AI-kapløbet er vor tids månelanding, og Europa er lysår bagud

I løbet af det næste år vil de amerikanske techgiganter investere flere penge i at udvikle kunstig intelligens og bygge datacentre, end USA brugte på hele Apollo-missionen til månen. AI er blevet et af samfundets største projekter nogensinde – og spørgsmålet er, om Europa overhovedet har en chance for at konkurrere i AI-kapløbet med USA og Kina?

Seneste tema

Kampen for digital selvstændighed

Stort set hele den digitale infrastruktur bygger på amerikansk teknologi og drives af amerikanske selskaber. Der er stigende bekymring over sikkerhedsrisikoen, og en industripolitisk bekymring over at Europas it-sektor bliver fuldstændig udkonkurreret af USA og Kina. Problemet synes kun at blive værre i takt med, at AI bliver disse års definerende teknologi.

Hvis nogen har en kill switch til din kritiske infrastruktur, så har du et problem

AI-kapløbet er vor tids månelanding, og Europa er lysår bagud

EU-kommissæren for digitalisering: Vi har alt, hvad vi skal bruge for at få succes

Det digitale Danmark har aldrig været mere sårbart

The EuroStack kan være modsvaret til USA's digitale dominans

Open source kan være EU’s vej til digital uafhængighed

Vi er dybt afhængige af amerikansk software og digitale tjenester

Nu skal Europa afværge giganternes ’teknologiske kup mod demokratiet’

Fire ud af ti danskere ville foretrække europæiske sociale platforme – men de findes ikke

Peter Hesseldahl

Tech-redaktør, Mandag Morgen

Der er ét selskab i EU, der har formået at blande sig i kapløbet om at udvikle AI-modeller; det franske Mistral.

Deres tjeneste, Le Chat, løser de samme typer opgaver som OpenAI, Anthropic og Googles modeller, og ligesom de store amerikanske selskaber har Mistral travlt med at skaffe kapital til at investere i enorme datacentre for at udvikle nye modeller og lave beregningerne til at svare på brugernes forespørgsler.

Vil du have adgang til Mandag Morgen?

Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.

Allerede abonnent? Log ind

Mest læste Velfærd

Politisk opgør om ulighed i sundhed i vente

52.000 arbejdsløse svenskere er kun en kort togtur væk

Den velfærdsreform, ingen taler om

Vi har en sundhedskrise uden ministerium

”USA mangler et stærkt ’vi’”

Innovation

Nyt fra Velfærd

Personskatterne er lempet for 127 milliarder kroner på 25 år

Skiftende regeringers skattereformer har lempet personskatterne for milliarder af kroner for at skabe vækst og øge arbejdsudbuddet. Men lempelserne har øget uligheden. De rigeste har fået over 90.000 kroner mere i snit, mens de fattigste har fået 2.500 kroner årligt. Den stigende ulighed smitter også af på boligmarkedet. Ny regering kan puste til udviklingen.

Torben K. Andersen

Historien i tal

Lønmodtageren bliver skubbet ud af byen

Podcast

Podcast: Skatten er lettet skævt

Lyden af Mandag Morgen