Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Danskerne spiser i gennemsnit 300 gram kød om dagen.  

Sådan siger Jakob Jønck, der er stifter af og administrerende direktør for Simple Feast, i et interview med Radio 24syv i september i år. Jakob Jønck var inviteret i studiet for at fortælle om sin nye reklamekampagne for Simple Feast, der sælger vegetariske og veganske måltidskasser. Virksomheden har i forbindelse med kampagnen oprettet en telefonisk hjælpelinje, hvor kødforbrugere kan ringe ind og få ekspertbistand til at kvitte kødet.  

Og det er der altså i den grad behov for, siger Jakob Jønck i interviewet, der er lagt på Facebook, og som er blevet hørt og set mere end 26.000 gange. For med et dagligt indtag på 300 gram kød spiser danskere langt mere kød, end Fødevarestyrelsens officielle anbefaling. Den lyder nemlig på 500 gram om ugen.

”Hvis vi tager det faktum, at 500 gram kød (om ugen, red.) er den officielle anbefaling. Vi spiser over to kilo kød (om ugen, red.) i gennemsnit som dansker,” siger Jakob Jønck.  

Der er bare ét problem med påstanden om danskernes kødindtag. Det er nemlig ”helt sort” at vi skulle spise 300 gram kød om dagen - svarende til to kilo om ugen - siger Sisse Fagt, der er seniorrådgiver og fødevareforsker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).   

Hun har været med til at udarbejde den seneste landsdækkende opgørelse over danskernes kostvaner. Opgørelsen, der er foretaget af DTU og finansieret gennem Miljø- og Fødevareministeriet, dækker over perioden 2011 til 2013, og her fandt man et betydeligt lavere tal for, hvor meget kød danskerne i gennemsnit spiser. 

Sisse Fagt

“Vores undersøgelse viste, at kvinderne spiste 99 gram kød om dagen og mænd 172 gram,” siger Sisse Fagt, men understreger, at selvom tallene ligger et godt stykke under de 300 gram om dagen, som Jakob Jønck taler om, er de stadig langt over Fødevarestyrelsens officielle kostråd. 

Danskerne spiser alt for meget kød...

Siden 2013 har Fødevarestyrelsen anbefalet, at danskerne højst spiser omkring 70 gram tilberedt kød om dagen. Tallene i DTU’s opgørelse dækker dog over både tilberedt og ikke-tilberedt kød, hvilket gør dem lidt svære at sammenligne med Fødevarestyrelsens kostråd. 

Når man tilbereder kød, man har købt hos slagteren eller købmanden, vil der nemlig være noget spild, inden det ligger spiseklar på tallerkenen. Derfor er man nødt til at opjustere tallet fra Fødevarestyrelsen for at kunne sammenligne det med DTU’s opgørelse. Ifølge DTU svarer Fødevarestyrelsens anbefaling dermed til en anbefalet mængde på 90 gram – uanset om det er frisk, ikke-tilberedt oksekød fra slagteren eller tilberedt som eksempelvis pålæg. 

DTU’s opgørelse konkluderer, at en gennemsnitsdansker spiser 134 gram om dagen. DTU har siden lavet nye beregninger på kødforbruget - denne gang finansieret af organisationen Landbrug og Fødevarer. Det er de samme tal, der regnes på, men beregningen udvider nu aldersgruppen og inkluderer desuden fjerkræ. Tallet for danskernes daglige kødindtag opgøres her til 142 gram, og har dermed ikke ændret sig væsentligt. 

...men slet ikke 300 gram om dagen

Det er altså rigtigt nok, at danskerne og især de danske mænd spiser mere kød end de officielle kostråd anbefaler, men vi er ikke i nærheden af de 300 gram, som Jakob Jønck påstår. 

“Konklusionen må være, at danskerne spiser mere kød end de behøver. Så langt har Jakob Jønck ret. Men vi spiser ikke 300 gram kød om dagen. Det gør vi altså ikke,” slår Sisse Fagt fast. 

Hun fortæller også, at DTU netop er ved at planlægge en ny kostundersøgelse. Og selv om resultatet af den nye undersøgelse først vil se dagens lys et stykke ude i fremtiden, har Sisse Fagt en klar forventning om, at det gennemsnitlige kødforbrug vil være lavere end de 134 gram, som den seneste kostundersøgelse kom frem til. 

“Vi forventer at se et fald i tallene, og jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at vi ikke spiser så meget kød nu som tidligere. Fra midt i 00’erne og frem steg danskerne kødforbrug på grund af de her atkins- og palæokure og en relativ proteinhype i befolkningen i det hele taget. Men nu er der kommet ny viden, som viser, at man ikke bør spise for meget rødt kød og forarbejdet kød, og sammen med klimadebatten er vi blevet mere bevidste om, at vi skal spise mindre kød,” siger Sisse Fagt. 

Overser spild

TjekDet ville gerne have spurgt Jakob Jønck, hvorfra han har den oplysning, at danskerne i gennemsnit spiser 300 gram kød om dagen. Men han afviser at stille op til et interview med den begrundelse, at han ikke har tid. I stedet bliver vi henvist til et interview, han har givet til Landbrugsavisen.

Her forklarer han, at de 300 gram kød er et gennemsnit udregnet på baggrund af flere forskellige kilder.  

“Når vi siger, at danskere spiser 300 gram kød om dagen, er det et gennemsnit af de tal, vi har fået fra DST (Danmarks Statistik, red.), DN (Danmarks Naturfredningsforening, red.), FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, red.) og World Resources Institute,” siger Jakob Jønck til Landbrugsavisen.


Jakob Jønck, stifter af og administrerende direktør for Simple Feast. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix


Da Jakob Jønck har afvist at medvirke, kan vi ikke vide med sikkerhed, hvilke tal han her refererer til. Vi har dog fundet beregninger og rapporter om kødforbrug fra hver af de fire organisationer, han henviser til. Men ingen af dem kan bruges til at sige noget om, hvor meget kød danskerne spiser. De medregner nemlig alle sammen i større eller mindre grad slagtedyrenes hud, hår, knogler og haler - altså en hel masse “kød”, der hverken ender på danskernes tallerkener eller i deres maver.  

Danmarks Statistik opgjorde frem til 2012 danskernes fødevareforbrug og herunder også kødforbruget. Med den fremgangsmåde, der er brugt til beregningerne, forsøger man at fraregne både grisehoveder, ben og brusk. Alligevel anfører Danmarks Statistik: “Ved denne fremgangsmåde, kan det faktiske fødevareforbrug ikke beregnes, dette søges belyst i kostundersøgelser o.l.” (s. 2). De skriver videre, at det kød, der opgøres, må betragtes som den mængde, der er til rådighed for forbrugerne.  

Også Danmarks Naturfredningsforening har i flere rapporter omtalt danskernes kødforbrug- og indtag. I rapporterne er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, angivet som kilde til tallene.

I FAO's database kan man finde beregninger for alle landes kødforbrug frem til 2013, herunder også Danmarks. Men de tal kan ikke bruges til at vise, hvor meget kød danskerne gennemsnitligt spiser. FAO skriver nemlig i noterne til deres database, at gennemsnitstallet ikke viser, hvad det enkelte individ spiser. I deres tal er nemlig ikke modregnet det spild, som opstår under forarbejdning. Også disse tal er altså udtryk for en masse kødaffald, der ikke kommer i nærheden af danskernes munde.   

Heller ikke tallene fra World Ressource Institute (WRI) er retvisende for, hvor meget kød danskerne spiser. Deres tal er nemlig baseret på FAO's data, fortæller WRI til TjekDet. Og WRI gør netop opmærksom på, at de tal ikke tager højde for fødevarespild.  

LÆS OGSÅ: Anti-kødkampagne roder rundt i fakta

LÆS OGSÅ: Er store bøffer den direkte vej til mere sex?

LÆS OGSÅ: Påstand om kødindustriens CO2-udledning holder ikke vand

LÆS OGSÅ: Detox-kure er i bedste fald ligegyldige

Forrige artikel Her er verdens rigeste lande Her er verdens rigeste lande Næste artikel Dyrevelfærdsorganisation snubler i fakta om kyllingers gangbesvær Dyrevelfærdsorganisation snubler i fakta om kyllingers gangbesvær
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.