Lever 76.400 i et parallelsamfund i Danmark? Det ved vi (stadigvæk) ikke

Hele 76.400 personer med ikke-vestlig baggrund er reelt ikke en del af det danske samfund. De lever i parallelsamfund hvor de følger egne normer og regler, har man kunnet læse i adskillige medier. Men den konklusion er meget tvivlsom. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

“76.400 skønnes at leve i parallelsamfund i dag” 

Kilde: Overskrift i artikel fra Ritzau bragt i flere danske medier


Tallet på 76.400 personer er hentet i Økonomi- og Indenrigsministeriets nyeste ”Redegørelse om Parallelsamfund,” hvor tallet dækker over personer, der er i risiko for at leve i parallelsamfund, hvor man aktivt har fravalgt det danske samfund.

Men ministeriet oplyser i redegørelsen, at tallet 76.400 er usikkert. Antallet ligger et sted mellem 45.400 og 112.000. 

Og faktisk kan vi slet ikke vide, om de her mennesker aktivt har fravalgt det danske samfund - og dermed lever i parallelsamfund - eller blot er ramt af for eksempel langvarig arbejdsløshed.

“76.400 skønnes at leve i parallelsamfund i dag”. 

Sådan lød overskriften hos flere danske medier, der valgte at viderebringe en artikel fra det danske nyhedsbureau Ritzau. Tallet 76.400 har Ritzau hentet i Økonomi- og Indenrigsministeriets nyeste ”Redegørelse om Parallelsamfund”.

Men selv om et ministerium står bag, kan der være gode grunde til at sætte spørgsmålstegn ved, hvad vi egentlig kan bruge tallet til, siger Brian Arly Jacobsen, der er lektor hos Institut for Tværkulturelle og Regionale studier ved Københavns Universitet.

“På baggrund af ministeriets undersøgelse kan jeg ikke få øje på, at 76.400 personer i Danmark skulle leve i parallelsamfund,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

De 76.400 står i rapporten. Men reelt kan tallet være både langt højere eller væsentligt lavere. Og faktisk kan vi slet ikke vide, om de her mennesker aktivt har fravalgt det danske samfund – og dermed lever i parallelsamfund – eller blot er ramt af langvarig arbejdsløshed, lyder kritikken fra to forskere.

Personer i “parallelsamfund” er måske bare arbejdsløse

I ministeriets redegørelse kan man læse, at et parallelsamfund er defineret ved at være fysisk og mentalt isoleret fra det øvrige samfund, følge egne normer og regler, uden nogen nævneværdig kontakt til det øvrige samfund og uden ønske om at blive en del af det øvrige samfund.

For at finde ud af, hvor mange der lever i parallelsamfund i Danmark, har Økonomi- og Indenrigsministeriet fundet frem til otte kendetegn, som familier af ikke-vestlig oprindelse kan være berørt af. Ministeriet kalder dem indikatorer

Brian Arly Jacobsen

Men at bruge sådanne indikatorer til at udpege mennesker, der lever i parallelsamfund, duer ikke.

Indikatorerne giver nemlig ikke ministeriet nogen mulighed for at skelne mellem 1) familier, der rent faktisk ikke ønsker at integrere sig med det øvrige samfund, og 2) familier, der godt vil det danske samfund, men som er ramt af arbejdsløshed, sygdom eller måske bor i et område defineret som en ghetto.

“At de bor i et boligområde, hvor mindst 25 procent har ikke-vestlig baggrund, er ikke nødvendigvis noget, de selv har valgt. Det er heller ikke sikkert, at de selv har valgt at være langvarigt passive. Der kan være andre årsager til, at de ikke kan komme på arbejdsmarkedet,” siger Brian Arly Jacobsen. 

Samme kritik kommer fra Kristina Bakkær Simonsen, som er adjunkt i statskundskab ved Aarhus Universitet. Hun hæfter sig også ved, at ministeriets indikatorer reelt ikke siger noget om familiernes fravalg af det danske samfund. Derfor kan man ikke på baggrund af ministeriets opgørelse sige, at de 76.400 mennesker lever i parallelsamfund.

“Det kræver, at man lægger mere i indikatorerne, end de står for, hvis man på baggrund af dem vil konkludere, at personer lever i et parallelsamfund,” siger hun.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

FAKTA: Ministeriets otte indikatorer

1: Bor i et alment boligområde, hvor mindst 25 procent har ikke-vestlig baggrund.

2: Børn i alderen 1-4 år, der ikke er i dagtilbud.

3: Børn i alderen 0-6 år, der går i daginstitution, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.

