Forskere afliver myten om velfærdsturister

Velfærdsturisme er et yndet begreb i den offentlige debat. Begrebet dækker over EU-borgere, der ‘shopper’ rundt mellem EU-landenes sociale systemer og hæver ydelser kort tid efter ankomst. Men problemet er ikke udbredt i Danmark, fastslår nyt studie.

EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser har været debatteret flittigt i de seneste år, og særligt retten til børnepenge og SU har fået følelserne i kog. Og bekymringen for, at den danske velfærdsstat er særligt sårbar over for EU-borgere, der kommer til landet for med det samme at trække på de offentlige kasser, har fået politikerne til at prøve at ændre reglerne, dog indtil videre uden held.

Men begrebet om velfærdsturister er misvisende, mener Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

“Det er en meget lille af del af de herboende EU-borgere, der modtager sociale ydelser inden for det første år, de har boet i Danmark,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Hun har sammen med forskere fra Københavns Universitet og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) undersøgt omfanget af velfærdsturisme i Danmark i årene 2002 til 2013 for de 16 til 64 årige EU-borgere. Og de er nået frem til, at de fleste EU-borgere har været her i flere år, før de begynder at modtage ydelser fra det offentlige.     

“Størstedelen af de EU-borgere, der modtager centrale offentlige ydelser i Danmark, har været bosat her i mere end 5 år. Det gælder både dagpenge, kontanthjælp og børnepenge,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Debatten om børnepenge

I debatten om velfærdsturisme er det særligt spørgsmålet om børnepenge, der har fyldt i avisspalterne. Men undersøgelsen viser, at det i 2013 var 5,1 procent af herboende EU-borgere, som modtog børnepenge, der havde været bosat i Danmark i under et år. Og samme år havde 73 procent af børnepengemodtagerne været bosat i Danmark i mindst fem år.

Undersøgelsen ser ikke specifikt på omfanget af EU-borgere, der sender børnepenge hjem til deres hjemland, men Skatteministeriet skønnede i 2015, at cirka 0,6 procent af det samlede udbetalte beløb til børnepenge gik til EU-borgeres børn med bopæl uden for Danmark.

I 2011 indførte den daværende VK-regering et optjeningsprincip for EU-borgeres adgang til børne- og ungeydelse, så man først kunne få den fulde ydelse efter to år. Optjeningsprincippet blev dog fjernet igen i 2013 efter henvendelse fra Europa-Kommissionen, fordi det var i strid med EU-retten.

For tiden arbejder regeringen på at få børnechecken tilpasset til de leveomkostninger, der er i det land, som barnet bor i.  

Hvis man ser på kontanthjælpen, gælder det samme mønster som for børnepengene. I 2013 var det kun én procent af de herboende EU-borgere på kontanthjælp, der havde boet i Danmark i under et år. Og 73 procent af EU-borgere, der modtog kontanthjælp i 2013, havde boet i Danmark i over fem år.

 

Det er altså meget få EU-borgere, der modtager kontanthjælp kort efter de kommer til Danmark. Og det hænger formentligt sammen med muligheden for at opnå permanent opholdsret.

“Hvis man gør brug af kontanthjælp i den første periode man er her, kan det få konsekvenser for ens mulighed for at få permanent opholdsret. Derudover skal man jo altså leve op til de samme betingelser og krav, som en almindelig kontanthjælpsmodtager, for eksempel at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,” fortæller Dorte Sindbjerg Martinsen.

Ingen ydelse uden arbejde

Og faktisk kan man ikke bare krydse grænsen til Danmark fra et andet EU-land og få offentlige ydelser med det samme. Man skal først have opholdsret, og det får man ved at være arbejdstager, selvstændig eller selvforsørgende. Og den, der får opholdsret som selvforsørgende har ikke ret til velfærdsydelser - det har derimod den, der får status som arbejdstager.

Arbejdstagerbegrebet bliver forvaltet forskelligt i de enkelte EU-lande, men i Danmark er hovedreglen, at man skal arbejde mindst 10-12 timer om ugen i mindst 10-12 uger, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.

