Skattelettelser er mindre skadelige end offentligt forbrug

Under et pressemøde onsdag sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll, at hvis man vil undgå overophedning af dansk økonomi, så er det bedre at give skattelettelser end kaste flere penge efter den offentlige sektor. Og det kan der faktisk være noget om, viser vores faktatjek.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

 


Fakta

“Hvis ikke man vil have økonomien til at overophede, så vil det være et større problem, hvis man bruger pengene på offentlige udgifter, end hvis man bruger dem på skattelettelser".

Sådan sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll (LA) på et pressemøde onsdag, hvor han fremlagde regeringens nye erhvervsudspil. Men kan det nu også passe?

Ja, lyder svaret fra flere økonomer, som TjekDet har talt med. Ministeren uddybede ikke nærmere sin påstand, så vores faktatjek må derfor tage et generelt udgangspunkt. Vi har udelukkende kunne undersøge, hvad der vil være værst i tilfælde af en overophedning af den danske økonomi. Og her når vi frem til, at han har en rigtig pointe.

“Jeg vil gerne give ministeren ret. Når man giver skattelettelser, er det nemlig ikke sikkert, at pengene kommer ud i samfundet som forbrug, fordi modtagerne af skattelettelsen kan vælge at spare pengene op. Hvis man derimod vælger at øge det offentlige forbrug, har det en umiddelbar aktivitetseffekt”, forklarer Helge J. Pedersen, der er cheføkonom i Nordea.

Det bakkes op af Asger Lau Andersen, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

“Skattelettelser vil formentlig bidrage mindre til en eventuel overophedning, end en tilsvarende forøgelse af de offentlige udgifter ville gøre, men det skal ikke forstås på den måde, at skattelettelser ligefrem mindsker risikoen for overophedning. Det ville være forkert at sige”, siger han.

Virkeligheden er mere kompliceret

Selvom større offentligt forbrug generelt er værre end skattelettelser, understreger økonomerne, at virkeligheden er mere kompliceret. For eksempel kan visse former for offentligt forbrug, få danskerne til at arbejde flere timer.

“I forhold til skattelettelser og offentlige udgifter afhænger det meget af, hvad udbudseffekterne af de offentlige udgifter er. Det afhænger af, hvad man investerer i, og hvor hurtigt man gør det,” siger Thomas Barnebeck Andersen, professor i økonomi ved Syddansk Universitet.

Asger Lau Andersen tager det samme forbehold.

“Det kommer an på, hvilke offentlige udgifter man øger, og hvordan man udformer skattelettelserne. Så det er selvfølgeligt mere kompliceret end som sådan. Som generel betragtning synes jeg, at udsagnet er nogenlunde lødigt,” siger han.

Ingen af de økonomer TjekDet har talt med, mener dog, at hverken skattelettelser eller øget offentligt forbrug ligefrem er det helt rigtige værktøj til at undgå en økonomi, der løber løbsk.

“I den nuværende situation, hvor der er en risiko for overophedning, bør man hverken gøre det ene eller det andet. Man skal hverken give skattelettelser eller øge det offentlige forbrug, hvis man er bange for overophedning. En skatteomlægning på eksempelvis boligskat i stedet for lønindkomst vil give mening. Ellers ville det være bedst at bremse op og reducere effekten af de offentlige finanser på økonomien,” forklarer Thomas Barnebeck Andersen.

Fakta: Hvad betyder overophedning?

En overophedning af økonomien sker, når virksomheder mangler arbejdskraft. Det får dels varer til at blive dyrere, fordi virksomheder ikke kan producere nok, og dels lønninger til at stige med et niveau, hvor økonomien ikke kan følge med. En overophedning vil i sidste ende føre til en økonomisk krise.

 

Forrige artikel Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst Samme boligudgift til HK’eren og direktøren skævvrider skattegevinst Næste artikel Vil regeringens servicefradrag mindske sort arbejde? Vil regeringens servicefradrag mindske sort arbejde?
Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

Falsk video: Saddam Hussein siger, at USA truede med coronavirus

På den indiske del af Facebook florerer der i øjeblikket et opsigtsvækkende videoklip fra 1990’erne, hvori den afdøde irakiske diktator Saddam Hussein fortæller, at USA har truet med at sprede coronavirus i Irak. Men videoen er ifølge det franske nyhedsbureau AFP manipuleret.

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

Sådan ser coronavirussen ud i virkeligheden

De fleste har en idé om, hvordan coronavirussen ser ud. Den samme illustration er nemlig brugt igen og igen i medierne - den ligner en kugle, som har en slags antenner fordelt ud over sig. Men virkeligheden er en helt anden. 

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Styrelse advarer mod hjemmelavet håndsprit

Efter de første smittetilfælde af covid-19 blev konstateret i landet, gik der ikke lang tid før, der blev meldt udsolgt af håndsprit i danske supermarkeder. Flere har derfor tyet til hjemmelavede løsninger, men myndighederne advarer om falsk tryghed. 

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.