Om TjekDet

Vi vil kvalificere den offentlige debat!

Kan der sættes lighedstegn mellem vores demokratiske samfundsdebat og tendenserne i det postfaktuelle samfund?

Her er vores mål

Alle kan komme til orde, og især på de sociale medier lever “det frie ord” i bedste velgående. Er internettets dominerende position en udvidelse af demokratiet og en demokratisering af ytringsfriheden, eller er vi snarere trådt ind i en tid, hvor det er muligt for den enkelte at konstruere sandheden?

Er den politiske udvikling blevet et eldorado for manipulation, fordrejning og misbrug af fakta, hvis det lige passer bedre ind i en argumentation eller kan bruges i en politisk kamp? Er nuancerne forsvundet i jagten på at fange en modstander på det forkerte ben?

Og hvem hjælper den almene mediebruger til at navigere i strømmen af oplysninger, udsagn og påstande i en tid, hvor nyheder ikke kun er noget, vi får gennem de klassiske nyhedsmedier, men i lige så stor grad fra de sociale medier?

Ofte findes der ikke kun én udlægning eller ét entydigt svar på forskellige problemstillinger. Det kan med andre ord være svært at skulle konkludere, om et udsagn er ’sandt eller falsk’. Og medierne medvirker til den sort/hvide forenkling og forsimpling af debatten. Vi vil gerne gøre opmærksom på, at tingene sjældent er så simple, som de bliver fremlagt. Disciplinen “faktatjek” er således ikke kun en ”rigtigt eller forkert ”-disciplin. Det kan også handle om at give nuancerne.

Derfor har Mandag Morgen Danmark lanceret initiativet TjekDet. Vi tager en beslutningstagers eller samfundsdebattørs påstand på ordet. Vi tjekker en oplysning, der vedholdende cirkulerer i den offentlige debat. Ikke mindst på de sociale medier. Vi har skabt et samlende univers, hvor vi ikke alene bringer egne faktatjek, men også anbefaler andre indenlandske og udenlandske kilders tjek af påstande. Ligesom vi skriver eller anbefaler artikler, der analyserer og sætter den offentlige debat i større perspektiv.

Vi ønsker at sende et klart signal om TjekDets uafhængighed og integritet. Som en del af mediehuset Altinget/Mandag Morgen vil TjekDets redaktion derfor afstå fra at faktatjekke journalistikken udført af andre medier i samme virksomhed og overlader det til andre. Vi vil dog ikke afstå fra at faktatjekke påstande, der er fremført i debatindlæg og opinionsstof bragt i husets udgivelser.

Vi er medlem af The International Fact-Checking Network

Vores læsere er sandhedsjægere

Vi kan kun nå vores mål med din hjælp. Vi sidder klar til at tjekke en påstand, et udsagn eller et budskab, du har hørt eller set i den offentlige debat. Og har du endda researchet på sagen, modtager vi også meget gerne dit materiale.

Vi ønsker at involvere alle læsere i processen, og opfordrer til at hjælpe os med at øge kvaliteten af den offentlige debat ved at faktatjekke. Tip os på emailadressen tip@tjekdet.dk eller via vores særlige tip-formular her, hvor tip også kan indgives anonymt. 

Vi vurderer nøje hvert enkelt tip, hverunder hvorvidt disse opfylder vores etiske og generelle redaktionelle retningslinjer for, hvornår vi vil og kan faktatjekke en påstand. Er de nødvendige krav ikke opfyldt, vil redaktionen afstå fra at faktatjekke påstanden.

Du kan læse mere om disse krav herunder.

Vores etiske retningslinjer

Faktatjek af den offentlige debat på især sociale medier er kernen i TjekDets journalistiske virke. Vi skal give danskerne information, der kan hjælpe med at navigere i et demokrati.

TjekDets redaktionelle linje skal være kendetegnet af uafhængighed, transparens, alsidighed, grundighed, ansvarlighed og klar formidling.

Grundlaget for et faktatjek skal hvile på faktuel videnskabelig dokumentation. Udlægningen af denne viden og konklusioner på baggrund heraf skal så vidt muligt ske af mindst to af hinanden uafhængige forskere.

