Sundhedsstyrelsen vil formidle sundhed med flere følelser

Med internettets uendelige adgang til viden er sundhedsmyndighederne udfordret på deres informationsmonopol. I Sundhedsstyrelsen har man taget konsekvensen af danskernes faldende interesse for styrelsen som kilde til sundhed og vil derfor skrue mere op for brug af følelser i sin kommunikation.

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen skal bygge på evidens. Men hvad nu hvis borgerne ikke lytter til evidens? Konkrete erfaringer og følelser er trods alt lettere at forholde sig til som menneske end videnskabelige årsagsforklaringer.

Sundhed er blevet en religion, og især tabloidpressen har meldt sig som ivrige evangelister, der bidrager til den nærmest bibelske fortælling om det sunde liv.

Den udvikling rummer en hel del faremomenter, mener en række sundhedsaktører, og f.eks. har Sundhedsstyrelsen indset, at der må tages andre kommunikative midler i brug.

”Som myndighed har vi traditionelt haft en tendens til at tage det store tal, den samlede evidens, og ikke have øje for den personlige fortælling,” siger Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen.

Ideen er ikke helt ny, for Sundhedsstyrelsen er allerede i gang, men budskabet blev slået fast ved TrygFonden og Tænketanken Mandag Morgens store sundhedskonference i sidste uge. Konferencen ’Mange sandheder om sundhed’ tog afsæt i den nye rapport ’Stigende usikkerhed om sundhed – det mener danskerne’, der er udarbejdet af fonden og tænketanken.

Rapporten konkluderer bl.a., at mens mængden af information om, hvad man selv kan gøre for at holde sig sund, bare vokser og vokser, oplever et stigende antal danskere, at det er svært at finde rundt i sundhedsjunglen.

På konferencen deltog Søren Brostrøm i en debat, hvor flere af de væsentligste aktører på sundhedsområdet var repræsenteret. Her var der bred enighed om, at videnskabelig evidens ikke længere er nok. 

Kommunikation i krise

David Budtz Pedersen, professor i videnskabskommunikation ved Aalborg Universitet, konstaterede bl.a., at der er en tillidskrise i hans eget fag, fordi evidens ikke længere er nok til at gøre sig fortjent til danskernes tillid.

Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, efterlyste en bedre kombination af faglig information og inddragelse af patientens følelser, hvilket taler lige ind i Sundhedsstyrelsens nye strategi.

Med kampagnen ’Stop HPV – Stop livmoderhalskræft’ forsøger styrelsen at servere sit budskab til danskerne om vigtigheden af, at kvinder vaccineres mod HPV, på en ny måde

På kampagnens officielle hjemmeside er der fokus på de faktuelle konsekvenser af HPV, mens der på dens Facebookside bliver delt personlige erfaringer med HPV. Sundhedsstyrelsen supplerer desuden med case-historier i form af videoindslag og artikler med hovedsageligt kvinder, der konkret lever med HPV og sygdommens konsekvenser.

Eksempelvis fortæller 28-årige Louise i en video om sine senfølger efter at have overlevet livmoderhalskræft. Kameraet fanger hende fra alle tænkelige vinkler, zoomer helt tæt ind og slår over i slowmotion, mens hun laver kaffe.

Et andet eksempel på styrelsens nye kommunikationstilgang foregik også på kampagnens Facebookside, da interesserede for nylig kunne stille alle tænkelige spørgsmål om HPV til en gynækolog, der er i kontakt med HPV-ramte patienter.

Der er altså en høj grad af brugerinddragelse og personlige erfaringer fra patienter, som så bakkes op af den mere faktuelle information, som er det, Søren Brostrøm kalder ’de evidensbaserede store tal’.

Projektet er delvist finansieret af satspuljemidler. Der er afsat henholdsvis tre mio. kr. i 2017 og to mio. i 2018 til en nuanceret informationsindsats om HPV-vaccine.

Ikke bare tabloid copy-paste

Sundhedsstyrelsens nye fokus på at inddrage flere følelser og personlige beretninger i forbindelse med information om HPV-vaccine kunne lyde som ren copy-paste af tabloidpressens virkemidler i dens sundhedsdækning. Men det afviser Søren Brostrøm.

”Det er evidens at fortælle en patienthistorie, for det er evidens for antallet af én. Så er der noget andet evidens, hvor man ser på en million cases, hvis man f.eks. vil se på bivirkninger. Begge dele har sin berettigelse. Så det er ikke et spørgsmål om bare at kopiere tabloidpressens tilgang, det handler om at tænke strategisk og på, hvad der virker,” forklarer han

Rapportens konklusioner afslører, at der er behov for en ændret strategi. Således svarer blot 32 pct. af de adspurgte danskere, at de anvender myndigheder som f.eks. Sundhedsstyrelsen som primær kilde til viden om sygdom og behandling.

De fleste, 63 pct., bruger sundhedspersonale som primær kilde til information, mens sundhedsportaler som netdoktor.dk og sundhed.dk er den næstmest benyttede informationskilde. Her finder godt 50 pct. af danskerne deres viden om sundhed, mens 30 pct. svarer, at de primært orienterer sig via de case-orienterede nyhedsmedier.

Samtidig ønsker hver anden dansker, at sundhedsmyndighederne er mere aktive i debatten om sundhed på de sociale medier.

Debatten på konferencen glædede Søren Brostrøm, der også fik nævnt adfærd og nudging som nøgleord for den måde, som myndigheder skal gå til emnet på.

”Jeg synes, at der det seneste års tid er opstået en debat mellem medier, fagfolk og forskere, hvor vi gradvist får en bedre og bedre forståelse af udfordringerne, og hvor vi skal hen. Det kunne man også høre i dag,” siger Søren Brostrøm.  