4: Børn og unge i grundskoler, hvor mindst 25 procent har ikkevestlig baggrund.

5: Børn mellem 12 og 14 år, der er sigtet efter straffeloven i det pågældende år.

6: Unge i alderen 15-29 år, der er dømt efter straffeloven.

7: Unge i alderen 15-29, som hverken er i beskæftigelse eller under uddannelse.

8: Unge og voksne i alderen 22-59 år, som er langvarigt passive.

Et eksempel: Hvis en ikke-vestlig familie bestående af mor, far og et barn, bor i et alment boligområde med mere end 25 procent ikke-vestlige borgere, og mor eller far har været arbejdsløs i længere tid, skønner ministeriet, at familien er i risiko for at leve i et parallelsamfund.  

Et andet eksempel: Det samme gælder for samtlige medlemmer af en større familie, der bor i samme område, hvor et af børnene går i en institution, hvor mere end hvert fjerde barn er ikke-vestligt, og far eller mor ikke kan finde arbejde. 

Kilde: Økonomi- og Udenrigsministeriets Redegørelse om Parallelsamfund

Parallelsamfund er et aktivt fravalg af Danmark

For at leve i et parallelsamfund, skal familien altså aktivt have fravalgt det danske samfund. Men i opgørelsen af de 76.400 personer indfanger ministeriet ikke afgørende dele af deres egen definition, forklarer Kristina Bakkær Simonsen.

“Ministeriets definition af parallelsamfund kræver nogle subjektive mål. Indikatorerne er dårlige til at måle alt det, der handler om normer, regler og ønsket om kontakt med, og være en del af, det danske samfund. De er heller ikke gode til at måle fysisk isolation (at man ikke er kontakt med det øvrige samfund i sin dagligdag, red.),“ siger Kristina Bakkær Simonsen.

I opgørelsen af de 76.400 personer kobler ministeriets indikatorer altså ikke en families sociale status til familiens indstilling til det danske samfund, og det svækker tallets troværdighed.

“Så længe de ikke kan koble den sociale tilstand med den religiøse og kulturelle årsag til parallelsamfund, så er de her indikatorer problematiske,” siger Brian Arly Jacobsen og uddyber sin kritik af opgørelsen:

"Vi ved med andre ord ikke, hvor mange af de 76.400 der reelt lever i et parallelsamfund, hvor de er fysisk og mentalt isoleret fra det øvrige samfund. Den undersøgelse er ikke lavet i Danmark,” siger han.

Artikler udelader forbehold

Nu skulle man så tro, at ministeriet har været alt for firkantet i sin analyse. Men rent faktisk fremgår der i ministeriets redegørelse flere forbehold for, hvad de indikatorer egentlig kan vise os.

Ministeriet er nemlig opmærksom på, at tallet er en ufuldstændig opgørelse af parallelsamfundet, og de har før hørt og besvaret lignende kritik af indikatorerne i et folketingssvar, bemærker de overfor TjekDet.

I redegørelsen skriver ministeriet også, at antallet af mennesker, der er i risiko for at leve i parallelsamfund, kan være alt fra 45.400 til 112.000 personer, alt efter om man bruger to eller tre indikatorer til at udregne antallet. Ministeriet skriver også tydeligt, at indikatorerne kun kan bruges til at antyde en risiko.

Kristina Bakkær Simonsen

Ministeriet er altså selv i tvivl om, hvor stort tallet er, og om det overhovedet måler personer i et parallelsamfund efter ministeriets egen definition.

Men når det handler om normer og regler som at gå ind for ligestilling og opleve social kontrol, så er der faktisk slet ikke forskel på de to grupper, viser en figur i rapporten. Ministeriet har nemlig sammenlignet dem, der kunne leve i et parallelsamfund, med ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der ifølge ministeriet ikke lever i parallelsamfund.

Og netop her viser det sig, at de 76.400 i parallelsamfundene ikke skiller sig ud fra de øvrige med ikke-vestlig baggrund, hvad angår kendetegn som holdningen til ligestilling og social kontrol, påpeger Kristina Bakkær Simonsen.

“Det tyder ikke på, at risikogruppen (de personer, ministeriet skønner lever i parallelsamfund, red.) lever i et parallelsamfund,” siger hun.

Overfor TjekDet holder Økonomi- og Indenrigsministeriet fast i, at deres redegørelse bidrager med nyttig viden om familier, der lever isoleret fra det øvrige samfund, frivilligt eller ej. De holder også fast i, at metoden til at identificere parallelsamfund, trods mangler, er den bedst mulige.

Ritzau: Parallelsamfund er ikke en eksakt videnskab

Hos Ritzau, der står bag den artikel, som flere medier bragte i forskellige formater, hæfter redaktions- og onlinechef Martin Darling sig ved, at Økonomi- og Indenrigsministeriets rapport er et pejlemærke for regeringen. Derfor er det relevant at skrive en artikel om de 76.400 personer, selv om tallet er usikkert, mener han.

Tallet kunne lige så godt have været 45.400 eller 112.000, efter hvor mange indikatorer familierne skal opfylde. Derudover tager ministeriet forbehold for, at indikatorerne ikke kan sige noget om en persons normer og værdier, og heller ikke om de har valgt at tage afstand fra det danske samfund. Hvorfor bringer I tallet 76.400?

“Ritzau ville gerne have skrevet historien skarpere, end tilfældet er. Men vi vælger at lægge en række forbehold og klare varedeklarationer ind, fordi definitionen på parallelsamfund hverken i denne eller andre undersøgelser om fænomenet kan siges at være en eksakt videnskab. Vi vælger ikke den højeste talvariant, men bruger centralskønnet i rapporten og understreger, at det netop er et skøn. Samtidig ledsages de adskillige forbehold i artiklen af en faktaboks, der er fuldstændig transparent om, hvad der er undersøgt, ” skriver Martin Darling i en mail til TjekDet.

Ifølge Martin Darling dækker Ritzau altså ikke ministeriets rapport ukritisk, da Ritzau tydeligt skriver, at de 76.400 kun er et skøn. Ritzau har også det forbehold med, at parallelsamfund er svære at definere, påpeger redaktions- og onlinechefen. 

FAKTA: Ministeriets forbehold

  • Parallelsamfund handler om det enkelte individs identitet og værdigrundlag. Derfor er det umuligt at komme med et præcist, statistisk bud på, hvor mange personer med ikke-vestlig baggrund der reelt lever i parallelsamfund i Danmark.
  • Det er vigtigt, at resultaterne tolkes i den rette kontekst. Indikatorerne kan som nævnt ikke benyttes til med stor præcision at identificere enkelte familier eller personer, som lever i parallelsamfund.
  • Indikatorerne søger at indkredse personer, som lever relativt isoleret fra det omgivende samfund. Indikatorerne kan selvsagt ikke eksakt sige, om en person lever i parallelsamfund eller ej.
  • Det er vigtigt at understrege, at indikatorerne er en måde at afgrænse personer med indikationer på at indgå i parallelsamfund. Indikatorerne kan derimod ikke bruges til at konkludere noget om, hvilke værdier det enkelte individ har, og hvordan vedkommende oplever tilknytningen til det danske samfund.
  • Opgørelsen af parallelsamfund ... er alene et forsøg på at give en samlet beskrivelse af familier med ikke-vestlig oprindelse, hvor der er flere indikationer, som indebærer en risiko for, at de tilhører et parallelsamfund. 

Et udpluk af forbehold fra redegørelsen med relevans for den fremsatte kritik. Listen er ikke udtømmende for ministeriets forbehold.

Kilde: Økonomi- og Udenrigsministeriets Redegørelse om Parallelsamfund

Forrige artikel Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden? Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden? Næste artikel Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge? Er danskerne højkriminelle indvandrere i Norge?
To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

To glas vin om dagen holder ikke kiloene fra bagen

Drik to glas vin om dagen og tab dig. Sådan lyder slankerådet i en artikel på netmediet Dagens.dk. Ifølge netmediet skulle det endda være videnskabeligt bevist. Men to forskere, TjekDet har talt med, kan ikke genkende deres forskningsresultater i det berusende slankeråd.    

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Nej, Smartbox udlover ikke gratis biografbilletter

Danske virksomheder har i den seneste tid oplevet et bombardement af falske konkurrencer. Denne gang er det endnu en biografkonkurrence, som tilsyneladende udloves af Smartbox på Facebook. Men ingen gratis popcorn denne gang; opslaget er løgn og latin. 

Her er verdens rigeste lande

Her er verdens rigeste lande

USA bliver ofte kaldt den største økonomi i verden, men størst er ikke nødvendigvis rigest. Og hvilket land, der har den største økonomi eller er rigest, kan være forskelligt, alt efter hvordan man gør det op.

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Politiet i stormvejr: I fifler med indbrudsstatistikken

Antallet af indbrud styrtdykker, og det har politiet illustreret i en graf på deres facebookprofil. Men brugerne er rasende og beskylder politiet for at snyde med både tal og graf. Vi tjekker, hvad der er op og ned.  

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.