Derudover følger vi naturligvis de presseetiske regler. Det betyder blandt andet, at vi

  • tager hensyn til den enkelte borgers krav på respekt for den personlige integritet og privatlivets fred og til behovet for beskyttelse mod ubeføjet krænkelse,
  • opretholder en klar skillelinje mellem annoncering og redaktionelt indhold
  • sikrer, at kritik og svar bringes i sammenhæng og på samme måde
  • tydeligt angiver, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommentarer eller ikke-dokumenteret viden
  • sørger for, at overskrifter og mellemrubrikker i form og indhold skal have dækning i en artikel
  • sørger for åbenhed omkring TjekDets berigtigelsespolitik 

Vi bringer berigtigelse af urigtige meddelelser på eget initiativ, så snart vi bliver bekendt med fejl af betydning i de artikler, hvor de indgår. Og en sådan berigtigelse skal fremgå tydeligt af artiklen, så det er noget af det første, læserne ser.

Det er desuden udgangspunktet, at sådanne fejl af betydning ligeledes bringes på TjekDets eksterne platforme – for eksempel på sociale medier.

Internationalt samarbejde forpligter

TjekDet er medlem af det internationale faktatjek-netværk The International Fact-Checking Network (IFCN)

Da TjekDet har forpligtet sig til at følge IFCN's regelsæt, er redaktionen yderligere forpligtet sig til at følge en række standarder for et journalistisk faktatjek:

  1. Vi er forpligtet til at udøve uafhængighed og fairness. Vi faktatjekker påstande på samme måde hver gang. Vi tager ikke parti. Vi følger den samme arbejdsgang ved ethvert faktatjek og lader evidens diktere konklusioner. Vi tager på ingen måde politisk stilling til de emner, vi faktatjekker.

  2. Vi er forpligtet til at udøve transparens i vores kildevalg. Vi ønsker, at vores læsere kan verificere de oplysninger, vi formidler. Vi giver tilstrækkelig med oplysninger om kilder og kildemateriale, så læserne kan efterprøve vores journalistiske arbejde – dog ikke i tilfælde, hvor en kilde bør anonymiseres af hensyn til dennes sikkerhed. I sådanne tilfælde giver vi flest mulige oplysninger om kilden – dog uden at det kan afsløre denne.

  3. Vi er forpligtet til at udøve transparens omkring vores økonomiske grundlag og organisation. Vi oplyser om eventuelle fondstilskud og bidragsydere. Hvis vi accepterer finansiel støtte fra en organisation, garanterer vi, at bidragsyderen ikke har nogen form for redaktionel indflydelse. TjekDets skribenter og øvrige nøglepersoner skal præsenteres på hjemmesiden. Kontaktoplysninger til redaktionen skal klart fremgå af vores hjemmeside.

  4. Vi er forpligtet til at udøve transparens i forhold til vores arbejdsmetoder. Vi forklarer metoderne, som lægger til grund for vores research, formidling, redigering, offentliggørelse, og vi berigtiger vores faktatjek-artikler om nødvendigt. Vi opfordrer læserne til at tippe os om påstande, som kan være et grundlag for faktatjek. Desuden oplyser vi, hvorfor og hvordan vi faktatjekker en påstand.

  5. Vi er forpligtet til åbne og ærlige korrektioner og berigtigelser. På vores hjemmeside kan læserne læse om vores politik på området. Vi bringer rettelser og berigtigelser så tydeligt som muligt, så læserne let kan få øje på dem. Du kan her læse mere om vores berigtigelsespolitik, samt hvordan du kontakter os vedrørende fejl, misforståelser eller andre kommentarer til vores faktatjek.

Sådan faktatjekker vi

Vi følger samme arbejdsgang, hver gang vi laver et faktatjek. Det skal sikre, at vi ikke laver fejl, skaber overskuelig og forståelig formidling, overholder vores egne høje ambitioner om at bibringer læserne den bedst dokumenterede viden.

Der er fire udgangspunkter, som ligger til grund for, hvornår vi faktatjekker en påstand:

  1. For det første skal der være tale om en klar og utvetydig påstand. Hvis en påstand kan tolkes på flere måder, skal vi enten spørge vedkommende, der har fremsat den, hvordan den skal forstås, eller undlade at lave faktatjekket. Det er desuden væsentligt, at påstanden ikke kan tolkes som en holdning. Holdninger kan nemlig ikke faktatjekkes.

