Fejl i artikel om advarsel mod hæveautomat-svindel

Vi skrev tidligere, at en ny type svindel ikke har ramt de danske hæveautomater. Det er ikke korrekt. Svindelnummeret er set i Danmark - omend i begrænset omfang.

OPDATERET D. 25. JUNI 2019 KL. 18:28: Denne artikel har tidligere givet udtryk for, at der aldrig har været konstateret svindel med fuptastaturer i danske hæveautomater.

Det er forkert.

Det er sket blandt andet i en hæveautomat ved Arbejdernes Landsbank på Amagerbrogade i København i juni 2016. 

Søren Winge, der er pressechef i Nets, bekræfter, at der er set eksempler på flere forskellige typer af såkaldt skimming i danske hæveautomater – altså hvor svindlere bruger udstyr til at aflure kortoplysninger og kodeord.

“Vi har set eksempler på skimming i Danmark. Det har både været i hæveautomater og på selvbetjeningstankstationer,” fortæller han.

De kriminelle anvender forskellige metoder til at aflure folks pinkoder. De kan lave en plade med et falsk tastatur, der aflurer din pinkode og gemmer den digitalt, eller sætte et lille kamera ind i automaten, der filmer din hånd, når du indtaster pinkoden. 

De fleste tilfælde ligger dog år tilbage, så problemet er ikke så aktuelt, som det var for fem år siden.

”Vi så langt flere tilfælde af skimming for nogle år siden - særligt i 2014. Vi ser stadig eksempler på det, men i mere begrænset omfang,” understreger Søren Winge.

Udbyttet står ikke mål med besværet

I Danmark handler både banker og kortudsteder hurtigt, når den slags svindel bliver opdaget. Derfor får de kriminelle typisk ikke så meget ud af det, når de forsøger at misbruge de aflurede danske kort i udlandet. Det betyder også, at de kriminelle bander hellere søger til andre lande end Danmark. 

“Når vi bliver opmærksom på den her slags svindel, får vi med det samme skiftet de kort ud, der er i fare for at blive misbrugt. Det betyder, at de kriminelle ikke får noget ud af de kort, de har kopieret. Og derfor kommer de typisk ikke så meget i Danmark,” siger Søren Winge. 

Hvis man oplever, at der er pillet ved for eksempel en hæveautomat, så bør man orientere udbyderen af automaten. 

Bliver man udsat for et kortmisbrug som følge af skimming, så er man godt stillet i forhold til at få sit tab dækket.

Således så artiklen ud, før vi blev bekendt med fejlen:

“Nu er der igen en ny måde at stjæle penge på,” hævder flere opslag på Facebook, hvor den nye type af svindel fremgår af både billede og tekst.

“Den falske plade kan man ikke trykke på Godkend knappen, du har selv indtastet koden og beløbet men du kan ikke trykke godkend,” lyder den ordrette beskrivelse i facebookopslaget af de kriminelles 'nyeste' påhit.

Faktisk er advarslen delt i mindst to forskellige facebookopslag, der begge er seks år gamle. Men de har nu fået nyt liv og deles i øjeblikket flittigt igen. Til sammen er de to opslag delt omkring 215.000 gange.

Men selvom både opslagene og delingerne af advarslen må være venligt ment, er der ikke grund til at sprede bekymringen. Finans Danmark, der er bankernes interesseorganisation, har nemlig aldrig hørt om, at det svindelnummer skulle være sket i Danmark. Billedet i opslagene stammer da også fra Rumænien.

“Det er ikke sket i nogle af de danske banker. Jeg har spurgt dem, og de siger alle sammen, at de aldrig har set den form for svindel. Hverken før eller nu. Der er ingen af dem, der kender noget til det,” siger Tom Jensen, der er kontorchef i Finans Danmark og tilføjer, at han “jo ikke fuldstændig kan udelukke, at det kan lade sig gøre.”

Artiklen fortsætter under billedet

Finans Danmarks statistik over svindel med hæveautomater afslører dog, at kriminelle tidligere har rettet skytset mod pengeautomaterne. Tilbage i 2016 var der således 18 forsøg på svindel, mens der sidste år blot var to forsøg.

Billedet er fra Rumænien

Selvom opslaget med billedet af en falsk tasteplade inderholder en følgetekst på dansk, og advarslen dermed er målrettet danske bankkunder, kan vi se, at billedet viser en udenlandsk hæveautomat.

Zoomer man ind på billedet kan man nemlig se, at teksten på hæveautomaten er skrevet med et andet alfabet end det, vi bruger i Danmark.

En søgning på billedet i billedsøgemaskinen TinEye fører os til stockfoto-tjenesten Alamy. Her fremgår det, at billedet er taget af rumænsk politi i 2011, hvor de samarbejdede med Europol om at bekæmpe den her type af svindel.

Gode råd til at undgå svindel

  • Tjek om pengeautomaten ser ud til at være ændret
  • Skjul tastaturet, når du taster din pinkode
  • Tjek altid beløbet, inden du skriver under
  • Gem din kvittering
  • Spær straks dit kort, hvis du mister det eller har mistanke om misbrug
  • Skriv aldrig din pinkode ned
  • Lån aldrig dit kort ud til andre
  • Oplys aldrig din pinkode til andre

Kilde: Jyske Bank

Sandsynligheden for at blive ramt af svindel ved brug af en hæveautomat er da også større i mange andre lande end i Danmark. De danske banker er nemlig langt fremme med at modernisere hæveautomaterne.

Tom Jensen

“Inden for de sidste tre-fire år er der kommet en ny generation af pengeautomater, hvor sikkerheden er langt bedre. Og bankerne herhjemme har i høj grad skiftet deres hæveautomater ud,” siger Tom Jensen.

Udskiftning og modernisering af hæveautomaterne er helt central, når det handler om at begrænse mulighederne for kriminalitet.

“Bankerne er oppe på dupperne overfor de her ting. Lige så snart de ser en ny type svindel mod deres automater, så finder de på tiltag, der gør den nye type svindel umulig,” siger Tom Jensen og uddyber behovet for konstant at reagere på nye typer af kriminalitet:

“De kriminelle er jo opfindsomme og finder på nye metoder, så der er en slags våbenkapløb mellem bankerne og de kriminelle.”

Heldigvis forsikrer kontorchefen, at de danske banker for tiden har overtaget i det kapløb.

Uafhængig ekspert maner også til besindighed

At du trygt kan benytte dit hævekort herhjemme, er Henning N. Jensen enig i. Han er selvstændig konsulent i sit eget firma PlusCON, og har tidligere blandt andet været markedschef i selskabet, der i 1980erne rullede Dankortet ud til danskerne, hos Eurocard - forløberen for Mastercard - og han har været udpeget af Nationalbanken som medlem af Betalingsrådet.

Henning N. Jensen

“Jeg har aldrig hørt om, at den slags skulle have ramt hæveautomater herhjemme, men jeg har kendskab til, at der én enkelt gang har været svindlet med en terminal i en dansk butik,” siger Henning N. Jensen og understreger, at der var tale om en anden type svindel end den, som opslaget på Facebook advarer imod.

Herhjemme kan du trygt bruge dit hævekort, men når du rejser ud i verden - særligt hvis du rejser langt væk - stiger risikoen for at blive udsat for svindel.

“Jo længere du kommer væk fra de nordiske lande og Vesteuropa, jo større er risikoen for, at hæveautomaten ikke er opgraderet optimalt. Der er kommet masser af sikkerhedssystemer i automaterne de senere år, og nogle lande er hurtigere til at opgradere end andre,” siger Henning N. Jensen.

Han peger på, at det især er skiftet fra magnetstribe til chip, der har højnet sikkerheden.

“Chippen har højnet sikkerhedsniveauet mange gange. Måske 100 gange. Men det hjælper jo ikke, når du rejser i lande, hvor de fortsat bruger magnetstriben, og derfor ikke har opdateret deres automater,” siger han og maner til besindighed hos de flere hundredetusinde facebookbrugere, der har delt advarslen om svindelnummeret.

“Vi kan aldrig fjerne svindel 100 procent, men det er blevet gjort så dyrt og teknologisk krævende, at der ikke er grund til at rejse en forsigtighedsstorm i Danmark. Derfor er rådet bare, at man skal være påpasselig, når man rejser uden for Europa.” 

Fakta: De første hæveautomater

Den første Dankorthæveautomat, der også blev kaldt "Hot Lips" på grund af det røde læbeformede design, blev introduceret den 2. maj 1984 - og i de følgende år opstillet over hele landet. Foto: Bent Midstrup/Ritzau Scanpix.

Den første hæveautomat i verden blev installeret 21. juni 1967 i en filial af den britiske bank Barclays i Londonbydelen Enfield. Automaten kunne kun bruges af Barclays kunder. Teknologien var dog ikke mere udviklet, end at en bankmedarbejder løbende måtte kontere døgnets kontanthævninger manuelt på kundernes konti.

Den første danske hæveautomat blev opstillet allerede i juni 1968 på Nørreport i København hos Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn, der senere blev en del af sparekassesamarbejdet Sammensluttede Danske Sparekasser (SDS). Her kunne kun bankens egne kunder hæve kontanter døgnet rundt ved hjælp af et bankkort, der ikke var af plastik, men lavet af pap.

Automaten på Nørreport blev dog aldrig den store succes, fordi adgangen var begrænset til en mindre kundekreds. Og banken måtte ikke bruge den nye service i sin generelle markedsføring på grund af en aftale med de øvrige banker.

Udviklingen gik herefter i stå, og først omkring 12 år senere blev hæveautomater igen et varmt emne blandt bankerne, hvor det senere Dankortsystem kom på tegnebrættet.

Den første Dankorthæveautomat, der også blev kaldt "Hot Lips" på grund af det røde læbeformede design, blev introduceret den 2. maj 1984 på Københavns Hovedbanegård. Inden året var omme var der opstillet otte hæveautomater i København og to i Vejle.

I 1985 blev det muligt at foretage elektroniske betalinger i en række butikker med Dankortet. Der var dog problemer med statisk elektricitet, hvorfor det var en fordel at handle i gummistøvler, hvis man ville undgå små rap over nallerne.

Kilder: Nationalbanken. Henning N. Jensen, direktør i konsulentfirmet PlusCON. Thomas Boe Bramsen, markedschef, Rejsekort A/S.

Forrige artikel Vandt Brøndby grundspillet i Superligaen med dommernes hjælp? Vandt Brøndby grundspillet i Superligaen med dommernes hjælp? Næste artikel 18300-kroner-i-kontanthjaelp-alex-vanopslagh-beskyldes-for-manipulation

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.