Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda

Tyskland er et af de få lande, der har valgt at indføre lovgivning som led i kampen mod desinformation. ”Facebook-loven” som den populært kaldes er imidlertid blot ét af flere initiativer, som tyskerne har indført for at bekæmpe indflydelsesoperationer, desinformation og propaganda.

Om skribenten

Christina Henriette la Cour er ph.d.-studerende ved Det Europæiske Universitetsinstitut (EUI) i Firenze i Italien. EUI er en mellemstatslig organisation, der blev etableret i 1972 af de daværende EU-medlemslande. Hovedmålet er at bidrage til kulturel og videnskabelig udvikling af samfundsvidenskaben med et europæisk perspektiv.

Hun forsker i landes politiske tiltag, der skal dæmme op for online desinformation og propaganda

I en artikelserie for TjekDet.dk giver hun i de kommende måneder et indblik i de europæiske landes initiativer på området. Denne artikel er nummer to i serien. Første artikel så nærmere på forholdene i Sverige

Vil man forstå Tysklands bekymring for propaganda og desinformation, kan man med fordel starte med den såkaldte ’Lisa-affære’. I januar 2016 gik historien om en tysk-russisk pige ved navn Lisa viralt i Tyskland. Lisa hævdede at være blevet voldtaget af en gruppe immigranter i Berlin kun få uger efter sex-krænkelserne i Køln nytårsaften. Lisas historie blev samlet op af russiske medier, og snart var flere tusinde demonstranter på gaden. Der var bare det ved det, at historien viste sig at være falsk.  

Ikke desto mindre benyttede den russiske udenrigsminister Sergey Lavrov lejligheden til at hævde at Tyskland dækkede over de faktiske begivenheder i Lisa-sagen, og at de tyske myndigheder ikke evnede at beskytte ”vores Lisa”. Tysklands daværende udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier svarede igen ved at kalde udtalelserne for ”politisk propaganda”.

Lisa-sagen er sidenhen brugt som skoleeksempel både i Tyskland, EU og NATO på, hvordan russisk desinformation kan udgøre en trussel mod europæiske lande.

Det var måske med ”Lisa-affæren” i tankerne, at den tyske forbundskansler Angela Merkel på en pressekonference i november 2016 bemærkede, at Tyskland dagligt må håndtere problemer med russisk desinformation, og at det tyske valg også var i farezonen for at blive påvirket af online desinformation og indflydelsesoperationer.

For at forhindre falske nyheder og desinformation i at påvirke det tyske valg – og den tyske offentlige debat i det hele taget, har Tyskland løbende indført en række forskellige initiativer.  

”Facebook-loven”

Det mest kendte af Tysklands initiativer mod desinformation og propaganda er den såkaldte "Lov om forbedring af retshåndhævelse i sociale netværk" (Gesetz zur Verbesserung der Rechtsdurchsetzung in sozialen Netzwerken), der populært går under det mere mundrette navn ”Facebook-loven”.

Loven, som trådte i kraft 1. oktober 2017, forpligter internetplatforme som Facebook og Twitter til at indføre klageprocedurer, som brugerne kan benytte til at indberette ulovlige opslag. Ulovlige opslag kan for eksempel være børneporno, men altså også ’hate-speech’ og falske opslag.

Når platformene modtager en klage om et opslag, der er ’åbenlyst ulovligt’, skal platformene efter loven fjerne eller blokere opslaget, inden der er gået 24 timer. Er opslaget mindre ’åbenlyst ulovligt’, har platformene en uge til at reagere.

Hvis platformene modtager mere end 100 klager om året, skal de udgive to rapporter om deres håndtering af ulovligt indhold. Én rapport der beskriver klage-processen, og én rapport der belyser, hvordan platformene vurderer klagerne. Desuden skal platformene månedligt gennemgå deres klageprocesser for at sikre, at de fungerer efter hensigten.

Overholder platformene ikke loven, venter der bøder på op til 50 millioner euro – eller knap 375 millioner kroner.

Ny cyber- og informationskommando

Et af de lidt mindre kontroversielle initiativer i Tyskland er den nye Kommando for Cyber- og Informationssfæren (Kommando Cyber- und Informationsraum), der blev etableret i april 2017.

Som navnet antyder, har denne kommando til opgave at beskytte tyske borgere mod en række cyber- og informationsrelaterede trusler. En af disse er indflydelsesoperationer i form af online propaganda og desinformation.

Senest har kommandoen derfor lanceret et såkaldt ’propaganda awareness projekt’. Projektet er primært målrettet det tyske militær og skal forbedre evnen til at genkende, analysere og forebygge spredningen af desinformation og øvrige former for indflydelsesoperationer.

Projektet støtter også forskning i propaganda såsom udviklingen af en indikator-database, der kan gøre det enklere at genkende propaganda, samt kunstig-intelligens værktøjer, der kan assistere både militæret og andre tyske aktører i at opdage og filtrere propaganda.

Strategisk kommunikation fra Udenrigsministeriet

Også det tyske udenrigsministerium har øget indsatsen mod indflydelsesoperationer. I 2016 etablerede man en særlig strategisk kommunikationsenhed, der har til formål at modvirke desinformation og propaganda. Ideen bag etableringen af denne særlige kommunikationsenhed var ifølge det tyske udenrigsministerium ikke at sprede tysk propaganda, men derimod at sprede pålidelige oplysninger på en bæredygtig måde og således forblive synlige i en digitale sfære, der er fuld af misinformation.

Det tyske udenrigsministerium har også sponsoreret forskellige oplysningskampagner, herunder en kampagne med navnet ’rygter om Tyskland’, der informerer potentielle migranter om de faktiske regler og vilkår som immigrant i Tyskland. 

Politisk dannelse og faktatjekkere

Det er dog ikke kun det tyske udenrigsministerium, der har investeret i oplysningskampagner. Den tyske Føderale Myndighed for Politisk Dannelse (Bundeszentrale für politische Bildung) har sat særlig fokus på informationskrig i deres uddannelsesmateriale. Myndigheden, der blev etableret i 1952 med henblik på at ”uddanne det tyske folk om demokratiske principper og forebygge bevægelser mod genetablering af totalitært styre”, har publiceret en række artikler, videoer, rapporter omkring både falske nyheder og informationskrig.

Desuden har den Føderale Myndighed for Politisk Dannelse givet økonomisk støtte til Correctiv – et non-profit nyhedsmedie, der beskæftiger sig med fact-checking og udbyder kurser og workshops i kritisk journalistisk og kildekritik.

En anden væsentlig faktatjekker i det tyske medielandskab er Faktenfinder – en online-portal lanceret af den tyske sammenslutning for public service radio- og tv-kanaler ARD (Arbeitsgemeinschaft der öffentlich-rechtlichen Rundfunkanstalten der Bundesrepublik Deutschland). Formålet med faktenfinder er først og fremmest at bekæmpe og korrigere politisk propaganda, rygter, løgne og halve sandheder på internettet.

Internationalt samarbejde

På den mere internationale scene er Tyskland medlem af det såkaldte ”European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats”, der blandt andet har til opgave at bekæmpe online des- og misinformation.

Tyskland er også medsponsor for NATO’s særlige enhed for strategisk kommunikation – det såkaldte StratCom Centre of Excellence, der siden 2014 har bistået NATO-medlemslandene med alt fra analyser af såkaldte ’robot-trolling’ til kurser i strategisk kommunikation.

Endelig tager Tyskland, som medlem af EU, også del i EU’s initiativer mod desinformation. EU har blandt andet etableret en særlig strategisk kommunikationsenhed kaldet EUvsDisinfo og lanceret en ekspertgruppe, der formulerede grundlaget for, hvad der senere blev til en frivillig aftale om håndtering af desinformation mellem platforme, sociale netværk og reklameindustrien.


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu




Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu