Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

Under et pressemøde onsdag sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, at hvis man vil undgå overophedning af dansk økonomi, så er det bedre at give skattelettelser end kaste flere penge efter den offentlige sektor. Og det kan der faktisk være noget om, viser vores faktatjek.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Fakta

“Hvis ikke man vil have økonomien til at overophede, så vil det være et større problem, hvis man bruger pengene på offentlige udgifter, end hvis man bruger dem på skattelettelser".

Sådan sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) på et pressemøde onsdag, hvor han fremlagde regeringens nye erhvervsudspil. Men kan det nu også passe?

Ja, lyder svaret fra flere økonomer, som TjekDet har talt med. Ministeren uddybede ikke nærmere sin påstand, så vores faktatjek må derfor tage et generelt udgangspunkt. Vi har udelukkende kunne undersøge, hvad der vil være værst i tilfælde af en overophedning af den danske økonomi. Og her når vi frem til, at han har en rigtig pointe.

“Jeg vil gerne give ministeren ret. Når man giver skattelettelser, er det nemlig ikke sikkert, at pengene kommer ud i samfundet som forbrug, fordi modtagerne af skattelettelsen kan vælge at spare pengene op. Hvis man derimod vælger at øge det offentlige forbrug, har det en umiddelbar aktivitetseffekt”, forklarer Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

Det bakkes op af Asger Lau Andersen, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

“Skattelettelser vil formentlig bidrage mindre til en eventuel overophedning, end en tilsvarende forøgelse af de offentlige udgifter ville gøre, men det skal ikke forstås på den måde, at skattelettelser ligefrem mindsker risikoen for overophedning. Det ville være forkert at sige”, siger han.

Virkeligheden er mere kompliceret

Selvom større offentligt forbrug generelt er værre end skattelettelser, understreger økonomerne, at virkeligheden er mere kompliceret. For eksempel kan visse former for offentligt forbrug, få danskerne til at arbejde flere timer.

“I forhold til skattelettelser og offentlige udgifter afhænger det meget af, hvad udbudseffekterne af de offentlige udgifter er. Det afhænger af, hvad man investerer i, og hvor hurtigt man gør det,” siger Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet.

Asger Lau Andersen tager det samme forbehold.

“Det kommer an på, hvilke offentlige udgifter man øger, og hvordan man udformer skattelettelserne. Så det er selvfølgeligt mere kompliceret end som sådan. Som generel betragtning synes jeg, at udsagnet er nogenlunde lødigt,” siger han.

Ingen af de økonomer TjekDet har talt med, mener dog, at hverken skattelettelser eller øget offentligt forbrug ligefrem er det helt rigtige værktøj til at undgå en økonomi, der løber løbsk.

“I den nuværende situation, hvor der er en risiko for overophedning, bør man hverken gøre det ene eller det andet. Man skal hverken give skattelettelser eller øge det offentlige forbrug, hvis man er bange for overophedning. En skatteomlægning på eksempelvis boligskat i stedet for lønindkomst vil give mening. Ellers ville det være bedst at bremse op og reducere effekten af de offentlige finanser på økonomien,” forklarer Thomas Barnebeck Andersen.

Fakta: Hvad betyder overophedning?

En overophedning af økonomien sker, når virksomheder mangler arbejdskraft. Det får dels varer til at blive dyrere, fordi virksomheder ikke kan producere nok, og dels lønninger til at stige med et niveau, hvor økonomien ikke kan følge med. En overophedning vil i sidste ende føre til en økonomisk krise.

 

Forrige artikel Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst Næste artikel Vil regeringens servicefradrag mindske sort arbejde? Vil regeringens servicefradrag mindske sort arbejde?
Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Regler for valgplakater: Hvad må man (ikke)?

Folketingsvalget 2019 bliver afholdt den 5. juni, og dermed venter flere ugers valgkamp, hvor gader og stræder bliver plastret til med valgplakater af folketingskandidater. Men hvordan er reglerne for opsætning af valgplakater egentlig, og får det betydning, at folketingsvalget bliver afholdt kun 10 dage efter europaparlamentsvalget?  

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget. 

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Spærrer bedende muslimer her for trafikken i London?

Muslimer beslutter sig for at bede midt på London Bridge i det centrale London og blokerer dermed for trafikken i den travle millionby, påstår flere opslag på sociale medier. Men trafikken holdt allerede stille på grund af en lovlig demonstration.

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hvor mange er på overførselsindkomst i Danmark?

Hele 2,1 millioner personer i Danmark er på overførselsindkomst, skriver tænketanken Cepos. Men faktisk er antallet af danskere på overførselsindkomst blot 702.600 - det laveste i 12 år, skriver Danmarks Statistik. Begge dele er korrekt. Få forklaringen her.

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Støtter du hellig krig og terror ved at købe dansk kylling?

Når du køber dansk kylling, betaler du halalafgift. Dermed køber du udbredelse af islam, hellig krig og terror sammen med din kylling, skriver Torbjørn Fristed, der er kandidat til Folketinget for Dansk Folkeparti. Men det er forkert, siger forskere og Landbrug & Fødevarer.

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

Om 50 år kan der være flere døde end levende på Facebook

I 2070 kan antallet af antallet af facebookkonti, hvor brugeren er død, i princippet overstige antallet af konti, hvor brugeren er i live. Det sociale medie vil med tiden blive en digital kirkegård, der kan give historikere unikke muligheder for at dykke ned i fortiden.

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Hemmeligt dokument, der ikke er hemmeligt, binder ikke EU til migrationsaftale

Europa-Kommissionen har lavet et hemmeligt dokument, der vil gøre FN’s globale aftale om migration bindende for EU's medlemslande, lyder en påstand, der i øjeblikket spreder sig på nettet. Men EU-dokumentet er ikke hemmeligt, og det gør heller ikke FN-aftalen bindende for medlemslandene, fastslår juridiske eksperter.