Interesseorganisationer og politikere på begge fløje slår ofte et slag for, at de ældre i samfundet skal have bedre vilkår. De bliver behandlet for dårligt, og de har for få penge mellem hænderne. Men er folkepensionisterne reelt set blevet fattigere?

Svaret er ikke lige så simpelt som spørgsmålet selv. Folkepensionen i dag er nemlig meget mere end det grundbeløb på 6.327 kroner om måneden før skat, som næsten alle pensionister modtager. Men ved netop det beløb er der ikke noget at være i tvivl om, hvis man spørger de forskere, som TjekDet har talt med.

“Selvom grundbeløbet er steget i absolutte tal, er det faldet relativt målt. Og så har man forsøgt med tillæg at hjælpe de allerfattigste i stedet for at hæve grundbeløbet,” siger Anna Amilon, ph.d. og seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

De tillæg, som Anna Amilon nævner her, er netop med til at gøre svaret kompliceret, men overordnet set vil Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker og professor på RUC, gerne fastslå, at folkepensionisterne er blevet fattigere siden 1994.

“Samlet set over de sidste 25 år er pensionerne blevet ringere, end de var tidligere,” siger Bent Greve.

Pensionisterne halter efter

Folkepensionen i Danmark har en lang historie, der kan spores helt tilbage til 1891. Siden har udformningen af ordningen naturligvis ændret sig en hel del gange, og det gør det svært at sammenligne vilkårene nu med tidligere.

Men der er en grund til, at Bent Greve nævner 1994 som udgangspunkt for at lave den mest retvisende sammenligning. Dengang indførte Poul Nyrup Rasmussens daværende regering nemlig en skatteomlægning, der medførte bruttoficering af alle overførselsindkomster, herunder folkepension. Indtil da havde overførselsindkomster været helt eller delvist skattefrie, men med bruttoficeringen blev de gjort fuldt skattepligtige og samtidig forhøjet.

Folkepensionssatserne fra før 1994 vil derfor være næsten umulige at sammenligne med dem fra 1994 og frem til i dag, og derfor er skæringsåret for vores tilbageblik 1994 – altså de seneste 25 år.

Tager man først et kig på grundbeløbet i den periode, er det som tidligere nævnt uden undtagelse steget hvert år siden 1994 i kroner og ører. Dengang lød en folkepensionists grundbeløb på 3.694 kroner om måneden, hvilket ifølge Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks svarer til 5.669,77 kroner i 2018-priser, som er det senest mulige sammenligningsår.

I 2019 er det faktiske grundbeløb for en folkepensionist 6.315 kroner, men stigningen på knap 2.700 kroner i absolutte tal fra 1994 til i dag betyder ikke, at pensionisterne er blevet rigere, siger Anna Amilon. Deres indkomst er nemlig ikke fulgt med lønudviklingen i resten af samfundet, og derfor er der reelt sket et fald.

“Det skyldes primært, at grundbeløbet ikke har fulgt inflationen. Følger folkepensionen ikke inflationen ligesom lønudviklingen, så falder købekraften, og forbrugsmulighederne bliver svækket,” siger Anna Amilon.

Satspuljen har påvirket pensionen

Hun henviser til aftalen ved indførslen af satspuljen i 1990, hvor det blev besluttet, at hvis lønudviklingen et givent år overskrider to procent, så stiger overførselsindkomsterne – herunder folkepensionen – 0,3 procent mindre end lønudviklingen. Det beløb, pensionen ville være steget uden aftalen, overføres så i stedet til satspuljen.

Lønudviklingen har overskredet to procent i 21 af de seneste 25 år, og pensionisternes indkomst er derfor ikke fulgt med resten af samfundets lønudvikling i de år. Det vil den dog efter planen gøre fremover, da regeringen og Dansk Folkeparti som en del af finansloven for 2019 afskaffede satspuljen. Og det vil ifølge Bent Greve generelt have en positiv betydning for pensionisternes økonomi.

“Grundlæggende må man sige, at afskaffelsen af satspuljen vil sørge for, at pensionisters vilkår ikke bliver yderligere forringet de kommende år,” siger han.

Da Enhedslisten som eneste parti i det nuværende folketing ikke har været med i satspuljeforliget, vil den formentlig ikke blive genoplivet, selv hvis der er rødt flertal efter folketingsvalget den 5. juni.

Pensionstillægget spiller en stor rolle

Det er ikke kun inflation og satspulje, der gør det svært at sætte to streger under et svar på vores spørgsmål i starten. Som Anna Amilon nævnte indledningsvist, er der kommet en masse tillæg med tiden, som pensionister kan søge. Det er blandt andet helbredstillæg, varmetillæg og halveret licens.

Men vigtigst er pensionstillægget, som har været der i mange år og i dag er højere end grundbeløbet for de fattigste enlige. Cirka halvdelen af de danske folkepensionister modtager det fulde pensionstillæg, som er 6.923 kroner om måneden før skat for enlige og 3.453 kroner for samlevende. Beløbene kan dog være lavere, hvis man har indkomst fra en privat pensionsopsparing.

Og netop de private pensionsopsparinger – arbejdsmarkedspensionerne – har en betydning for de nye tillæg, der er kommet. Det mener Anna Amilon.

“Flere og flere har siden starten af 90’erne fået en arbejdsmarkedspension, mens færre i dag får tillæg, fordi de med deres egen pension har for høj en indtægt. Så forhøjelserne af pensionstillægget og en anderledes regulering af ældrechecken er en måde at omfordele pensionsindkomsten til de allerfattigste,” siger Anna Amilon og henviser blandt andet til det løft på 2.000 kroner om året, som pensionstillægget fik i 2010.

Ældrechecken mudrer billedet

Ældrechecken, som Anna Amilon nævner, har også fået en stor betydning i mange pensionisters økonomi. Den blev indført i 2003. Efter en stor udbredelse i starten er antallet, der modtager ældrecheck, faldende. Ligesom ved de fleste andre tillæg.

I 2018 modtog 16 procent af folkepensionisterne den fulde ældrecheck på 17.600 kroner årligt før skat, og en fremskrivning fra Finansministeriet i 2017 viser, at tallet vil falde til 10 procent i 2030. Som de skriver i forbindelse med fremskrivningen, vil færre ældre i fremtiden have ret til ældrecheck, da flere har en privat arbejdsmarkedspension.

Og for at gøre billedet på pensionisternes økonomiske situation endnu mere mudret kan Bent Greve tilføje, at et tillæg som ældrechecken er med til at give et skævt billede af, hvem de fattigste er i praksis. Du kan nemlig kun få den fulde ældrecheck, hvis du har en likvid formue på under 87.900 kroner. Og på den måde når han frem til, at det ikke nødvendigvis er de fattigste pensionister, der har det sværest. Det er dem, der er lidt mindre fattige.

“Der er ingen tvivl om, at vi i Danmark har set en nedskæring i pensionernes realkøbekraft, hvor kun de allersvageste på grund af ældrechecken har opretholdt et bedre niveau end visse andre pensionister,” siger han.