Er lønningerne for de højtuddannede steget eksplosivt på kun et år?

To CEPOS-opgørelser over højtuddannedes lønninger viser en lønforskel på 400.000 kroner for aktuarerne fra 2016 til 2017. Men de to opgørelser kan ikke sammenlignes, fortæller DR-programmet Detektor.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 



I marts offentliggjorde den borgerlig-liberale tænketank CEPOS en rangliste over, hvilke uddannelser der giver adgang til de højeste lønninger i Danmark. I juni sidste år udgav tænketanken en lignende opgørelse. Når man sammenligner de to, vil man se, at der er sket en kæmpe stigning i den årlige løn for de uddannelser, der ligger i løntoppen.

Den nyligt offentliggjorte rangliste viser, at har man læst forsikringsvidenskab (cand.act) kan man se frem til måske at blive aktuar og få en gennemsnitlig personlig indkomst på 1,3 millioner kroner, mens ranglisten fra 2016 viser, at en cand.act i gennemsnit "kun" vil tjene ca. 900.000 om året. Betyder det, at der på et enkelt år er sket en lønstigning på 400.000 kroner? Nej. Den store forskel skyldes, at lønningerne er gjort op på to helt forskellige måder i de to opgørelser, fortæller DR 2-programmet Detektor.

Grunden til, at lønniveauet er så højt for studierne i toppen af listen i 2017 er, at CEPOS ikke har korrigeret for, at bestemte studier tiltrækker ekstra dygtige studerende, der, fordi de er dygtige, også har tendens til at score højere lønninger. Til gengæld har CEPOS korrigeret for denne effekt i opgørelsen fra 2016.

"Opgørelsen fra 2017 er højere på grund af det, jeg vil kalde den dygtige elev effekt - nemlig at personer, der læser forsikringsvidenskab og andre uddannelser, der ligger i de høje lønninger, typisk har høje gennemsnit i gymnasiet og også i matematik. Og sådan nogle personer har en tendens til at tjene relativt mange penge, uanset hvilken uddannelse de vælger," forklarer cheføkonom hos CEPOS Mads Lundby Hansen til Detektor.

Det betyder, at de to forskellige opgørelser ikke kan bruges til at sige noget om, at der er sket en stigning i indkomsten for de forskellige uddannelsesgrupper. I virkeligheden viser de to forskellige ting. Undersøgelsen fra 2016 viser, hvad man kan forvente at tjene, hvis man tager en bestemt uddannelse. Undersøgelsen fra 2017 viser, hvad personer med bestemte uddannelser har tjent i løbet af et år.

Du kan læse hele Detektors faktatjek her.

 

Forrige artikel Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper? Øger light-sodavand risiko for demens og blodpropper? Næste artikel Netmedie genopliver og fordansker gammel amerikansk nyhed Netmedie genopliver og fordansker gammel amerikansk nyhed
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.