Det siges ofte, at et folketingsvalg ikke vindes i en valg­kamp, men i perioden mellem de to valg. Det seneste folketingsvalg gennemhuller den myte.

Selv om politiske kommentatorer nærmest havde udråbt Lars Løkke Rasmussen til ny statsminister, inden valget overhovedet var udskrevet, og danskerne blev tæppebombet med menings­målinger hver eneste dag under valgkampen, var mange vælgere usikre på, hvor de skulle sætte deres kryds.

Godt 4 ud af 10 vælgere besluttede sig først under selve valg­kampen for, hvem de ville stemme på. Det svarer til ca. 1,3 mil­lioner vælgere. Og næsten hver 10. vælger – svarende til over 300.000 danskere – besluttede sig først på selve valgdagen.

Mange vælgere ombestemte sig også i sidste øjeblik og stemte på et andet parti, end de oprindeligt havde tænkt sig. Det er også med til at gøre meningsmålinger usikre. Knap hver 10. af de væl­gere, som i valgkampens finale oplyste, at de havde fundet ud af, hvem de ville stemme på, endte alligevel med at skifte mening.

Det dokumenterer den nye valgundersøgelse foretaget af professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet på baggrund af YouGovs data fra over 5.000 vælgere. Det er ifølge Jørgen Goul Andersen første gang, at der bliver sat tal på, hvor mange vælgere der ombestemmer sig undervejs i en valgkamp.

“Undersøgelsen dokumenterer, at rigtig mange vælgere kan flytte sig helt frem til sidste øjeblik. Selv om et parti kan have dårlige meningsmålinger, vil der altid være et håb, da mange væl­gere ombestemmer sig helt frem til deadline. Hvis de alle løber i samme retning, kan det gøre alle meningsmålinger til skamme. Det er en god påmindelse,” siger Jørgen Goul Andersen.

Ny æra i dansk politik

Valget i juni satte en tyk streg under, at de gamle partitilknyt­ninger er brudt ned. Arbejderne er ikke længere gift med Social­demokraterne. Selvstændige er ikke længere gift med borgerlige partier. Og unge kan nogle gange skifte fra Enhedslisten til Li­beral Alliance.

På samme måde udskifter partierne også løbende deres poli­tiske varer på hylderne med nye visioner, som kan suge nye væl­gere til, men samtidig sende andre vælgere i favnen på konkur­rerende partier. Som når SF, Socialdemokraterne og De Radikale f.eks. vedtager en folkeskolereform, der får sure skolelærere til at vende de tre partier ryggen, men ikke aner hvilket parti, de så skal stemme på.

Sammen med den store grad af mistillid til politikerne er det nogle af årsagerne til, at så mange vælgere først i løbet af valgkampen beslutter sig for, hvor de vil sætte deres kryds. Ved valget i juni endte 41,4 pct. af vælgerne med først at beslutte sig undervejs i valgkampen. Se figur 1.

Går man lidt længere tilbage i valgkampen, er andelen af væl­gere, der har ombestemt sig endnu højere. Så drejer det sig om ca. 13 pct. af vælgerne, der har skiftet holdning og endte med at stemme på et helt andet parti. Se figur 2.

“Vi har en tendens til i valgkampe kun at fokusere på de 10-20 pct., af vælgerne, som ikke har bestemt sig for, hvor de vil gå hen. Men sådan spiller klaveret ikke. Vi glemmer, at forbløffende man­ge vælgere ombestemmer sig undervejs i valgkampen. Også helt frem til allersidste øjeblik. Som partileder kan man bruge det til at huske på, at slaget aldrig er tabt,” siger Jørgen Goul Andersen.

Det ville være nærliggende at tro, at Dansk Folkepartis overra­skende store fremgang, som først viste sig på valgaftenen, og som kom bag på alle meningsmålingsinstitutter, kunne hænge sam­men med den store andel af vælgere, der ombestemte sig i sidste øjeblik. Se figur 3.

Men det er ikke tilfældet. Ifølge YouGov-undersøgelsen ville Dansk Folkeparti faktisk have fået en endnu større valgsejr, hvis ingen vælgere havde ombestemt sig undervejs i valgkampen men blot stemt på det parti, de oprindeligt havde tænkt sig.

[graph title="Flere usikre vælgere" caption="Figur 3  " align="right" image="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/02/12932-v2_tka_fig2v_vagelsindede-valgere.png" image_width="0" image_full="https://www.mm.dk/wp-content/uploads/2016/01/0e962-v2_tka_fig2v_vagelsindede-valgere.png" text="Et rekordstort antal vælgere har ved de sidste tre folketingsvalg besluttet sig meget sent for, hvem de stemmer på."]Kilde: Jørgen Goul Andersen og YouGov Valgundersøgelsen 2015. [/graph]

Ca. 14 pct. af de vælgere, som ombestemte sig, ville oprindeligt have stemt på Dansk Folkeparti men valgte i stedet et andet parti. Og partiet formåede “kun” at suge ca. 12 pct. til sig blandt de væl­gere, der ombestemte sig i de øvrige partier.

At opbakningen til Dansk Folkeparti blev undervurderet i meningsmålingerne, synes altså ikke at skyldes en sidsteøjebliks-valgvind, som det nogle gange er set, men derimod mangler i bl.a. vejningsprocedurer, som de forskellige institutter nu mener at have rettet op på.

Enhedslisten, SF, Venstre, De Konservative og De Radikale hø­rer også til blandt de partier, som tabte vælgere på den bekostning.

Alternativet og Liberal Alliance er to af de partier, som høstede stor fordel af, at så mange vælgere alligevel endte med at ombe­stemme sig. Men den allerstørste fordel inkasserede Socialdemo­kraterne og den nu tidligere formand, Helle Thorning-Schmidt.

Af de vælgere, der ombestemte sig, gik 21 pct. ind ad fordøren til Socialdemokraterne, mens partiet “kun” måtte vinke farvel til 12 pct. Knap hver fjerde af Thornings nye vælgere kom fra et parti i blå blok. Men selv om hun fik trukket mange vælgere hen over midten undervejs i valgkampen, var det ikke nok.

Da stemmerne var gjort op, manglede hun ét mandat for at genvinde regeringsmagten.