Prøv en gang at sætte udsvingene i olieprisen overfor Ruslands bruttonationalprodukt. De to kurver svinger på nærmest symfonisk vis i takt.

Billedet af de to kurver er nok det mest centrale snapshot af russisk økonomi lige nu. Se figur 1. Når olieprisen stiger, vokser Ruslands økonomi. Og når den falder, som den gjorde fra 2013 til 2015, sætter det sig straks dybe spor. Lige for tiden er olieprisen høj.

Valgaktuelle Rusland befinder sig, på trods af snart 30 års rejse mod mere markedsøkonomiske farvande, stadig i det, som økonomer betegner som ‘ressourcefælden’. Det er, når et land skovler penge ind på forarbejdning og salg af råstoffer, men aldrig formår at få gennemført reformer, der sikrer en mere bæredygtig økonomi, der hviler på flere økonomiske søjler.

Ifølge Peter Thagesen, der er underdirektør i DI og følger den internationale handel tæt, hersker der ingen tvivl om, at Rusland stadig har langt igen, før den økonomiske situation i landet er bæredygtig.

“Putin har svigtet ved ikke at gennemføre reformer. Når pengene bare vælter ind, så har man ikke den brændende platform til at få gennemført reformer,” siger han.

Da Putin besøgte Esplanaden

I en årrække var Rusland ellers godt på vej mod noget, der lignede en handelsmæssig åbning mod Vesten og dermed også en sundere økonomi. Det store land mod øst fik danske virksomheder til at drømme om tocifrede vækstrater. Men alt det – både Vestens vækstdrømme og Ruslands forhåbninger om en mindre ressourceafhængig økonomi – blev forvandlet til et mareridt, da Putin annekterede den ukrainske halvø Krim i 2014.

Men først et hurtigt tilbageblik, der sætter forandringerne fra dengang til nu i perspektiv.

Tilbage i 2012 hed det sig i S-R-SF-regeringens vækstmarkedsstrategi, at dansk eksport til Rusland skulle fordobles frem mod 2016. Og fra russisk side blev der bejlet kraftigt til vestlige virksomheders pengetanke, som da Vladimir Putin i 2011 besøgte A.P. Møller - Mærsk, hvor han plæderede for flere private investeringer i russiske havne.

Siden er den danske eksport til Rusland blevet næsten halveret, og især fødevareerhvervet har været hårdt ramt med et dramatisk fald i eksporten fra knap 6 mia. i 2012 til knap 2 mia. kroner i 2016. Se figur 2. Og den russiske præsidents charmetogter til vestlige virksomheder synes også at være passé.

Historien om de danske relationer til Rusland er dog mere nuanceret end som så. En række danske virksomheder klarer sig faktisk udmærket på et, som flere udtrykker det, ‘besværligt” russisk marked. Og en ny analyse fra DI fastslår også, at der lige nu er flere indikationer på, at der er et nyfundet potentiale for danske virksomheder i Rusland.

Alt det vender vi tilbage til. Men først et blik på den økonomiske forbindelse til Rusland, der, i hvert fald i det store perspektiv, på nærmest en enkelt nat frøs til is og især ramte fødevareerhvervet.

Kindhest til fødevaresektor

Slagteriet Danish Crown er en af de virksomheder, der blev hårdest ramt. I dag har slagteriet ingen eksport til Rusland på grund af den russiske embargo.

Vestens sanktioner i kølvandet på Ruslands annektering af Krim udløste nemlig et russisk modsvar i form af et importforbud for fødevarer fra EU. Det betød bl.a. et brat stop for dansk svineeksport og fødevareeksport i det hele taget.

Ifølge statistikkerne eksporterer danske virksomheder fortsat en del fødevarer til Rusland, men der er primært tale om rejer fra grønlandske virksomheder, fordi Grønland ikke er medlem af EU.

“Det russiske marked var fødevareklyngens ottende vigtigste eksportmarked i 2013 målt i værdi. Tre år senere er eksporten reduceret til knap 2 mia. kr., og det russiske marked er faldet ti pladser ned af rangstigen til en 18. plads,” konstaterer Finn Christensen, statistikchef i Landbrug & Fødevarer.

Danmarks samlede eksport til Rusland er alene siden 2013 faldet med 47 pct., hvilket er dramatisk, påpeger Peter Thagesen fra DI:

“For dansk eksport var det et blodbad uden sidestykke,” siger han.

Den kappede forbindelse til Vesten har sammen med olieprisens kollaps for et par år siden også sat sig dybe spor i den russiske økonomi, viser DI’s analyse. En del af EU’s sanktioner begrænsede nemlig Ruslands adgang til internationale kapitalmarkeder, og det har gjort det vanskeligt for den russiske regering, banker og virksomheder at skaffe kapital til nødvendige investeringsprojekter. Rublens værdi faldt af den grund dramatisk og er kun steget marginalt i 2018. 

Ifølge det russiske statistikbureau, Rosstat, er der ganske vist sket en lille reallønsfremgang for den enkelte russer i løbet af det seneste år, men det skal ses i lyset af et kæmpe fald i løbet af de foregående år. Antallet af russere, der lever under fattigdomsgrænsen, er vokset og lå ifølge Verdensbanken i 2016 på knap 20 millioner ud af en samlet befolkning på ca. 145 mio. mod godt 15 millioner i 2012.

