Universiteter vil se på, om de oversælger forskningsresultater

I udlandet overdriver universiteterne ofte deres forskningsresultater, når de formidler dem i pressen. Det kan i sidste ende underminere tilliden til videnskaben. Nu vil danske universiteter se på, hvor udbredt problemet er herhjemme.

Danske universiteter overdriver i stigende omfang deres forskningsresultater i pressemeddelelser. Det siger to forskere til Videnskab.dk.

Det sker for eksempel ved ikke at informere om usikkerheder i en undersøgelse, eller ved kun at fokusere på de positive resultater. Det kan i yderste konsekvens få befolkningen til at miste tiltroen til videnskaben. Nu vil de danske universiteter se på sagen. Fælles retningslinjer for formidlingen af forskning kan være på vej.

Herhjemme er der endnu ingen, der kender det præcise omfang af, hvor ofte danske universiteter går for langt, når de fortæller omverdenen om deres forskning i pressemeddelelser. Der findes dog to udenlandske undersøgelser, som kan kaste lys over problemstillingen.

En hollandsk gennemgang fandt overdrivelser i to ud af ti pressemeddelelser, hvor universiteter skrev om sundhedsforskning. En tilsvarende undersøgelse fra Storbritannien viste, at det var tilfældet i fire ud af ti pressemeddelelser. Derfor er det nærliggende at tro, at vi har lignende problemer i Danmark.

“Hvis man ser overdrivelser i England og Holland, der er to lande, vi typisk sammenligner os, så er det nok ikke så langt ude at forvente et lignende billede i Danmark,” siger Mikkel Willum Johansen, lektor i videnskabsteori ved Københavns Universitet til Videnskab.dk.

Et dansk eksempel

Der er eksempler på, at danske universiteter har strammet sin formidling i pressemeddelelser.

For eksempel udråbte professor Arne Astrup fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet et studie til at være et gennembrud, der snart ville hjælpe danske overvægtige.

Pressemeddelelsen fortalte dog hverken, at studiet havde store usikkerheder, eller at Arne Astrup tjener penge, hvis danske overvægtige køber det produkt, der måtte komme ud af forskningen - omstændigheder, der er blevet afdækket af Videnskab.dk, og som ifølge en række forskere svækker troværdigheden af studiet og giver pletter på universitetets omdømme.

Også Jens Degett, der er formand for Danske Videnskabsjournalister og præsident for Den europæiske journalistorganisation EUSJA, har tidligere på året advaret mod udviklingen.

"Universiteterne har en tendens til at overdrive betydningen af nye opdagelser og til at præsentere sig selv som verdens bedste. De glemmer ofte at fortælle, at der er tilsvarende forskning på andre universiteter, som er lige så langt eller længere fremme, eller at tidshorisonten for forskningen er meget lang," sagde han i juni til Uniavisen under Københavns Universitet. 

Ny viden for Danske Universiteter

Danske Universiteter, der er interesseorganisationen for de otte universiteter i Danmark, tvivler på, at noget lignende finder sted i den danske forskningsverden.

“Det er nyt for mig, hvis der er en generel tendens til, at man smører lidt tykt på i pressemeddelelser. Universiteterne skal selvfølgeligt formidle troværdigt og pålideligt, og jeg har ingen grund til at tro, at forholdene er de samme i Danmark. Det er nogle dygtige kommunikationsafdelinger, vi har på universiteterne,” siger Jesper Langergaard, direktør i Danske Universiteter til Videnskab.dk.

Når det er sagt, så er Jesper Langergaard dog åben overfor at tage problemstillingen op.

“Når sådan nogle studier dukker op, er det værd at undersøge, om vi har de samme udfordringer i Danmark, og i givet fald, hvad man kan gøre ved det. Vi vil gerne stille os til rådighed i Danske Universiteter og tage en dialog om det,” fortsætter han.

En løsning kan være at indføre retningslinjer for formidlingen af dansk forskning. Aarhus Universitet har allerede indført et sådan regelsæt.

