I lyset af den formodede russiske påvirkning af det amerikanske præsidentvalg i 2016 opgraderede svenskerne i starten af året arbejdet med at bekæmpe desinformation og påvirkningsoperationer. Sverige er i dag blandt de europæiske lande, som har indført flest nye initiativer for at bekæmpe online desinformation og indflydelsesoperationer – formentlig fordi Sverige rent geografisk ligger tæt på Rusland, men ikke er medlem af NATO.

Det er imidlertid ikke første gang svenskerne indfører initiativer for at bekæmpe desinformation og påvirkningskampagner. Sverige har historisk haft stor opmærksomhed på udefrakommende indflydelseskampagner. Allerede tilbage i 1940 oprettede den svenske regering en såkaldt ”informationsstyrelse”, der havde til formål at bekæmpe ”usvensk propaganda”. Senere arbejdede lignende statslige myndigheder med at modvirke indflydelsesoperationer under Den Kolde Krig.

I dag er det primært den svenske myndighed for civilbeskyttelse og beredskab, Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB), der står for at beskytte borgerne mod online desinformation og påvirkningsoperationer. MSB varetager en række forskellige opgaver såsom at udgive rapporter og trusselsvurderinger, der tager temperaturen på mediebilledet og påvirkningskampagner i Sverige. Eksempelvis udgav MSB i 2017 en rapport om trusler og sårbarheder i den svenske mediebranche og en rapport om påvirkningskampagner under valget i 2018.

Nogle opgaver ligger dog også hos andre myndigheder – både den svenske valgmyndighed, sikkerhedspolitiet og politimyndigheden bidrager til arbejdet.

Forsvaret har en psykologisk dimension

Desuden nedsatte den tidligere svenske statsminister Stefan Löfven i august 2018 et udvalg, der skal undersøge muligheden for at etablere en ny myndighed for psykologisk forsvar, som skal have det samlede ansvar for at udvikle og koordinere ”det psykologiske forsvar” af Sverige.

Ideen opstod allerede i februar 2018 og var ét af flere initiativer i den daværende regerings handlingsplan, der kom på tegnebrættet som forberedelse til valget i september i år. Dengang afsatte regeringen 60 millioner svenske kroner til at forbedre svenskernes resistens over for desinformation og påvirkningskampagner.

Andre initiativer i handlingsplanen gik ud på at producere og sprede information om risikoen for påvirkningskampagner under valgkampen - til både politiske partier og borgere. Derfor blev samtlige svenske partier inviteret til møde hos statsministeren for at blive informeret om, hvordan de kunne øge deres egen beskyttelse og modstandsdygtighed over for indflydelsesoperationer. Regeringen inviterede også repræsentanter fra medierne og sociale platforme for at diskutere problemerne med online desinformation og risikoen for udenlandsk påvirkning.

Blandt andet holdt daværende digitaliseringsminister Peter Eriksson et møde med Facebook. Det resulterede blandt andet i etableringen af en såkaldt ”hotline” til Facebook, hvorigennem både myndigheden for civilbeskyttelse og beredskab (MSB) og alle de svenske partier i Rigsdagen kunne informere Facebook, hvis de fandt ”problematiske” opslag under valgkampen.

Automatisk faktatjek på vej

Den svenske regering har også, via innovationsmyndigheden Vinnova, postet 13,5 millioner svenske kroner i en digital platform, der er designet til at forebygge spredningen af falske nyheder på nettet. Platformen, som finansieres i samarbejde med Sveriges Television, NTM, Bonnier, Schibsted Sverige og Sveriges Radio, indeholder tre funktioner, som skal hjælpe borgere med at filtrere nyheder: En ”automatiseret nyhedsvurderingstjeneste”, der hjælper med at vurdere nyheder, en ”personaliseringsmotor”, der hjælper med at modvirke filterbobler, og en ”fakta-assistent”, der automatiserer faktatjek-processer og automatisk frasorterer falske og irrelevante nyheder.

For den lidt yngre del af den svenske befolkning har Statens Medieråd udviklet et nyt undervisningsmateriale om falske nyheder og propaganda til skolebørn i 4. – 9. klasse og gymnasiet. Målet er at forbedre elevernes ”visuelle læsefærdigheder”, og klæde dem på til kritisk at vurdere både forfalskede billeder og andre former for propaganda online.

Endelig tager Sverige (i lighed med Danmark) del i en mere international indsats som medlemsland af det såkaldte ”European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats”, der blandt andet har til opgave at bekæmpe online des- og misinformation.

LÆS OGSÅ: Medier slår sig sammen om faktatjekportal forud for det svenske valg

LÆS OGSÅ: Er Sverige virkelig Europas ’voldtægtshovedstad’?

LÆS OGSÅ: Nej, dette billede viser ikke, at et svensk supermarked har droppet svinekød

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda