Gør boom i østarbejdere jobmangel til en myte?

Når 119.000 østarbejdere kan finde arbejde i Danmark, så må det være en myte, at der ikke er jobmuligheder nok til de danske ledige, mener beskæftigelsesministeren. Men hænger det sammen?

 



Fakta

Flere og flere polakker, rumænere og andre østeuropæere finder arbejde i danske stalde, på danske stilladser og i danske skove. Konkret lagde 119.000 statsborgere fra EU11-landene fra oktober 2015 til oktober 2016 vejen forbi Danmark for at arbejde med blandt andet rengøring, landbrug og byggeri.

Samtidig står mere end 100.000 arbejdsdygtige danskere uden job. Men når der nu er plads til 119.000 østeuropæere på det danske arbejdsmarked, hvorfor kan de arbejdsløse danskere så ikke finde arbejde?

Det lader også til at være ræsonnementet hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). I forbindelse med en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at antallet af østarbejdere i Danmark er næsten fordoblet over de seneste 5 år - fra 66.500 til 119.00 - og at 46 pct. af de job, de varetager, ikke kræver en bestemt uddannelse, sagde ministeren i december til Berlingske, at det var tid til at gøre op med myten om, at der mangler jobåbninger til danskere, der går ledige.

Helt så simpelt er det dog ikke. Blot fordi der findes ledige job, betyder det ikke nødvendigvis, at de i praksis er tilgængelige for danske ledige.

Henning Jørgensen, der er professor i Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet kalder det endda "misinformation", når beskæftigelsesministeren laver den kobling.

Opgørelsen over antallet af østarbejdere i Danmark stammer fra et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra Beskæftigelsesministeriet. Efter ønske fra Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, har ministeriet opgjort antallet af statsborgere fra de såkaldte EU11-lande - det vil sige Bulgarien, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn - med beskæftigelse i Danmark fra oktober 2015 og et år frem. Opgørelsen viste, at i alt 119.000 EU11-statsborgere i den periode har haft ansættelse i primært service-, landbrugs- og byggesektoren.

Men ifølge Henning Jørgensen er det altså ikke ensbetydende med, at der findes 119.000 job, som danske ledige bare ikke gider at tage. Ofte har de ledige danskere nemlig slet ikke adgang til jobopslagene.

Ledige i Danmark

”Det er en kendsgerning, at de danske ledige ikke har fået lejlighed til at søge de pågældende job. De er ikke slået op i danske jobcentre, men på polske og rumænske hjemmesider. Det sker altså via nogle andre rekrutteringskanaler,” forklarer han.

Ligesom Henning Jørgensen peger Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, også på, at mange ledige job slet ikke kommer til ledige danskeres kendskab. Det kan også ske ved, at en arbejdsgiver måske allerede har ansat en medarbejder fra Østeuropa, som kender nogen i hjemlandet, der kan komme til Danmark og arbejde. Rekrutteringen sker altså mere via netværk end via jobopslag.

Udover de ’usynlige jobopslag’ peger Bent Greve på en række andre årsager til, at man ikke bare kan påstå, at det forhold, at et stigende antal østeuropæere finder arbejde her i landet, skyldes, at der er mange danskere, der ikke gider at arbejde. I nogle tilfælde handler det også om, at danskerne ikke har de rette kvalifikationer.

"Selv om mange af østarbejderne er ansat i lavtlønsjob, er nogle jo også ansat i stillinger, hvor de ikke bare sådan kan erstattes af danskere. Det er det ene," forklarer Bent Greve og opremser endnu to grunde.

"For det andet har mange af østarbejderne ikke fuldtidsjob i Danmark, og derfor kan man ikke bare sætte det op imod danske ledighedstal. Endelig er der også et geografisk problem. Det er jo ikke sådan, at man kan regne med, at ledige danskere kan flytte fra en ende af landet til en anden for at tage et ledigt job, fordi det jo kan betyde, at en samlever så i stedet bliver ledig," siger han.

