Tre procent af Venstres vælgere er landmænd
Venstre skal vælge ny formand i en tid, hvor landmændene fylder væsentlig mere i partiets bagland end i vælgerskaren.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørTorben K. Andersen
Politisk redaktørDette er en forkortet version af artiklen. Abonnenter kan gå i dybden med den fulde version.
Ønsker du eller din arbejdsplads et godt tilbud på Mandag Morgen, så klik her.
Opgørelsen er foretaget af professor Kasper Møller Hansen ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet for Altinget og Mandag Morgen.
”Det er utroligt, at et parti som Venstre bygger sin identitet på de tre procent af partiets vælgere, som er landmænd. Når man tænker på Venstre som landbrugets parti, skulle man forvente, at den andel er højere, men det er den altså ikke,” siger Kasper Møller Hansen.
Hans opgørelse bygger på vælgerundersøgelser foretaget af Epinion/DR & Altinget og Kantar Public/Berlingske i tredje kvartal 2023. I alt 9.607 vælgere har besvaret spørgsmålene.
Kun 7.500 er fuldtidslandmænd
Eftersommerens intense diskussion om en afgift på CO2 er det seneste vidnesbyrd om, hvor vigtigt landbruget og dets interesser er for Venstre.
Kernen i den diskussion er, om afgiften skal lægges på producenterne, altså på landbrugets bedrifter, eller om den skal lægges på forbrugerne; på varerne i køledisken. Langt de fleste Venstrefolk er ikke i tvivl: Afgiften skal lægges i køledisken.
Så da Venstres nu tidligere formand, Jakob Ellemann-Jensen, i begyndelsen af oktober fik sagt, at en del af afgiften skulle lægges på produktionen, satte han for alvor gang i partiets interne diskussioner.
Løfter vi blikket fra Venstre, bliver landbruget ofte betegnet som et af Danmarks vigtigste erhverv. Tæller man de forarbejdede fødevarer med, udgør fødevareklyngens eksport lidt mere end ti procent af den samlede eksport.
Derfor kan det måske overraske, at der kun er omkring 7.500 heltidslandmænd i Danmark, et historisk lavt antal. Det fremgår af Danmarks Statistiks seneste såkaldte totaltælling over landbrugets udvikling, en tælling, der foretages hvert tiende år og senest i 2022.
”Stemmerne fra de 7.500 landmænd udgør ikke engang et enkelt mandat i Folketinget, så de heltidsbeskæftigede landmænd udgør kun en meget lille gruppe af det samlede antal vælgere,” siger Kasper Møller Hansen.
Tæller man de omkring 25.000 deltidslandmænd med, når det samlede antal landmænd op på omkring 32.500 personer, der kan sende et enkelt, men slet ikke to mandater ind i Folketinget.
Sådan har det ikke altid været. For bare 50 år siden var antallet af heltidslandmænd mere end 10 gange så højt. I 1973 var der lidt mere end 80.000 heltidslandmænd i Danmark.
Lige siden er der lukket mere end tre landbrug om dagen, og kun godt hvert fjerde landmandsbarn er i dag beskæftiget inden for landbrug.