Alligevel er der intet, der tyder på, at de trange økonomiske kår har ændret russernes opfattelse af den politiske og økonomiske kurs. Ifølge det uafhængige russiske institut Levada Center nyder Putin fortsat stor opbakning til sin kurs. Se figur 4.

Danske succeser i Rusland

Ved første øjekast er det derfor oplagt at sætte prædikatet ‘et økonomisk sort hul’ på Rusland. Men en del danske virksomheder klarer sig efter forholdene faktisk rimeligt godt i landet.

Et eksempel er isoleringsvirksomheden Rockwool. I årsrapporten for 2017, der udkom i begyndelsen af februar, konstaterer adm. direktør Jens Birgersson, at Rockwool ’efter et par vanskelige år i Rusland nu med fornøjelse ser muligheder for vækst på grund af en højere forbrugertillid, bedre investeringsniveauer og en højere beskæftigelse’. Det er gode toner for virksomheder i f.eks. byggesektoren.

Et andet eksempel er bryggeriet Carlsberg, der via det russiske datterselskab Baltika har pæn succes i Rusland. Dog vidner Carlsbergs erfaringer også om, at Rusland kan være et vanskeligt marked. Eksempelvis faldt det russiske ølmarked med 4-5 pct. i fjor, hvilket bl.a. skyldtes en regulering, der forbød store flasketyper. Baltika formåede trods nedgangen alligevel at forbedre indtjeningen i 2017. På grund af VM i fodbold, som Rusland lægger stadioner til hen over sommeren, forventer Carlsberg ikke yderligere reguleringer eller forandringer i 2018.

Og der er potentiale for, at flere virksomheder kan sparke døren ind til det russiske marked, om end det er mere besværligt end for ti år siden, viser analysen fra DI.

“Det er et vanskeligt marked målt på mange parametre – eksempelvis omfanget af korruption. Men hvis man forstår at klare sig på det russiske marked, så er det lukrativt. Jeg kender til mange, som godt kan lide russere og ser det som et godt marked. Og får man først knækket koden, etableret sig og lært den russiske kultur at kende, så kan man tjene penge,” siger Peter Thagesen. 

Eksport af landbrugsteknologi

Ifølge DI er det især virksomheder, der vil investere i lokal produktion, der har et stort potentiale, fordi den svage rubelkurs og det forholdsvist lave lønniveau gør det rentabelt at producere i Rusland.

Inden for fødevaresektoren er der også muligheder, selv om der er lukket for den direkte fødevareeksport. Ruslands satsning på egenproducerede fødevarer i kølvandet på importforbuddet har ført til øget dansk eksport af enzymer, fordi enzymerne kan bidrage til en højere fødevaresikkerhed. Danske fødevareingrediensvirksomheder har på den konto fastholdt en stærk position i Rusland, viser analysen fra DI.

Hos Landbrug & Fødevarer peger man også på, at den øgede egenproduktion i Rusland fører til vækstlommer. Virksomheder inden for landbrugssektoren, der producerer maskiner til jordbrug og næringsmiddelindustrien, eksporterede for 414 mio. kr. i 2016. Det betyder, at det russiske marked for maskiner til næringsmiddelindustrien lige nu er branchens tredje vigtigste eksportmarked.

Samtidig er der også lyspunkter i den russiske økonomi. De senere års stigning i olieprisen har ifølge DI aflejret sig ved, at væksten i 2017 forventes af lande på acceptable 1,7 pct., mens den forventes at ende på 1,9 pct. i 2018. Desuden er forbrugertilliden på vej op, hvilket ifølge DI’s analyse ’gør en betydelig forskel i et land med ca. 145 mio. indbyggere’.

Med til historien hører, at Rusland trods politiske dundertaler og raslen med sabler stadig er langt fra at være en økonomisk stormagt. Målt på bruttonationalproduktet ligger landet ifølge opgørelser fra både Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) på en 12. plads i verden. Det samlede russiske bruttonationalprodukt svarer til Sverige, Norge, Finland og Danmarks samlede BNP.

Alt tyder dog på, at det er indenfor de nuværende rammer, at danske virksomheder skal agere i Rusland lige nu, vurderer Peter Thagesen. Ifølge ham er der lange udsigter til et tøbrud på handelsfronten.

“Sådan som det ligger lige nu, er situationen frosset fast. Jeg har svært ved at se, hvad der skulle gøre, at man kan se en ende på det,” siger han.

Opbakningen til de vestlige sanktioner er politisk fortsat massiv. Før annekteringen af Krim spillede Rusland med musklerne i flere sammenhænge, men annekteringen af halvøen viste sig at blive den berømte dråbe, der fik utålmodigheden med Putin og hans territoriale ekspansion til at løbe over.

“Det var tydeligt, at man fra en bred kant efter annekteringen og indtoget i Østukraine blev så forargede, at man nu stod sammen. Og man har endda fået erhvervslivet til at bakke op,” siger Peter Thagesen, der ikke kan få øje på tegn, der viser, at opbakningen til sanktionerne er ved at erodere.

“Når jeg er til møder i Business Europa (europæisk paraplyorganisationen for erhvervsinteresser, red.) er jeg hver gang imponeret over, at der selv fra erhvervslivet fortsat er en relativ bred opbakning,” siger han.