LÆS OGSÅ: Kommentar: Smitsomme sygdomme i sundhedsdækningen

LÆS OGSÅ: Flere og flere er usikre på, hvad der er sundt

LÆS OGSÅ: RAPPORT: Her mener danskerne, at de får troværdig viden om sygdom og behandling

LÆS OGSÅ: Google: Det er ikke vores opgave at filtrere information

LÆS OGSÅ: Sundhedsstyrelsen vil formidle sundhed med flere følelser

Forrige artikel Sociale mediers ‘censur’ kan bringe demokratiet i fare Sociale mediers ‘censur’ kan bringe demokratiet i fare Næste artikel Billeder narrer mere end tusind ord Billeder narrer mere end tusind ord
Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Lyser sharia-alarmen rødt i hovedstaden?

Københavns Kommune vil begrænse antallet af radikaliserede københavnere, der ønsker dansk lovgivning baseret på sharia. Desværre går det den helt forkerte vej, viser kommunens egne tal. Men det kan kommunens tal slet ikke sige noget om. 

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Vi søger universitetspraktikant til faktatjek

Mandag Morgens faktatjekmedie TjekDet søger universitetspraktikant, der vil være en del af redaktionen i anden halvdel af 2019, og være med til at udfordre falske nyheder og påstande i den offentlige debat.

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Hjælper det at hoste under et hjerteanfald?

Bliver du ramt af et hjerteanfald og er alene, så skal du hoste kraftigt. Det kan redde dit liv, fremgår det af et kædebrev, der i øjeblikket deles på Facebook. Men eksperter advarer mod at tage påstanden for gode varer. Det kan faktisk forværre situationen.

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Pas på! Det er ikke Skat, der sender dig sms'en

Din årsopgørelse ligger nu klar, og det indvarsler højtid for svindlere, der vil narre dig og tage dine penge. Så klik ikke på mistænkelige links, og angiv kun oplysninger til Skattestyrelsen på TastSelv-service. 

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Kræftforskere: Du behøver ikke frygte 5G

Mobilstråler fra 5G giver kræft i hjernen, og derfor skal teknologien standses øjeblikkeligt. Sådan lyder alarmen adskillige steder på sociale medier. Men der er ikke grund til at frygte, at det nye mobilnetværk vil give mennesker kræft.

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

Influencere fik unge amerikanere til stemmeurnerne

En amerikansk iværksætter mobiliserede tusindvis af youtubers og andre influencere til det amerikanske midtvejsvalg, der fik historisk høj valgdeltagelse blandt 18-24-årige. Influencere kan flytte stemmer, siger dansk forsker, men det er svært at måle deres indflydelse.

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Nej, Chili Klaus opfordrer dig ikke til at investere i bitcoins

Endnu engang er Claus Pilgaard - også kendt som Chili Klaus - offer for et svindelnummer om investeringer i bitcoins. En falsk artikel hævder, at han har overvundet sin konkurs ved sådanne investeringer, og at han opfordrer dig til at gøre ham kunsten efter.

Nej, mænd forlænger ikke livet ved

Nej, mænd forlænger ikke livet ved "at stirre på kvindebryster"

At stirre på kvindebryster forlænger mænds liv, afslører ny forskning. Sådan lyder en nyhed man kan læse i flere danske og udenlandske medier. Men nyheden er pure opspind, og den forskning, der lægges til grund for historien, handler hverken om levealder eller om at stirre på bryster.     

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Falske politiske budskaber rammer dig, når du har paraderne nede

Da vi er vant til at møde politisk kommunikation i radioen, i tv'et og i avisen, rammer såkaldte memer os på sociale medier, mens vi ikke har de politiske parader oppe. Det kan gøre de til tider falske politiske kampagner endnu mere effektive, siger forskere.

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Falske politiske annoncer ramte det svenske valg

Valgkampen forud for det svenske rigsdagsvalg i september var præget af falske og fordrejede politiske grafikker, der blev spredt vidt og bredt på Facebook. I de seneste måneder har fænomenet også ramt den danske politiske debat på sociale medier.