Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

POLITIK OG VELFÆRD Det seneste år har budt på hele 15 trepartsaftaler, som har kostet milliarder af kroner og har reddet tusindvis af arbejdspladser. Coronakrisen har pustet nyt liv i selve hjertet af den berømmede danske model, treparts-institutionen. Førende forskere forudser, at trepartsfesten vil forsætte med aftaler om blandt andet grøn omstilling og de såkaldte andengenerationsreformer.

8. februar 2021 kl. 05.00

Seneste tema

Historisk tæt trepartsdans

De 15 trepartsaftaler under coronakrisen bekræfter styrken ved den danske model. Det åbner store muligheder for nye aftaler om blandt andet arbejdsudbud, grøn omstilling og MeToo.

Lønmodtagere og arbejdsgivere klar til ny generation af reformer

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

Torben K. Andersen

Politisk redaktør, Mandag Morgen

Jens Reiermann

Velfærdsredaktør, Mandag Morgen

Vi har her beviset på et trepartssamarbejde, hvor vi under en af Danmarkshistoriens mest alvorlige kriser hurtigt er i stand til at lave kæmpe aftaler med meget stor betydning for det danske samfund.
Morten Bødskov (S)
Fungerende finansminister

Trepart

Coronakrisen har ført til historisk trepartsfest. 15 aftaler er det foreløbig blevet til med initiativer for tilsammen 31 mia. kr. Det åbner store muligheder for nye aftaler om f.eks. arbejdsudbud, grøn omstilling og #MeToo.

Krisestyring for 31 milliarder: Historisk mange trepartsaftaler under corona

Vil du have adgang til Mandag Morgen?

Analytisk journalistik om samfundets omstillinger – og hvordan de former fremtiden.

Allerede abonnent? Log ind

Mest læste Velfærd

Politisk opgør om ulighed i sundhed i vente

52.000 arbejdsløse svenskere er kun en kort togtur væk

Den velfærdsreform, ingen taler om

Vi har en sundhedskrise uden ministerium

”USA mangler et stærkt ’vi’”

Velfærd

Nyt fra Velfærd

Personskatterne er lempet for 127 milliarder kroner på 25 år

Skiftende regeringers skattereformer har lempet personskatterne for milliarder af kroner for at skabe vækst og øge arbejdsudbuddet. Men lempelserne har øget uligheden. De rigeste har fået over 90.000 kroner mere i snit, mens de fattigste har fået 2.500 kroner årligt. Den stigende ulighed smitter også af på boligmarkedet. Ny regering kan puste til udviklingen.

Torben K. Andersen

Historien i tal

Lønmodtageren bliver skubbet ud af byen

Podcast

Podcast: Skatten er lettet skævt

Lyden af Mandag Morgen