Forskere afliver myten om velfærdsturister

Velfærdsturisme er et yndet begreb i den offentlige debat. Begrebet dækker over EU-borgere, der ‘shopper’ rundt mellem EU-landenes sociale systemer og hæver ydelser kort tid efter ankomst. Men problemet er ikke udbredt i Danmark, fastslår nyt studie.

EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser har været debatteret flittigt i de seneste år, og særligt retten til børnepenge og SU har fået følelserne i kog. Og bekymringen for, at den danske velfærdsstat er særligt sårbar over for EU-borgere, der kommer til landet for med det samme at trække på de offentlige kasser, har fået politikerne til at prøve at ændre reglerne, dog indtil videre uden held.

Men begrebet om velfærdsturister er misvisende, mener Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

“Det er en meget lille af del af de herboende EU-borgere, der modtager sociale ydelser inden for det første år, de har boet i Danmark,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Hun har sammen med forskere fra Københavns Universitet og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) undersøgt omfanget af velfærdsturisme i Danmark i årene 2002 til 2013 for de 16 til 64 årige EU-borgere. Og de er nået frem til, at de fleste EU-borgere har været her i flere år, før de begynder at modtage ydelser fra det offentlige.     

“Størstedelen af de EU-borgere, der modtager centrale offentlige ydelser i Danmark, har været bosat her i mere end 5 år. Det gælder både dagpenge, kontanthjælp og børnepenge,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Debatten om børnepenge

I debatten om velfærdsturisme er det særligt spørgsmålet om børnepenge, der har fyldt i avisspalterne. Men undersøgelsen viser, at det i 2013 var 5,1 procent af herboende EU-borgere, som modtog børnepenge, der havde været bosat i Danmark i under et år. Og samme år havde 73 procent af børnepengemodtagerne været bosat i Danmark i mindst fem år.

Undersøgelsen ser ikke specifikt på omfanget af EU-borgere, der sender børnepenge hjem til deres hjemland, men Skatteministeriet skønnede i 2015, at cirka 0,6 procent af det samlede udbetalte beløb til børnepenge gik til EU-borgeres børn med bopæl uden for Danmark.

I 2011 indførte den daværende VK-regering et optjeningsprincip for EU-borgeres adgang til børne- og ungeydelse, så man først kunne få den fulde ydelse efter to år. Optjeningsprincippet blev dog fjernet igen i 2013 efter henvendelse fra Europa-Kommissionen, fordi det var i strid med EU-retten.

For tiden arbejder regeringen på at få børnechecken tilpasset til de leveomkostninger, der er i det land, som barnet bor i.  

Hvis man ser på kontanthjælpen, gælder det samme mønster som for børnepengene. I 2013 var det kun én procent af de herboende EU-borgere på kontanthjælp, der havde boet i Danmark i under et år. Og 73 procent af EU-borgere, der modtog kontanthjælp i 2013, havde boet i Danmark i over fem år.

 

Det er altså meget få EU-borgere, der modtager kontanthjælp kort efter de kommer til Danmark. Og det hænger formentligt sammen med muligheden for at opnå permanent opholdsret.

“Hvis man gør brug af kontanthjælp i den første periode man er her, kan det få konsekvenser for ens mulighed for at få permanent opholdsret. Derudover skal man jo altså leve op til de samme betingelser og krav, som en almindelig kontanthjælpsmodtager, for eksempel at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,” fortæller Dorte Sindbjerg Martinsen.

Ingen ydelse uden arbejde

Og faktisk kan man ikke bare krydse grænsen til Danmark fra et andet EU-land og få offentlige ydelser med det samme. Man skal først have opholdsret, og det får man ved at være arbejdstager, selvstændig eller selvforsørgende. Og den, der får opholdsret som selvforsørgende har ikke ret til velfærdsydelser - det har derimod den, der får status som arbejdstager.

Arbejdstagerbegrebet bliver forvaltet forskelligt i de enkelte EU-lande, men i Danmark er hovedreglen, at man skal arbejde mindst 10-12 timer om ugen i mindst 10-12 uger, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.

“Det er altid en individuel vurdering, og der indgår flere parametre i afgørelsen. Når du skal have lovligt ophold i Danmark, så går du ned til Statsforvaltningen og dokumenterer, at du har indgået en kontrakt, hvem du er ansat hos, hvor mange timer du arbejder og hvor meget du tjener. Alt det summer så op til, om du får arbejdstagerstatus,” fortæller Dorte Sindbjerg Martinsen.

Og status som arbejdstager giver så ret til sociale ydelser. Det er for eksempel kontanthjælp, SU og børnepenge.

SU-systemet er under pres

Mønstret er dog et andet, når det kommer til Statens Uddannelsesstøtte - SU. I 2013 var det over halvdelen af herboende EU-borgere på SU, der har haft bopæl i Danmark i mindre end 5 år. Og det tal er stigende.  

Samtidig er andelen af EU-borgere, der modtager SU og har boet i Danmark i et år eller mindre er steget fra 3,7 procent i 2002 til 7,7 procent i 2013.

Og efterfølgende har der været en stigning i antallet af EU-borgere, der er helårsstøttemodtagere - fra 1345 personer i 2013 til 5675 personer i 2016. Stigningen skal ses i lyset af, at EU-domstolen i 2013 besluttede, at EU-borgere, der studerer i Danmark, og som har fået arbejdstagerstatus, har ret til dansk SU. Det betyder konkret, at EU-borgere, der studerer i Danmark, kan modtage dansk SU, hvis de arbejder 10-12 timer ved siden af studiet.   

