PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto. 

Når juleræset sætter ind, er der ekstra pres på de danske posthuse. Massevis af danskere venter på pakker, der er tiltænkt børnene eller ægtefællen, og som skal under juletræet 24. december. 

Men det er desværre ikke kun højtid for gaver. Svindlere forsøger nemlig i juledagene i stor stil at udnytte godtroende danskere, der venter på at få en pakke leveret.  

Via sms eller mail udgiver svindlerne sig for at være PostNord, hvor man blot kræver en lille ekstra betaling til porto, så den længe ventede julegave endelig kan blive leveret. Men det er altså ren fup, oplyser Postnord. 

"Der er i øjeblikket mange fupbeskeder i omløb med links til indbetaling af manglende porto. Vi opdaterer løbende postnord.dk med eksempler på fup-beskederne," skriver virksomheden på sin facebookside.  

Artiklen forsætter under billedet 

PostNord advarer på sin facebookside om de mange falske mails og sms'er, der forsøger at snyde intetanende danskere.

Ligner Postnords hjemmeside 

Vedhæftet facebookopslaget er et eksempel på, hvordan fupmailen kan se ud. TjekDet er ligeledes kommet i besiddelse af en mail, og her står, at en pakke er blevet tilbageholdt, men at det kan løses, hvis vi følger vedhæftede link.  

Gør vi det, kommer vi ind på en side, der hedder wehostyourwebsites.com. Her kan vores pakke spores, og vi får at vide, at pakken ikke er blevet afsendt, fordi den var underfrankeret. 

Men det kan heldigvis hurtigt ordnes, hvis vi blot indbetaler 20 kroner ved at indtaste vores kontaktinformationer og kreditkortoplysninger. 

Det gør vi naturligvis ikke, men andre er desværre faldet i fælden. 

Et af de uheldige ofre er Mikela Bakke. 

I hendes tilfælde var det over sms, at hun fik besked om en pakke, der ikke kunne leveres. Det tænkte hun ikke videre over, for hun ventede nemlig på en pakke til sin mors fødselsdag her op til jul. 

Artiklen fortsætter under billederne

Sådan lokker svindlerne dig i fælden

Mange danskere modtager i øjeblikket beskeder om pakker, som PostNord først vil levere, når der er betalt et gebyr. Beskederne sender svindlere på sms eller på mail.

I mailen er der et link til en hjemmeside, hvor man kan betale gebyret. Hjemmesiden ligner til forveksling PostNords rigtige hjemmeside. Først bliver man bedt om at indtaste pakkens track & trace-nummer.

Nu får vi at vide, at vi skal betale 20 kroner, så bliver pakken angiveligt leveret. Vi bliver derfor nu bedt om at indtaste vores navn, adresse og postnummer – og derefter aflevere vores kortoplysninger på for eksempel et Dankort eller Mastercard.

Nu står døren til vores bankkonto pivåben. Og svindlerne behøver ikke at nøjes med at hæve 20 kroner via kreditkortet. De kan nu tømme kontoen - og lidt til.

Og da hun fulgte linket i sms'en via sin telefon, var der heller intet, der tydede på svindel, fortæller hun. Siden lignede til forveksling Postnords blå hjemmeside, og der stod endda, at pakken var strandet i Postnords distributionscenter i Høje-Taastrup.  

"Jeg er 25 år og vant til sociale medier, og jeg ved godt, der findes forsøg på svindel. Havde jeg fået en mail om det, var jeg aldrig hoppet på det, men det her virkede så reelt," fortæller Mikela Bakke til TjekDet. 

Hun fulgte derfor linket og indbetalte de 20 kroners restporto, som sms'en krævede. Men så gik det galt. 

"Der går cirka et halvt minut, og så hopper den ligesom fra den side, jeg var inde på, som ligner Postnords hjemmeside, og så over på en anden side. Den hed noget med funkymonkey og var nu pludselig angivet som 'ikke sikker'. Og så stod der bare hen over skærmen med store bogstaver: Tak for dit medlemskab. Og så begyndte alle alarmklokker at ringe," siger Mikela Bakke. 

Hun lukkede efterfølgende alle browservinduer på sin telefon og skyndte sig ind på sin netbank. Det tog kun halvandet minut, men det var nok for svindlerne. Til Mikela Bakkes store fortrydelse var der nemlig ikke én eneste krone tilbage på hendes konto. 

Hun ringede derfor med det samme til sin bank, der fortalte hende, at de ikke umiddelbart kunne gøre noget. I stedet skulle hun lave en indsigelse og forklare forløbet, og så vil banken vurdere, om hun kan få sine penge tilbage. 

Artiklen forsætter under billedet 

I et facebookopslag, der er blevet delt i flere opslag mere end 30.000 gange det første døgn, advarer Mikela Bakke om, at hun er blevet snydt af svindlere. (Foto: Skærmbillede fra facebookopslaget)

Pakkesvindel eksploderer i juletiden 

Falske mails og sms'er om pakker er ikke noget nyt fænomen, men ifølge Postnord florerer der ekstra mange af dem i forbindelse med julens pakkeboom.  

Men heldigvis er der flere gode råde at følge, hvis man vil sikre sig, at man ikke ender i samme ulykkelige situation som Mikela Bakke. 

Postnord oplyser for det første, at de aldrig beder om ekstra betaling for fragt, da den altid vil være betalt hos netbutikken samtidig med købet af varen. De anbefaler også, at man undlader at klikke på links, hvis man er i tvivl, og i stedet blot sletter den mail eller sms, man har modtaget.  

Derudover kan man sikre sig yderligere ved at bruge Postnords gratis app, hvor man kan se sine pakkers status og vælge at få besked, når der er nyt om en pakke. 

I de falske beskeder er der som regel angivet et pakkenummer, men hvis man vil være sikker på, om det er et rigtigt nummer, kan man altid slå det op i Postnords app eller på Postnords hjemmeside.  

Kontakt hurtigt din bank

Er du allerede faldet i fælden og har oplyst dine kortoplysninger til svindlerne, bør du omgående kontakte din bank, oplyser Sydbank i et facebookopslag, hvor banken advarer mod svindelnummeret.

"En del af vores kunder har fået en sms eller mail fra Postnord og PakkeInfo angående for lidt porto. Der er tale om svindel – nogle af modtagerne er desværre gået i fælden og har afgivet deres kortoplysninger," skriver banken i sit opslag.

Vil du spærre dit kort kan du døgnet rundt ringe til Nets. Telefonnumrene kan du finde på denne hjemmeside. Du skal også ringe til din bank, så du kan gøre indsigelse mod, at beløbet trækkes på din konto.  

App agerer værn mod fup på nettet

Mit digitale selvforsvar er Forbrugerrådet Tænk og Trygfondens gratis app, der hjælper én med at være sikker online og holder én opdateret om digitale trusler.

Forrige artikel Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant Næste artikel Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne
Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

Bilka er lige nu et populært mål for fupkonkurrencer

For at sprede lidt glæde i coronakrisetiden, udlover Bilka i Skalborg spritnye høretelefoner til 10 heldige vindere. Sådan lyder det i et populært opslag på sociale medier. Men Bilka har intet med konkurrencen at gøre - den er et fupnummer. I øjeblikket lægger flere af kædens varehuse ufrivilligt navn til svindelnummeret.

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye

Helle Thorning-Schmidt bliver medlem af Facebooks nye "højesteret"

Jurister, menneskerettighedssaktivister, digitale eksperter og en tidligere dansk statsminister er blandt de udpegede medlemmer af Facebooks nye tilsynsråd. De skal tage stilling til, hvilke typer indhold der løbende skal fjernes på det sociale medie. 

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

Forvirring om (falsk) coronaskilt: Mener hun virkelig det helt alvorligt?

En amerikansk demonstrant hånes på sociale medier for at holde et protestskilt med et konspirerende budskab, der beskylder Barack Obama for at stå bag coronakrisen. Men billedet er manipuleret. I virkeligheden står der noget helt andet på skiltet, som hun brugte til at demonstrere mod nedlukningen af Californien under coronakrisen. 

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Hvor mange muslimer er der i Danmark?

Antallet af muslimer i Danmark er ofte genstand for debat på sociale medier. Ikke mindst fordi der ikke findes officielle danske opgørelser. Nye beregninger viser nu, at tallet sandsynligvis er lavere end tidligere vurderet.