Hvor mange børn får egentlig ministerpension?

Mere end 64.000 danskere har skrevet under på et borgerforslag, der vil afskaffe den nuværende ministerpension. Forslaget skal nu behandles i Folketinget, og hvis det bliver vedtaget, vil den omdiskuterede pension til ministrenes børn også blive afskaffet.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Over 64.000 danskere har skrevet under på, at Folketinget skal debattere afskaffelse af ministerpension i sin nuværende form. I stedet skal pensionsvilkårene for ministre og medlemmer af Folketinget følge pædagogernes, lyder forslaget.

Vedtages borgerforslaget, vil det ikke kun ramme ministrenes pensionsordning, men også ministrenes børn, der i fremtiden ikke vil kunne få gavn af den såkaldte børnepension.

Og det er der flere, der glæder sig over på de sociale medier.

 

Flere danskere glæder sig altså tilsyneladende over udsigten til, at ministerbørnene ikke længere skal nyde godt af den særlige pensionsordning. Debatten er dog også præget af misforståelser. Blandt andet skriver en Facebook-bruger, at "det er på tide at afskaffe ydelserne, der udbetales til alle ministrenes børn." Det er dog ikke korrekt, da der aktuelt kun er fire børn af tidligere ministre, der modtager børnepension, oplyser Moderniseringsstyrelsen til TjekDet.

To børn modtager det såkaldte børnepensionstillæg på 16.493,60 kroner årligt, der gives til børn under 21, hvis mor eller far har været minister og nu har nået pensionsalderen.

Derudover modtager to børn under 21 år 31.300,38 kroner årligt i børnepension. Beløbet udbetales til børn af ministre, der er afgået ved døden.

Det fremgår ikke af borgerforslaget, om en eventuel vedtagelse vil betyde, at de fire aktuelle modtagere af børnepension skal have frataget deres børnepension, eller om det kun skal gælde fremadrettet.

Reglerne ændret flere gange siden år 2000

Siden år 2000 er reglerne for ministerpension blevet ændret flere gange. Det viser et faktaark fra Moderniseringsstyrelsen, der står for udbetalingen af løn til de statsligt ansatte.

Kilde: Faktaark fra Moderniseringsstyrelsen

Aktuelt er reglerne altså sådan, at ministerpension, og dermed også børnepensionstillægget, først bliver udbetalt, når en tidligere minister når pensionsalderen. For ministre har pensionsalderen siden 2017 fulgt folkepensionsalderen. Børnepensionstillægget udbetales altså kun, hvis ministerforældren er over folkepensionsalderen og barnet samtidig er under 21 år gammelt.

Der er aktuelt 75 tidligere ministre og en tidligere formand for Folketinget, der modtager ministerpension, oplyser Moderniseringsstyrelsen til TjekDet.

LÆS OGSÅ: Vi har ikke Europas højeste pensionsalder - lige nu

LÆS OGSÅ: I Nordsjælland lever de næsten seks år længere end på Lolland

LÆS OGSÅ: Astrid Krag giver Joachim B. Olsens ord en tur i vridemaskinen

LÆS OGSÅ: Strid om pensionsalder: Hvem skylder en kvajebajer?

Forrige artikel Har Lars Løkke Rasmussen ret i, at den danske beskæftigelse har sat rekord? Har Lars Løkke Rasmussen ret i, at den danske beskæftigelse har sat rekord? Næste artikel Letbane kører af fakta-sporet: Kommunekassen får ikke milliardinvestering op til 20 gange igen Letbane kører af fakta-sporet: Kommunekassen får ikke milliardinvestering op til 20 gange igen
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.