Gør boom i østarbejdere jobmangel til en myte?

Når 119.000 østarbejdere kan finde arbejde i Danmark, så må det være en myte, at der ikke er jobmuligheder nok til de danske ledige, mener beskæftigelsesministeren. Men hænger det sammen?

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 



Fakta

Flere og flere polakker, rumænere og andre østeuropæere finder arbejde i danske stalde, på danske stilladser og i danske skove. Konkret lagde 119.000 statsborgere fra EU11-landene fra oktober 2015 til oktober 2016 vejen forbi Danmark for at arbejde med blandt andet rengøring, landbrug og byggeri.

Samtidig står mere end 100.000 arbejdsdygtige danskere uden job. Men når der nu er plads til 119.000 østeuropæere på det danske arbejdsmarked, hvorfor kan de arbejdsløse danskere så ikke finde arbejde?

Det lader også til at være ræsonnementet hos beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). I forbindelse med en opgørelse fra Beskæftigelsesministeriet, der viser, at antallet af østarbejdere i Danmark er næsten fordoblet over de seneste 5 år - fra 66.500 til 119.00 - og at 46 pct. af de job, de varetager, ikke kræver en bestemt uddannelse, sagde ministeren i december til Berlingske, at det var tid til at gøre op med myten om, at der mangler jobåbninger til danskere, der går ledige.

Helt så simpelt er det dog ikke. Blot fordi der findes ledige job, betyder det ikke nødvendigvis, at de i praksis er tilgængelige for danske ledige.

Henning Jørgensen, der er professor i Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet kalder det endda "misinformation", når beskæftigelsesministeren laver den kobling.

Opgørelsen over antallet af østarbejdere i Danmark stammer fra et svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra Beskæftigelsesministeriet. Efter ønske fra Dansk Folkepartis beskæftigelsesordfører, Bent Bøgsted, har ministeriet opgjort antallet af statsborgere fra de såkaldte EU11-lande - det vil sige Bulgarien, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn - med beskæftigelse i Danmark fra oktober 2015 og et år frem. Opgørelsen viste, at i alt 119.000 EU11-statsborgere i den periode har haft ansættelse i primært service-, landbrugs- og byggesektoren.

Men ifølge Henning Jørgensen er det altså ikke ensbetydende med, at der findes 119.000 job, som danske ledige bare ikke gider at tage. Ofte har de ledige danskere nemlig slet ikke adgang til jobopslagene.

Ledige i Danmark

”Det er en kendsgerning, at de danske ledige ikke har fået lejlighed til at søge de pågældende job. De er ikke slået op i danske jobcentre, men på polske og rumænske hjemmesider. Det sker altså via nogle andre rekrutteringskanaler,” forklarer han.

Ligesom Henning Jørgensen peger Bent Greve, professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet, også på, at mange ledige job slet ikke kommer til ledige danskeres kendskab. Det kan også ske ved, at en arbejdsgiver måske allerede har ansat en medarbejder fra Østeuropa, som kender nogen i hjemlandet, der kan komme til Danmark og arbejde. Rekrutteringen sker altså mere via netværk end via jobopslag.

Udover de ’usynlige jobopslag’ peger Bent Greve på en række andre årsager til, at man ikke bare kan påstå, at det forhold, at et stigende antal østeuropæere finder arbejde her i landet, skyldes, at der er mange danskere, der ikke gider at arbejde. I nogle tilfælde handler det også om, at danskerne ikke har de rette kvalifikationer.

"Selv om mange af østarbejderne er ansat i lavtlønsjob, er nogle jo også ansat i stillinger, hvor de ikke bare sådan kan erstattes af danskere. Det er det ene," forklarer Bent Greve og opremser endnu to grunde.

"For det andet har mange af østarbejderne ikke fuldtidsjob i Danmark, og derfor kan man ikke bare sætte det op imod danske ledighedstal. Endelig er der også et geografisk problem. Det er jo ikke sådan, at man kan regne med, at ledige danskere kan flytte fra en ende af landet til en anden for at tage et ledigt job, fordi det jo kan betyde, at en samlever så i stedet bliver ledig," siger han.

Kun 55.000 fuldtidsbeskæftigede


Udover, at de job, østarbejderne bestrider, ifølge de to forskere ofte slet ikke bliver udbudt via de danske jobcentre, kan opgørelsen med de 119.000 måske give et lidt misvisende billede af, hvor mange job der reelt er tale om.

Ifølge Bent Greve er det derfor mere retvisende at se på, hvor mange fuldtidsbeskæftigede østeuropæere, der er tale om, når man skal holde tallet op imod manglende arbejdspladser for danske ledige.

TjekDet har set nærmere på opgørelsen over, hvor mange østeuropæere, der er i job i Danmark. Dykker man ned i tallene fra Beskæftigelsesministeriets svar til Folketingets Beskæftigelsesudvalg fra december, kan man se, at de ikke kun dækker over fuldtidsbeskæftigede, men også midlertidigt ansatte og deltidsbeskæftigede.

Omregner man i stedet tallene for personer fra EU11-landene med arbejde i Danmark til fuldtidsbeskæftigede, lander det på 55.006 – altså mindre end halvt så mange som de 119.003, der fremgår af svaret til Beskæftigelsesudvalget. Forskellen i de to opgørelser kan forklares med, at mange af de østeuropæiske statsborgeres ansættelser typisk er sæsonarbejde og kun varer dage, uger eller måneder.

I 4. kvartal 2008 til 3. kvartal 2009 var der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering 48.768 personer fra EU11-landene beskæftiget i Danmark. Det tal er på 7 år steget med næsten 145 pct. til godt 119.000.

Nye dagpengeregler kan måske hjælpe


Mange af de pågældende job er kortvarige, og Bent Greve peger på, at de nye dagpengeregler, som træder i kraft henholdsvis 2. januar og 1. juli i år, vil gøre det mere attraktivt for dagpengemodtagere at tage de job, selv om de kun er af få dages varighed.

Det nye dagpengesystem er i nogle henseender mere fleksibelt og indebærer, at man som fuldtidsledig ikke længere modregnes en hel uges dagpenge, hvis man tager eksempelvis én dags arbejde. Samtidig gør de nye regler optjeningen af dagpenge nemmere. Nu skal man ikke arbejde et helt år for at genoptjene sin dagpengeret, men kan forlænge retten med to timer, når man arbejder én time – dog kun i op til et år.

Men hvor mange flere småjob, der reelt vil ende på danske arbejdstageres hænder, er ifølge Bent Greve umuligt at spå om.

”Jeg tror, at de nye regler vil give en helt anden fleksibilitet, i forhold til hvad vi har set tidligere. Men hvor stor en virkning, det har, er svært at forudsige”, siger han.

Selv om beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) påstår, at man kan "tage et kraftigt opgør med den myte, at det er svært at se jobåbninger for danske ledige" på baggrund af det høje antal østarbejdere, mener professor Henning Jørgensen, at der stadig mangler job til de danskere, der går ledige.

"Vi mangler jobåbninger, og vi mangler vækst i økonomien. Når beskæftigelsesministeren påstår noget andet, går han et ideologisk ærinde", siger professoren.

 

 


 

Forrige artikel Har Jesus levet i virkeligheden? Har Jesus levet i virkeligheden? Næste artikel Ultrakonservativt medie fordrejer optøjer i tysk by Ultrakonservativt medie fordrejer optøjer i tysk by
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.