Kun 55.000 fuldtidsbeskæftigede


Udover, at de job, østarbejderne bestrider, ifølge de to forskere ofte slet ikke bliver udbudt via de danske jobcentre, kan opgørelsen med de 119.000 måske give et lidt misvisende billede af, hvor mange job der reelt er tale om.

Ifølge Bent Greve er det derfor mere retvisende at se på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede østeuropæere, der er tale om, når man skal holde tallet op imod manglende arbejdspladser for danske ledige.

TjekDet har set nærmere på opgørelsen over, hvor mange østeuropæere, der er i job i Danmark. Dykker man ned i tallene fra Beskæftigelsesministeriets svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra december, kan man se, at de ikke kun dækker over fuldtidsbeskæftigede, men også midlertidigt ansatte og deltidsbeskæftigede.

Omregner man i stedet tallene for personer fra EU11-landene med arbejde i Danmark til fuldtidsbeskæftigede, lander det på 55.006 – altså mindre end halvt så mange som de 119.003, der fremgår af svaret til Beskæftigelsesudvalget. Forskellen i de to opgørelser kan forklares med, at mange af de østeuropæiske statsborgeres ansættelser typisk er sæsonarbejde og kun varer dage, uger eller måneder.

I 4. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 var der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 48.768 personer fra EU11-landene beskæftiget i Danmark. Det tal er på 7 år steget med næsten 145 pct. til godt 119.000.

Nye dagpengeregler kan måske hjælpe


Mange af de pågældende job er kortvarige, og Bent Greve peger på, at de nye dagpengeregler, som træder i kraft henholdsvis 2. januar og 1. juli i år, vil gøre det mere attraktivt for dagpengemodtagere at tage de job, selv om de kun er af få dages varighed.

Det nye dagpengesystem er i nogle henseender mere fleksibelt og indebærer, at man som fuldtidsledig ikke længere modregnes en hel uges dagpenge, hvis man tager eksempelvis én dags arbejde. Samtidig gør de nye regler optjeningen af dagpenge nemmere. Nu skal man ikke arbejde et helt år for at genoptjene sin dagpengeret, men kan forlænge retten med to timer, når man arbejder én time – dog kun i op til et år.

Men hvor mange flere småjob, der reelt vil ende på danske arbejdstageres hænder, er ifølge Bent Greve umuligt at spå om.

”Jeg tror, at de nye regler vil give en helt anden fleksibilitet, i forhold til hvad vi har set tidligere. Men hvor stor en virkning, det har, er svært at forudsige”, siger han.

Selv om beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) påstår, at man kan "tage et kraftigt opgør med den myte, at det er svært at se jobåbninger for danske ledige" på baggrund af det høje antal østarbejdere, mener professor Henning Jørgensen, at der stadig mangler job til de danskere, der går ledige.

"Vi mangler jobåbninger, og vi mangler vækst i økonomien. Når beskæftigelsesministeren påstår noget andet, går han et ideologisk ærinde", siger professoren.

 

 


 

Forrige artikel Har Jesus levet i virkeligheden? Har Jesus levet i virkeligheden? Næste artikel Ultrakonservativt medie fordrejer optøjer i tysk by Ultrakonservativt medie fordrejer optøjer i tysk by
Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

Pisk til 15-årig gjorde Europas menneskeret dynamisk

ANALYSE: Den omdiskuterede såkaldte ’dynamiske fortolkning’ af menneskeretten har fundet sted så længe, at de fleste har glemt, hvordan den opstod. Mandag Morgens Europaredaktør tager dig fire årtier tilbage til en sag om en 15-årig skoledreng, der blev dømt til korporlig afstraffelse i Storbritannien.

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvornår må du bruge det lange lys på motorvejen?

Hvis du er i tvivl om, om du skal eller overhovedet må bruge det lange lys, når du kører på motorvejen, så er du ikke den eneste. Spørgsmålet har nemlig skabt stor debat på de sociale medier og i avisernes spalter. Og svaret er da heller ikke helt så enkelt, siger eksperterne.

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.