Danskernes viden om integration halter: Flertallet skyder helt forbi virkeligheden i ny undersøgelse
Et flertal af vælgerne i samtlige partier tror, det går værre med at integrere indvandrere, end de faktiske tal viser. Det dokumenterer en ny undersøgelse fra Danmarks Videnscenter for Integration og Mandag Morgen.
Jens Reiermann
VelfærdsredaktørTorben K. Andersen
Politisk redaktørDette er en forkortet version af artiklen. Abonnenter kan gå i dybden med den fulde version.
Ønsker du eller din arbejdsplads et godt tilbud på Mandag Morgen, så klik her.
Tre ud af fire danskerne tror, at det går betydeligt dårligere med integrationen, end de faktiske tal viser, skriver Mandag Morgen.
Selvom kriminaliteten blandt unge mænd med ikkevestlig baggrund falder, tror langt de fleste, at den stiger eksplosivt. Danskerne undervurderer også, hvor mange indvandrere, der er i job og uddannelse, og hvor mange, der går ind for ligestilling og demokrati. Og så tror danskerne, at der bor dobbelt så mange ikkevestlige indvandrere i landet, som der gør i virkeligheden.
Det viser en ny undersøgelse om danskernes viden om indvandring og integration.
Undersøgelsen er lavet i et samarbejde mellem Mandag Morgen og Danmarks Videnscenter for Integration samt to forskere fra Aalborg Universitet, professor Jørgen Goul Andersen og lektor Karen Nielsen Breidahl. Den bygger på interviews med 2.015 danskere og er gennemført af analyseinstituttet YouGov. Læs de fulde spørgsmål her.
”De personer, der har sat kryds ved partier med en stram udlændingepolitik, har i højere grad en tendens til at tro, at integrationen går dårligere, end den gør. Men der er flertal af vælgere i alle partier, der tror, at det står værre til. Det er demokratisk risikabelt, hvis vælgerne baserer deres holdninger på noget, der ikke har hold i virkeligheden,” siger stifter af Danmarks Videnscenter for Integration, Rasmus Brygger.
Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) ærgrer sig over, at den politiske debat bliver mere og mere polariseret. Men han synes ikke selv, han medvirker til at give befolkningen et overdrevet billede af problemerne med integrationen.”Det går fremad med integrationen. Vi taler ikke længere om, at vi skal have integrationskurverne knækket. De er knækket. Men vi har bare et historisk efterslæb, vi skal have rettet op, og som har sat sig gennem flere generationer. Det kommer til at tage tid,” siger Mattias Tesfaye til Mandag Morgen.
Han vil dog ikke kalde danskernes billede af indvandrerne for ’skævt’. Danskernes viden bygger bare mere på deres egne oplevelser end på fakta og tal, mener ministeren.
I undersøgelsen oplyses folk om, at 5,4 procent af de unge mandlige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse blev dømt efter straffeloven i 2012. De bliver derefter bedt om deres bud på, hvor mange der blev dømt i 2019. Danskernes bud er, at andelen er steget til 20 procent i 2019. Altså næsten en firdobling af kriminaliteten på syv år. I virkelighedens verden er der sket et fald til 3,5 procent dømte i 2019, viser tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriets Integrationsbarometer.
Dansk Folkepartis vælgere ligger længst fra virkeligheden. De gætter på, at kriminaliteten blandt unge mænd med ikkevestlig baggrund er næsten seksdoblet fra 2012 til 2019, og at 30 procent fik en dom i 2019. S-vælgerne gætter på 21 procent.
Det skæve billede gentager sig i svarene på de øvrige spørgsmål. Samlet set tror 74 procent af danskerne, at integrationen går betydeligt værre, end den gør i virkeligheden. Kun 10 procent tror, at den går betydeligt bedre, end den gør. Resten – godt 16 procent – rammer skiven rimelig præcis på, hvordan det rent faktisk går med integrationen af indvandrere i Danmark.Den store forskel mellem danskernes viden om integration og den faktiske virkelighed går igen på tværs af både køn, alder, geografi, politiske tilhørsforhold og folks uddannelse.
Selv et flertal af vælgere i de ellers mere indvandringsvenlige partier som De Radikale, Enhedslisten og Alternativet har overdrevne forestillinger om problemerne med integrationen, uanset det handler om emner som uddannelse, kriminalitet, ligestilling eller demokrati.
”Vælgerne er endnu mere pessimistiske, end jeg havde forventet,” siger professor i statskundskab ved Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen, der har forsket i vælgerholdninger, medborgerskab og politisk deltagelse i 45 år.
Rasmus Brygger fra Danmarks Videnscenter for Integration mener, at både medier og politikere bærer en del af ansvaret for, at billedet af indvandrerne er så skævt:”Hvis jeg var politiker eller journalist, ville jeg blive ret bekymret, når jeg ser de tal her. Det er meget sandsynligt, at de to grupper bidrager generelt til at skabe en fejlopfattelse af, hvordan det går med integrationen i Danmark,” siger eksperten.
Undersøgelsen har til formål at undersøge danskernes opfattelser af faktiske forhold på integrationsområdet.
Den er lavet i et samarbejde mellem Mandag Morgen og Danmarks Videncenter for Integration samt to forskere fra Aalborg Universitet, professor Jørgen Goul Andersen og lektor Karen Nielsen Breidahl.
Den tager udgangspunkt i en omfattende undersøgelse gennemført af analyseinstituttet YouGov, som har gennemført 2.015 CAWI-interview med et repræsentativt udsnit af danskere i alderen +18 år i perioden 30. september-11. oktober 2021.
Data er af YouGov vejet på dimensionerne køn, alder, region og uddannelse på baggrund af et ideal fra Danmarks Statistik, således at resultaterne er repræsentative for befolkningen i relation til ovenstående målgruppe.
De enkelte spørgsmål tager afsæt i de nyeste tilgængelige data fra officielle kilder, det vil sige Danmarks Statistik og Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Svarene for hvert spørgsmål er krydset med forskellige baggrundsvariable som køn, alder, herkomst, højest fuldførte uddannelse og kryds ved sidste folketingsvalg.
Der er taget udgangspunkt i medianbesvarelsen – omtalt som ´gennemsnitsdansker´– for at undgå, at ekstreme besvarelser som for eksempel 1 procent eller 100 procent, og dermed potentielt useriøse svar, ikke fylder uhensigtsmæssigt meget i resultaterne.
Samtidig vises spredningen i svarene for at give et retvisende billede af, hvor mange eller få, der ligger tæt på, under eller over det faktuelt korrekte svar. Der er valgt en variabel margen for, hvornår et svar er omtrent korrekt, på henholdsvis 5 og 10 procent afhængig af, om der er tale om registerdata (om befolkningsstørrelse, uddannelse og beskæftigelse) eller holdningsmæssige forhold (opbakning til demokrati med videre).
Dette er gjort ud fra den antagelse, at det er sværere at svare på holdningsmæssige spørgsmål end på faktabaserede. Kriminalitet er dog en undtagelse på grund af det meget lave niveau på 3,5 procent. Her ligger de omtrent korrekte svar på mellem to og seks procent.
Du kan læse hele analysen på Danmarks Videnscenter for Integrations website her.