Nej, viral video viser ikke muslimer, der angriber danske politibetjente

En stor gruppe muslimer angriber politiet i København under voldsomme uroligheder, påstår en video, der i disse dage spreder sig som en steppebrand på sociale medier i flere europæiske lande. Men videoen er filmet i Algier og ikke i Danmarks hovedstad.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Rasmus Paludans demonstration og koranafbrænding på Nørrebro udløste weekenden inden påske optøjer og uroligheder. Gader blev sat i brand, og politiet måtte slå optøjerne ned med tåregas og massiv tilstedeværelse rundt om i hovedstaden.

Og nu viser en ny video, hvordan en politibus bliver angrebet af aggressive muslimer. På optagelserne kan man se, at betjentene forsøger at flygte, men flere af dem bliver forfulgt, væltet om på jorden og omringet af de vrede muslimer.

Den voldsomme video bliver delt og kommenteret på forskellige internetfora og sociale medier i flere europæiske lande. Flere af opslagene lægger vægt på, hvordan “horder af muslimer angriber politiet i København,” og at scenerne i denne video er “et glimt af fremtiden”.

Artiklen fortsætter under videoen.

En dansk facebookprofil deler også videoen på Stram Kurs’ facebookside med budskabet “her ses flere betjente blive jagtet ned af pøblen”.

Men den opmærksomme seer og folk, der bor eller færdes i København, vil hurtigt kunne se, at videoen ikke stammer fra Danmarks hovedstad.

Faktisk stammer videoen fra Algier, der er hovedstaden i Algeriet. Her har en protestbevægelse i længere tid demonstreret mod landets aldrende præsident gennem 20 år, Abdelaziz Bouteflika. Og den 8. marts i år udviklede sig deciderede optøjer på gader og stræder, hvor videoens optagelser stammer fra. Præsidenten har siden ladet forstå, at han ikke genopstiller ved det kommende valg, der angiveligt skal finde sted i slutningen af året. 

Dansk politi: Ikke vores bus

Rigspolitiet bekræfter, at det ikke er en dansk politibus, der optræder i videoen: "Køretøjet i videoen er ikke et af vore sikrede køretøjer," oplyser kommunikationsafdelingen i en mail og giver tre forklaringer:

  • Den sikrede del af vores busser er udstyret med hvidt tag. Det har det viste køretøj ikke.
  • Der er kameraer forrest på taget af vore køretøjer. Det har det viste køretøj ikke.
  • Det viste køretøj, har en form for ventilation på taget. Det har vore køretøjer ikke.

Optøjer foregår i Algier

Det algierske medie Casbah Tribune offentliggjorde 8. marts en lignende - men ikke identisk - video af optøjerne, hvor man tydeligt kan se den markante mur, der også er i videoen vi faktatjekker her, samt bænkene foran muren. På optagelserne ser man også den politibus, der bliver angrebet, og som betjentene flygter ud af.

Casbah Tribune skriver, at optøjerne foregik på Boulevard Krim Belkacem i Algier.

Og med hjælp fra Google Maps er det faktisk muligt at finde frem til præcis det hus og den mur, man kan se i videoen. Begge dele befinder sig netop i byen Algier. 

På ovenstående billede fra Google Maps er det tydeligt, at der ligger en stor, hvid bygning til højre for det lille hus. I videoen optræder den store bygning flere gange, hvor man tydeligt kan se et markant indgangsparti samt skrift på facaden.

Også disse kendetegn kan vi finde i Google Maps.

Endelig kan man få øje på nogle meget karakteristiske snoede gadelygter i videoen. Og de gadelygter findes netop i Algeriets hovedstad Algier.

Det er sågar lykkes os at finde et billede fra Algier fra den 8. marts, hvor der var voldsomme optøjer i hovedstaden. Billedet viser både optøjerne og gadelygterne.

Altså knytter billederne optøjerne i videoen til både byen Algier og til datoen 8. marts 2019. Det er længe før og flere tusinde kilometer fra Rasmus Paludans koranafbrænding, der udløste moddemonstrationer på Nørrebro i København.

Mens vi kun kan finde videoen delt i begrænset omfang af danske brugere af sociale medier, så har den vakt viralt genlyd uden for Danmarks grænser. Derfor har også andre faktatjekmedier gennemgået videoen. Det gælder blandt andet det franske nyhedsbureau AFP og det hollandske faktatjekmedie Nieuwscheckers.

Opdateret den 1. maj 2019: Artiklen er opdateret med svar fra Rigspolitiet.

Forrige artikel Nej, 500.000 danskeres job er ikke direkte afhængige af EU’s indre marked Nej, 500.000 danskeres job er ikke direkte afhængige af EU’s indre marked Næste artikel Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs? Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?
Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Riskær Pedersen om bitcoin-historie: Det er fup og svindel!

Klaus Riskær Pedersen har investeret en halv milliard i en investeringsplatform, der skal hjælpe forgældede danskere. Det påstår i hvert fald en artikel, der tilsyneladende stammer fra Berlingske Business. Men der er tale om svindel, som forsøger at hive penge op af godtroende folks lommer. 

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Kendt komiker må igen lægge ansigt til det pureste opspind

Anders Matthesen har ifølge en artikel postet hele 500 millioner kroner i en bitcoin-investeringsplatform, som hjælper almindelige mennesker af med deres gæld. Men artiklen er pure opspind designet til at snyde godtroende folk. 

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Hvor mange pensionsmodne lønmodtagere har egentlig nedslidende jobs?

Mette Frederiksen har taget hul på forhandlingerne, der skal opfylde et af hendes mest profilerede valgløfter: Tidligere pension til nedslidte. Hvem og hvor mange der kunne se frem til den ret, ville S ikke ud med. I foråret gik vi alligevel på jagt efter et muligt svar. 

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Russisk medie: ”Vi siger ikke, det er sandt”

Det russiske statsmedie Sputnik ser ikke noget problem i, at de ligesom Jyllands-Posten bragte en falsk historie om knivbevæbnede migranter. "Vi siger ikke om det er sandt eller ikke sandt,” lyder det fra nyhedschefen for det russiske medie.

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Danske tv-værter misbruges i falske annoncer for tape

Med en særlig type tape behøver du aldrig at bekymre dig om smerter igen. Sådan reklamerer flere kendte tv-værter i en række annoncer på nettet. Men værternes navne og billeder er blevet misbrugt. Og tapens effekt er næppe så fantastisk, som det påstås i annoncerne. 

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Nej, hun er ikke den nye creme-dronning

Sofie Linde har haft en sommer i netsvindlernes søgelys. Først blev hendes navn og ansigt misbrugt til at sælge slankepiller, og nu skulle hun angiveligt være på banen med en natcreme. Igen er der dog tale om svindel. 

Hvem betaler egentlig topskat?

Hvem betaler egentlig topskat?

Topskatten er ofte en varm kartoffel i den offentlige politiske debat. Men hvem er det egentlig, politikerne taler om, når de nævner topskatteyderne? TjekDet har undersøgt sagen.

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Kan en graviditetstest afsløre testikelkræft?

Et opslag på Facebook anbefaler alle mænd i alderen 18-40 år at tage en graviditetstest for at tjekke, om de har testikelkræft. Men to kræftlæger mener, at man skal være påpasselig med at følge denne anbefaling.