Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast. 

Danskerne spiser i gennemsnit 300 gram kød om dagen.  

Sådan siger Jakob Jønck, der er stifter af og administrerende direktør for Simple Feast, i et interview med Radio 24syv i september i år. Jakob Jønck var inviteret i studiet for at fortælle om sin nye reklamekampagne for Simple Feast, der sælger vegetariske og veganske måltidskasser. Virksomheden har i forbindelse med kampagnen oprettet en telefonisk hjælpelinje, hvor kødforbrugere kan ringe ind og få ekspertbistand til at kvitte kødet.  

Og det er der altså i den grad behov for, siger Jakob Jønck i interviewet, der er lagt på Facebook, og som er blevet hørt og set mere end 26.000 gange. For med et dagligt indtag på 300 gram kød spiser danskere langt mere kød, end Fødevarestyrelsens officielle anbefaling. Den lyder nemlig på 500 gram om ugen.

”Hvis vi tager det faktum, at 500 gram kød (om ugen, red.) er den officielle anbefaling. Vi spiser over to kilo kød (om ugen, red.) i gennemsnit som dansker,” siger Jakob Jønck.  

Der er bare ét problem med påstanden om danskernes kødindtag. Det er nemlig ”helt sort” at vi skulle spise 300 gram kød om dagen - svarende til to kilo om ugen - siger Sisse Fagt, der er seniorrådgiver og fødevareforsker ved Fødevareinstituttet på Danmarks Tekniske Universitet (DTU).   

Hun har været med til at udarbejde den seneste landsdækkende opgørelse over danskernes kostvaner. Opgørelsen, der er foretaget af DTU og finansieret gennem Miljø- og Fødevareministeriet, dækker over perioden 2011 til 2013, og her fandt man et betydeligt lavere tal for, hvor meget kød danskerne i gennemsnit spiser. 

Sisse Fagt

“Vores undersøgelse viste, at kvinderne spiste 99 gram kød om dagen og mænd 172 gram,” siger Sisse Fagt, men understreger, at selvom tallene ligger et godt stykke under de 300 gram om dagen, som Jakob Jønck taler om, er de stadig langt over Fødevarestyrelsens officielle kostråd. 

Danskerne spiser alt for meget kød...

Siden 2013 har Fødevarestyrelsen anbefalet, at danskerne højst spiser omkring 70 gram tilberedt kød om dagen. Tallene i DTU’s opgørelse dækker dog over både tilberedt og ikke-tilberedt kød, hvilket gør dem lidt svære at sammenligne med Fødevarestyrelsens kostråd. 

Når man tilbereder kød, man har købt hos slagteren eller købmanden, vil der nemlig være noget spild, inden det ligger spiseklar på tallerkenen. Derfor er man nødt til at opjustere tallet fra Fødevarestyrelsen for at kunne sammenligne det med DTU’s opgørelse. Ifølge DTU svarer Fødevarestyrelsens anbefaling dermed til en anbefalet mængde på 90 gram – uanset om det er frisk, ikke-tilberedt oksekød fra slagteren eller tilberedt som eksempelvis pålæg. 

DTU’s opgørelse konkluderer, at en gennemsnitsdansker spiser 134 gram om dagen. DTU har siden lavet nye beregninger på kødforbruget - denne gang finansieret af organisationen Landbrug og Fødevarer. Det er de samme tal, der regnes på, men beregningen udvider nu aldersgruppen og inkluderer desuden fjerkræ. Tallet for danskernes daglige kødindtag opgøres her til 142 gram, og har dermed ikke ændret sig væsentligt. 

...men slet ikke 300 gram om dagen

Det er altså rigtigt nok, at danskerne og især de danske mænd spiser mere kød end de officielle kostråd anbefaler, men vi er ikke i nærheden af de 300 gram, som Jakob Jønck påstår. 

“Konklusionen må være, at danskerne spiser mere kød end de behøver. Så langt har Jakob Jønck ret. Men vi spiser ikke 300 gram kød om dagen. Det gør vi altså ikke,” slår Sisse Fagt fast. 

Hun fortæller også, at DTU netop er ved at planlægge en ny kostundersøgelse. Og selv om resultatet af den nye undersøgelse først vil se dagens lys et stykke ude i fremtiden, har Sisse Fagt en klar forventning om, at det gennemsnitlige kødforbrug vil være lavere end de 134 gram, som den seneste kostundersøgelse kom frem til. 

“Vi forventer at se et fald i tallene, og jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige, at vi ikke spiser så meget kød nu som tidligere. Fra midt i 00’erne og frem steg danskerne kødforbrug på grund af de her atkins- og palæokure og en relativ proteinhype i befolkningen i det hele taget. Men nu er der kommet ny viden, som viser, at man ikke bør spise for meget rødt kød og forarbejdet kød, og sammen med klimadebatten er vi blevet mere bevidste om, at vi skal spise mindre kød,” siger Sisse Fagt. 

Overser spild

TjekDet ville gerne have spurgt Jakob Jønck, hvorfra han har den oplysning, at danskerne i gennemsnit spiser 300 gram kød om dagen. Men han afviser at stille op til et interview med den begrundelse, at han ikke har tid. I stedet bliver vi henvist til et interview, han har givet til Landbrugsavisen.

Her forklarer han, at de 300 gram kød er et gennemsnit udregnet på baggrund af flere forskellige kilder.  

“Når vi siger, at danskere spiser 300 gram kød om dagen, er det et gennemsnit af de tal, vi har fået fra DST (Danmarks Statistik, red.), DN (Danmarks Naturfredningsforening, red.), FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, red.) og World Resources Institute,” siger Jakob Jønck til Landbrugsavisen.


Jakob Jønck, stifter af og administrerende direktør for Simple Feast. Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix


Da Jakob Jønck har afvist at medvirke, kan vi ikke vide med sikkerhed, hvilke tal han her refererer til. Vi har dog fundet beregninger og rapporter om kødforbrug fra hver af de fire organisationer, han henviser til. Men ingen af dem kan bruges til at sige noget om, hvor meget kød danskerne spiser. De medregner nemlig alle sammen i større eller mindre grad slagtedyrenes hud, hår, knogler og haler - altså en hel masse “kød”, der hverken ender på danskernes tallerkener eller i deres maver.  

Danmarks Statistik opgjorde frem til 2012 danskernes fødevareforbrug og herunder også kødforbruget. Med den fremgangsmåde, der er brugt til beregningerne, forsøger man at fraregne både grisehoveder, ben og brusk. Alligevel anfører Danmarks Statistik: “Ved denne fremgangsmåde, kan det faktiske fødevareforbrug ikke beregnes, dette søges belyst i kostundersøgelser o.l.” (s. 2). De skriver videre, at det kød, der opgøres, må betragtes som den mængde, der er til rådighed for forbrugerne.  

Også Danmarks Naturfredningsforening har i flere rapporter omtalt danskernes kødforbrug- og indtag. I rapporterne er FN’s fødevare- og landbrugsorganisation, FAO, angivet som kilde til tallene.

I FAO's database kan man finde beregninger for alle landes kødforbrug frem til 2013, herunder også Danmarks. Men de tal kan ikke bruges til at vise, hvor meget kød danskerne gennemsnitligt spiser. FAO skriver nemlig i noterne til deres database, at gennemsnitstallet ikke viser, hvad det enkelte individ spiser. I deres tal er nemlig ikke modregnet det spild, som opstår under forarbejdning. Også disse tal er altså udtryk for en masse kødaffald, der ikke kommer i nærheden af danskernes munde.   

Heller ikke tallene fra World Ressource Institute (WRI) er retvisende for, hvor meget kød danskerne spiser. Deres tal er nemlig baseret på FAO's data, fortæller WRI til TjekDet. Og WRI gør netop opmærksom på, at de tal ikke tager højde for fødevarespild.  

LÆS OGSÅ: Anti-kødkampagne roder rundt i fakta

LÆS OGSÅ: Er store bøffer den direkte vej til mere sex?

LÆS OGSÅ: Påstand om kødindustriens CO2-udledning holder ikke vand

LÆS OGSÅ: Detox-kure er i bedste fald ligegyldige

Forrige artikel Her er verdens rigeste lande Her er verdens rigeste lande Næste artikel Dyrevelfærdsorganisation snubler i fakta om kyllingers gangbesvær Dyrevelfærdsorganisation snubler i fakta om kyllingers gangbesvær
'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

'Annoncer' med falske citater fra LA-politikere florerer på Facebook

Liberal Alliances partileder vil tage stemmeretten fra folk på kontanthjælp, og partiets finansordfører mener, at folk selv er skyld i om de er arbejdsløse, syge eller fattige. Det er budskaberne i to grafikker, der lige nu cirkulerer på Facebook. Der er bare et enkelt problem. Ingen af politikerne har nogensinde sagt dét, som der står på billederne. 

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Elektronikkæde misbruges igen i omfattende falsk SMS-konkurrence

Endnu engang må elektronikkæden Elgiganten ufrivilligt lægge navn til en falsk konkurrence. Denne gang om en gratis iPhone XS, der dog sidenhen viser sig ikke at være omkostningsfri. Samme svindelnummer florerede i maj måned i år, hvor vi så nærmere på sagen.

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Nej, du kan ikke teste dit stressniveau med dette billede

Du kan nu afgøre, om du er stresset blot ved at kikke på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af et opslag på Facebook, der for tiden deles flittigt i både ind- og udland. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.