Forskere afliver myten om velfærdsturister

Velfærdsturisme er et yndet begreb i den offentlige debat. Begrebet dækker over EU-borgere, der ‘shopper’ rundt mellem EU-landenes sociale systemer og hæver ydelser kort tid efter ankomst. Men problemet er ikke udbredt i Danmark, fastslår nyt studie.

EU-borgeres ret til danske velfærdsydelser har været debatteret flittigt i de seneste år, og særligt retten til børnepenge og SU har fået følelserne i kog. Og bekymringen for, at den danske velfærdsstat er særligt sårbar over for EU-borgere, der kommer til landet for med det samme at trække på de offentlige kasser, har fået politikerne til at prøve at ændre reglerne, dog indtil videre uden held.

Men begrebet om velfærdsturister er misvisende, mener Dorte Sindbjerg Martinsen, der er professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet.

“Det er en meget lille af del af de herboende EU-borgere, der modtager sociale ydelser inden for det første år, de har boet i Danmark,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Hun har sammen med forskere fra Københavns Universitet og Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) undersøgt omfanget af velfærdsturisme i Danmark i årene 2002 til 2013 for de 16 til 64 årige EU-borgere. Og de er nået frem til, at de fleste EU-borgere har været her i flere år, før de begynder at modtage ydelser fra det offentlige.     

“Størstedelen af de EU-borgere, der modtager centrale offentlige ydelser i Danmark, har været bosat her i mere end 5 år. Det gælder både dagpenge, kontanthjælp og børnepenge,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Debatten om børnepenge

I debatten om velfærdsturisme er det særligt spørgsmålet om børnepenge, der har fyldt i avisspalterne. Men undersøgelsen viser, at det i 2013 var 5,1 procent af herboende EU-borgere, som modtog børnepenge, der havde været bosat i Danmark i under et år. Og samme år havde 73 procent af børnepengemodtagerne været bosat i Danmark i mindst fem år.

Undersøgelsen ser ikke specifikt på omfanget af EU-borgere, der sender børnepenge hjem til deres hjemland, men Skatteministeriet skønnede i 2015, at cirka 0,6 procent af det samlede udbetalte beløb til børnepenge gik til EU-borgeres børn med bopæl uden for Danmark.

I 2011 indførte den daværende VK-regering et optjeningsprincip for EU-borgeres adgang til børne- og ungeydelse, så man først kunne få den fulde ydelse efter to år. Optjeningsprincippet blev dog fjernet igen i 2013 efter henvendelse fra Europa-Kommissionen, fordi det var i strid med EU-retten.

For tiden arbejder regeringen på at få børnechecken tilpasset til de leveomkostninger, der er i det land, som barnet bor i.  

Hvis man ser på kontanthjælpen, gælder det samme mønster som for børnepengene. I 2013 var det kun én procent af de herboende EU-borgere på kontanthjælp, der havde boet i Danmark i under et år. Og 73 procent af EU-borgere, der modtog kontanthjælp i 2013, havde boet i Danmark i over fem år.

 

Det er altså meget få EU-borgere, der modtager kontanthjælp kort efter de kommer til Danmark. Og det hænger formentligt sammen med muligheden for at opnå permanent opholdsret.

“Hvis man gør brug af kontanthjælp i den første periode man er her, kan det få konsekvenser for ens mulighed for at få permanent opholdsret. Derudover skal man jo altså leve op til de samme betingelser og krav, som en almindelig kontanthjælpsmodtager, for eksempel at stå til rådighed for arbejdsmarkedet,” fortæller Dorte Sindbjerg Martinsen.

Ingen ydelse uden arbejde

Og faktisk kan man ikke bare krydse grænsen til Danmark fra et andet EU-land og få offentlige ydelser med det samme. Man skal først have opholdsret, og det får man ved at være arbejdstager, selvstændig eller selvforsørgende. Og den, der får opholdsret som selvforsørgende har ikke ret til velfærdsydelser - det har derimod den, der får status som arbejdstager.

Arbejdstagerbegrebet bliver forvaltet forskelligt i de enkelte EU-lande, men i Danmark er hovedreglen, at man skal arbejde mindst 10-12 timer om ugen i mindst 10-12 uger, forklarer Dorte Sindbjerg Martinsen.

“Det er altid en individuel vurdering, og der indgår flere parametre i afgørelsen. Når du skal have lovligt ophold i Danmark, så går du ned til Statsforvaltningen og dokumenterer, at du har indgået en kontrakt, hvem du er ansat hos, hvor mange timer du arbejder og hvor meget du tjener. Alt det summer så op til, om du får arbejdstagerstatus,” fortæller Dorte Sindbjerg Martinsen.

Og status som arbejdstager giver så ret til sociale ydelser. Det er for eksempel kontanthjælp, SU og børnepenge.

SU-systemet er under pres

Mønstret er dog et andet, når det kommer til Statens Uddannelsesstøtte - SU. I 2013 var det over halvdelen af herboende EU-borgere på SU, der har haft bopæl i Danmark i mindre end 5 år. Og det tal er stigende.  

Samtidig er andelen af EU-borgere, der modtager SU og har boet i Danmark i et år eller mindre er steget fra 3,7 procent i 2002 til 7,7 procent i 2013.

Og efterfølgende har der været en stigning i antallet af EU-borgere, der er helårsstøttemodtagere - fra 1345 personer i 2013 til 5675 personer i 2016. Stigningen skal ses i lyset af, at EU-domstolen i 2013 besluttede, at EU-borgere, der studerer i Danmark, og som har fået arbejdstagerstatus, har ret til dansk SU. Det betyder konkret, at EU-borgere, der studerer i Danmark, kan modtage dansk SU, hvis de arbejder 10-12 timer ved siden af studiet.   

Kontrollen med SU-modtageres arbejdstagerstatus er siden blevet skærpet, og der er i perioden maj 2014 til februar 2017 blevet rejst 4110 tilbagebetalingskrav.

Studiet, som blandt andre Dorte Sindbjerg Martinsen står bag, bliver publiceret i den kommende udgave af Journal of European Social Policy.

LÆS OGSÅ:  Bidrager danskerne mere til EU end alle andre?

LÆS OGSÅ: Sommerhuse kunne være reddet: EU forbyder ikke nødvendigvis kystsikring ved Lønstrup

LÆS OGSÅ: EU vil ikke forbyde din kebab

LÆS OGSÅ: Nej Rina Ronja Kari, EU-krav er ikke medskyldige i fyring af offentligt ansatte

Forrige artikel Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter Bots fylder i den danske Rusland-debat på Twitter Næste artikel Lockouten truer: Hvad er op og ned i striden om spisepausen? Lockouten truer: Hvad er op og ned i striden om spisepausen?