Vi ved ikke, om Thyra Franks plejehjem blev overbetalt

Økonomien på det friplejehjem, som ældreminister Thyra Frank tidligere var leder for, har været genstand for hidsig debat. Radio24syv mener, at plejehjemmet ikke blev overbetalt sammenlignet med de kommunale plejehjem. Socialdemokratiet kalder den konklusion "forfejlet og misforstået". Ekspert kalder diskussionen ufrugtbar.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden


Fakta

tjekdet tjek det påstand

"Thyra Franks plejehjem blev ikke overbetalt"

Citat: Radio24syv den 8. marts 2017.

"Radio 24/7 bruger forkerte tal i historie om plejehjemmet Lotte"

Citat: Notat fra Socialdemokratiet 8. marts 2017

TD_Udokumenteret tjekdet tjek det udokumenteret

Det er særdeles vanskeligt at afgøre, hvorvidt plejehjemmet Lotte blev overbetalt i forhold til kommunale plejehjem. Både Radio24syv og Astrid Kragh kan have ret i deres respektive påstande. I sidste ende handler det om, hvorvidt man accepterer opstillede præmisser for de tal, som parterne bruger til at underbygge deres konklusioner.

Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg, som ældreminister Thyra Frank (LA) var leder af fra 1988 til 2011, blev ikke overbetalt. Den nyhed kunne Radio24syv fortælle i sit morgenprogram den 8. marts. Det fik Socialdemokratiets ældreordfører Astrid Krag til at fare til tasterne.

”Historien bygger på forfejlede og misforståede tal”, skrev Astrid Krag efterfølgende på Facebook. Hun er stadig af den opfattelse, at Plejehjemmet Lotte blev overbetalt.

Men hvem har ret?

TjekDet har set nærmere på tallene, og så har vi talt med professor i kommunaløkonomi ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, der også har hjulpet Radio24syv med at se på økonomien på landets plejehjem. Han mener, at det ikke giver megen mening at diskutere tallene, fordi man hverken kan dokumentere, at der har fundet overbetaling sted - eller det modsatte.

Radio24syvs historie landede ovenpå længere tids debat om Plejehjemmet Lottes økonomi. Siden Thyra Frank (LA) blev udnævnt til ældreminister, har det meget omtalte plejehjem og dets økonomi været omdrejningspunkt for samråd, § 20-spørgsmål og adskillige politiske diskussioner. Astrid Krag har gentagne gange antydet, at det er hyklerisk, at Thyra Frank i sit nuværende embede som ældreminister vil skære i økonomien på ældreområdet, når hun i sit tidligere hverv som plejehjemsleder selv nød godt af at have ekstra mange penge til at få plejehjemmet til at køre rundt.

”Ministeren burde jo være den første til at vide, at penge betyder noget. Hun var jo selv leder på et plejehjem, der havde langt flere penge,” har Astrid Krag bl.a. sagt fra Folketingets talerstol.

 


Påstand #1

Umuligt at sammenligne friplejehjems takster direkte med kommunale plejehjems

Socialdemokratiet har formuleret en kritik af Radio24syvs historie om taksterne til Plejehjemmet Lotte i et notat. Kritikken er sat op i fire punkter, som vi nu ser nærmere på.

På Plejehjemmet Lotte var døgntaksten pr. beboer i 2011 1.559 kr. Radio24syv fortæller, at den takst var på niveau med de kommunale plejehjem, og radiokanalen baserer det på en rapport fra Servicestyrelsen og Kommunernes Revision, der blev brugt som grundlag for at fastsatte taksterne for friplejehjem tilbage i 2008. På baggrund af en analyse af udgifterne på 41 forskellige plejetilbud, når man i rapporten frem til, at den gennemsnitlige takst for de mest plejetunge ældre er 1.670 kr. Altså 111 kr. mere, end Lottes døgntakst var tre år senere i 2011, hvor Thyra Frank forlod plejehjemmet til fordel for en plads i Folketinget.

Socialdemokratiet mener omvendt, at Lotte har fået overbetaling i sammenligning med de kommunale plejehjem.

Fastsættelse af taksterne

Det er korrekt, at 2008-rapporten fra Kommunernes Revision ikke har alle kommuner med i udregningerne af det gennemsnit, der ligger til grund for fastsættelse af taksterne til friplejehjem. Der er 21 kommuner med i rapporten. Men ifølge professor Per Nikolaj Bukh findes der ikke nogen fyldestgørende opgørelse over de kommunale døgntakster til plejecentrene, som kan danne sammenligningsgrundlag for døgntaksten hos Plejehjemmet Lotte.

I deres notat henviser Socialdemokratiet og Astrid Krag til en opgørelse over udgifterne til kommunale plejehjem, der fremgår af et svar fra daværende social-, børne- og integrationsminister fra 2013. Opgørelsen viser, at den kommunale gennemsnitsudgift pr. beboer pr. år var mellem 422.000 kr. og 396.000 kr. i årene 2007-2012. Det vil sige en udgift pr. beboer på mellem 1.156,16 kr. og 1.084,93 kr.

Og det ser jo umiddelbart ud til, at den årlige udgift har været markant højere end de årlige udgifter på de kommunale plejehjem, når man ser på de tal.

Problemet med sammenligningen er imidlertid, at opgørelsen fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet ikke tager højde for, at plejehjemsbeboere er en broget skare, der kræver vidt forskellig pleje og derfor også medfører vidt forskellige omkostninger.

Det er derfor ifølge Per Nikolaj Bukh ikke rimeligt at sammenligne udgifterne til Plejehjemmet Lottes beboere, der - ifølge de kommuner, der henviste de ældre til Lotte - hørte til de mest plejekrævende og dermed omkostningstunge, med de gennemsnitlige kommunale udgifter til plejehjemsbeboere. Den sidste gruppe dækker nemlig over både meget plejekrævende og mere selvhjulpne beboere.

Påstand #2

Radio24syv: Døgntaksten på plejehjemmet “Lotte” var i 2014 - tre år efter at Thyra Frank forlod sin stilling - 1.656 kroner. Det var 20 procent mere end gennemsnittet i Frederiksberg Kommune. Men maksimaltaksten for friplejehjem (som “Lotte”) i 2014 var til 2.102 kroner. Altså 446 kroner mere end på “Lotte”.

Socialdemokratiets kritik: Det giver derfor ingen mening af sammenligne den takst, en Lotte-beboer udløste, med takster, som mere plejekrævende beboere udløste. Der kan givet vis findes eksempler på andre (fri)plejehjem, som fik ligeså mange penge pr. beboer som Lotte, f.eks. fordi deres beboere var mere plejekrævende.

Kommunerne visiterede mest plejekrævende beboere til Lotte

Ifølge den lov om friplejeboliger, der var gældende i den periode, Thyra Frank bestyrede Lotte, kunne friplejehjemmene modtage tre forskellige døgntakster afhængigt af beboernes plejebehov.

Radio24syv konkluderer, at den takst, som Lotte tog, var mindre end den maksimaltakst, de kunne have taget.

Den konklusion kritiserer Socialdemokratiet, fordi partiet mener, at det ikke giver mening at sammenligne med beboere, der er endnu mere plejekrævende.

Men landet ligger sådan, at Plejehjemmet Lotte modtog beboere, der lå i den høje takstgruppe, og at det var kommunerne, der var ansvarlige for at henvise beboere til plejehjemmet. Det er altså kommunerne visitationsfolk, der har vurderet, at de pågældende beboere har haft et plejebehov på minimum 3,8 timer om dagen. Der er bl.a. fra Socialdemokratiets side blevet sat spørgsmålstegn ved, hvor plejekrævende Lottes beboere egentlig har været. Har de krævet mindre end 3,8 timers pleje om dagen, ville man måske kunne tale om overbetaling. Men der foreligger ingen dokumentation for, at det skulle være tilfældet.

Desuden er det, som skrevet, svært at sammenligne friplejehjemmenes takster med de takster, kommunerne har betalt til deres egne plejehjem.

"Lottes takst var 20 pct. højere end den takst, Frederiksberg Kommune betalte til sine egne plejehjem. Men i den kommunale takst er der ting, man ikke regner med, fordi udgifterne er der under alle omstændigheder, ligegyldigt om man får en ekstra beboer eller ej," forklarer Per Nikolaj Bukh. Det gælder eksempelvis administration og bygninger, kommunen i forvejen råder over.

Påstand #3

Radio 24/7: “Lotte” havde i perioden 1988-2000 driftsoverenskomst med Københavns Kommune og blev betalt på niveau med de kommunale plejehjem i København.

Socialdemokratiets kritik: Radio24syv fremlægger ikke tallene for beboernes egenbetaling på Lotte, der blev gjort mulig af loven om friplejehjem fra 2008.

Radio24syv nævner ikke beboernes egenbetaling

Socialdemokratiet kritiserer Radio24syv for ikke at tage højde for friplejehjems mulighed for at kræve egenbetaling fra beboerne og de ekstra midler, som friplejehjemmet har haft til rådighed gennem egenbetalingen.

Det er korrekt, at Radio24syv slet ikke berører beboernes egenbetaling i deres dækning. Men Per Nikolaj Bukh mener, at det er mest sandsynligt, at egenbetalingen er gået til en pulje, som er blevet brugt til at sende plejehjemmets beboere på rejser.

"Pengene er formodentlig gået til rejser og ikke til daglig drift. Det aner vi jo ikke, men det må vi formode," siger han.

Med andre ord ved vi ikke, på baggrund af de oplysninger vi har til rådighed, om, beboernes egenbetaling er gået til at betale driftsudgifter eller alene er gået til feriefonden.

Påstand #4

Radio 24/7: Plejehjemmet Lotte brugte cirka 50 pct. mere end andre plejehjem i Frederiksberg Kommune på mad. Men pengene blev hentet ved besparelser på driftsbudgettet. Der er således ikke tale om en ekstra udgift.

Socialdemokratiets kritik: De ekstra penge til mad blev hentet ved, at Lottes driftsbudget var 20 pct. højere end kommunens øvrige plejehjems driftsbudgetter. Det kan ikke på den baggrund konkluderes, at pengene til det højere madbudget blev hentet ved besparelser på driftsbudgettet. Det vil kræve indblik i plejehjemmets konkrete budgetter.

Lavt sygefravær gav overskud til andre ting

Radio24syv fortæller, at der på Plejehjemmet Lotte blev brugt ca. 50 pct. flere penge på mad end på de andre plejehjem i Frederiksberg Kommune. Ifølge radiokanalen blev de penge hentet ved besparelser på driftsbudgettet.

Men Socialdemokratiet mener, at det er forkert. Ifølge partiet var der kun råd til at bruge ekstra mange penge på mad, fordi Lotte slet og ret havde flere penge at gøre godt med. At finde ud af præcist hvordan pengene til ekstra mad blev fundet, vil dog kræve et indblik i plejehjemmets budgetter.

Men ifølge Per Nikolaj Bukh er det ikke usandsynligt, at det virkelig er det lave sygefravær, der har gjort det muligt at spendere penge på ekstragod mad til de ældre. Sygefraværet hos Lottes personale var ekstraordinært lavt sammenlignet med resten af plejehjemssektoren. I perioder var det helt nede på omkring to procent. Det er markant lavere end gennemsnittet for plejehjem, både private og offentlige. Ifølge et ministersvar til Sundheds- og Ældreudvalget i december sidste år havde de ansatte på plejehjem og i hjemmehjælpen i gennemsnit 15,45 fraværsdagsværk i den kommunale sektor og 14,88 i den private sektor. Det svarer til godt seks procent.

Det lavere sygefravær giver ifølge Per Nikolaj Bukh en besparelse på 50-70 kr. pr. beboer pr. dag. "Og det svarer jo sådan set til en ekstra god bøf og et glas rødvin", fortæller han.

Taldiskussionen er ufrugtbar

Der er altså mange ubekendte i regnestykket. Men hvad kan vi så konkludere?

Hvis man accepterer præmissen om, at Kommunernes Revision har regnet rigtigt på friplejehjemstaksterne i 2008, samt præmissen om at Lottes beboere har hørt til de mest plejekrævende, så har Radio24syv ret i, at plejehjemmet ikke er blevet overbetalt i forhold til kommunale plejehjem. Men mener man, at det er bevist, at taksterne i 2008 blev sat for højt, eller at Lottes beboere ikke var plejekrævende nok til at udløse den højeste takst, så kan man godt sige, at Lotte blev overbetalt i forhold til de kommunale plejehjem.

Dermed kan vi altså ikke et entydigt afgøre, hvem der har ret. Per Nikolaj Bukh mener da også, at det ville være på sin plads at droppe diskussionen.

"Det er meget ufrugtbart for den politiske diskussion at sidde og skændes om et tal, man alligevel ikke kan gøre op", siger han.

 

Forrige artikel Skal kristne helligdage i Frankrig erstattes af jødiske og islamiske? Skal kristne helligdage i Frankrig erstattes af jødiske og islamiske? Næste artikel Glad historie om mindre dansk madspild er noget tynd Glad historie om mindre dansk madspild er noget tynd
Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Stikker EU bugnende hævekort i hænderne på migranterne?

Hele 500 euro er der sat ind på de hævekort, som migranter får udleveret ved ankomsten til Europa, hævder facebookopslag. Og det er faktisk ikke helt forkert. Men når det kommer til EU-landene, er det kun flygtninge og asylansøgere i Grækenland, der kan få uddelt sådan et kort, som giver modtagerne mulighed for at klare sig selv.

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.