Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Om skribenten

Vil man forstå Tysklands bekymring for propaganda og desinformation, kan man med fordel starte med den såkaldte ’Lisa-affære’. I januar 2016 gik historien om en tysk-russisk pige ved navn Lisa viralt i Tyskland. Lisa hævdede at være blevet voldtaget af en gruppe immigranter i Berlin kun få uger efter sex-krænkelserne i Køln nytårsaften. Lisas historie blev samlet op af russiske medier, og snart var flere tusinde demonstranter på gaden. Der var bare det ved det, at historien viste sig at være falsk.  

Ikke desto mindre benyttede den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov lejligheden til at hævde at Tyskland dækkede over de faktiske begivenheder i Lisa-sagen, og at de tyske myndigheder ikke evnede at beskytte ”vores Lisa”. Tysklands daværende udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier svarede igen ved at kalde udtalelserne for ”politisk propaganda”.

Lisa-sagen er sidenhen brugt som skoleeksempel både i Tyskland, EU og NATO på, hvordan russisk desinformation kan udgøre en trussel mod europæiske lande.

Det var måske med ”Lisa-affæren” i tankerne, at den tyske forbundskansler Angela Merkel på en pressekonference i november 2016 bemærkede, at Tyskland dagligt må håndtere problemer med russisk desinformation, og at det tyske valg også var i farezonen for at blive påvirket af online desinformation og indflydelsesoperationer.

For at forhindre falske nyheder og desinformation i at påvirke det tyske valg – og den tyske offentlige debat i det hele taget, har Tyskland løbende indført en række forskellige initiativer.  

”Facebook-loven”

Det mest kendte af Tysklands initiativer mod desinformation og propaganda er den såkaldte "Lov om forbedring af retshåndhævelse i sociale netværk" (Gesetz zur Verbesserung der Rechtsdurchsetzung in sozialen Netzwerken), der populært går under det mere mundrette navn ”Facebook-loven”.

Loven, som trådte i kraft 1. oktober 2017, forpligter internetplatforme som Facebook og Twitter til at indføre klageprocedurer, som brugerne kan benytte til at indberette ulovlige opslag. Ulovlige opslag kan for eksempel være børneporno, men altså også ’hate-speech’ og falske opslag.

Når platformene modtager en klage om et opslag, der er ’åbenlyst ulovligt’, skal platformene efter loven fjerne eller blokere opslaget, inden der er gået 24 timer. Er opslaget mindre ’åbenlyst ulovligt’, har platformene en uge til at reagere.

Hvis platformene modtager mere end 100 klager om året, skal de udgive to rapporter om deres håndtering af ulovligt indhold. Én rapport der beskriver klage-processen, og én rapport der belyser, hvordan platformene vurderer klagerne. Desuden skal platformene månedligt gennemgå deres klageprocesser for at sikre, at de fungerer efter hensigten.

Overholder platformene ikke loven, venter der bøder på op til 50 millioner euro – eller knap 375 millioner kroner.

Ny cyber- og informationskommando

Et af de lidt mindre kontroversielle initiativer i Tyskland er den nye Kommando for Cyber- og Informationssfæren (Kommando Cyber- und Informationsraum), der blev etableret i april 2017.

Som navnet antyder, har denne kommando til opgave at beskytte tyske borgere mod en række cyber- og informationsrelaterede trusler. En af disse er indflydelsesoperationer i form af online propaganda og desinformation.

Senest har kommandoen derfor lanceret et såkaldt ’propaganda awareness projekt’. Projektet er primært målrettet det tyske militær og skal forbedre evnen til at genkende, analysere og forebygge spredningen af desinformation og øvrige former for indflydelsesoperationer.

Projektet støtter også forskning i propaganda såsom udviklingen af en indikator-database, der kan gøre det enklere at genkende propaganda, samt kunstig-intelligens værktøjer, der kan assistere både militæret og andre tyske aktører i at opdage og filtrere propaganda.

Strategisk kommunikation fra Udenrigsministeriet

Også det tyske udenrigsministerium har øget indsatsen mod indflydelsesoperationer. I 2016 etablerede man en særlig strategisk kommunikationsenhed, der har til formål at modvirke desinformation og propaganda. Ideen bag etableringen af denne særlige kommunikationsenhed var ifølge det tyske udenrigsministerium ikke at sprede tysk propaganda, men derimod at sprede pålidelige oplysninger på en bæredygtig måde og således forblive synlige i en digitale sfære, der er fuld af misinformation.

Det tyske udenrigsministerium har også sponsoreret forskellige oplysningskampagner, herunder en kampagne med navnet ’rygter om Tyskland’, der informerer potentielle migranter om de faktiske regler og vilkår som immigrant i Tyskland. 

Politisk dannelse og faktatjekkere

Det er dog ikke kun det tyske udenrigsministerium, der har investeret i oplysningskampagner. Den tyske Føderale Myndighed for Politisk Dannelse (Bundeszentrale für politische Bildung) har sat særlig fokus på informationskrig i deres uddannelsesmateriale. Myndigheden, der blev etableret i 1952 med henblik på at ”uddanne det tyske folk om demokratiske principper og forebygge bevægelser mod genetablering af totalitært styre”, har publiceret en række artikler, videoer, rapporter omkring både falske nyheder og informationskrig.

Desuden har den Føderale Myndighed for Politisk Dannelse givet økonomisk støtte til Correctiv – et non-profit nyhedsmedie, der beskæftiger sig med fact-checking og udbyder kurser og workshops i kritisk journalistisk og kildekritik.

En anden væsentlig faktatjekker i det tyske medielandskab er Faktenfinder – en online-portal lanceret af den tyske sammenslutning for public service radio- og tv-kanaler ARD (Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland). Formålet med faktenfinder er først og fremmest at bekæmpe og korrigere politisk propaganda, rygter, løgne og halve sandheder på internettet.

Internationalt samarbejde

På den mere internationale scene er Tyskland medlem af det såkaldte ”European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats”, der blandt andet har til opgave at bekæmpe online des- og misinformation.

Tyskland er også medsponsor for NATO’s særlige enhed for strategisk kommunikation – det såkaldte StratCom Centre of Excellence, der siden 2014 har bistået NATO-medlemslandene med alt fra analyser af såkaldte ’robot-trolling’ til kurser i strategisk kommunikation.

Endelig tager Tyskland, som medlem af EU, også del i EU’s initiativer mod desinformation. EU har blandt andet etableret en særlig strategisk kommunikationsenhed kaldet EUvsDisinfo og lanceret en ekspertgruppe, der formulerede grundlaget for, hvad der senere blev til en frivillig aftale om håndtering af desinformation mellem platforme, sociale netværk og reklameindustrien.

LÆS OGSÅ: Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

LÆS OGSÅ: Tyske soldater beskyldt for at voldtage litauisk pige

LÆS OGSÅ: Syv af de ti mest populære nyheder om Angela Merkel er falske

LÆS OGSÅ: Den tyske regering faktatjekker Donald Trump

Forrige artikel Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda Næste artikel Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’ Medieforsker: Næste skridt er at få politikere til at indgå ‘sandhedsløfte’
Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Nye typer af manipulerede videoer giver misinformation en skræmmende styrke

Interview: Vi går en usikker tid i møde, når det kommer til falske nyheder. Ny teknologi kan lave avancerede manipulationer med lyd og video. Der kan gøre det endnu sværere at skelne virkelighed fra fiktion, fortæller en af verdens førende eksperter inden for misinformation og computerteknologi.  

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Elgiganten lægger igen ufrivilligt navn til fupnummer

Får du en mail fra "Elgiganten" med en kundeundersøgelse og vilde tilbud, så skal du passe på. Det er fup, advarer Forbrugerrådet. Og det er ikke første gang, at elektronikkædens navn misbruges i falsk kampagne. Det skete også i maj måned i år.

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Forsker: Kina bliver en større desinformations-trussel end Rusland

Ved en dansk konference om ‘fake news’, gav forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) udtryk for, at Rusland kan blive en trussel ved det kommende folketingsvalg. Men man skal passe på med at overvurdere truslen fra Rusland, sagde den amerikanske forsker Alina Polyakova ved samme konference. 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Ro på: EU spolerer ikke firmajulefrokosten 

Menuen til firmajulefrokosten er blevet en bøvlet affære, fordi nye EU-regler har gjort det ulovligt at spørge medarbejdere om allergier og spisevaner, skriver flere danske medier. Men reglerne er hverken nye eller bøvlede, lyder det fra flere kanter.

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

Er din nye elmåler en spion, livsfarlig og tyvens forlængede arm?

De nye fjernaflæste elmålere, som de seneste år er blevet installeret i husstande rundt om i landet, er farlige for dit helbred, vil medføre store prisstigninger, inviterer til indbrud, og så overvåger målerne dig, lyder budskabet fra blandt andet musikeren Klaus Kjellerup. Men de påstande er enten forkerte eller overdrevne.

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

En tillidsknap på Facebook skal løse fake news-krisen

Interview: Med internettets og især de sociale mediers udbredelse er spredningen af falske nyheder eksploderet. Verden står midt i en fake news-krise. Der er brug for en knap, hvor man kan udtrykke sin tillid til specifikt indhold på Facebook, mener cyberkriger og professor i journalistik Jonathan Albright. 

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Vi søger universitetspraktikanter til faktatjek

Mandag Morgens faktatjeksite TjekDet.dk søger universitetspraktikanter, der vil være en del af redaktionen i første halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Riget siger tak - men nej tak til varmt tøj til hjemløse

Doner varmt tøj til Rigshospitalets Traumecenter og hjælp hjemløse, der fryser i det kolde vintervejr. Sådan lyder en varmhjertet besked, der florerer på Facebook. Men Rigshospitalet mangler slet ikke lunt vintertøj, og sådanne donationer er desværre kun til besvær.

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Nej, den dansende pave tager ikke livet af din telefon

Adskillige facebookbrugere advarer mod en virus-video med navnet "den dansende pave", som kan formatere mobiltelefonen og slette alt. Men advarslen er fup og endnu et forsøg på skræmme eller lave sjov med os andre.

Et dataetisk råd med muskler, tak

Et dataetisk råd med muskler, tak

KOMMENTAR: Regeringens ekspertgruppe om dataetik er kommet med ni anbefalinger for arbejdet med dataetik, inklusive oprettelsen af et dataetisk råd. Det er godt, men spørgsmålet er, om et sådant råd vil få de ressourcer og kræfter, som opgaven kræver.

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Kendt dansk blogger og realitystjerne offer for svindelnummer

Mascha Vang har sagt farvel til livet som blogger og tv-stjerne for at hellige sig sit skønhedsprodukt. Sådan lyder nyheden i en artikel, der angiveligt er skrevet af Ekstra-Bladet. Men artiklen er fup – og har intet med hverken bloggeren eller avisen at gøre.  

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Hvor mange bliver rituelt omskåret i Danmark?

Folketinget havde på dagsordenen fredag et borgerforslag om en aldersgrænse for omskæring. Især rituel omskæring har været en central del af debatten. Vi har tidligere faktatjekket, hvor mange der egentlig bliver omskåret i Danmark.

Sagde Trump:

Sagde Trump: "lær af grønlænderne - de har aldrig skovbrand"?

Californien har de seneste uger været hærget af historiske skovbrande. Nu har præsident Donald Trump angiveligt sagt, at de californiske myndigheder burde tage ved lære af grønlænderne, de har nemlig aldrig den slags problemer. Men citatet stammer fra en satirisk spalte.