LÆS OGSÅ: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

LÆS OGSÅ: Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

LÆS OGSÅ: RAPPORT: Her mener danskerne, at de får troværdig viden om sygdom og behandling

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

Forrige artikel Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information Næste artikel Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er Fake news er ikke problem i Danmark – men misinformation er
Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Fødder med uhyggelig hudsygdom er ét stort fupnummer

En video med et menneskes fødder, der angiveligt er ramt af en eller anden gevækst, cirkulerer lige nu på Facebook. Men det hele er svindel. Videoen findes slet ikke, og i sidste ende risikerer du at blive flået for penge.

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Er regeringens klimaudspil tal-fifleri?

Regeringens klimaudspil er tal-fifleri, fordi de medregner den CO2, der automatisk bliver optaget af jord og planter i den samlede CO2-reduktion. Det mener SF’s formand Pia Olsen Dyhr i hvert fald. Men regeringens måde at udregne CO2-reduktionen er helt efter bogen, slår forskere fast. 

Sandheden tabte i det brasilianske valg

Sandheden tabte i det brasilianske valg

BLOG: Den nyvalgte brasilianske præsident Jair Bolsonaros valgkamp formåede at fabrikere sin egen virkelighed gennem velkoordineret brug af sociale medier til at misinformere offentligheden for at vinde valget - et valg, der blev et eksempel på, hvordan politiske sejre opnås gennem viralitet, skriver forsker i dette blogindlæg.

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Bogundersøgelse overdriver danskernes læselyst

Et flertal af danskerne vil gerne læse flere bøger, lyder det i en ny undersøgelse. Men undersøgelsen minder mest om en reklame og kan reelt ikke bruges til noget, siger forsker. Faktisk læser danskerne bøger sjældnere end tidligere, viser en anden undersøgelse.

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

Skattetrykket er dykket, men kan LA tage æren?

I et opslag på Twitter i forrige uge kunne udenrigsminister Anders Samuelsen (LA) påvise, at det danske skattetryk steg under SRSF-regeringen, men er faldet markant, siden Liberal Alliance fik de afgørende mandater i 2015. Men det faldende skattetryk skyldes primært andet end politiske beslutninger.

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Nej, pomfritter giver dig ikke mere hår på hovedet

Hvis man ikke har så meget hår på hovedet, skal man bare spise pomfritter fra McDonald’s. Et nyt studie viser nemlig, at de friturestegte kartoffelstave kan kurere skaldethed. Sådan lyder det pudsige budskab på flere hjemmesider. Men det er en komplet misforståelse, slår forsker bag studiet fast.

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

To våben bekæmper forureningen af vores nyhedsstrøm

KOMMENTAR: Kampen mod forureningen af vores informationsmiljø med misinformation og disinformation må føres med to slags våben. Det ene våben har vi talt rigtig meget om, det andet våben taler vi alt for lidt om, skriver TjekDets chefredaktør Lisbeth Knudsen.

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Nej, du kan altså ikke drikke dellerne væk i rødvin

Et glas rødvin har samme positive virkning på kroppen som en rask løbetur. Det skulle et canadisk forskningsprojekt vise, fortæller flere danske og internationale netmedier. Men den konklusion er skudt helt ved siden af.

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Hvem er de ikke-vestlige udlændinge alle taler om?

Følger man udlændingedebatten i Danmark, kan man næsten ikke undgå at støde på begreberne vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Men hvem er de 'ikke-vestlige' egentlig? Og hvilke lande kommer de fra?

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Jo, veganere må godt spise mandler og avocado

Du må hverken spise avocado, mandler, kiwi eller en lang række andre frugter og grøntsager, hvis du er veganer. De er nemlig alle sammen bestøvede af bier på en “unaturlig måde”, lyder budskabet i en video, der florerer på Facebook. Men hos Dansk Vegetarisk Forening stopper de ikke med at spise avocado.

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Nyt studie har desværre ikke løst 'fibromyalgimysteriet'

Forskere har fundet en forklaring på den mystiske sygdom fibromyalgi, der giver massevis af danskere muskel- og ledsmerter. Det hævder en artikel, der er blevet delt tusindvis af gange på Facebook. Men budskabet er (desværre) forkert, fastslår forskere.

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Klimaministeren overdriver landbrugets eksport: Tæller 24 fiske-milliarder med

Det danske landbrug eksporterer for hele 160 milliarder kroner årligt, lyder det fra både klima- og energiminister Lars Christian Lilleholt (V) og landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug. Men det tal passer ikke. Både ministeren og interesseorganisation medregner nemlig massevis af milliarder, der ikke har noget med landbruget at gøre, siger forsker. 

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Svindelnummer: Fodboldspiller, komiker og skuespiller løjet konkurs og rige igen

Hvad har fodboldspilleren Nicklas Bendtner, komikeren Anders Matthesen og skuespilleren Viggo Mortensen til fælles? Jo, de har alle været gået konkurs og er nu millionærer igen takket være investeringsfirmaet Bitcoin Revolution. Sådan lyder i hvert fald budskabet i tre artikler, der florerer på nettet. Men artiklerne er fup og svindel. 

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Manden bag kødfri måltidskasser overdriver danskernes kødforbrug

Danskerne spiser 300 gram kød om dagen - altså fire gange så meget kød, som Fødevarestyrelsen anbefaler - siger Jakob Jønck, der står bag firmaet Simple Feast, som sælger grøntsagsbaserede måltidskasser. Men postulatet om de 300 gram skyder langt over målet, slår forsker fast.