Om TjekDet

Vi vil kvalificere den offentlige debat!

Kan der sættes lighedstegn mellem vores demokratiske samfundsdebat og tendenserne i det postfaktuelle samfund?

Her er vores mål

Alle kan komme til orde, og især på de sociale medier lever “det frie ord” i bedste velgående. Er internettets dominerende position en udvidelse af demokratiet og en demokratisering af ytringsfriheden, eller er vi snarere trådt ind i en tid, hvor det er muligt for den enkelte at konstruere sandheden?

Er den politiske udvikling blevet et eldorado for manipulation, fordrejning og misbrug af fakta, hvis det lige passer bedre ind i en argumentation eller kan bruges i en politisk kamp? Er nuancerne forsvundet i jagten på at fange en modstander på det forkerte ben?

Og hvem hjælper den almene mediebruger til at navigere i strømmen af oplysninger, udsagn og påstande i en tid, hvor nyheder ikke kun er noget, vi får gennem de klassiske nyhedsmedier, men i lige så stor grad fra de sociale medier?

Ofte findes der ikke kun én udlægning eller ét entydigt svar på forskellige problemstillinger. Det kan med andre ord være svært at skulle konkludere, om et udsagn er ’sandt eller falsk’. Og medierne medvirker til den sort/hvide forenkling og forsimpling af debatten. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at tingene sjældent er så simple, som de bliver fremlagt. Disciplinen “faktatjek” er således ikke kun en ”rigtigt eller forkert ”-disciplin. Det kan også handle om at give nuancerne.

Derfor har Mandag Morgen Danmark lanceret initiativet TjekDet. Vi tager en beslutningstagers eller samfundsdebattørs påstand på ordet. Vi tjekker en oplysning, der vedholdende cirkulerer i den offentlige debat. Ikke mindst på de sociale medier. Vi har skabt et samlende univers, hvor vi ikke alene bringer egne faktatjek, men også anbefaler andre indenlandske og udenlandske kilders tjek af påstande. Ligesom vi skriver eller anbefaler artikler, der analyserer og sætter den offentlige debat i større perspektiv.

Vi er medlem af The International Fact-Checking Network

Vores læsere er sandhedsjægere

Vi kan kun nå vores mål med din hjælp. Vi sidder klar til at tjekke en påstand, et udsagn eller et budskab, du har hørt eller set i den offentlige debat. Og har du endda researchet på sagen, modtager vi også meget gerne dit materiale.

Vi ønsker at involvere alle læsere i processen, og opfordrer til at hjælpe os med at øge kvaliteten af den offentlige debat ved at faktatjekke. Tip os på emailadressen tip@tjekdet.dk.

Vores etiske retningslinjer

Faktatjek af den offentlige debat på især sociale medier er kernen i TjekDets journalistiske virke. Vi skal give danskerne information, der kan hjælpe med at navigere i et demokrati.

TjekDets redaktionelle linje skal være kendetegnet af uafhængighed, transparens, alsidighed, grundighed, ansvarlighed og klar formidling.

Grundlaget for et faktatjek skal hvile på faktuel videnskabelig dokumentation. Udlægningen af denne viden og konklusioner på baggrund heraf skal så vidt muligt ske af mindst to af hinanden uafhængige forskere.

Derudover følger vi naturligvis de presseetiske regler. Det betyder blandt andet, at vi

  • tager hensyn til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse,
  • opretholder en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold
  • sikrer, at kritik og svar bringes i sammenhæng og på samme måde
  • tydeligt angiver, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller ikke-dokumenteret viden
  • sørger for, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i en artikel
  • sørger for åbenhed omkring TjekDets berigtigelsespolitik 

Vi bringer berigtigelse af urigtige meddelelser på eget initiativ, så snart vi bliver bekendt med fejl af betydning i de artikler, hvor de indgår. Og en sådan berigtigelse skal fremgå tydeligt af artiklen, så det er noget af det første, læserne ser.

Det er desuden udgangspunktet, at sådanne fejl af betydning ligeledes bringes på TjekDets eksterne platforme – for eksempel på sociale medier.

Internationalt samarbejde forpligter

TjekDet er medlem af det internationale faktatjek-netværk The International Fact-Checking Network (IFCN)

Da TjekDet har forpligtet sig til at følge IFCN's regelsæt, er redaktionen yderligere forpligtet sig til at følge en række standarder for et journalistisk faktatjek:

  1. Vi er forpligtet til at udøve uafhængighed og fairness. Vi faktatjekker påstande på samme måde hver gang. Vi tager ikke parti. Vi følger den samme arbejdsgang ved ethvert faktatjek og lader evidens diktere konklusioner. Vi tager på ingen måde politisk stilling til de emner, vi faktatjekker.

  2. Vi er forpligtet til at udøve transparens i vores kildevalg. Vi ønsker, at vores læsere kan verificere de oplysninger, vi formidler. Vi giver tilstrækkelig med oplysninger om kilder og kildemateriale, så læserne kan efterprøve vores journalistiske arbejde – dog ikke i tilfælde, hvor en kilde bør anonymiseres af hensyn til dennes sikkerhed. I sådanne tilfælde giver vi flest mulige oplysninger om kilden – dog uden at det kan afsløre denne.

  3. Vi er forpligtet til at udøve transparens omkring vores økonomiske grundlag og organisation. Vi oplyser om eventuelle fondstilskud og bidragsydere. Hvis vi accepterer finansiel støtte fra en organisation, garanterer vi, at bidragsyderen ikke har nogen form for redaktionel indflydelse. TjekDets skribenter og øvrige nøglepersoner skal præsenteres på hjemmesiden. Kontaktoplysninger til redaktionen skal klart fremgå af vores hjemmeside.

  4. Vi er forpligtet til at udøve transparens i forhold til vores arbejdsmetoder. Vi forklarer metoderne, som lægger til grund for vores research, formidling, redigering, offentliggørelse, og vi berigtiger vores faktatjek-artikler om nødvendigt. Vi opfordrer læserne til at tippe os om påstande, som kan være et grundlag for faktatjek. Desuden oplyser vi, hvorfor og hvordan vi faktatjekker en påstand.

  5. Vi er forpligtet til åbne og ærlige korrektioner og berigtigelser. På vores hjemmeside kan læserne læse om vores politik på området. Vi bringer rettelser og berigtigelser så tydeligt som muligt, så læserne let kan få øje på dem. Du kan her læse mere om vores berigtigelsespolitik, samt hvordan du kontakter os vedrørende fejl, misforståelser eller andre kommentarer til vores faktatjek.

Sådan faktatjekker vi

Vi følger samme arbejdsgang, hver gang vi laver et faktatjek. Det skal sikre, at vi ikke laver fejl, skaber overskuelig og forståelig formidling, overholder vores egne høje ambitioner om at bibringer læserne den bedst dokumenterede viden.

Der er fire udgangspunkter, som ligger til grund for, hvornår vi faktatjekker en påstand:

  1. For det første skal der være tale om en klar og utvetydig påstand. Hvis en påstand kan tolkes på flere måder, skal vi enten spørge vedkommende, der har fremsat den, hvordan den skal forstås, eller undlade at lave faktatjekket. Det er desuden væsentligt, at påstanden ikke kan tolkes som en holdning. Holdninger kan nemlig ikke faktatjekkes.

  2. Personen, organisationen eller virksomheden der har fremsat påstanden skal have en vis vægt i den offentlige debat. Det betyder blandt andet, at personen skal have adgang til en bred skare af følgere eller i øvrigt mulighed for at opnå større opmærksomhed. 

  3. Påstanden skal have opnået større opmærksomhed i den offentlige debat. På sociale medier taler man typisk om spredning - altså antallet af delinger, likes og kommentarer.

  4. Påstanden skal være væsentlig i forhold til at holde den offentlige debat om et emne på faktasporet.

Når først påstanden er defineret, kontakter redaktionen relevante kilder. Det er oftest forskere, der har indgående kendskab til påstandens emne og som kan fremlægge faktuel videnskabelig dokumentation.

Som minimum skal et faktatjek typisk bygge på mindst to eksperter, der ikke har tæt relation eller er ansat samme sted. I hovedreglen taler redaktionen med langt flere eksperter - og det er langt fra altid, at alle indhentede ekspertudsagn indgår i et faktatjek.

De pågældende eksperter må desuden ikke have interesser eller være involveret i andre aktiviteter, der gør dem inhabile eller på anden måde kan skabe tvivl om  faktatjekkets troværdighed.

Det er væsentligt for troværdigheden, at vores faktatjek også tager højde for nuancerne i en påstand. Derfor forsøger vi altid at kortlægge, om der findes videnskabelig dokumentation, der er modstridende. 

I videst mulige omfang er det forskerne eller andre relevante eksperter, der medvirker til at slå fast, hvorvidt en påstand er for eksempel falsk, sand eller vildledende.

I sidste ende skal personen, der har fremsat påstanden, altid have mulighed for at kommentere faktatjekket og uddybe sin påstand. 

Det er vores mål, at læserne selv kan rekonstruere vores faktatjek. Derfor fremlægger vi vores research. Det sker for eksempel ved at linke til relevant dokumentation.

Giv et bidrag

TjekDet skal være gratis for alle, og vi kræver derfor ikke betaling for at læse vores artikler. Herunder kan du se, hvordan TjekDet aktuelt er finansieret: 

TjekDet er en del af mediehuset Mandag Morgen ApS (cvr.nr. 38253395), der står for langt den største del af finansieringen af faktatjekmediet. Mandag Morgen er i øvrigt ejet af koncernen Altinget.dk.

Mandag Morgen modtog i april 2017 støtte på 2,9 millioner kroner fra Kulturministeriets Innovationspulje, der udbetales over tre år.

Annoncer udgør en mindre del af TjekDets samlede budget.

TjekDet eksperimenterer med crowdfunding til den redaktionelle drift. Det sker blandt andet ved donationer fra brugerne via MobilePay eller faktura.

Facebook har udpeget TjekDet som tredjepartsfaktatjekker i Danmark. Samarbejdet indebærer, at det sociale medier dækker researchomkostningerne og udarbejdelse af artiklerne.

TjekDet har i 2019 modtaget støtte fra nedenstående i forbindelse med tidsbegrænsede og nu afsluttede redaktionelle satsninger:

  • September 2018 - september 2019: Mediefond under Europa-Parlamentet imødekom i 2018 en ansøgning om en etårig bevilling til uafhængig faktatjekjournalistik. Denne bevilling blev delt med fire andre faktatjekinitiativer fordelt på fire EU-lande.
  • Januar 2019 - juni 2019: Europa-Nævnet imødekom ansøgning om bevilling til vælgermøder og redaktionel satsning i forbindelse med europa-parlamentsvalget. 

Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne

Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne

15 års nedtur er stoppet. Efter valget i juni er vælgernes tillid til politikerne nu atter på vej op. Danmark trodser dermed overraskende den internationale tendens. Tilliden er tilbage på niveauet fra før den stramme krisepolitik i 2010. Det viser stor valgundersøgelse.

Kinas desinformation udvides med små skridt

Kinas desinformation udvides med små skridt

I Kina forsøger staten i højere grad end tidligere at kontrollere stort set alle former for information i det store land. Men noget tyder på, at de så småt er i gang med et internationalt indtog.

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

Danmark er ramt: Word tester allerede den politisk korrekte stavekontrol

I fremtiden vil stavekontrollen i dit Word-dokument angiveligt foreslå dig at skifte ordet politiMAND ud med det mere kønsneutrale politiBETJENT. Morten Messerschmidt (DF) raser og kræver, at staten opsiger sin aftale med Microsoft, når det sker. Men den identitetspolitiske stavekontrol er allerede virkelighed - for nogen.