Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater

I udlandet overdriver universiteterne ofte deres forskningsresultater, når de formidler dem i pressen. Det kan i sidste ende underminere tilliden til videnskaben. Nu vil danske universiteter se på, hvor udbredt problemet er herhjemme.

Danske universiteter overdriver i stigende omfang deres forskningsresultater i pressemeddelelser. Det siger to forskere til Videnskab.dk.

Det sker for eksempel ved ikke at informere om usikkerheder i en undersøgelse, eller ved kun at fokusere på de positive resultater. Det kan i yderste konsekvens få befolkningen til at miste tiltroen til videnskaben. Nu vil de danske universiteter se på sagen. Fælles retningslinjer for formidlingen af forskning kan være på vej.

Herhjemme er der endnu ingen, der kender det præcise omfang af, hvor ofte danske universiteter går for langt, når de fortæller omverdenen om deres forskning i pressemeddelelser. Der findes dog to udenlandske undersøgelser, som kan kaste lys over problemstillingen.

En hollandsk gennemgang fandt overdrivelser i to ud af ti pressemeddelelser, hvor universiteter skrev om sundhedsforskning. En tilsvarende undersøgelse fra Storbritannien viste, at det var tilfældet i fire ud af ti pressemeddelelser. Derfor er det nærliggende at tro, at vi har lignende problemer i Danmark.

“Hvis man ser overdrivelser i England og Holland, der er to lande, vi typisk sammenligner os, så er det nok ikke så langt ude at forvente et lignende billede i Danmark,” siger Mikkel Willum Johansen, lektor i videnskabsteori ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Et dansk eksempel

Der er eksempler på, at danske universiteter har strammet sin formidling i pressemeddelelser.

For eksempel udråbte professor Arne Astrup fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet et studie til at være et gennembrud, der snart ville hjælpe danske overvægtige.

Pressemeddelelsen fortalte dog hverken, at studiet havde store usikkerheder, eller at Arne Astrup tjener penge, hvis danske overvægtige køber det produkt, der måtte komme ud af forskningen - omstændigheder, der er blevet afdækket af Videnskab.dk, og som ifølge en række forskere svækker troværdigheden af studiet og giver pletter på universitetets omdømme.

Også Jens Degett, der er formand for Danske Videnskabsjournalister og præsident for Den europæiske journalistorganisation EUSJA, har tidligere på året advaret mod udviklingen.

"Universiteterne har en tendens til at overdrive betydningen af nye opdagelser og til at præsentere sig selv som verdens bedste. De glemmer ofte at fortælle, at der er tilsvarende forskning på andre universiteter, som er lige så langt eller længere fremme, eller at tidshorisonten for forskningen er meget lang," sagde han i juni til Uniavisen under Københavns Universitet. 

Ny viden for Danske Universiteter

Danske Universiteter, der er interesseorganisationen for de otte universiteter i Danmark, tvivler på, at noget lignende finder sted i den danske forskningsverden.

“Det er nyt for mig, hvis der er en generel tendens til, at man smører lidt tykt på i pressemeddelelser. Universiteterne skal selvfølgeligt formidle troværdigt og pålideligt, og jeg har ingen grund til at tro, at forholdene er de samme i Danmark. Det er nogle dygtige kommunikationsafdelinger, vi har på universiteterne,” siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter til Videnskab.dk.

Når det er sagt, så er Jesper Langergaard dog åben overfor at tage problemstillingen op.

“Når sådan nogle studier dukker op, er det værd at undersøge, om vi har de samme udfordringer i Danmark, og i givet fald, hvad man kan gøre ved det. Vi vil gerne stille os til rådighed i Danske Universiteter og tage en dialog om det,” fortsætter han.

En løsning kan være at indføre retningslinjer for formidlingen af dansk forskning. Aarhus Universitet har allerede indført et sådan regelsæt.

LÆS OGSÅ: Kommentar: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

LÆS OGSÅ: RAPPORT: Her mener danskerne, at de får troværdig viden om sygdom og behandling

LÆS OGSÅ: Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

LÆS OGSÅ: Sundhedsstyrelsen vil formidle sundhed med flere følelser

Forrige artikel Sociale mediers ‘censur’ kan bringe demokratiet i fare Sociale mediers ‘censur’ kan bringe demokratiet i fare Næste artikel Sundhedsstyrelsen vil formidle sundhed med flere følelser Sundhedsstyrelsen vil formidle sundhed med flere følelser
DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

DF-medie tager fejl: Tyskland har ikke indført asylstop

Flygtninge, der søger asyl i Tyskland, bliver ikke længere registreret, og derfor kan de frit drage nordpå mod Danmark, skriver netmediet Dit Overblik, der forudser et øget pres på vores grænser. Men Tyskland registrerer fortsat asylansøgere, og Udlændinge- og Integrationsministeriet beretter om ganske få ansøgere. 

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

Kinesisk embedsmand deler falsk video med taknemmelige italienere

"Mens den kinesiske nationalmelodi spiller i Rom, råber italienerne 'Tak, Kina!'," skriver talskvinde fra det kinesiske udenrigsministerium på Twitter, hvor hun deler en video med angiveligt jublende italienere. Men videoen er en manipulation.

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kan neglelak og kunstige negle gemme på coronavirus?

Kunstige negle og neglelak udgør en massiv smitterisiko. Derfor skal lakken og de falske negle af med det samme, lyder det i et viralt kædebrev på sociale medier. Det kan være en god idé, lyder det fra eksperter, men der er ingen grund til alarm.

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

Når krisen rammer, skal du være ekstra kritisk

BLOGINDLÆG: Under kriser har vores kommunikationskanaler en tendens til at blive overfyldt af rygter, gisninger og misinformation. Det så vi under Første Verdenskrig, og vi ser det nu under coronakrisen.

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Kim Bodnia tjener (heller) ikke millioner på bitcoins

Endnu en dansk skuespiller er blevet offer for en svindelartikel. Ifølge artiklen skulle Kim Bodnia have tjent millioner på bitcoins, men indholdet er det pure opspind, bekræfter skuespillerens agent.

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Matas advarer mod falsk reklamemail om mundmaske

Materialistkæden Matas advarer mod en svindelmail, der i de seneste dage er havnet i mange danskeres indbakke. Her tages kæden til indtægt for at sælge masken OxyBreath Pro. En maske, der hævdes at være effektiv mod coronavirus. Men kæden forhandler slet ikke masken.

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

Nej, coronamedicin til kvæg kan ikke helbrede mennesker

"Coronavirussen er slet ikke ny, og man har vaccineret kvæg mod virussen i årevis", lyder en påstand, der bliver delt heftigt på sociale medier. Men der er tale om to forskellige grene af samme virus, og derfor virker vaccinationen til kvæg ikke mod sygdommen covid-19, der lige nu hærger i hele verden. 

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

Her er konspirationsteoriernes ABC under coronaen

BLOGINDLÆG: Et studie blandt 2,3 millioner facebookbrugeres informationsforbrug har påvist, at personer med konspiratoriske overbevisninger har større tendens til at acceptere fingerede nyheder og udokumenterede påstande end gennemsnittet. Når kritisk sans slår over i konspiratorisk tænkning, stopper blikket med at være kritisk, og ”alternative kendsgerninger” sluges råt.

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Må covid-19-patienter tage ibuprofen mod smerter og feber?

Medier flyder over med advarsler mod at tage ibuprofen mod feber og smerter i forbindelse med covid-19. Myndighederne anbefaler, at man tager paracetamol, men kender ikke til dokumentation for skadevirkninger ved ibuprofen i forbindelse med covid-19. Danske forskere hasteanalyserer sagen.