Sverige er frontløber i kampen mod desinformation og propaganda

Svenskerne ville ikke stå uforberedt tilbage, hvis valgkampen op til rigsdagsvalget i september skulle blive ramt af russisk desinformation. Og i dag er Sverige derfor blandt de europæiske lande, der har taget de længste skridt i forsøget på at hindre påvirkningskampagner fra fremmede magter.

Om skribenten

I lyset af den formodede russiske påvirkning af det amerikanske præsidentvalg i 2016 opgraderede svenskerne i starten af året arbejdet med at bekæmpe desinformation og påvirkningsoperationer. Sverige er i dag blandt de europæiske lande, som har indført flest nye initiativer for at bekæmpe online desinformation og indflydelsesoperationer – formentlig fordi Sverige rent geografisk ligger tæt på Rusland, men ikke er medlem af NATO.

Det er imidlertid ikke første gang svenskerne indfører initiativer for at bekæmpe desinformation og påvirkningskampagner. Sverige har historisk haft stor opmærksomhed på udefrakommende indflydelseskampagner. Allerede tilbage i 1940 oprettede den svenske regering en såkaldt ”informationsstyrelse”, der havde til formål at bekæmpe ”usvensk propaganda”. Senere arbejdede lignende statslige myndigheder med at modvirke indflydelsesoperationer under Den Kolde Krig.

I dag er det primært den svenske myndighed for civilbeskyttelse og beredskab, Myndigheten för Samhällsskydd och Beredskap (MSB), der står for at beskytte borgerne mod online desinformation og påvirkningsoperationer. MSB varetager en række forskellige opgaver såsom at udgive rapporter og trusselsvurderinger, der tager temperaturen på mediebilledet og påvirkningskampagner i Sverige. Eksempelvis udgav MSB i 2017 en rapport om trusler og sårbarheder i den svenske mediebranche og en rapport om påvirkningskampagner under valget i 2018.

Nogle opgaver ligger dog også hos andre myndigheder – både den svenske valgmyndighed, sikkerhedspolitiet og politimyndigheden bidrager til arbejdet.

Forsvaret har en psykologisk dimension

Desuden nedsatte den tidligere svenske statsminister Stefan Löfven i august 2018 et udvalg, der skal undersøge muligheden for at etablere en ny myndighed for psykologisk forsvar, som skal have det samlede ansvar for at udvikle og koordinere ”det psykologiske forsvar” af Sverige.

Ideen opstod allerede i februar 2018 og var ét af flere initiativer i den daværende regerings handlingsplan, der kom på tegnebrættet som forberedelse til valget i september i år. Dengang afsatte regeringen 60 millioner svenske kroner til at forbedre svenskernes resistens over for desinformation og påvirkningskampagner.

Andre initiativer i handlingsplanen gik ud på at producere og sprede information om risikoen for påvirkningskampagner under valgkampen - til både politiske partier og borgere. Derfor blev samtlige svenske partier inviteret til møde hos statsministeren for at blive informeret om, hvordan de kunne øge deres egen beskyttelse og modstandsdygtighed over for indflydelsesoperationer. Regeringen inviterede også repræsentanter fra medierne og sociale platforme for at diskutere problemerne med online desinformation og risikoen for udenlandsk påvirkning.

Blandt andet holdt daværende digitaliseringsminister Peter Eriksson et møde med Facebook. Det resulterede blandt andet i etableringen af en såkaldt ”hotline” til Facebook, hvorigennem både myndigheden for civilbeskyttelse og beredskab (MSB) og alle de svenske partier i Rigsdagen kunne informere Facebook, hvis de fandt ”problematiske” opslag under valgkampen.

Automatisk faktatjek på vej

Den svenske regering har også, via innovationsmyndigheden Vinnova, postet 13,5 millioner svenske kroner i en digital platform, der er designet til at forebygge spredningen af falske nyheder på nettet. Platformen, som finansieres i samarbejde med Sveriges Television, NTM, Bonnier, Schibsted Sverige og Sveriges Radio, indeholder tre funktioner, som skal hjælpe borgere med at filtrere nyheder: En ”automatiseret nyhedsvurderingstjeneste”, der hjælper med at vurdere nyheder, en ”personaliseringsmotor”, der hjælper med at modvirke filterbobler, og en ”fakta-assistent”, der automatiserer faktatjek-processer og automatisk frasorterer falske og irrelevante nyheder.

For den lidt yngre del af den svenske befolkning har Statens Medieråd udviklet et nyt undervisningsmateriale om falske nyheder og propaganda til skolebørn i 4. – 9. klasse og gymnasiet. Målet er at forbedre elevernes ”visuelle læsefærdigheder”, og klæde dem på til kritisk at vurdere både forfalskede billeder og andre former for propaganda online.

Endelig tager Sverige (i lighed med Danmark) del i en mere international indsats som medlemsland af det såkaldte ”European Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats”, der blandt andet har til opgave at bekæmpe online des- og misinformation.

LÆS OGSÅ: Medier slår sig sammen om faktatjekportal forud for det svenske valg

LÆS OGSÅ: Er Sverige virkelig Europas ’voldtægtshovedstad’?

LÆS OGSÅ: Nej, dette billede viser ikke, at et svensk supermarked har droppet svinekød

LÆS OGSÅ: Sådan vil regeringen bekæmpe udenlandsk propaganda

Forrige artikel Hvor kan Socialdemokratiet finde deres 1.000 ekstra sygeplejersker? Hvor kan Socialdemokratiet finde deres 1.000 ekstra sygeplejersker? Næste artikel Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda Tyskland: Jurister og ”cyber-tropper” bekæmper desinformation og propaganda
Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Er Danmarks integrationsindsats håbløst bagud?

Danmarks integrationsindsats halter håbløst efter Norges og Sveriges, hvor langt flere flygtninge er i arbejde, konkluderer chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening. Men den konklusion afviser flere forskere.

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Fup-sms fra 'PostNord' lover gratis præmie uden hold i virkeligheden

Endnu engang må det dansk-svenske postselskab PostNord ufrivilligt lægge navn til et fupnummer, der i disse dage tikker ind på mange danskeres mobiltelefoner. Du lokkes med en gratis mobiltelefon, men skal i stedet betale dyrt for et abonnement på en angivelig datingside.

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Hjælper det overhovedet klimaet at spise mindre kød?

Ifølge en dansk forsker hjælper det ikke på klimaproblemerne at lade være med at spise kød, da det animalske landbrug ikke tilføjer flere drivhusgasser til atmosfæren - det er de samme drivhusgasser, der kører i ring. Men den påstand holder ikke.

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Også Chili Klaus må stå model til falske annoncer

Claus Pilgaard har overvundet sin konkurs ved at investere i bitcoin, og nu spreder han budskabet, så andre kan gøre ham kunsten efter. Sådan lyder det i en artikel, der lige nu florerer på nettet. Men artiklen er fup, og det er ikke første gang Claus Pilgaard har måtte lægge navn til den slags svindelnumre.   

Tilgodebevis til Magasin er fup

Tilgodebevis til Magasin er fup

Falske tilgodebeviser til Magasin tikker i øjeblikket ind på mange danskeres mobiltelefon på sms. Men der er - desværre - tale om et fupnummer, der i sidste ende kan koste dig dyrt. Svindlerne vil nemlig have snablen ned i din bankkonto.

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

Vi skal hacke demokratiet før andre gør det

KOMMENTAR: Europas demokratier er blevet svækket i de seneste 10 år. Populismen er i fremgang overalt i Europa. Vi må tænke nyt, hvis vi skal redde de demokratiske værdier.

Europæisk politik kan købes for penge

Europæisk politik kan købes for penge

National politik i hovedparten af EU-landene påvirkes af betydelige lyssky pengesummer – også fra Rusland, USA og andre verdensdele. Heller ikke det danske partistøttesystem er så transparent, som vi tror, siger en af Danmarks førende eksperter i finansiering af politiske partier.

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Har DF-politiker ret i, at flere våben giver mindre kriminalitet? 

Hvis danskerne får flere våben i hænderne, vil kriminaliteten falde, siger DF’s Kenneth Kristensen Berth, der samtidig mener, at vi bør tillade peberspray uden for hjemmet. Men om våben får kriminaliteten til at dale, er et spørgsmål, der splitter kriminalitetsforskere.

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

Her er de mest læste artikler på TjekDet.dk i 2018

I årets løb har vi her på redaktionen bragt faktatjek for at nuancere den offentlige debat, oplyst om falske nyheder der spredte sig på nettet, og vi har forsøgt at guide dig gennem fare og tendenser på de sociale medier. Her kommer en samling af årets mest læste artikler.

Nyt EU-faktatjekprojekt søger koordinator/redaktør

Internationalt netværk af faktatjekmedier, som også danske TjekDet.dk er en del af, skaber fælles tværnational platform, der skal korrigere og nuancere den offentlige debat forud for europa-parlamentsvalget i maj 2019. I den forbindelse søger netværket en projektleder, der i udgangspunktet vil have base i Paris.

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

Halverer et dagligt glas juice risikoen for demens?

En gruppe forskere fra det verdensførende universitet Harvard er klar med en god nyhed: Blot ét glas juice om dagen kan nemlig halvere risikoen for den frygtede sygdom demens. Sådan lyder en overskrift i Jyllands-Posten i hvert fald. Desværre holder nyheden ikke.

Spiser danskerne mere og mere kød?

Spiser danskerne mere og mere kød?

Danskerne spiser mere og mere kød, lød det fra livsstilsekspert Anne Glad i DR-programmet Aftenshowet. Men det siger undersøgelsen, som Anne Glad henviser til, ikke spor om.