Så mange udlændinge har fået dansk statsborgerskab de seneste 40 år

Spørgsmålet om, hvem der skal have ret til at kalde sig dansk statsborger, har længe været kilde til megen politisk uenighed og debat. Men hvor mange udlændinge får egentlig statsborgerskab i Danmark?  

"Det at få dansk statsborgerskab er en gave. Og det er en gave, som politikere i årevis har givet til alt for mange.”

Sådan lød det fra Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund, da hun torsdag aften stod på talerstolen under Folketingets åbningsdebat. 

Men hvor mange udlændinge har egentligt fået dansk statsborgerskab, når nu man må forstå, at det er alt for mange?

Artiklen fortsætter under grafikken. 


Danmark Statistiks opgørelse over personer, der har skiftet til dansk statsborgerskab, strækker sig 40 år tilbage - til 1979.

I den tid har 258.255 udlændinge fået dansk statsborgerskab. Flest skift, som Danmarks Statistik kalder det, var der i år 2000, hvor 19.323 personer tilegnede sig et statsborgerskab i Danmark.

Danmarks Statistiks opgørelse over personer, der har skiftet til dansk statsborgerskab, er baseret på data fra CPR-registret. I registreret findes kun ét statsborgerskab registreret for hver person. Hvis en person har dobbelt statsborgerskab og et af dem er dansk, prioriteres det danske statsborgerskab.

Mere end halvdelen af den godt kvarte million statsborgerskaber er blevet givet inden for de seneste 20 år.  

Her er det især tyrkiske, irakiske, somaliske, bosniske og afghanske pas, der er blevet byttet ud med danske.

Også statsløse tegner sig for en stor del af de personer, der de seneste 20 år har fået stukket et dansk pas i hænderne. 

Artiklen fortsætter under grafikken. 


Det seneste årti har budt på et stort udsving i de årlige antal nyslåede danskere. Efter at have nået det hidtil laveste niveau i fyrre år i 2013, hvor 1.863 udlændinge blev danske statsborgere, toppede antallet i 2016. Her blev det til 15.028 nye statsborgere. Siden er tallet igen faldet betragteligt. 

Sidste år var der 2.836 udlændinge, som skiftede til dansk statsborgerskab. Her var det oftest svenske pas, der blev byttet for det danske. 

Efter svenskerne toppes listen af personer fra Tyskland, Island, Storbritannien og Polen.  

Artiklen fortsætter under grafikken. 


Det er Folketinget, som afgør, hvem der skal have dansk statsborgerskab. To gange om året fremsætter Udlændinge- og Integrationsministeriet et lovforslag, som indeholder en liste med navnene på de udlændinge, der har søgt om statsborgerskab og som opfylder betingelserne for statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet forventer at fremsætte det næste lovforslag om statsborgerskab i slutningen af oktober.  

Betingelser for statsborgerskab

For at få dansk statsborgerskab er der en række krav, man skal leve op til. I særlige tilfælde er det muligt at få dispensation fra nogle af betingelserne. 

Prøve. Man skal bestå den såkaldte indfødsretsprøve.

Ophold. Man skal have opholdstilladelse i Danmark på ubegrænset tid og som udgangspunkt have boet i landet uafbrudt i ni år.

Kriminalitet. Man må ikke have begået visse typer kriminalitet, for eksempel må man ikke være dømt for lovovertrædelser mod statens sikkerhed eller være idømt udvisning eller ubetinget fængsel på et år eller mere. For bestemte typer kriminalitet er kravet endnu skrappere. Dømmes man for eksempel for bandekriminalitet, er man udelukket fra at få dansk statsborgerskab – uanset strafudmålingen.

Desuden må man ikke være under sigtelse for en lovovertrædelse.

Økonomi. Man skal være selvforsørgende (modtagere af SU, dagpenge og folkepension er dog undtaget), og man må ikke have gæld til det offentlige.

Sprog. Man skal som hovedregel have bestået danskuddannelsernes Prøve i Dansk 3 eller en af de prøver, som er oplistet i bilag 3.a til Cirkulæreskrivelse om naturalisation.

Kilder: Udlændinge- og Integrationsministeriet.

 

Opdateret 15. oktober 2019 10:40: Af artiklen fremgik det tidligere som en betingelse for statsborgerskab, at man ikke er idømt ubetinget fængsel på halvandet år eller mere. Reglerne blev sidste år skærpet. I dag må man ikke være idømt en ubetinget fængselsstraf på et år eller mere. Desuden var kun uddannelsesstøtte og folkepension nævnt som undtagelser for kravet om selvforsørgelse. Også modtagere af dagpenge er undtaget kravet.

 

Forrige artikel Historisk skifte:  Vælgerne har fået større tillid til politikerne Historisk skifte: Vælgerne har fået større tillid til politikerne Næste artikel Her er verdens rigeste lande Her er verdens rigeste lande

Redaktionen holder sommerpause

TjekDets redaktion holder ferie frem til den 3. august, hvor vi vender stærkt tilbage. Du kan stadig tippe os om påstande i den offentlige debat, som du mener fortjener et faktatjek. Du kan skrive til os på tip@tjekdet.dk eller udfylde vores tipformular.

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere.