Tech-forsker opfinder maskine til at bekæmpe falske nyheder i valgkampen

Ny dansk teknologi skal under de kommende valg overvåge nyheder og debatter på sociale medier og slå ned på falske påstande og misinformation. Systemet kan dog ikke erstatte kritiske medier, slår forsker fast. 

Falske nyheder vil blive spottet langt hurtigere end tidligere, når et nyt værktøj fra IT-Universitetet (ITU) inden længe ser dagens lys. Den nye teknologi skal overvåge nyhedsartikler og debatter på sociale medier under både folketingsvalget, som skal afholdes senest 17. juni, og europaparlamentsvalget, der finder sted 26. maj. Og hvis det digitale værktøj får øje på mulig falsk information, advarer den forskerne.

Leon Derczynski er adjunkt på ITU og står bag den nye teknologi. I øjeblikket arbejder han sammen med en gruppe studerende fra ITU på en dansk version. Maskinen arbejder på samme måde som journalister, men kan gøre arbejdet langt hurtigere. Og Leon Derczynski håber, at den kan blive et nyttigt våben mod falske nyheder og misinformation i de kommende valgkampe. 

“Teknologien holder øje med påstande om fakta. Når den falder over en konkret påstand, kan den selv slå den op i pålidelige databaser og se, om påstanden holder. Hvis påstanden ikke holder, vil advarselslamperne blinke,” siger Leon Derczynski.

Men han understreger samtidig, at teknologien ikke kan erstatte kritiske borgere og uafhængige medier. Værktøjet kan hjælpe til med hurtigere og mere målrettet at opdage mulige falske nyheder og fordrejede påstande.

Rådhuset brænder!

Det er dog ikke al fakta, der lige kan dobbelttjekkes ved at slå op i databaser. Og mange påstande vil Leon Derczynskis maskine dermed ikke kunne efterprøve ad den vej. Det har han dog også en løsning på.

“Hvis nogen siger, at rådhuset brænder, kan vi jo ikke gå til en database og se, om borgmesterens kontor rent faktisk står i flammer. Men vi kan se, hvordan folk reagerer på påstanden. På baggrund af folks reaktioner kan vores system så med ret stor sikkerhed fortælle, om påstanden er sand eller falsk,” siger Leon Derczynski.

Hvis nogen påstår, at Københavns Rådhus brænder, kan det eksempelvis være, at Københavns Politi eller andre myndigheder går ind og kommenterer debatten på Facebook eller Twitter. Og er det ikke tilfældet, vil teknologien konkludere, at påstanden næppe har noget på sig.

Men man kan ikke regne med, at myndighederne altid opdager og bekræfter alle påstande, så der er behov for yderligere et system. Derfor har forskerne ikke kun fokus på myndighederne. Og på baggrund af almindelige facebook- og twitterbrugeres reaktioner kan maskinen nemlig udpege med mellem 60 og 80 procents sikkerhed, om en påstand er sand eller falsk.

“Når en påstand er rigtig, ser vi for det meste en masse kommentarer, der støtter op om den. Ser vi omvendt, at kun få støtter op, eller at mange stiller spørgsmål og måske endda nogen, der sår tvivl om ægtheden, er det en stærk indikation på, at påstanden ikke holder. Sådanne reaktioner kan vores værktøj kunne bruge i sine evalueringer,” siger Leon Derczynski.

Maskinen kan gøre mennesket mere effektivt

Selv om den nye teknologi er både hurtig og effektiv, kan den ikke erstatte menneskets kritiske sans, påpeger Yevgeniy Golovchenko, der er ph.d.-studerende på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og en del af forskningsprojektet Digital Disinformation.

Yevgeniy Golovchenko

Han har dog ikke gennemgået maskinen, som forskerne fra ITU er ved at programmere, men han har fulgt med i den generelle udvikling af algoritmer, der skal spotte falske påstande. Og han mener, der er spændende perspektiver i det danske projekt.

“Den her slags teknologi kan ikke erstatte det journalistiske faktatjek, men den kan få en alarmklokke til at ringe, når der er en bestemt påstand, der bør tjekkes. Og det kan algoritmer gøre hurtigere og i langt større skala, end mennesket kan,” siger Yevgeniy Golovchenko.

Og netop en hurtig reaktion er afgørende, hvis den offentlige debat skal holdes på faktasporet.

“Hastigheden betyder alt. En falsk historie kan nå ud til tusindvis af brugere i løbet af ti minutter, mens det hurtigt kan tage en journalist en time at finde ud af, om den er sand eller falsk. Så forhåbentligt kan teknologien kvalificere faktatjekkernes arbejde,” siger han.

TjekDet prøver teknologien af

Af samme årsag har TjekDet indgået partnerskab med ITU om at bruge og teste systemet op til de forestående folketingsvalg og europa-parlamentsvalg.

“Det er en nærmest uoverskuelig opgave at følge med i den offentlige debat på især sociale medier uden brug af digitale redskaber. Især Facebook og Twitter giver for eksempel politikere og andre beslutningstagere en direkte adgang til vælgerne, hvor budskaber kan spredes hurtigere, end vi som faktatjekkere kan nå at følge med. Derfor ser vi store perspektiver i ITU’s nye teknologi,” siger Thomas Hedin, der er redaktør for TjekDet.

Faktatjekmediet bruger allerede i dag flere digitale redskaber til at spotte mulige påstande på nettet, der trænger til nuancer eller en korrektion. Men den helt effektive løsning har endnu ikke vist sig.

“Indtil nu har vi ikke hørt om et så avanceret værktøj, som ITU stiller i udsigt. Derfor ser vi også stort journalistisk potentiale i at være forsøgskaniner for universitetet,” siger han.

Forrige artikel 5G-nettet er hastigt på vej – men hvad skal det egentlig bruges til? 5G-nettet er hastigt på vej – men hvad skal det egentlig bruges til? Næste artikel Christchurch-terrorists manifest er gennemsyret af kodesprog fra nettets mørkeste kroge Christchurch-terrorists manifest er gennemsyret af kodesprog fra nettets mørkeste kroge
Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Forestiller dette billede virkelig Australien i brand set fra rummet?

Et satellitfoto, der viser Australien i omfattende flammer, florerer i stor stil på sociale medier. Folk fra nær og fjern bruger det skræmmende foto til at vise sympati for australierne og understrege naturbrandenes omfang. Men billedet er ikke en retvisende fremstilling af omfanget af de mange brande. 

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Advarslen mod facebook-hackeren fra Skåne er det rene vås

Godkender du en anmodning om Facebook-venskab med Magnus fra Skåne, lænser han din bankkonto for penge. Sådan slår facebookbrugere i øjeblikket alarm på stribe. Men advarslen har intet på sig, og den har i øvrigt flere år på bagen.

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i første halvår 2020, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Ny bølge af falske Ray-Ban-annoncer skyller ind over danskerne

Helt uden at være klar over det deler adskillige danskere på sociale medier lige nu reklamer for absurd billige Ray-Ban-solbriller. Og der skulle angiveligt være tale om den ægte vare. Men det hele er fup. De digitale spor fører os blandt andet til Kina.

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

PostNord advarer: Falske pakkebeskeder hitter i juletiden

Flere danskere modtager i øjeblikket sms'er og mails om, at de har en pakke liggende hos Postnord. Den kan de få udleveret, hvis bare de lige betaler 20 kroner. Men henvendelserne er fra svindlere, der forsøger at malke din bankkonto. 

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Nej, Expert har ikke sat et par Apple Airpods på højkant

Julen kan blive lidt sødere, hvis du deltager i en konkurrence om AirPods på Facebook, som elektronikkæden Expert står bag. Men både konkurrencen og facebooksiden, hvor opslaget med konkurrencen er slået op, er falsk.  

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Nej, Rigshospitalet efterspørger slet ikke tøj til hjemløse

Adskillige velmenende danskere deler lige nu en tekst på de sociale medier, hvor Rigshospitalet angiveligt efterspørger tøj til deres hjemløse patienter, så de kan holde varmen, når de bliver udskrevet. Men hospitalet hverken indsamler eller modtager tøj.