Røde partier genbruger højest usikkert tal for plastik i havene

Detektor faktatjekkede i sidste måned en påstand fra Socialdemokraterne, Alternativet og SF om, at der i 2050 vil være mere plastik end fisk i verdens have. Men nu bruger de samme partier sammenligningen igen.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


I 2050 er der lige så meget plastik, som der er fisk i havene, lyder det fra både Socialdemokraterne, SF og Alternativet. Men det er ikke nogen hemmelighed, at de tal, som partierne henviser til, ikke kan bruges til at drage den konklusion.

Fakta

Det er DRs faktatjekprogram Detektor, der allerede i sidste måned forsøgte at dræbe myten, der har cirkuleret i den offentlige debat et stykke tid. Og selv om Alternativet i maj blev konfronteret med den fejlagtige konklusion, så blev den gentaget i et opslag på partiets Facebookside forleden. Og Karin Gaardsted fra Socialdemokratiet brugte den i et debatindlæg i Politiken den 9. juni, mens SF på Facebook den 8. juni skrev, at beregninger har vist, at vi risikerer, at der er mere plastik end fisk i havene i år 2050, hvis ikke udviklingen vendes.

Konklusionen om, at mængden af plastik vil overstige mængden af fisk i 2050, stammer fra den britiske tænketank The Ellen MacArthur Foundation, der har lavet udregningen for World Economic Forum i begyndelsen af 2016. Beregningerne, der ligger til grund for konklusionen, er baseret på to tal: et for antallet af fisk og et for mængden af plastik.

Men tallet for mængden af fisk, der bruges i rapporten, er forældet. Det kommer fra en undersøgelse, der i 2008 målte mængden af fisk i havet til at være 899 millioner ton. De samme forskere lavede dog en ny optælling i 2015, hvor de kom frem til det noget upræcise resultat, at der er et sted mellem 300 millioner ton og 26.100 millioner ton fisk i havet. Medianen på 4.900 millioner ton ligger et godt stykke fra 2008-optællingen på 899 eller 812 millioner ton. Men alligevel er det 2008-tallet, der er brugt i World Economic Forum-rapporten.

Også tal for plastik bygger på usikker fremskrivning

Tallet for mængden af plastik er heller ikke uproblematisk. En gruppe forskere er nået frem til, at der mellem 2010 og 2025 vil være blevet udledt 155 millioner ton plastik. Dette tal har tænketanken fremskrevet til 2050 ved at bruge den forventede økonomiske vækst. Men en af forskerne bag det oprindelige tal mener, at det er misvisende at fremskrive tallet på den måde.

“Som forsker, der udgiver i peer-review litteratur (forskning, red.), kunne jeg ikke fremskrive længere end 2025. Jeg kan ikke lave fremskrivninger udover eller udenfor vores videnskabelige studie,” sagde Jenna Jambeck fra University of Georgia i sidste måned til Detektor.

DR har forhørte sig også hos professor ved DTU Aqua Torkel Gissel Nielsen, der ligeledes gjorde opmærksom på, at man ikke bare sådan kan fremskrive tallene for mængden af plastik.

“Hvis man nu går nogle få år frem, så er det måske okay, men at gøre det næsten en menneskealder frem i tiden, det gør det altså noget usikkert,” sagde han.

Påstanden om, at mængden af fisk og plastik vil være den samme i 2050 bygger altså på tal, der er meget usikre, både hvad angår antallet af fisk og mængden af plastik. Detektor spurgte i sidste måned også Ellen MacArthur Foundation, om de mener, at tallene bør bruges på trods af usikkerhederne. Til det svarede tænketanken i en mail, at de ikke havde nogen kommentarer, fordi de ikke kunne få fat i folkene bag analysen.

To partier trækker i land, et tredje holder fast

Detektor har spurgt Alternativet, hvorfor de har gentaget konklusionen, når partiet i sidste måned blev gjort opmærksom på, at tallene bag beregningen er højest usikre.

"Det er selvfølgelig klodset af os, at vi har gjort det to gange. Det er en fejl fra vores side, og vi skal have den aflivet blandt vores medlemmer, så det ikke sker igen. Det er ikke en valid sammenligning," siger partiets miljøordfører, Christian Poll. Efter Detektors henvendelse har partiet fjernet sammenligningen i opslaget på Facebook.

Også Karin Gaardsted (S) vil afholde sig fra at citere tallene i fremtiden. SF går derimod den anden vej, og ser ikke noget problem i at bruge dem, så længe partiet understreger, at det kan ske.

”Vi har taget til efterretning, at Detektor har påvist, at der er en usikkerhed ved sammenligningen. Men der er jo også usikkerhed ved fremskrivning af økonomi og flygtningestrømme. Jeg synes, vi flager en problemstilling, som man risikerer, hvis man ikke vender udviklingen. Derfor synes jeg godt, at man kan forsvare, at vi bruger det i den her form. Men man kan ikke skrive, at det er sådan, det ender,” siger pressechef i SF, Thomas Nystrøm, til Detektor.

Partiet har alligevel rettet i sit opslag på Facebook, så oplysningen om plastik i havene ikke længere fremgår.

Læs hele Detektors faktatjek her.

 

 

Forrige artikel Nej, den 'vansirede pige' gør ikke din computer syg Nej, den 'vansirede pige' gør ikke din computer syg Næste artikel Debat om sygehusene er fyldt med fejl Debat om sygehusene er fyldt med fejl
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.