“Det er altid en individuel vurdering, og der indgår flere parametre i afgørelsen. Når du skal have lovligt ophold i Danmark, så går du ned til Statsforvaltningen og dokumenterer, at du har indgået en kontrakt, hvem du er ansat hos, hvor mange timer du arbejder og hvor meget du tjener. Alt det summer så op til, om du får arbejdstagerstatus,” fortæller Dorte Sindbjerg Martinsen.

Og status som arbejdstager giver så ret til sociale ydelser. Det er for eksempel kontanthjælp, SU og børnepenge.

SU-systemet er under pres

Mønstret er dog et andet, når det kommer til Statens Uddannelsesstøtte - SU. I 2013 var det over halvdelen af herboende EU-borgere på SU, der har haft bopæl i Danmark i mindre end 5 år. Og det tal er stigende.  

Samtidig er andelen af EU-borgere, der modtager SU og har boet i Danmark i et år eller mindre er steget fra 3,7 procent i 2002 til 7,7 procent i 2013.

Og efterfølgende har der været en stigning i antallet af EU-borgere, der er helårsstøttemodtagere - fra 1345 personer i 2013 til 5675 personer i 2016. Stigningen skal ses i lyset af, at EU-domstolen i 2013 besluttede, at EU-borgere, der studerer i Danmark, og som har fået arbejdstagerstatus, har ret til dansk SU. Det betyder konkret, at EU-borgere, der studerer i Danmark, kan modtage dansk SU, hvis de arbejder 10-12 timer ved siden af studiet.   

Kontrollen med SU-modtageres arbejdstagerstatus er siden blevet skærpet, og der er i perioden maj 2014 til februar 2017 blevet rejst 4110 tilbagebetalingskrav.

Studiet, som blandt andre Dorte Sindbjerg Martinsen står bag, bliver publiceret i den kommende udgave af Journal of European Social Policy.

LÆS OGSÅ:  Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

LÆS OGSÅ: Sommerhuse kunne være reddet: EU forbyder ikke nødvendigvis kystsikring ved Lønstrup

LÆS OGSÅ: EU vil ikke forbyde din kebab

LÆS OGSÅ: Nej Rina Ronja Kari, EU-krav er ikke medskyldige i fyring af offentligt ansatte

Forrige artikel Ekspertgruppe ruster Europa-Kommissionen til kampen mod falske nyheder Ekspertgruppe ruster Europa-Kommissionen til kampen mod falske nyheder Næste artikel Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre! Han forudså æraen af falske nyheder. Nu frygter han, det hele bliver meget værre!
Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Underholdningsbranchens genåbning udnyttes groft af svindlere

Adskillige virksomheder får deres navn misbrugt af svindlere, der gennem falske konkurrencer og tilbud forsøger at udnytte underholdningsbranchens genåbning efter coronanedlukningen. Legoland i Billund er seneste offer for fupmagernes forsøg på at snyde godtroende danskere.

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

Pensionist blev ikke fyret på grund af upassende joke om kunde

En spøjs artikel om en ældre mand, der angiveligt har fået en fyreseddel fra den amerikanske supermarkedskæde Walmart blot to timer, efter han var ansat, spreder sig på sociale medier. Han fyrede angiveligt en grov joke af om en kunde, men historien er med al sandsynlighed ren fiktion. 

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

Fupmagere jagter kreditkortoplysninger i falsk Disney-konkurrence

I en facebookkonkurrence, som filmgiganten Disney tilsyneladende står bag, udloves 200 gratis konti til den kommende streamingtjeneste Disney+. Men opslaget er det rene fup, der intet har med Disney at gøre, og svindlerne bag er blot ude efter godtroende danskeres penge.

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Nej, smittetrykket er næppe lavere i Skåne end i Region Hovedstaden

Rejsebegrænsningerne mellem Danmark og Sverige debatteres heftigt for tiden, og adskillige både danske og svenske politikere påstår, at smittetrykket for covid-19 er lavere i Skåne end i Region Hovedstaden. Men det er der ikke noget, der tyder på, vurderer flere forskere. 

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

Biograf-fupkonkurrencer hærger igen på nettet

De danske biografer har nu fået lov til at slå dørene op. Og det fejrer de åbenbart på livet løs med konkurrencer om gratis billetter eller næste uhørte rabatter. Men selv om biografgængerne måske nok synes, der er noget at fejre, så er der en god grund til at se sig for.