  2. Personen, organisationen eller virksomheden, der har fremsat påstanden, bør have en vis vægt i den offentlige debat. Det betyder blandt andet, at personen skal have adgang til en bred skare af følgere eller i øvrigt have eller haft mulighed for at opnå større opmærksomhed med sin påstand. 

  3. Påstanden skal have opnået større opmærksomhed i den offentlige debat. På sociale medier taler man typisk om spredning - altså antallet af delinger, likes og kommentarer. I andre tilfælde kan en påstand være fremsat i for eksempel et medie, der har mange brugere, læsere, seere eller lyttere. 

  4. Påstanden skal være væsentlig i forhold til at holde den offentlige debat om et emne på faktasporet.

Som udgangspunkt skal konklusionerne på alle ovennævnte fire punkter beskrives i de enkelte faktatjekartikler.

Når først påstanden er defineret, kontakter redaktionen relevante kilder. Det er oftest forskere, der har indgående kendskab til påstandens emne og som kan fremlægge faktuel videnskabelig dokumentation. I de tilfælde, hvor der ikke foreligger konkret videnskabelig dokumentation, der imødegår eller underbygger påstanden, kan forskerne udlægge og vurdere den videnskabelige viden. 

Som minimum skal et faktatjek typisk bygge på mindst to eksperter, der ikke har tæt relation eller er ansat samme sted. I hovedreglen taler redaktionen med langt flere eksperter - og det er langt fra altid, at alle indhentede ekspertudsagn indgår i et faktatjek.

De pågældende eksperter må desuden ikke have interesser eller være involveret i andre aktiviteter, der gør dem inhabile eller på anden måde kan skabe tvivl om  faktatjekkets troværdighed.

Det er væsentligt for troværdigheden, at vores faktatjek også tager højde for nuancerne i en påstand. Derfor forsøger vi altid at kortlægge, om der findes videnskabelig dokumentation, der er modstridende. 

I videst mulige omfang er det forskerne eller andre relevante eksperter, der medvirker til at slå fast, hvorvidt en påstand er for eksempel falsk, sand eller vildledende.

I sidste ende skal personen, der har fremsat påstanden, altid have mulighed for at kommentere faktatjekket og uddybe sin påstand. 

Det er vores mål, at læserne selv kan rekonstruere vores faktatjek. Derfor fremlægger vi vores research. Det sker for eksempel ved at linke til relevant dokumentation.

Sådan er TjekDet finansieret

TjekDet skal være gratis for alle, og vi kræver derfor ikke betaling for at læse vores artikler. Herunder kan du se, hvordan TjekDet aktuelt er finansieret: 

TjekDet søger kun og modtager kun finansiering, der på ingen måde kan eller vil kompromittere eller influere på mediets redaktionelle uafhængighed. I de tilfælde hvor mediet har modtaget fondsmidler fremlægges herunder links til de enkelte fonde.

TjekDet er en del af mediehuset Mandag Morgen ApS (cvr.nr. 38253395), der står for den største del af finansieringen af faktatjekmediet. Mandag Morgen er  ejet af koncernen Altinget.dk.

Annoncer udgør en mindre del af TjekDets samlede budget.

Facebook har udpeget TjekDet som tredjepartsfaktatjekker i Danmark. Samarbejdet indebærer, at det sociale medie dækker researchomkostningerne per artikel, der relaterer til dette samarbejde.

TjekDet har i 2020 modtaget støtte fra nedenstående i forbindelse med tidsbegrænsede og nu afsluttede redaktionelle satsninger:

TjekDet har i 2019 modtaget støtte fra nedenstående i forbindelse med tidsbegrænsede og nu afsluttede redaktionelle satsninger:

  • September 2018 - september 2019: Mediefond under Europa-Parlamentet imødekom i 2018 en ansøgning om en etårig bevilling til uafhængig faktatjekjournalistik. Denne bevilling blev delt med fire andre faktatjekinitiativer fordelt på fire EU-lande.
  • Januar 2019 - juni 2019: Europa-Nævnet imødekom ansøgning om bevilling til vælgermøder og redaktionel satsning i forbindelse med europa-parlamentsvalget. 

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.