Kontrollen med SU-modtageres arbejdstagerstatus er siden blevet skærpet, og der er i perioden maj 2014 til februar 2017 blevet rejst 4110 tilbagebetalingskrav.

Studiet, som blandt andre Dorte Sindbjerg Martinsen står bag, bliver publiceret i den kommende udgave af Journal of European Social Policy.

LÆS OGSÅ:  Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

LÆS OGSÅ: Sommerhuse kunne være reddet: EU forbyder ikke nødvendigvis kystsikring ved Lønstrup

LÆS OGSÅ: EU vil ikke forbyde din kebab

LÆS OGSÅ: Nej Rina Ronja Kari, EU-krav er ikke medskyldige i fyring af offentligt ansatte

Forrige artikel Ekspertgruppe ruster Europa-Kommissionen til kampen mod falske nyheder Ekspertgruppe ruster Europa-Kommissionen til kampen mod falske nyheder Næste artikel Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre! Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!
Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Adskillige velmenende danskere deler lige nu en tekst på de sociale medier, hvor Rigshospitalet angiveligt efterspørger tøj til deres hjemløse patienter, så de kan holde varmen, når de bliver udskrevet. Men hospitalet hverken indsamler eller modtager tøj.

Skal en elbil køre 219.000 km for at være grønnere end en dieselbil?

Skal en elbil køre 219.000 km for at være grønnere end en dieselbil?

Ifølge et østrigsk studie skal en elbil køre 219.000 kilometer, før den er grønnere end en dieselbil, skriver Jyllands-Posten. Men tallet stammer slet ikke fra det østrigske studie. I stedet står en interesseorganisation for tyske bilejere bag tallet, der ifølge forskere er overdrevet.

De glemsomme har (stadig) ikke en højere intelligens

De glemsomme har (stadig) ikke en højere intelligens

En viral historie fra 2018, der påstår, at glemsomhed er tegn på høj intelligens, har fået fornyet liv, efter en genudgivelse af artiklen har fået flere tusinde delinger på Facebook. Men det er stadig noget vrøvl.

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Er du sødere, hvis du er født i december? Niks!

Et studie viser, at børn født i december er sødere end personer født i årets første 11 måneder. Det kan man læse i en artikel, der har fanget tusindvis af danskeres opmærksomhed. Men påstanden rammer ved siden af, fastslår forskeren bag studiet. 

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Nordisk Film Biografer er under massivt angreb fra svindlerne

Du kan slippe for vintermørket i en stund og vinde en tur i biografen, lyder det i et opslag på et socialt medie, som Nordisk Film Biografer skulle stå bag. Det gør de bare ikke. Biografkæden er ramt af en storm af svindelkonkurrencer på både sms, mail og falske sider på sociale medier.

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne  i amerikansk valgkamp

Geodata fra mobiler sladrer om vælgerne i amerikansk valgkamp

De færreste amerikanske vælgere ved, at apps på deres mobil sender geodata til firmaer, som bruger dem til at målrette politiske kampagner mod dem. Noget, der er ulovligt i EU. Lokalitetsdata kan for eksempel afsløre, om man ofte går i kirke, til lægen eller i skydeklub.

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Nej, en buttet kvinde får dig ikke til at leve længere

Er du mand, og har du en kvindelig og buttet kæreste, kan du se frem til et både langt og lykkeligt liv, viser ny forskning ifølge netmediet Dagens.dk. Men forskningen eksisterer ikke, og sammenhængen er alt for forsimplet. 

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Har hver femte elev i hotel- og restaurationsbranchen oplevet sexchikane?

Hver femte elev, der uddanner sig til kok, tjener eller receptionist, har været udsat for sexchikane på lærepladsen, hævder en rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Men rapporten er ikke repræsentativ og kan derfor ikke sige noget generelt om omfanget, slår eksperter fast.

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Fupmagere udlover både el-løbehjul og biografture

Hele to angivelige computerreparatører lover på Facebook, at en heldig vinder kan erhverve sig et el-løbehjul. Et andet opslag sætter et par biografture på højkant. Men både siderne bag opslagene og konkurrencerne er falske.  

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Har vinter erstattet jul? Nu hagler kritikken ned over Aldis medister

Aldi har droppet sin klassiske julemedister til fordel for en vintermedister, lyder et budskab på sociale medier, som er delt mere end 11.000 gange. Flere kalder det et knæfald for islam. Men Aldi fejrer skam jul i alle deres butikker, og i kølediskene ligger metervis af julemedister.

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Hverken Ikea eller Føtex dropper julen

Både Ikea og Føtex er under anklage for at "gå på knæ for muslimer". Det skyldes, at Ikea kalder en kollektion for "vinterfest", og Føtex falder en bolle for vinterbolle i stedet for noget med jul. Men navnene er slet ikke opstået af religiøse hensyn, siger både Føtex og Ikea.  

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

Falsk Smartbox-side lokker danskere i kreditkortfælde

I et facebookopslag udlodder oplevelsesvirksomheden Smartbox angiveligt gratis biografture til heldige vindere. Men opslaget er det rene fup. Svindlere står bag facebooksiden, der udgiver sig for at være Smartbox, men intet har med virksomheden at gøre.