Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

Under et pressemøde onsdag sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, at hvis man vil undgå overophedning af dansk økonomi, så er det bedre at give skattelettelser end kaste flere penge efter den offentlige sektor. Og det kan der faktisk være noget om, viser vores faktatjek.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Fakta

“Hvis ikke man vil have økonomien til at overophede, så vil det være et større problem, hvis man bruger pengene på offentlige udgifter, end hvis man bruger dem på skattelettelser".

Sådan sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) på et pressemøde onsdag, hvor han fremlagde regeringens nye erhvervsudspil. Men kan det nu også passe?

Ja, lyder svaret fra flere økonomer, som TjekDet har talt med. Ministeren uddybede ikke nærmere sin påstand, så vores faktatjek må derfor tage et generelt udgangspunkt. Vi har udelukkende kunne undersøge, hvad der vil være værst i tilfælde af en overophedning af den danske økonomi. Og her når vi frem til, at han har en rigtig pointe.

“Jeg vil gerne give ministeren ret. Når man giver skattelettelser, er det nemlig ikke sikkert, at pengene kommer ud i samfundet som forbrug, fordi modtagerne af skattelettelsen kan vælge at spare pengene op. Hvis man derimod vælger at øge det offentlige forbrug, har det en umiddelbar aktivitetseffekt”, forklarer Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

Det bakkes op af Asger Lau Andersen, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

“Skattelettelser vil formentlig bidrage mindre til en eventuel overophedning, end en tilsvarende forøgelse af de offentlige udgifter ville gøre, men det skal ikke forstås på den måde, at skattelettelser ligefrem mindsker risikoen for overophedning. Det ville være forkert at sige”, siger han.

Virkeligheden er mere kompliceret

Selvom større offentligt forbrug generelt er værre end skattelettelser, understreger økonomerne, at virkeligheden er mere kompliceret. For eksempel kan visse former for offentligt forbrug, få danskerne til at arbejde flere timer.

“I forhold til skattelettelser og offentlige udgifter afhænger det meget af, hvad udbudseffekterne af de offentlige udgifter er. Det afhænger af, hvad man investerer i, og hvor hurtigt man gør det,” siger Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet.

Asger Lau Andersen tager det samme forbehold.

“Det kommer an på, hvilke offentlige udgifter man øger, og hvordan man udformer skattelettelserne. Så det er selvfølgeligt mere kompliceret end som sådan. Som generel betragtning synes jeg, at udsagnet er nogenlunde lødigt,” siger han.

Ingen af de økonomer TjekDet har talt med, mener dog, at hverken skattelettelser eller øget offentligt forbrug ligefrem er det helt rigtige værktøj til at undgå en økonomi, der løber løbsk.

“I den nuværende situation, hvor der er en risiko for overophedning, bør man hverken gøre det ene eller det andet. Man skal hverken give skattelettelser eller øge det offentlige forbrug, hvis man er bange for overophedning. En skatteomlægning på eksempelvis boligskat i stedet for lønindkomst vil give mening. Ellers ville det være bedst at bremse op og reducere effekten af de offentlige finanser på økonomien,” forklarer Thomas Barnebeck Andersen.

Fakta: Hvad betyder overophedning?

En overophedning af økonomien sker, når virksomheder mangler arbejdskraft. Det får dels varer til at blive dyrere, fordi virksomheder ikke kan producere nok, og dels lønninger til at stige med et niveau, hvor økonomien ikke kan følge med. En overophedning vil i sidste ende føre til en økonomisk krise.

 

Forrige artikel Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst Næste artikel Vil regeringens servicefradrag mindske sort arbejde? Vil regeringens servicefradrag mindske sort arbejde?
Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Det forkorter næppe dit liv at dele seng med en snorker

Hvis din kæreste eller ægtefælle snorker, lever du kortere. Sådan kan man læse i en artikel fra Se og Hør, der er kommenteret adskillige tusinde gange på sociale medier. Men intet tyder på, at din partners snorken koster år af dit liv, lyder det fra forskere.  

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Nej, gluten ødelægger ikke raske menneskers tarme

Gluten er skadeligt for alle menneskers tarmsystem. Sådan lyder det i en artikel, der florerer på Facebook, og som lægger et amerikansk studie til grund. Men gluten er ikke skadeligt for raske mennesker, lyder det fra flere forskere.  

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto.