Trods skrappe advarsler: Du kan roligt slukke tørsten i vand

Flere medier skriver, at det er dødsensfarligt at drikke postevand i sommervarmen. Men advarslen var kun rettet mod ældre, underernærede patienter, siger overlæger. Så langt de fleste af os kan roligt slukke tørsten i helt almindeligt vand.

Bemærk: Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Fakta

Adskillige danske medier bragte mandag en række historier om, hvordan for meget postevand “sender folk på sygehuset”, har ført til, at 15 danskere er “indlagt på intensiv”, “kan være dødeligt” og kan gøre dig “dødeligt syg”. Kilden til de skrappe advarsler mod at drikke postevand er Henrik Ancher Sørensen, der er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

Men på trods af mediernes voldsomme overskrifter er der ingen grund til at frygte postevandet. Faktisk kan langt de fleste af os roligt slukke tørsten i det vand, der kommer ud af hanen understreger Henrik Ancher Sørensen. Han forklarer, at advarslen er myntet på en særlig gruppe af mennesker. 

“Ældre og fysisk svage eller syge mennesker kan med fordel supplere vandindtaget med juice for at få nødvendige salte og mineraler. Især, hvis de har mistet appetitten i varmen og derfor ikke spiser,” siger overlægen.

Selvom mandagens mange advarsler mod at slukke tørsten i postevand altså skal tages med et stort gran salt, er det faktisk ikke første gang i løbet af sommeren, at netop det budskab florerer i medierne. Tilbage i starten af juni præciserede en anden overlæge, at hans anbefalingen om at drikke saftevand, sodavand eller danskvand for at undgå dehydrering kun retter sig mod ældre, underernærede eller svækkede personer.

Advarsel gælder fortsat kun ældre, underernærede eller svækkede personer

“Du skal drikke 2,5 liter væske dagligt i varmen - og det skal ikke være vand, siger overlæge.”

Sådan lyder overskriften i en TV 2-artikel fra juni, og budskabet kommer fra Michael Hansen-Nord, der er overlæge ved akutmodtagelsen på Odense Universitetshospital.

I artiklen kan man ligefrem læse, at man i yderste konsekvens kan ende med at dø af at slukke tørsten i almindeligt postevand i sommervarmen.

“Postevand er ikke en god idé, for der er ikke nogen salte i almindeligt vand fra hanen, og det gør, at indholdet af salt i din krop falder, og det kan man også dø af,” lyder et citat fra overlægen i artiklen.

Og den opfordring har danskerne i den grad delt på de sociale medier. TV 2's Facebookopslag om artiklen er delt langt over 4.000 gange på Facebook, mere end 2.000 personer har klikket på 'synes godt om' og over 1.500 har kommenteret opslaget. Derudover er der reageret på andre versioner af artiklen og delinger fra andre end TV 2 Nyhedernes Facebookside.

Men du kan altså roligt slukke tørste i helt almindeligt postevand fra hanen, understreger selvsamme overlæge overfor TjekDet. Også selvom han i TV 2’s artikel er citeret for det stik modsatte.

“Sunde og raske personer, der spiser normalt, må drikke det postevand, man har behov for - altså omkring 2-2½ liter i døgnet. Det er der ikke noget farligt i,” siger Michael Hansen-Nord.

Michael Hansen-Nord

Og selvom det kan lyde som om, overlægen modsiger sig selv, har det faktisk været hans syn på væskespørgsmålet hele tiden. Da han sagde til TV 2, at vand ikke er tilstrækkeligt, handlede det nemlig om ældre, underernærede og svækkede patienter.

“Jeg talte specifikt om ældre patienter, der hverken får noget at spise eller drikke, og hvor væskemangel er en væsentligt del af deres sygdomsbillede. Og når man så skal give dem noget at drikke, for at forhindre at de bliver dehydrerede, så skal man ikke give dem postevand. Derimod skal man give dem de andre anbefalinger, jeg nævnte, for eksempel juice, sodavand eller saftevand, og gerne supplere med tilskud fra saltbøssen,” siger han til TjekDet.

Saltbalancen i kroppen

Årsagen til, at overlægen advarer mod postevand til ældre patienter, der ikke spiser normalt, handler om saltbalancen i kroppen.

“Grunden til, at det kan være farligt for de ældre og svagelige patienter at drikke for meget postevand, er, at deres saltindhold i kroppen falder, hvis den ikke tilføres salte. Og derfor skal de have noget salt gennem væsken eller på anden måde. Men det er ikke et problem for almindelige mennesker, der er sunde og raske og spiser normalt,” siger Michael Hansen-Nord.

Og samme budskab lyder fra Erling Bjerregaard Pedersen, der er dr.med. og professor emeritus ved Aarhus Universitet.

Erling Bjerregaard Pedersen

“Når vi taler om almindelige, raske voksne mennesker, så er 2½ liter vand om dagen generelt en god tommelfingerregel. Sveder man lidt mere end gennemsnittet, bør man drikke lidt mere,” fortæller han.

Det er kun, hvis ikke man indtager fast føde, fordi man er syg eller lignende, at der kan være grund til at drikke andet end vand for at undgå dehydrering, fortæller Erling Bjerregaard Pedersen.

“Jeg kunne ikke drømme om at anbefale, at man drikker saftevand, sodavand eller lignende for at undgå dehydrering. Hvis man får dækket sit kaloriebehov og altså spiser en almindelig kost, så er det fint at dække sit væskeindtag med postevand. Så får man det salt og de næringsstoffer, man skal have,” siger Erling Bjerregaard Pedersen til TjekDet.

Fødevarestyrelsen: Vand er bedst

“Drik vand. Kroppen har brug for vand for at fungere optimalt.”

Sådan lyder et af De officielle Kostråd fra Fødevarestyrelsen. Budskabet om at slukke tørsten i sukkerholdige drikke går da også stik imod myndighedernes anbefalinger.

“Vi anbefaler at drikke vand. Der er ikke noget problem i at drikke vand og drik bare det fra hanen,” lyder den klare besked fra Trine Enevold Grønlund, der er ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsens kontor for sund mad og kommunikation.

Har man svært ved at få drukket nok, kan man tilsætte citron eller krydderurter for at give en mere spændende smag, men for langt de fleste mennesker er det en rigtig dårlig løsning at slukke tørsten i sodavand, juice eller saftevand, fordi det er fyldt med sukker, som de fleste mennesker ikke har brug for, forklarer Trine Enevold Grønlund.

“Hvis man er sygeligt dehydreret, kan man have brug for at få tilført væske med salt og sukker i, så for eksempelvis svage ældre med særlige behov, kan det være fint at drikke noget andet end vand,” siger hun.

Dermed er det altså helt klart, at man sagtens - og sågar med fordel - kan slukke tørsten i helt almindeligt postevand.

TjekDet har spurgt TV 2 Nyhederne, om det ikke er problematisk, at en af deres artikler indeholder forkerte advarsler.

TV-stationen svarer i en mail, at de af princip aldrig fjerner artikler, for det skal være muligt for brugerne at finde dem igen. De skriver også, at de retter deres fejl og gør opmærksom på, når de er blevet rettet. 

Ifølge TV 2 bliver artiklen om postevand rettet med det samme, og de vil desuden skrive en ny artikel, hvor Michael Hansen-Nords præcisering fremgår.

 

Opdateret 7. juni 2018: TV 2 har tilføjet en rettelse til artiklen.

Opdateret d. 7. august 2018: Artiklen er opdateret med henvisninger til artikler med advarsler mod postevand fra august og citater fra Henrik Ancher Sørensen, der er ledende overlæge på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus.

 

LÆS OGSÅ: Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

LÆS OGSÅ: Jo, du må gerne koge vandet flere gange

LÆS OGSÅ: Er der virkelig sprøjtegift i hver fjerde danske vandværksboring?

LÆS OGSÅ: Dør du for tidligt af at drikke otte glas vin om ugen?

Forrige artikel Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark? Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark? Næste artikel Forskere er skeptiske overfor viralt hvepse-trick Forskere er skeptiske overfor viralt hvepse-trick
S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

S-klimaordfører på vildveje i reglerne om afgift på el-biler

Der er ikke registreringsafgift på elbiler, siger klimaordfører for Socialdemokratiet Jens Joel. Men det er forkert. Lige nu rammer afgiften kun de dyrere modeller, men fra 2021 vil det gælde alle elbiler. Og den afgiftsmodel har Socialdemokratiet i øvrigt selv været med til at gennemføre.

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Gense klimakampen: Kandidaterne kæmpede om den grønneste EU-kasket

Jeppe Kofod (S), Margrethe Auken (SF), Rasmus Nordqvist (Alt.), Morten Helveg Petersen og Anna Libak (V) tørnede i dag sammen i et valgmøde om deres visioner for klimapolitik i EU. Især overraskede det SF og Alternativet, at Anna Libak vil lave landbrugsstøtte om til klimastøtte. Venstre afviser dog, at det er partiets linje. 

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Hvad blev der af EU’s forbud mod lakridspiben?

Der var aldrig noget forbud, men derimod et forslag om at forbyde tobakslignende produkter – og forslaget blev nedstemt. Omtalen fordoblede i stedet salget af lakridspiber, fortæller producenten.

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Populært facebookopslag om tandlægehjælp til indvandrere roder rundt i fakta

Offentlige kasser har spenderet næsten en halv milliard kroner på tandlægehjælp til asylansøgere og indvandrere, mens danskere ikke har mulighed for at få økonomisk hjælp til tænderne. Det påstår skribenten af et læserbrev, som tusindvis af facebookbrugere har delt. Men den udlægning er helt forkert, siger forskere.   

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

Analyse: Sådan fordeler vælgerne sig på de sociale medier

De fleste er nok klar over, at de forskellige sociale platforme har forskellige brugere - og en del af befolkningen er slet ikke repræsenteret på sociale medier. Den demografi, som karakteriserer den enkelte platform, har stor indflydelse på den politiske debat samme sted - og dermed hvordan brugerne interagerer med de politiske partier under folketingsvalget.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Hele 15 procent af lønforskellen mellem danske mænd og kvinder kan ikke forklares med forskelle i uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche, arbejdsfunktion eller lignende. Sådan lyder det fra den socialdemokratiske folketingskandidat Pernille Rosenkrantz-Theil. Men det lader til hun har rodet rundt i begreberne, siger forskere.  

Fake news er ’old news’ i Estland

Fake news er ’old news’ i Estland

Hvis man skulle nævne ét land, som for alvor er bekymrede over desinformation, så er det Estland. For at tackle problemet fokuserer esterne især på strategisk kommunikation, og de fleste initiativer er rettet mod desinformation fra Rusland.

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Hvem er (u)værdige til en plads i Folketinget?

Med henholdsvis en (anket) racismedom hos Rasmus Paludan og en udstået fængselsstraf hos Klaus Riskær Pedersen er værdighed til at sidde i Folketinget blevet et emne ved dette års folketingsvalg. Men kan manglende værdighed være en forhindring for at blive valgt ind i Folketinget? 

Hvad blev der af de krumme agurker?

Hvad blev der af de krumme agurker?

Et forbud mod skæve agurker bliver ofte brugt som eksempel på EU’s absurde bureaukrati. Men det blev afskaffet for 10 år siden – og det har aldrig påvirket danske producenter. Og så har det faktisk slet ikke rødder i EU, men derimod i FN.  

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Sådan har folkepensionen udviklet sig de seneste 25 år

Pension har vist sig at være et af de varmeste emner op til folketingsvalget den 5. juni. Som et modsvar til Socialdemokratiets forslag om en differentieret pensionsalder præsenterede regeringen med Dansk Folkeparti og De Radikale en aftale for de nedslidte. Men hvad med folkepensionisterne?  

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Ny analyse tager livtag på fem myter om EU-vælgerne

Fire ud af ti europæere er så vrede på både EU og deres nationale politiske system, at de drømmer om revolution, viser ny stor analyse. Danmark stikker helt af i den modsatte retning: Danske vælgeres tillid til de politiske systemer i Danmark og EU er den højeste i hele Europa.

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Nej, dette billede kan ikke afgøre, om du er stresset

Det er ganske let at afgøre, om du er stresset. Du skal bare kigge på et billede, der angiveligt er skabt af en japansk neurolog. Det fremgår af en påstand, som i flere omgange er blevet fremsat i opslag på blandt andet Facebook og Instagram. Men den virale stresstest er ren vås, fastslår både stressforskere og den ukrainske grafiker, der står bag billedet.

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Lov gør det sværere at stoppe injurier på Facebook

Jurister kritiserer ny lovgivning for at lade erhvervsfolk og privatpersoner i stikken, hvis de udsættes for falske påstande på Facebook. Anonyme injurier på de sociale medier er nemlig ikke længere en sag for politiet – medmindre de skader en politiker eller er særligt alvorligt strafbare.

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

Skylder vi pensionisterne flere tusinde kroner?

En folketingskandidat for Dansk Folkeparti påstår i et facebookopslag, at danske pensionister bliver snydt for 8.000 kroner hvert år “efter 25 års udhuling” af folkepensionen. Tallene stammer fra Finansministeriet, men ifølge to eksperter på området bliver de brugt forkert i facebookopslaget.