Tech-forsker opfinder maskine til at bekæmpe falske nyheder i valgkampen

Ny dansk teknologi skal under de kommende valg overvåge nyheder og debatter på sociale medier og slå ned på falske påstande og misinformation. Systemet kan dog ikke erstatte kritiske medier, slår forsker fast. 

Falske nyheder vil blive spottet langt hurtigere end tidligere, når et nyt værktøj fra IT-Universitetet (ITU) inden længe ser dagens lys. Den nye teknologi skal overvåge nyhedsartikler og debatter på sociale medier under både folketingsvalget, som skal afholdes senest 17. juni, og europaparlamentsvalget, der finder sted 26. maj. Og hvis det digitale værktøj får øje på mulig falsk information, advarer den forskerne.

Leon Derczynski er adjunkt på ITU og står bag den nye teknologi. I øjeblikket arbejder han sammen med en gruppe studerende fra ITU på en dansk version. Maskinen arbejder på samme måde som journalister, men kan gøre arbejdet langt hurtigere. Og Leon Derczynski håber, at den kan blive et nyttigt våben mod falske nyheder og misinformation i de kommende valgkampe. 

“Teknologien holder øje med påstande om fakta. Når den falder over en konkret påstand, kan den selv slå den op i pålidelige databaser og se, om påstanden holder. Hvis påstanden ikke holder, vil advarselslamperne blinke,” siger Leon Derczynski.

Men han understreger samtidig, at teknologien ikke kan erstatte kritiske borgere og uafhængige medier. Værktøjet kan hjælpe til med hurtigere og mere målrettet at opdage mulige falske nyheder og fordrejede påstande.

Rådhuset brænder!

Det er dog ikke al fakta, der lige kan dobbelttjekkes ved at slå op i databaser. Og mange påstande vil Leon Derczynskis maskine dermed ikke kunne efterprøve ad den vej. Det har han dog også en løsning på.

“Hvis nogen siger, at rådhuset brænder, kan vi jo ikke gå til en database og se, om borgmesterens kontor rent faktisk står i flammer. Men vi kan se, hvordan folk reagerer på påstanden. På baggrund af folks reaktioner kan vores system så med ret stor sikkerhed fortælle, om påstanden er sand eller falsk,” siger Leon Derczynski.

Hvis nogen påstår, at Københavns Rådhus brænder, kan det eksempelvis være, at Københavns Politi eller andre myndigheder går ind og kommenterer debatten på Facebook eller Twitter. Og er det ikke tilfældet, vil teknologien konkludere, at påstanden næppe har noget på sig.

Men man kan ikke regne med, at myndighederne altid opdager og bekræfter alle påstande, så der er behov for yderligere et system. Derfor har forskerne ikke kun fokus på myndighederne. Og på baggrund af almindelige facebook- og twitterbrugeres reaktioner kan maskinen nemlig udpege med mellem 60 og 80 procents sikkerhed, om en påstand er sand eller falsk.

“Når en påstand er rigtig, ser vi for det meste en masse kommentarer, der støtter op om den. Ser vi omvendt, at kun få støtter op, eller at mange stiller spørgsmål og måske endda nogen, der sår tvivl om ægtheden, er det en stærk indikation på, at påstanden ikke holder. Sådanne reaktioner kan vores værktøj kunne bruge i sine evalueringer,” siger Leon Derczynski.

Maskinen kan gøre mennesket mere effektivt

Selv om den nye teknologi er både hurtig og effektiv, kan den ikke erstatte menneskets kritiske sans, påpeger Yevgeniy Golovchenko, der er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af forskningsprojektet Digital Disinformation.

Yevgeniy Golovchenko

Han har dog ikke gennemgået maskinen, som forskerne fra ITU er ved at programmere, men han har fulgt med i den generelle udvikling af algoritmer, der skal spotte falske påstande. Og han mener, der er spændende perspektiver i det danske projekt.

“Den her slags teknologi kan ikke erstatte det journalistiske faktatjek, men den kan få en alarmklokke til at ringe, når der er en bestemt påstand, der bør tjekkes. Og det kan algoritmer gøre hurtigere og i langt større skala, end mennesket kan,” siger Yevgeniy Golovchenko.

Og netop en hurtig reaktion er afgørende, hvis den offentlige debat skal holdes på faktasporet.

“Hastigheden betyder alt. En falsk historie kan nå ud til tusindvis af brugere i løbet af ti minutter, mens det hurtigt kan tage en journalist en time at finde ud af, om den er sand eller falsk. Så forhåbentligt kan teknologien kvalificere faktatjekkernes arbejde,” siger han.

TjekDet prøver teknologien af

Af samme årsag har TjekDet indgået partnerskab med ITU om at bruge og teste systemet op til de forestående folketingsvalg og europa-parlamentsvalg.

“Det er en nærmest uoverskuelig opgave at følge med i den offentlige debat på især sociale medier uden brug af digitale redskaber. Især Facebook og Twitter giver for eksempel politikere og andre beslutningstagere en direkte adgang til vælgerne, hvor budskaber kan spredes hurtigere, end vi som faktatjekkere kan nå at følge med. Derfor ser vi store perspektiver i ITU’s nye teknologi,” siger Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet.

Faktatjekmediet bruger allerede i dag flere digitale redskaber til at spotte mulige påstande på nettet, der trænger til nuancer eller en korrektion. Men den helt effektive løsning har endnu ikke vist sig.

“Indtil nu har vi ikke hørt om et så avanceret værktøj, som ITU stiller i udsigt. Derfor ser vi også stort journalistisk potentiale i at være forsøgskaniner for universitetet,” siger han.

Forrige artikel Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne Næste artikel Christchurch-terrorists manifest er gennemsyret af kodesprog fra nettets mørkeste kroge Christchurch-terrorists manifest er gennemsyret af kodesprog fra nettets mørkeste kroge
Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Nej, Morten Østergaard går ikke ind for barnebrude

Facebook er sølet til af falske politiske budskaber, der er forklædt som partiernes egen kommunikation. Blandt andet bliver Radikale Venstres politiske leder taget til indtægt for at gå ind for barnebrude.

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

Har EU ret i, at Danmark er Europas største skraldesynder?

I Danmark smider vi mere i skraldespanden end noget andet sted i EU, skriver EU’s statistikkontor, Eurostat, i en nyhed som flere medier videregiver. Men kontorets opgørelse kan slet ikke bruges som belæg for at placere Danmark øverst på EU’s skraldetrone, viser faktatjek.

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

Falsk Rasmus Seebach tager fusen på godtroende fans

“Hvem vil gerne skrive med mig?” spørger Rasmus Seebach i et facebookopslag til stor glæde for flere fans. Men det er slet ikke popstjernen, der står bag. Både dette og flere lignende opslag stammer nemlig fra en falsk profil. 

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Mailsvindlere pengeafpresser danskere med onanibilleder

Host op med godt 5.000 kroner, eller vi sender yderst private billeder af dig til familie, venner og kolleger. Sådan lyder budskabet i en afpresningsmail, som er tikket ind i tusinder af danskeres indbakke den seneste tid. Men du kan roligt slette mailen, for den er nemlig ren bluf.

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

Nej, klassiske medier er ikke valgkampens tabere

KOMMENTAR: Astrid Haug tager fejl, når hun spår, at de klassiske medier bliver valgkampens tabere. De vil være politikernes foretrukne kanal, og befolkningens tillid til de klassiske medier ligger langt over tilliden til blandt andet Facebook, skriver Lisbeth Knudsen.

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer - men vi ved ikke hvorhen

Rekordmange udlændinge udvandrer fra Danmark, lyder budskabet fra Dansk Folkeparti i en video på Facebook, og sidste år skulle hele 17.867 udlændinge ifølge partiet være flyttet til ikke-vestlige lande. Men det tal er slet ikke retvisende, siger Danmarks Statistik, der står bag tallet.