Her er de fulde spørgsmål

Spørgsmål til respondenterne og angivelse af korrekt svar og det interval, respondenterne skal svare inden for, hvis svaret skal noteres som 'omtrent korrekt'.

 

– Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af Danmarks befolkning består af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? 
Korrekt svar p pct. - margen for omtrent korrekt: 4-14 pct.
Kilde: Danmarks Statistik, FOLK1C.

– I 2019 var 76 procent af 16-64-årige kvinder med dansk oprindelse i beskæftigelse. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande tror du, var i beskæftigelse i 2019? 
(Korrekt svar: 52 pct. - margen for omtrent korrekt: 47-57 pct.)
Kilde: Danmarks Statistik, Indvandrere i Danmark 2020)

– I skoleåret 2020/2021 var 63 procent af 16-19-årige mænd med dansk oprindelse i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af de 16-19- årige mandlige efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse tror du, var i gang med en ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse i skoleåret 2020/2021? 
(Korrekt svar: 56 pct. - margen for omtrent korrekt: 51-61 pct.)
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, særudtræk fra integrationsbarometer.dk)

– I 2012 blev 5,4 procent af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse dømt for overtrædelse af straffeloven.  Fra 0 til 100 procent, hvor stor en andel af 15-29-årige mandlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse tror du, blev dømt for overtrædelse af straffeloven i 2019? 
(Korrekt svar: 3,5 pct - margen for omtrent korrekt: 2-6 pct.).
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, integrationsbarometer.dk)

– I 2016 udtrykte 93 pct. af personer med dansk oprindelse opbakning til demokratiet som styreform ifølge Udlændinge- og Integrationsministeriets demokratiindeks. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af ikke-vestlige indvandrere tror du, udtrykte opbakning til demokratiet som styreform? 
(Korrekt svar: 85 pct. - margen for omtrent korrekt: 75-95 pct.)
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskabsundersøgelsen 2016 Tabel 1)

– I 2020 angav 98 pct. af 18-29- årige med dansk oprindelse, at de måtte have en kæreste for deres familie. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af 18-29- årige efterkommere med ikke-vestlig oprindelse tror du, der svarer, at de må have en kæreste for deres familie? 
(Korrekt svar: 75 pct. - margen for omtrent korrekt 65-85 pct.)
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskabsundersøgelsen 2020 baggrundstabeller side 9)

– I 2020 angav 96 procent af personer med dansk oprindelse, at de er “helt enig” i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at have et arbejde. Fra 0 til 100 procent, hvor stor andel af indvandrere fra ikke-vestlige lande tror du, der svarede, at de er “helt enig” i, at mænd og kvinder bør have samme mulighed for at have et arbejde? 
(Korrekt svar: 88 pct. - margen for omtrent korrekt 78-98 pct.)
Kilde: Udlændinge- og Integrationsministeriet, Medborgerskabsundersøgelsen 2020 baggrundstabeller side 14)


Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu

Få Mandag Morgens overskrifter direkte i din mail.

Tilmeld dig nyhedsbrevet nu