund er defineret ved at være fysisk og mentalt isoleret fra det øvrige samfund, følge egne normer og regler, uden nogen nævneværdig kontakt til det øvrige samfund og uden ønske om at blive en del af det øvrige samfund.

For at finde ud af, hvor mange der lever i parallelsamfund i Danmark, har Økonomi- og Indenrigsministeriet fundet frem til otte kendetegn, som familier af ikke-vestlig oprindelse kan være berørt af. Ministeriet kalder dem indikatorer

Brian Arly Jacobsen

Men at bruge sådanne indikatorer til at udpege mennesker, der lever i parallelsamfund, duer ikke.

Indikatorerne giver nemlig ikke ministeriet nogen mulighed for at skelne mellem 1) familier, der rent faktisk ikke ønsker at integrere sig med det øvrige samfund, og 2) familier, der godt vil det danske samfund, men som er ramt af arbejdsløshed, sygdom eller måske bor i et område defineret som en ghetto.

“At de bor i et boligområde, hvor mindst 25 procent har ikke-vestlig baggrund, er ikke nødvendigvis noget, de selv har valgt. Det er heller ikke sikkert, at de selv har valgt at være langvarigt passive. Der kan være andre årsager til, at de ikke kan komme på arbejdsmarkedet,” siger Brian Arly Jacobsen. 

Samme kritik kommer fra Kristina Bakkær Simonsen, som er adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet. Hun hæfter sig også ved, at ministeriets indikatorer reelt ikke siger noget om familiernes fravalg af det danske samfund. Derfor kan man ikke på baggrund af ministeriets opgørelse sige, at de 76.400 mennesker lever i parallelsamfund.

“Det kræver, at man lægger mere i indikatorerne, end de står for, hvis man på baggrund af dem vil konkludere, at personer lever i et parallelsamfund,” siger hun.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Ministeriets otte indikatorer

1: Bor i et alment boligområde, hvor mindst 25 procent har ikke-vestlig baggrund.

2: Børn i alderen 1-4 år, der ikke er i dagtilbud.

3: Børn i alderen 0-6 år, der går i daginstitution, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.

4: Børn og unge i grundskoler, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.

5: Børn mellem 12 og 14 år, der er sigtet efter straffeloven i det pågældende år.

6: Unge i alderen 15-29 år, der er dømt efter straffeloven.

7: Unge i alderen 15-29, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.

8: Unge og voksne i alderen 22-59 år, som er langvarigt passive.

Et eksempel: Hvis en ikke-vestlig familie bestående af mor, far og et barn, bor i et alment boligområde med mere end 25 procent ikke-vestlige borgere, og mor eller far har været arbejdsløs i længere tid, skønner ministeriet, at familien er i risiko for at leve i et parallelsamfund.  

Et andet eksempel: Det samme gælder for samtlige medlemmer af en større familie, der bor i samme område, hvor et af børnene går i en institution, hvor mere end hvert fjerde barn er ikke-vestligt, og far eller mor ikke kan finde arbejde. 

Kilde: Økonomi- og Udenrigsministeriets Redegørelse om Parallelsamfund

Parallelsamfund er et aktivt fravalg af Danmark

For at leve i et parallelsamfund, skal familien altså aktivt have fravalgt det danske samfund. Men i opgørelsen af de 76.400 personer indfanger ministeriet ikke afgørende dele af deres egen definition, forklarer Kristina Bakkær Simonsen.

“Ministeriets definition af parallelsamfund kræver nogle subjektive mål. Indikatorerne er dårlige til at måle alt det, der handler om normer, regler og ønsket om kontakt med, og være en del af, det danske samfund. De er heller ikke gode til at måle fysisk isolation (at man ikke er kontakt med det øvrige samfund i sin dagligdag, red.),“ siger Kristina Bakkær Simonsen.

I opgørelsen af de 76.400 personer kobler ministeriets indikatorer altså ikke en families sociale status til familiens indstilling til det danske samfund, og det svækker tallets troværdighed.

“Så længe de ikke kan koble den sociale tilstand med den religiøse og kulturelle årsag til parallelsamfund, så er de her indikatorer problematiske,” siger Brian Arly Jacobsen og uddyber sin kritik af opgørelsen:

"Vi ved med andre ord ikke, hvor mange af de 76.400 der reelt lever i et parallelsamfund, hvor de er fysisk og mentalt isoleret fra det øvrige samfund. Den undersøgelse er ikke lavet i Danmark,” siger han.

Artikler udelader forbehold

Nu skulle man så tro, at ministeriet har været alt for firkantet i sin analyse. Men rent faktisk fremgår der i ministeriets redegørelse flere forbehold for, hvad de indikatorer egentlig kan vise os.

Ministeriet er nemlig opmærksom på, at tallet er en ufuldstændig opgørelse af parallelsamfundet, og de har før hørt og besvaret lignende kritik af indikatorerne i et folketingssvar, bemærker de overfor TjekDet.

I redegørelsen skriver ministeriet også, at antallet af mennesker, der er i risiko for at leve i parallelsamfund, kan være alt fra 45.400 til 112.000 personer, alt efter om man bruger to eller tre indikatorer til at udregne antallet. Ministeriet skriver også tydeligt, at indikatorerne kun kan bruges til at antyde en risiko.

Kristina Bakkær Simonsen

Ministeriet er altså selv i tvivl om, hvor stort tallet er, og om det overhovedet måler personer i et parallelsamfund efter ministeriets egen definition.

Men når det handler om normer og regler som at gå ind for ligestilling og opleve social kontrol, så er der faktisk slet ikke forskel på de to grupper, viser en figur i rapporten. Ministeriet har nemlig sammenlignet dem, der kunne leve i et parallelsamfund, med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der ifølge ministeriet ikke lever i parallelsamfund.

Og netop her viser det sig, at de 76.400 i parallelsamfundene ikke skiller sig ud fra de øvrige med ikke-vestlig baggrund, hvad angår kendetegn som holdningen til ligestilling og social kontrol, påpeger Kristina Bakkær Simonsen.

“Det tyder ikke på, at risikogruppen (de personer, ministeriet skønner lever i parallelsamfund, red.) lever i et parallelsamfund,” siger hun.

Overfor TjekDet holder Økonomi- og Indenrigsministeriet fast i, at deres redegørelse bidrager med nyttig viden om familier, der lever isoleret fra det øvrige samfund, frivilligt eller ej. De holder også fast i, at metoden til at identificere parallelsamfund, trods mangler, er den bedst mulige.

Ritzau: Parallelsamfund er ikke en eksakt videnskab

Hos Ritzau, der står bag den artikel, som flere medier bragte i forskellige formater, hæfter redaktions- og onlinechef Martin Darling sig ved, at Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport er et pejlemærke for regeringen. Derfor er det relevant at skrive en artikel om de 76.400 personer, selv om tallet er usikkert, mener han.

Tallet kunne lige så godt have været 45.400 eller 112.000, efter hvor mange indikatorer familierne skal opfylde. Derudover tager ministeriet forbehold for, at indikatorerne ikke kan sige noget om en persons normer og værdier, og heller ikke om de har valgt at tage afstand fra det danske samfund. Hvorfor bringer I tallet 76.400?

“Ritzau ville gerne have skrevet historien skarpere, end tilfældet er. Men vi vælger at lægge en række forbehold og klare varedeklarationer ind, fordi definitionen på parallelsamfund hverken i denne eller andre undersøgelser om fænomenet kan siges at være en eksakt videnskab. Vi vælger ikke den højeste talvariant, men bruger centralskønnet i rapporten og understreger, at det netop er et skøn. Samtidig ledsages de adskillige forbehold i artiklen af en faktaboks, der er fuldstændig transparent om, hvad der er undersøgt, ” skriver Martin Darling i en mail til TjekDet.

Ifølge Martin Darling dækker Ritzau altså ikke ministeriets rapport ukritisk, da Ritzau tydeligt skriver, at de 76.400 kun er et skøn. Ritzau har også det forbehold med, at parallelsamfund er svære at definere, påpeger redaktions- og onlinechefen. 

FAKTA: Ministeriets forbehold

  • Parallelsamfund handler om det enkelte individs identitet og værdigrundlag. Derfor er det umuligt at komme med et præcist, statistisk bud på, hvor mange personer med ikke-vestlig baggrund der reelt lever i parallelsamfund i Danmark.
  • Det er vigtigt, at resultaterne tolkes i den rette kontekst. Indikatorerne kan som nævnt ikke benyttes til med stor præcision at identificere enkelte familier eller personer, som lever i parallelsamfund.
  • Indikatorerne søger at indkredse personer, som lever relativt isoleret fra det omgivende samfund. Indikatorerne kan selvsagt ikke eksakt sige, om en person lever i parallelsamfund eller ej.
  • Det er vigtigt at understrege, at indikatorerne er en måde at afgrænse personer med indikationer på at indgå i parallelsamfund. Indikatorerne kan derimod ikke bruges til at konkludere noget om, hvilke værdier det enkelte individ har, og hvordan vedkommende oplever tilknytningen til det danske samfund.
  • Opgørelsen af parallelsamfund ... er alene et forsøg på at give en samlet beskrivelse af familier med ikke-vestlig oprindelse, hvor der er flere indikationer, som indebærer en risiko for, at de tilhører et parallelsamfund. 

Et udpluk af forbehold fra redegørelsen med relevans for den fremsatte kritik. Listen er ikke udtømmende for ministeriets forbehold.

Kilde: Økonomi- og Udenrigsministeriets Redegørelse om Parallelsamfund

Forrige artikel Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden? Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden? Næste artikel Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge? Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.