Statsministerens åbningstale bød på både sandt og falsk

Passer det, hvad statsministeren siger fra Folketingets talerstol? Ikke altid. Og flere gange er tal og sammenligninger valgt på en måde, så det lige netop ikke er forkert. Finans.dk har faktatjekket dele af talen. 

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Tirsdag åbnede statsminister Lars Løkke Rasmussen Folketinget med den traditionsrige tale om rigets tilstand. Statsministeren fortalte om sine visioner for Danmark og regeringens lovkatalog for den nye politiske sæson. Men der var også plads til tal og fakta. Det klarede han både godt og mindre godt, viser et faktatjek, som Finans.dk har lavet.

Helt forkert: 9 ud af 10 på “passiv forsørgelse” arbejder allerede

“Helt konkret vil 21.000 flere få en mærkbar gevinst ved at gå fra passiv forsørgelse til aktivt job. Det understøtter en social balance, hvor alle, der kan, bidrager,” sagde Lars Løkke Rasmussen.

En lignende påstand blev fremsat allerede i august, da regeringen lancerede deres nye skatteudspil. Skatteminister Karsten Lauritzen (V) nævnte på det tidspunkt, at de, der er på passiv forsørgelse, vil få mindst 2.000 kroner mere om måneden ved at blive selvforsørgende og få et arbejde.

Men Karsten Lauritzen glemte noget væsentligt, og det gjorde Lars Løkke Rasmussen også på Folketingets talerstol. Regeringens egne tal viser nemlig, at 9 ud af 10 af de 21.000 på passiv forsørgelse allerede var i arbejde, og at 11.000 faktisk havde et fuldtidsarbejde. Reelt set var kun 1.800 af de 21.000 ledige.

Finans faktatjekkede allerede påstanden i september måned. 

Helt rigtigt: Mange flere læger og sygeplejersker siden 2001

“Der er sket en del, siden jeg blev sundhedsminister i 2001. På sygehusene er der ansat 5.100 flere læger. Og lige så mange flere sygeplejersker – 5.100,” sagde Lars Løkke Rasmussen i sit åbningstale.

Finans.dk har talt med Dansk Sygeplejeråd, som oplyser, at der er kommet 5.197 ekstra læger og 5.890 sygeplejersker på de offentlige danske sygehuse siden 2001. Så det er faktisk endnu flere, end Lars Løkke Rasmussen nævner i sin tale.

Dog taler statsministeren ikke om antallet af SOSU’er. Her er nemlig sket et fald på 3.376 medarbejdere siden 2001, skriver Finans.

Du kan læse alle fem faktatjek på finans.dk

Du kan læse hele statsministerens åbningstale på Statsministeriets hjemmeside

Forrige artikel Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark Der er altså ikke 1,2 millioner muslimer i Danmark Næste artikel Positive meldinger om Grønlandsisens udvikling er taget ud af kontekst Positive meldinger om Grønlandsisens udvikling er taget ud af kontekst
Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Direktørsvindel rammer hårdest i sommerferien

Det er sommer, og direktionsgangen er højst sandsynligt ferietom. Dermed er højsæsonen for direktørsvindel indledt, hvor 'ikke-ferieramte' medarbejdere får en fupmail, der hævdes at komme fra direktøren.

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

LEGO-ejer misbruges i bitcoin-svindelnummer

For tiden tjener LEGO-ejer Kjeld Kirk Kristiansen bunkevis af penge på at investere i bitcoin, og du kan gøre det samme, lover artikel. Men der er tale om rendyrket snyd. 

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Nej, din smartphone giver dig ikke horn i nakken

Flere danske og udenlandske medier har de seneste uger berettet om et australsk studie, der beskylder smartphones for at give dig horn i nakken. Men den konklusion er helt gal, siger to forskere, der også er betænkelige ved, at studiets hovedforfatter forhandler puder, som skulle afhjælpe nakkesmerter.  

Godkender socialdemokratiske borgmestre Erdogan-moskéer på stribe?

Godkender socialdemokratiske borgmestre Erdogan-moskéer på stribe?

Socialdemokratiske borgmestre har godkendt opførelsen af 21 tyrkiske moskéer gennem tiden, skriver det alternative højrefløjsmedie Newspeek. Påstanden er ikke i nærheden af at være korrekt, viser TjekDets rundspørge til kommuner, og en række forskere stemmer i. 

Vil Enhedslisten gøre sex mellem søskende lovligt?

Vil Enhedslisten gøre sex mellem søskende lovligt?

Tilbage i 2012 skrev Politiken fejlagtigt, at Enhedslisten ville gøre sex mellem søskende lovligt. Avisen rettede historien, men mere end seks år efter findes budskabet fortsat i en artikel hos Jyllands-Posten. Den forkerte artikel deles for tiden livligt på Facebook.